Over bred front mod Our-stillingerne.
Internationale Information meddeler tirsdag aften om kampene på Vestfrontens nord-afsnit:
Mellem Maas og Mosel trådte amerikanerne over en bred front an til storangreb mod Our-stillingerne med store infanteri- og panserstyrker.
Herunder havde den 1. amerikanske hærs højre fløj fået anvist området ved St. Vith, mens den venstre fløj af den 3. amerikanske hær løb storm mod de tyske stillinger mellem Burg-Reuland og Ouren øst for Weiswampach, ligeledes med store styrker. Nordøst for St. Vith lykkedes det amerikanerne at nå en højderyg umiddelbart før grænsen og passere den, og i angrebsområdets nordlige del nåede de frem til Buellingen, der ligger mod øst på vejen fra Malmedy. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. januar 1945.