Aktionen mod de elementer, som gennem længere tid har omdannet banegårdens forhal til en varmestue, har allerede båret frugt. Politiet har indført, at der regelmæssigt kommer en patrulje ind på banegården og tager sig af de løse elementer, som opholder sig der, og desuden foretager personalet på banegården selv kontrol om dagen. På denne måde er der opnået et betydeligt skridt i retning af at skaffe “frisk luft” på banegården, og forhåbentlig fortsættes bestræbelserne.
Denne kraftige justits har imidlertid ført til en episode. En artist ved navn Chr. Møller, der har fast bopæl i Aarhus, men som for tiden opholder sig i Kolding, henvendte sig i går på redaktionen og fortalte, at han, da han opholdt sig i forhallen på banegården, medens han ventede på toget til Fredericia, var blevet angrebet af krampeanfald. Stationsforstanderen havde nægtet at ringe efter en ambulance, så han kunne blive kørt bort. Vi har forelagt denne besværing for stationsforstander Nørgaard. der oplyser, at både den pågældende artist og hans kæreste gentagne gange var blevet vist bort fra stationen, og sidst ikke mindre end to gange den pågældende dag. Da der var tale om et epileptisk anfald, havde man ikke fundet det påkrævet at tilkalde ambulancen, hvorefter parret, der ar abonnent på Zonen, selv havde tilkaldt hjælp. Stationsforstanderen understreger, at parret hørte til de faste stamgæster på stationen, og at man når der er tale om epileptiske anfald, ikke har nogen pligt til at tilkalde ambulance.
Kilde: Kolding Folkeblad, 3. marts 1944.
