Diskussionen angående de påståede tyske fredsfølere er, efter hvad man i går erklærede i Wilhelmsstrasse, ved at ebbe ud, hvortil det kategorisk tyske dementi formentlig har bidraget væsentligt. Selv i den engelske presse, erklærer man i politiske kredse i Berlin, bliver udbredelsen af disse rygter motiveret med, at de havde været opmuntrende at høre for den engelske offentlighed. Herved har man, fremhæves det i Berlin, utvetydigt tilkendegivet, at modparten, da den satte sådanne rygter i omløb, tænkte på en terapeutisk indsprøjtning til hævelse af krigsmoralen i hjemlandet. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. marts 1945.