1945 – To gange alarmtilstand

Kolding havde i går alarmtilstand to gange. Den første satte ind kl. 15.48, og samtidig blev der givet alarmtilstand i Lunderskov, Fredericia, Vejle, Brande, Grindsted, Ølgod, Oksbøl og Varde, og for dette område blev “Faren ovre!” givet kl. 16.58.

Enkelte byer i den sydlige del af distriktet, som Ribe og Bramminge, fik alarmtilstand kl. 15.44, og samtlige byer i distriktet fik alarmtilstand, varierende med nogle få minutter.

I aftes kl. 22.29 lød sirenerne igen i Kolding, Lunderskov, Fredericia, Vejle, Ølgod, Brande, Grindsted og Varde, men “Faren ovre!” fulgte allerede kl. 23.17. Denne gang var det kun den nordlige del af distriktet, der havde alarmtilstand.

Kilde: Kolding Folkeblad, 18. april 1945.

Jacob Krause

Cand.mag. i Historie fra Aarhus Universitet, 2016. Arkivar ved Kolding Stadsarkiv siden 2017.

Skriv et svar