1941 – Der soves i entréer og badeværelser

Koldings hoteller har mas med at rumme turisterne.

Koldings hoteller har i den sidste tid haft svært ved at huse alle de gæster, som ønsker at overnatte i byen. Turiststrømmen til Kolding har været udsædvanlig stor, og størst var den i aftes, da Fredericia ikke kunne rumme de mange gæster til Købestævnets åbning i dag og måtte sende dem til nabobyerne. Koldings hoteller blev overfyldte, og allerede tidligt på aftenen ringede fortvivlede mennesker forgæves rundt til hotellerne.

På Missionshotellet i Helligkorsgade oplyser man, at man i aftes måtte sige nej til mellem 20 og 30 mennesker, som ønskede at overnatte. På Det ny Missionshotel sagde man nej til en halv snes mennesker, efter at der var redt op i entréer og badeværelser, så man havde 50 gæster, mens man sædvanligt kun har 39 senge.

Det har været helt galt i hele juli måned, oplyser man. Det er navnlig turister, da der ikke er mange handelsrejsende for tiden, idet en stor del af disse for tiden holder ferie. På Hotel Kolding og Hotel Royal og flere andre hoteller, som vi talte med i formiddags, oplyste, at der havde været fulgt hus og lidt til over det hele […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. juli 1941.

1941 – Hver 5. indbygger har legitimationskort

Der ændres ikke i kortene, selvom man flytter.

På Folkeregisteret i Kolding havde man indtil i går udleveret 5.500 legitimationskort, hvilket vil sige, at hver femte Koldingenser har kort eller en tredjedel af dem, som skal have kortet for at kunne færdes i den afspærrede zone. Der har været usædvanligt stort rykind i ferietiden – en enkelt dag udleveres på tre timer 400 kort – men nu er det atter ved at stilne af.

Assistent P. Wergeltoft på Folkeregistret oplyser, at selv om indehaveren af et legitimationskort flytter, skal adressen ikke ændres i kortet. Dette gælder både når der kun er tale om flytning fra en gade til en anden, og når der flyttes fra den ene by til den anden. Man kan således godt flytte fra den ene ende af landet til den anden, uden at legitimationskortet af den grund skal ændres. Det er nemlig altid muligt gennem Folkeregistret at finde indehaveren. Når indehaveren af et legitimationskort flytter til en anden by, går der straks meddeles herom til Folkeregisteret i denne by, således at vedkommende ikke her kan få udstedt noget kort […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 31. juli 1941

1941 – Vagtselskaberne har forøget abonnent-tallet med 50 pct.

Man vil gardere sig imod tyverier og lignende under mørklægningen.
Mørklægningen har betydet en stærkt forøget tilgang af nye abonnenter til De forenede Vagtselskaber i Syd- og Sønderjylland. Ved henvendelse til Vagtselskabernes Kontor i Kolding erfarer vi, at antallet af abonnenter endog er gået frem med 50 pct., siden der indføres mørklægning.

Et resultat af denne stærkt forøgede tilslutning, udtaler man, er blevet en udvidelse af mandskabet. Således har man fra 1. august oprettet en station i Vejen, som skal betjenes af en fast nattevægter og en reservevægter, og medens man førhen i Kolding by kun havde 2 faste vægtere og 1 reserve, er tallet nu helholdsvis 3 og 2.

Denne tilgang har bevirket, at der er blevet væsentligt mere at bestille for nattevægterne. Som følge af mørklægningen ligger mange virksomheder ubevogtet i længere tid end normalt, og derfor er der virksomheder, som nu besøges fire gange pr. nat mod almindeligt kun 2 gange. Der er i øvrigt nattevægternes erfaring, at de nuværende forhold har gjort folk mere påpasselige og agtpågivende. Således støder man ikke mere på så mange brændende lys om natten, ligesom snurrende maskiner heller ikke er så almindelige. Endelig er man heller ikke så slemme til at efterlade nøgler i nøglehullerne. Årsagen til den store tilgang er for en stor del, at folk vil gardere sig imod mørklægnings-tyverierne, som har gode betingelser for at florere i byerne.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 30. juli 1941.

1941 – Kvindeprotest mod den lette sommerpåklædning

De bare ben er en nedværdigelse, siger Dansk Kvindesamfunds formand, fru Helen Clay Petersen.

Dansk Kvindesamfund holdt i aftes sommermøde hos fru Grün i Strandhuse under god tilslutning. Der blev aflagt beretning fra landsmødet i Nykøbing F. af fru Støjberg og fru Muchitsch. Sidstnævnte dvælede særlig ved et foredrag, som var blevet holdt om ungdomslejrene. Dette gav først anledning til en diskussion, som indledtes af fru Bech, der forespurgte, om det var meningen, at kvinderne i ungdomslejrene skulle vaske de unge mænds tøj. Det var urimeligt, for det kunne de unge mænd vel nok gøre selv.

Fru Clay Petersen betonede, at der jo ikke gik noget af de unge kvinder af den grund. Tvært imod:

Derimod er det nedværdigende at se den afklædthed, de unge piger bærer til skue på gaden i byerne, ligesom jeg må protestere mod de bare ben.

Senere fortsatte fru Clay Petersen:

Da jeg nævnede de bare ben, var der sikkert nogle, der fik et chok, men jeg mente hvad jeg sagde. Da jeg fornylig var i København, oplevede jeg scener, som jeg ikke havde troet var mulige, og det var endda i Tivoli. Jeg beder derfor enhver tænke over det, jeg siger, og være medvirkende til at modvirke det.

Fru Clay Petersen fik støtte fra flere i forsamlingen, der gennem eksempler udtrykte deres mishag med sommerens lette påklædning, særlig hvad angår de unge piger […]

1941 – Kolding Kommune har fået 3.000 tons tørv

Udelukkende 1. klasses tørv, siger Brændselsudvalgets formand.
Der er travlhed med tørvekørslen i øjeblikket, også til Kolding Kommune. Der er kommet godt 3.000 tons tørv hjem, siger formanden for Brændselsudvalget, købmand Th. E. Hansen. Der er bestilt mellem 7.500 og 8.000 tons, men da det nogle steder kniber med et producere helt så meget som planlagt, bliver leveringen næppe på mere end de 7.500 tons, men det får vi også, og det er første klasses tørv helt igennem.

For tiden fyldes oplagsrummene på skoler, De gamles hjem og aldersrenteyderboliger. De i øvrige tørv oplagres på havnen. ca. 100 tons er dog allerede solgt og udkørt til private […] Private skoler 63 kr. pr. ton af kommunens tørv i denne tid, da de kan køres ud direkte fra banen. Senere vil en ton koste 68 kr.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. juli 1941.

1941 – 125 til beredskabs-bespisning i Kresten Dahls have i Harte

Øvelsen i aftes var helt igennem vellykket.

125 mennesker fik i aftes grønærtesuppe, gullasch og kaffe i gårdejer Kresten Dahls have i Harte. Det var Danske Kvinders Beredskabstjeneste i Harte, der holdt øvelse, og som havde indbudt beboere fra Harte og medlemmer af Koldings beredskab til at spise. Der var mødt en snes damer fra Kolding, deriblandt hele Forplejningskorpset, og i den herlige sommeraften strømmede også beboerne fra Harte til gårdejer Dahls smukke gård, der atter ligger fredeligt og idyllisk, efter at alle spor efter salt- og olieboringer på den tilstødende mark er fjernet.

Solen skinnede endnu, da gæsterne pakkede tallerkener og gaffeltøj ud. Hele forsamlingen gik i kø gennem stuehuset til bryggerset, hvor der blev øst op fra to gruekedler, og derefter marcherede man ud til de lange borde, der var stillet op på græsplænen.

