1945 – Svensk intervention i Norge?

Den svenske regering agter på fredag, når den svenske rigsdags to kamre kl. 11.30 træder sammen til et hemmeligt møde, at tilkendegive sin indstilling til spørgsmålet om en svensk intervention i Norge, meddeler den svenske presse fra velunderrettet side.

I regeringens hidtidige holdning synes der ikke at være indtrådt nogen ændring. Derimod synes der – efter hvad Svenska Dagbladet i går skriver – mellem nordmændene i London og Stockholm at være opstået forskellige opfattelser. I London går man åbenbart ind for en svensk intervention, mens nordmændene for en stor dels vedkommende deler den svenske regerings opfattelse.

Kilde: Kolding Folkeblad, 25. april 1945.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar