1944 – Dødsfald

Skrædder K. Felsted, Kolding
Til familien i Kolding er det kommet meddelelse om, at skrædder K. Felsted er død i Tyskland af en hjertesygdom, 52 år gammel, Han efterlader sig hustru og en søn, der er barbermester. Skrædder Felsted var en kendt mand i Kolding. Han arbejdede i mange år hos skræddermester Isaksen og var formand for Skræddernes Fagforening, ligesom han fra 1933 var medlem af Menighedsrådet.

Kilde: Nationaltidende, 21. maj 1944.

[Redaktionen: Karinus Johannes Nielsson Felsted var modstandsmand og involveret i arbejdet med den illegale avis ‘”Budstikken” for Kolding og Omegn’. Han blev arresteret af tyskerne d. 3. december 1943, og efterfølgende deporteret til Sachsenhausen, hvor han døde d. 5. maj 1944.]

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar