1944 – Redaktør Therkilsens unge datter også død

Lørdag aften fandt man liget af redaktøren dækket af de nedstyrtede mure i trykkeriet.
Den ved sabotageeksplosionen på Kolding Folkeblad hårdtsårede 17-årige datter af redaktør N. E. Therkilsen er i eftermiddag død uden at være kommet til bevidsthed. Man fandt i løbet af dagen flere af redaktør Therkilsens personlige ejendomme, portemonnæ, lommekniv o.l. i den nedstyrtede bygnings trappeskakt. Ved 20-tiden lykkedes det at fremdrage liget af redaktør Therkildsen. Det lå i trykkerikælderen dækket af de nedstyrtede mure, og døden må være indtrådt øjeblikkelig. Liget førtes i Falcks ambulance til sygehusets kapel. Eftersøgningen af den forulykkede portner Geilager fortsættes. […]

Kilde: Uddrag, Aalborg Amtstidende, 17. september 1944

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar