Hårde kampe bag den allierede front mellem Weser og Elben. Hitlers dagsbefaling: Sejren kun mulig ved at angribe fjendens flanker og ryg.
Berlin, STB.
På den tyske nordfront ligger tyngdepunktet for kampene i Bremen, hvor de allierede har kunnet udvide deres indbrudsområde i bredden og dybden. Forbitrede gadekampe raser i byen. I havneområdet fortsætter tyske kampgrupper deres modstand.
På Elben-fronten er der stadig forholdsvis roligt, og kun ved Tangermünde er mindre, amerikanske styrker gået over floden. Derimod foreligger der her rapporter om, at der udbrudt voldsomme kampe bag den allierede front i området mellem Weser og Elben. Det drejer sig om ikke ubetydelige tyske styrker, som holder til i de store skove i dette område. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. april 1945.