1941 – Justitsministeriet afviser biograf-bevilling

I avisen Kolding Socialdemokrat kunne det oplyses den 17. januar 1941, at Justitsministeriet havde afvist en ansøgning om biograf-bevilling fra Dansk Arbejdsmands Forbunds lokale Kolding afdeling.

Afvisningen er kommet i form af et brevsvar til Forbundet – som skriftlig begrundelse meddeles det at justitsministeriet sammen “med Filmrådet ikke finder anledning til at træffe bestemmelse om oprettelse af et nyt biografteater“.

Sparebrød

Følgende er en opskrift, der blev omtalt som “Sparebrød” i januar 1941. Opskriften blev med smagsprøver, sendt ind til avisen Kolding Socialdemokrat af en ukendt person, herfra blev det bemærket, “at det lækre brød smagte fortræffeligt“. Opskriften lyder følgende:

1½ kg sigtemel blandes med 1/9 kg flormel. En tallerken kold havregrød og 1/4 kg kolde, kogte kartofler og 150 gr udrørt gær, æltes med ½ liter sødmælk og ½ liter vand. Stilles til hævning en time. Formes som rundstykker, horn eller brød og bages ved jævn ild en god ½ time.

Socialdemokratens Sparebørd, 17. januar 1941

Derudover meddeler dagens udgave af Kolding Socialdemokrat, at Koldings indbygger tal er steget med 103 personer siden 1. november 1940, og frem til 1. januar, hvor der taltes 25.383 indbyggere i byen.

Kilde: Den tredje biograf, 17. januar 1941, Kolding Socialdemokrat, side 4
Socialdemokratens Sparebørd, 17. januar 1941, Kolding Socialdemokrat, side 4

1941 – Anti-jødekursen i Rumænien

For tiden er “anti-jødekursen” stået igennem i Rumænien. Seneste har det rumænske arbejdsminister givet arbejdskamrene instrukser om nøje at revidere alle jødiske håndværkeres mesterbøger.

Generaldirektøren for de rumænske teatre har givet Dronning Maria-Teatret i Bukarest en skarp advarsel, fordi det har ladet en jødinde optræde i en forestilling og derved har overtrådt de bestemmelser og forskrifter, der forbyder jødiske kunstneres optræden på rumænske scener. Til straf er ethvert statstilskud som teateret tidligere modtog, nu blevet fjernet.

Kilde: Anti-jødekursen i Rumænien, 17. januar 1941, Kolding Socialdemokrat, side 3

1941 – Huskesedlen til de kommunale valg

I disse dage bekendtgøres valglisternes fremlæggelse i alle kommuner. Læs disse bekendtgørelser og sørg for at få set efter, om De er på valglisten. Det er den første betingelse for at kunne udøve sin stemmeret på valgdagen.

For ikke at blive slettet af valglisten, når denne endelig berigtiges, er det nødvendigt at betale sine kommunale skatter inden de frister, der er eller bliver bekendtgjort af kommunalbestyrelserne.

Huskesedlen til kommunale valg ser altså således ud: Læs bekendtgørelse om alle forhold vedrørende valgene!
Se valglisterne efter!
Betal skatten!
Mød og stem!

Avis notits i Kolding Socialdemokrat, 17. januar 1941

Kilde: Huskesedlen til de kommunale valg, 17. januar 1941, Kolding Socialdemokrat, side 4

1941 – Stort boksestævne

Søndag den 19. januar 1941 kl. 15:45 afholdes der stort boksestævne i Teatersalen i Grindsted, stævnet er blevet arrangeret af den lokale atletklub Grindsted A.K. af 1926. Under stævnet vil der være otte kampe, og blandt deltagerne fra boksere fra Esbjerg A.K. af 1917, Kolding I.F. og Grindsted A.K. af 1926.

Hovedkampen står mellem Harry Christensen fra Kolding og Denis Engebæk fra Grindsted.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, side 6, 15. januar 1941

1941 – Valgbekendtgørelser

I forbindelse med amt-, by- og sognerådsvalgene i 1941 kommer der en del bekendtgørelser fra de mange by- og sognekommuner, her under ses to eksempler:

Det bekendtgøres herved, at de fra 1. marts 1941 til udgangen af februar 1942 gældende valglister med tillægslister over de valgberettigede i Harte-Bramdrup kommune ved valget til Vejle Amtsråd og Harte-Bramdrup Sogneråd i Marts 1941 vil være fremlagt til eftersyn fra den 24. til 31. Januar d.A. i Harte og Bramdrup Skoler.

Klager over disse valglister indgives skriftligt til sognerådet inden den 10. februar.

Sognerådet

Bekendtgørelse fra Harte-Bramdrup Sogneråd om sognerådsvalget 1941


De fra 1. marts 1941 til udgangen af februar 1942 gældende valglister med tillægslister over de valgberettigede i Seest kommune ved valget til Ribe amtsråd og Seest Sogneråd i marts 1941 fremlægges til almindeligt eftersyn i sognerådslokalet fra 24. – 31. januar, begge dage indbefattede, fra kl. 10 formiddag til kl. 8 eftermiddag.

