Britiske tropper rykker i dag ind i byen
I Hamborg radio udsendtes kl. 9 en officiel meddelelse fra de tyske myndigheder, hvori det bl.a. hed: “Hamborg er en åben by. I dag vil britiske tropper rykker ind i byen.”
Den engelske besættelsesmagt har udsendt en forordning om, at der fra kl. 13 består udgangsforbud undtagen for sådanne personer, der er ansat ved elektricitets- og vandforsyningen. Roen i byen afhænger af befolkningens disciplin. Ordenstjenesten besørges af Hamborgs politi. Hvis forordningen ikke overholdes, vil der desuden blive anvendt våbenmagt af besættelsesmagten. Al trafik med de offentlige transportmidler vil blive indstillet kl. 12. Efter ophævelsen af udgangsforbuddet, der antagelig kun vil blive af kort varighed, vil befolkningen atter gå til sit arbejde, med mindre den britiske øverstkommanderende bestemmer andet.
Kilde: Kolding Folkeblad, 3. maj 1945.