De sidste erfaringer fra de store luftangreb har vist, at rydningstjenesten kræver et meget betydeligt personel. Vore offentlige rydningskolonner vil heller ikke være tilstrækkelige, hvis vi kommer ud for svære luftangreb, derfor må der oprette frivillige rydningskolonner i stort tal. Luftværnsforeningerne søger nu landet over at oprette frivillige rydningskolonner, der dog først træder i funktion, når de offentlige rydningskolonner ikke kan klare opgaven. De frivillige kolonner sammensættes så vidt muligt at praktiske folk, f.eks. bygningshåndværkere. Hver frivillig kolonne består af 15 mand. I adskillige byer findes der allerede op til en halv snes frivillige rydningskolonner, sammensat af specialuddannede folk.
Af særlig betydning for rydningskolonnernes arbejde er de rids over de enkelte bygningers tilflugtsrum, som nu findes både hos luftværnsenhederne og husvagterne. Ved hjælp af disse rids kan rydningstjenesten hurtigt danne sig et overblik over, hvor tilflugtsrummene ligger under det sammenstyrtede hus, og omgående skride til redningsarbejdet. De frivillige kolonner har foreløbig kun været i funktion ved forskellige større by-øvelser, hvor de har gjort sig stærkt gældende, fordi de fleste i kolonnen er praktisk uddannede og erfarne folk. […]
Kilde: Uddrag, Roskilde Avis, 25. maj 1944