1944 – I korte træk

Som det fremgør af Frihedsrådets opråb til 9. april, har den organiserede sabotage ligget stille de sidste måneder. Dens sidste store resultater var Riffelsyndikatet, B.&W., ‘Always’ Radio og Nordværk på General Motors – alle krigsvigtige virksomheder. I mellemtiden fortsætter nazisterne deres meningsløse hærværk. Kinopalæet og Platan Bio blev åbenbart ødelagt som led i angrebene på dansk filmindustri, Aalborg Stiftstidende, som en demonstration overfor dansk presse og restauranter som ‘Hvids Vinstue’ fordi man mener, deres publikum er særlig engelsk-venligt.
Meningsløst og hensynsløst giver nazisterne os en forsmag på de ødelæggelser, tyskerne forbereder, når de lider nederlag. […]
Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘Frit Danmark’, nr. 1, 3. årg. 2. apri 1944.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar