Fra officiel tysk side meddeles torsdag:
Det tyske sikkerhedspoliti havde under hensyn til, at der var indtrådt en vis ro i den almindelige politiske tilstand, til i dag, den 20. april, forberedt løsladelsen af talrige arrestanter. Da der imidlertid i de sidste dage, åbenbart på udenlandsk foranledning, atter er sket en række betydelige sabotagehandlinger og gemene mord, har disse løsladelser indtil videre måttet udskydes.
Yderligere har det tyske sikkerhedspoliti i dag foretaget en række arrestationer af grupper af personer som havde organiseret sig illegalt med det formål, at stifte uro og ophidse befolkningen. Disse hårde forholdsregler har været nødvendige for at vise de politiske gangstere, at de ikke ustraffet kan terrorisere befolkningen.
Kilde: Kolding Folkeblad, 20. april 1944