1943 – Virksomheder i snesevis står nu foran lukning

Også nye indskrænkninger for private forbrugere? 11 brunkulslejer lukket midt i den travleste sæson.

I Industrirådets Kulfordelingskontor oplystes lederen, civilingeniør Glahn, på vor henvendelse, at han på ny i går havde forhandlet med Vareforsyningsdirektoratet. I tirsdags var der 40 virksomheder, der søgte om kul, og man var kun i stand til at imødekomme de 4. Onsdag har der været en snes stykker, som man ikke kunne imødekomme. Om de pågældende virksomheder nu helt må standse, eller om de kan holdes delvis i gang ved hjælp af tørv og brunkul, turde ingeniør Glahn ikke sige, man han havde indtrykket af, at visse virksomheder prøvede at holde forskellige afdelinger i gang. Handelsministeren har i går indgående beskæftiget sig med situationen, men ønsker ikke at fremkomme med nogen udtalelse udover, at situationen er anstrengt. Fra regeringens side gøres alt, hvad der kan gøres for at skaffe udenlandsk brændsel til landet.

42 virksomheder fik afslag i går

Blandt de foretagender, som i går fik afslag på anmodningen om kultildeling, var if. Pol. mange dampvaskerier, chokoladefabrikker, tobaksfabrikker og skotøjsfabrikker. Desuden nægtedes der kul til porcelænindustrien, til Soyakagefabrikken og til jern- og cementfabrikken “Norden”. Alene porcelænsindustrien beskæftiger over 2.000 mennesker. I alt blev der i går, erklæres det, givet afslag til 42 virksomheder. […]

11 brunkulslejer lukket. Det fugtige vejr har bragt brændværdien ned under det lovbefalede maksimum.

Statens tilsynsførende har i går lukket en række brunkulslejer i Jylland. Det drejer sig om 4 lejer i Sandfeldt ved Brande, som tilsammen producerer 5.000 tons om dagen, og desuden er der lukket nogle lejer i Søby ved Kølkjær, efter sigende ikke mindre end 7. Årsagerne til lukningen er, at prøveudtagninger har vist, at brunkullene i de pågældende lejer er kommet ned på kalorieværdi af under 1.950, der er sat som minimum. Lukningen, der betyder, at brunkullene hverken må transporteres eller sælges, kommer på det allermest ubelejlige tidspunkt. Man venter blot på, at brunkullene skal blive så tørre, at de atter har den krævede brændværdi, og uvilkårlig spørger man, skriver bladet, om ikke denne tørring lige så godt kunne foregår hos modtageren, så hele apparatet ikke gik i stå. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. januar 1943.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar