Moder og to børn sov i det brændende hus
Natten til i går opstod der ild i arbejdsmand og vognmand August Mushages ejendom på Viuf Vestermark. Fru Mushage var alene hjemme sammen med to mindre børn, og lå i tryg søvn, da ilden blev opdaget af en forbipasserende. Mens fru Mushage derefter i det blotte linned løb efter hjælp, gav man sig til at redde hvad reddes kunne, og det lykkedes at redde det meste af indboet. Da Falck kom til stede var der imidlertid intet at gøre så selve huset nedbrændte til grunden. Ilden var opstået i en generatorbil, der var henstillet i en vognport i samme længe, som beboelsen var i.
Kilde: Kolding Avis, 7. januar 1945.