Klager over disse valglister indgives skriftligt med nærmere begrundelse til undertegnede inden 10. februar. Valglister vil blive endelig berigtigede ved sognerådets møde den 21. februar 1941 kl. 1 ½.

De vælgere, der ikke inden den endelige berigtigelse har betalt de i henhold til valglovens §1 i betragtning kommende skatterestancer til valgkommunen, slettes af valglisterne.

Seest Sogneråd, 15. jan 1941
R. Eskesen

Bekendtgørelse fra Seest Sogneråd om sognerådsvalget 1941

Kilder: Harte-Bramdrup kommune, Kolding Socialdemokrat, side 6, 15. januar 1914
Seest kommune, Kolding Socialdemokrat, side 6, 15. januar 1914

1941 – Fælles valgdag 11. marts

Kolding Socialdemokrats avisleder den 15. januar 1941:

Vi har gjort os til talsmand for, at hvis bestræbelserne for en fælles kommunal valgdag for hele landet ikke skulle føre til noget resultat, burde man søge gennemført en fælles valgdag for hele amtet.

Vejle Amtsråd har for sit vedkommende tiltrådt denne tanke og fastsat valget i samtlige sognekommuner til den 11. marts, og vi vil da finde det naturligt, at også de tre købstæder afholder valg nævnte dag. Mange – også praktiske grunde – taler for en sådan ordning.

Imidlertid har Vejle By fastsat valget til den 3. marts og Fredericia har valgt den 7. marts. I Kolding er valgdagen ikke fastsat endelig, men kasse- og regnskabsudvalget er indforstået med den tanke, at gøre 11. marts til fælles valgdag for hele amtet, forudsat, at vore to nabobyer går med til denne dato og udvalget har besluttet at søge forhandling med vore to nabobyer om dette forhold.

I øvrigt er det vist ikke udelukket at bestræbelserne for een fælles valgdag kan praktiseres også uden ændring af loven.

Det meddeles således i dag at borgerrepræsentantvalget i København vil blive afholdt tirsdag den 11. marts. Indenfor de sjællandske amter kan det ligeledes ventes, at amtsråd, og sognerådsvalgene vil blive afholdt denne dag.

Det er sandsynligt, at købstadskommunerne følger eksemplet.

Også på Fyn er valgdagen fastsat til 11. marts. Det gælder både Odense, Assens og Svendborg amter.

Kilde: Fælles valgdag 11. marts, 15. januar 1941, Kolding Socialdemokrat, side 4

Kolding Højskolehjem

Om aften den 14. januar 1941 blev der afholdt generalforsamling på Kolding Højskolehjem. Formanden for hjemmet bogtrykker L. Fuglsang og næstformanden, folketingsmand og proprietær J. Thomsen, var begge bortrejste, i stedet for dem blev proprietær Holger Ravn (Sjølundgaard) valgt som dirigent, og kasseren, lærer Karl Munk, samt formanden for foredragsudvalget, lærer Frede Hansen, afgav en fælles årets beretning for hjemmet.

Der er i årets løb blevet afholdt foredrag, ligesom i tidligere år, samt oplæsninger, koncerter, teaterforestillinger og selskabelige sammenkomster. Foreningsregnskabet balancerede med 17,789 kroner.

Ved valg, genvalgtes hele bestyrelsen, ligeledes genvalgtes bogtrykker L. Fuglsang som formand.

Kilde: Kolding Højskolehjem, 15. januar 1941, Kolding Socialdemokrat, side 4

1941 – Hvis arvelighedsteorierne var kendt på H.C. Andersens tid

Kongeåkredsens Ungdomsforeninger har afholdt sit årlige nytårsstævne, som tiltrak mange deltagere. Blandt talerne til stævnet, var lektor Emil Frederiksen fra Gentofte Statsskole, som holdt ”et opsigtsvækkende foredrag om H.C. Andersen”, Frederiksen holdt et både ”vittigt og paradoksalt” foredrag, hvoraf her bringes et uddrag:

H.C. Andersen er på højde med Shakespeare og Homer. Han er vor nationalejendom, selv om han også er hele verdens digter. Vi forstår ha mog fatter hans fornemme nuanceringer.

Der er ingen tvivl om, at hvis thi: Jensen havde eksisteret og havde skrevet ”Storken”, da H.C. Andersen blev født – hvis tyvernes børnebegrænsning var kendt, og hvis Fru Andersen havde haft en læge ved barselssengen – så ville denne læge have kvalt vor store eventyrdigter i fødslen som ubrugelig for denne verden. Han var forudbestemt til at gå til grunde – men han blev reddet af vorherre og dennes sendebud på jorden, Jonas Collin. Hele hans familie var degenereret, hans far var en umulig skomager, hans mor en fordrukken vaskerkone, ja, man påstår endog, at skomageren end ikke var ahns far – nå, det må litteraturforskere om. Hans farfar var vist, hvad man kalder en skygge, og hans mormor en indadvendt og bitter almuekvinde – H.C. Andersen har søgt at hæve disse mennesker op i et højere plan. Han har fortalt, at faderen en gang efter bestilling lavede et par lædersko til en dame, som ikke ville bruge skoene, hvorfor faderen stolt skal have svaret hende: Udmærket, så tager jeg dem tilbage.

Læs mere