1944 – Tysk opgørelse af Ruslands tab

32,6 millioner dræbte, sårede og savnede

Berlin, mandag, RB

I de næsten 41 måneder, Tyskland har været i krig med Sovjetunionen, har de bolsjevikiske land-, luft-, og søstridskræfters tab været overordentlig store. Efter tyske beregninger har bolsjevikkerne i dette tidsrum mistet 32,6 millioner døde, sårede og savnede. De dødes antal udgør 13,4 millioner. Disse tal afviger kun lidt fra de tal, der i juli 1943 blev offentliggjort af ‘Daily Express’. Ifølge dette blad lå det samlede antal døde, savnede og sårede på omkring 30 millioner. De store sovjetrussiske offensiver fra området Orel-Bjelgorod, vinteroffensiven 1943-44 med udgangspunkt i Shitomir og den store sommeroffensiv 1944 med udgangspunkt i Vitebsk har kostet bolsheikkerne yderligere hundredtusinder af døde og et uforholdsmæssigt antal sårede og syge.

Kilde: Kolding Folkeblad, 14. november 1944.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar