1945 – 2 overlæger i Vejle skudt

Revolvermænd trængte ind i deres villaer tidligt i morges

Overmedikus, dr. med. Johannes Buchholtz og overkirurg Paul Fjeldborg, begge ved Vejle Amts- og Bys sygehus, er i morges skudt ned og dræbt i deres respektive hjem.

Mellem kl. 5 og 5.30 trængte to bevæbnede mænd ind i overlæge Buchholtz’ villa på Jellingvej 4. De forlangte, at overlægen åbnede soveværelsesdøren, og da han gjorde det, blev han skudt ned og dræbt på stedet, idet han ramtes af en serie skud i underlivet.

Omtrent samtidig trængte to bevæbnede mænd hos overlæge Paul Fjeldborg, der bor i en villa på sygehusets grund. Under trussel om, at villaen ville blive sprængt i luften, forlangte de soveværelsesdåren åbnet. Mændene bad overlægen og hans hustru om at tage noget tøj på, hvorefter overlægen blev ført ud på gangen, hvor han blev skudt ned. Han ramtes af flere skud i hoved og krop. Også han blev dræbt på stedet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. marts 1945.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar