Planer om store statskreditter til eksport af varer
Den svenske handelsminister, professor Ohlin, holdt i lørdags en tale, hvori han bl.a. udtalte, at det på sine steder havde forårsaet ængstelse, at Sverige i året lige efter Europakrigens afslutning ville bevilge udlandet store kreditter.
“De af Rigsdagen foreslående 400 mill. kroner er der allerede disponeret over”, sagde han, “og man kan forudse, at den samlede kreditgivning i en 12 måneres periode kan komme til at nærme sig 1.000 millioner kroner, for derefter at blive meget stærkt formindsket. En sådan kreditgivning betyder, at varer og tjeneste leveres fra Sverige, uden at der straks fås modydelse fra udlandet. Har vi råd til det? Det er meget sandsynligt at vor egen vareimport til en vis grad må betales med anvisning på vore guld- og valutareserver, der som bekendt har en meget betryggende størrelse. Det er derfor ikke usandsynligt, at nettokapitalen går ned fra 1.000 til 3-600 mill. kr. En forudsætning for en del af vore kreditgivning til udlandet bliver det naturligvis, at forsyningen af råstoffer til vort erhvervsliv sikres. Hvis samtidigt, hvad man kan håbe, de ekstraordinære militære beredskabsudgifter for størstedelen vil forsvinde efter krigen, så vil udlån for udlandets regninger af den nævnte størrelse sikkert ikke overstige vore kræfter.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. november 1944.
