Den tyske soldat føler lettelse og tilfredsstillelse
“De kommer”. Med dette ord, som sander vild tilfredsstillelse og lettelse, hilste den tyske soldat allerede under verdenskrigens fjendens komme, når han efter dage – eller mange ugelang artilleritrommer – omsider viste sig personligt mellem de store materielslags bombekratere. Med samme befrielse og med det samme kerte, men indholdsrige alarmråb, vil meddelelsen om det allierede landgangsforsøg blive hilst inden for den tyske værnemagt, og det lakoniske “De kommer!” vil have en symbolsk klang, skriver den tyske militærskribent Sertorius til morgen. Han fortsætter:
I krigen vejer de etiske værdier mindst lige så tungt som den talmæssige eller materielle overlegenhed, og dette gælder især i det nuværende øjeblik, da invasionen endnu er i sit allerførste begyndelsesstadium og næppe endnu tillader nogen betragtninger om de operative eller taktiske udviklingsmuligheder. Det store sammenstød mellem det tyske rige og de allierede, som nu er begyndt, er længe ønsket fra tysk side, ikke mindst fordi den endelige turde give den tyske soldat lejlighed til at vise sin moralske overlegenhed under betingelser, som ikke længere er præget af en så decideret fjendtlige overvægt, talmæssigt og materielt, som tilfældet var i Afrika og Italien, slutter den tyske militærskribent. Også denne tillidsfulde forventning manifesterer sig i råbet: “De kommer!”.
Kilde: Kolding Folkeblad, 6. juni 1944.