90 kg. kartofler til bespisningen
Her bød formanden for beredskabet i Harte, fru gårdejer Buhl, velkommen idet hun udtalte håbet om, at der aldrig blev brug for de færdigheder, som Forplejningskorpset nu havde indøvet. Deltagerne spiste med god appetit. Der var skrabet 90 kg. nye kartofler, og de fleste gik vist til. Efter at maden var spist, læste pastor Sarnæs et afsnit af amtmandinde Ingeborg Refslund Thomsens bog fra sidste krig. Afsnittet, der handlede om livet på en gård under krigen, betog tilhørerne stærkt […] Der blev sunget en række nationale sange. Formanden for beredskabet i Kolding, frk. Elisabeth Eff, takkede værterne. Der blev udbragt et leve for Danmark og sammenkomsten sluttede med ‘Kongernes Konge’.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. juli 1941.

1941 – Kan tolv tønder land havneopfyldning blive til haver?

Konsulent Ruby undersøger jordbundsforholdene på Kolding Havns sydside.
Konsulent Ruby, Kolding Herreds Landbrugsforening vil i nær fremtid undersøge jordbundsforbundene på Kolding Havns sydside efter anmodning fra L.A.B. Denne forening har nemlig udkastet en idé om, at de 12 tønder land, der i de senere år er skabt ved påfyldning af slam m.m., må kunne anvendes til kolonihaver. Konsulent Ruby skal undersøge jordens indhold af kalk, fosforsyre m.m., og dersom den overhovedet er anvendelig til dyrkning, vil havebrugskonsulent Nielsen gå i gang med at undersøge, hvad der kan dyrkes på det ikke helt almindelige areal. L.A.B. ville i år gerne have udstykket flere haver til arbejdsløse, men der blev forlangt 500 kr. i leje af en tønde land nær ved byen, så man måtte nøjes med de 40 parceller, der allerede var til rådighed […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 25. juli 1941.

Landbrugets kamp i dag gælder bevarelsen af produktionsmateriellet

Hver tomme jord må udnyttes, for at landbruget kan opretholde sin kvalitative standard. Besætningernes reduktion må ske med største omtanke.

Et af de problemer, der er blandt tidens største er, hvorledes dansk landbrug evner at klare tingene igennem på en sådan måde, at det, når fredelige tilstande atter råder, kan hævde sig i samme grad, som hidtil. Eller sagt med andre ord – at landbruget undgår at slå sit med stor møje opbyggede produktionsapparat i stykker. At dette apparat endnu er godt, har man et udtryk for i de store dyrskuer, der er holdt. Tre faktorer vil være bestemmende for opretholdsen af landbrugets kvalitative standard: krigens varighed, eksporthensyn og fodringsmuligheder.

Følgerne af, at besætningsreduktionerne trænger ind i selve produktionsapparatet.

På Det Fynske Fællesskue har vor medarbejder haft lejlighed til en samtale om disse problemer med en af Fyns betydeligste kvægopdrættere, folketingsmand, gårdejer Chr. R. Christensen. Fællesskuet viste, at navnlig kvægbrugets yngre årgange gjorde sig smukt gældende, og folketingsmand Chr. R. Christensen fik alle sine fremstillinger rangeret blandt 1. præmietagerne. Samtalen drejede sig om den fremtid, der tegner sig for dansk landbrug, og vi spørger den fynske kvægopdrætter om hans tro på muligheden for at bevare landbrugets kvalitative standard […]

Med erindringen fra sidste krig i behold har det danske landbrug en klar forståelse af, at indskrænkninger i kvægbruget er en uhyre farlig foreteelse, som vil skade landbrugets eksportmuligheder også efter krigen […] Landbrugets kamp i dag er et bevare besætningerne, og deres karakter efter krigen vil være udtryk for, hvor godt denne kamp er lykkedes. Jeg er ikke blind for, at en og anden øjner økonomiske fordele ved at skille sig af med besætningerne, for at gå over til direkte salg af afgrøder, korn og industriråstoffer som tobak, hør og andre biprodukter, men det det betyder en forringelse af ejendommenes realkapital […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. juli 1941.