1941 – Skotøjsindustrien fremstiller maksimalsko!

Maksimalpriser for 10 typer sko – en frivillig ordning.

Priskontrolrådet har, meddeler Ministeriernes Pressesekretariat, ved udformningen af ordningen vedrørende maksimalpris på skotøj, ført en række forhandlinger med repræsentanter for skotøjsindustrien og skotøjshandlerne. Man har ved ordningens tilrettelæggelse med de uheldige erfaringer fra den under forrige krig gældende ordning i erindring, da ingen ville købe den maksimalstøvle, som dengang fremstilledes, lagt vægt på, at maksimalskoene i udseendet ikke kommer til at adskille sig fra almindeligt fodtøj. De maksimalsko, der nu bliver fremstillet, vil svare til almindelige gode brugsvarer, idet det bl.a. fra erhvervsside er frarådet, at man ved anvendelse af ringere materialer, udeladelse af foer m.v., søgte af fremstille en helt billig, men dårlig sko. Sådanne kvalitetsmæssigt mindre gode varer vil alligevel stadig komme i handelen. Karakteristisk for ordningen er desuden dens helt frivillige karakter, idet det stadig vil være frabrikkerne tilladt at fremstille andet fodtøj end maksimalsko.

Ordningen, hvorefter der vil være adgang for forbrugerene til i samme omfang som hidtil at købe skotøj, går ud på fastsættelse af maksimalpriser for 10 blandt almindelige gangbare varer udvalgte typer sko […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 31. august 1941.

1941 – Også kaffe, the og kakao til Kolding fra Portugal

Meddelelsen forleden om, at en dansk familie havde modtaget 10 pund kaffe fra Amerika via Portugal, har vakt interesse – og håb? – hos mange af os. Allerede for 3 måneder siden har en Kolding-familie, efter hvad der i går meddels os, modtaget en sådan ønskepakke via Portugal med et indhold bestående ikke blot af 1 kg. kaffe, men et lige så stort kvantum kakao og te. Selv om der nu kun er en del tilbage af teen, skal vi ikke røbe, hvem modtageren er – også te kan i nødsfald vække for stor interesse hos andre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. august 1941.

1941 – Har De lyst til at blive luftværnshjælpekonsulent?

Det er ganske gratis og samtidig en samfundsnyttig gerning.

Kolding Luftværnsforening holdt i aftes møde under ledelse af næstformanden, overlæge F. Djørup. Det var en art undersøgende og forberedende møde, hvor man skulle drøfte tilrettelæggelsen af distriktkonsulenternes hjælpekonsulenters virksomhed. Som tidligere omtalt er det meningen, at de 5 nu uddannede distriktsluftværnskonsulenter skal uddanne 80-100 hjælpekonsulenter på 10 timers kursus, og disse skal så igen stå til rådighed for de mangelfuldt uddannede husvagter, der hos hjælpekonsulenterne skal kunne indhente oplysninger af enhver art vedrørende deres husvagtvirksomhed.

Til mødet i aftes havde distrikkonsulenterne samlet 17 gode borgere, som fik en orientering om den virksomhed, der skulle udfoldes af hjælpekonsulenterne. På husvagtordningen hviler jo hele luftværnsordningen, og på husvagtordningen igen borgernes selvbeskyttelse. Da de 17 havde hørt om det arbejde, de skulle udføre (alt sammen i deres fritid og ulønnet), meldte de sig alle sammen til denne overordentlige samfundsnytte gerning. Disse 17 vil nu henvende sig til andre medborgere for at bede også dem deltage i dette arbejde, og det er meningen, at der skal uddannes i alt et lille hundrede hjælpekonsulenter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. august 1941.

1941 – Tørvene kan ikke fås hjem fra Svanemosen

Vejen er opløst af regnen, men Statsskovvæsenet hævder, at miseren skyldes tørvegraverne selv.

Fra en af de Koldingensere, som i sommer har gravet tørv til eget forbrug i Svanemosen, har vi modtaget en klage over, at Statsskovvæsnet ikke holder vejene ved mosen i en sådan orden, at det er muligt at få tørvene hjem. For tiden er vejen til Vonsild fra mosen umulig at færdes på, og vor hjemmelsmand siger, at de fleste tørv, som nu ligger i mosen, vil komme til at blive liggende uden at kunne bjærges.

Vi har forelagt spørgsmålet for skovfoged Henriksen, Fovslet, som oplyser, at det er rigtigt nok, at vejen ikke er god:

Det er kun en skovvej uden fast bund, og jeg har ofte slået til lyd for at der blev lavet en rigtig kørevej, hvilket samtidig ville være en god beskæftigelsesforanstaltning. Men det har stadig ikke kunnet gennemføres. Det er dog ikke rigtigt, at der ikke er gjort noget ved vejen. Vi har haft 3-4-5 mand og et spand heste gående ved vejarbejde hele sommeren. Der er lagt kvas i og kastet jord ovenpå, og ad denne vej kunne de allerfleste af tørvene godt være reddet hjem, hvis man havde passet tiden. Men det er gerne sådan, at når det begynder at regne, så skal alle køre tørv, og det kan vejen ikke holde til. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. august 1941.

1941 – Slagtermesteren blev sat fast igen

Den store sag angående tyveri af benzinkort på Motorkontoret i Kolding var, som omtalt forleden, så vidt afsluttet, at man kunne løslade de fleste af de for hæleri sigtede: således løslodes også slagtermester S., Fredericia, der ligesom de øvrige løsladte fik besked om ikke at sætte sig i forbindelse med de andre implicerede i sagen inden dommen. Dette har S. ikke overholdt, og han er derfor igen blevet sat under anholdelse. I går fremstilledes han i grundlovsforhør. Det oplystes, at S. havde talt med den anden Fredericia-slagtermester, L., som ligeledes var sigtet for hæleri. Selv forklarede han, at det var en hund, der var årsagen til de uheldige omstændigheder. Den anden slagtermesters hund var kommet løbende ind i S.’s forretning, og han havde da fulgt hunden hjem og kom derved i snak med sin kollegas kone. Uheldigvis havde han her sagt ting, som berørte benzinsagen […]

I retten hævede S., at der ikke blot var tale om tilfældigheder, men han havde ikke talt med sin kollegas kone i nogen hensigt. Der blev afsagt fængslingskendelse over ham. S. appellerede til Landsretten.

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 29. august 1941.

1941 – Indkvarterings og andre ydelser til tyskerne

Brev af 29. august 1941 til Indenrigsministeriet.

Under henvisning til det høje Ministeriums Skrivelse af 4. juni d.a. (2 kt. j.nr.9024/1941) angaaende indkvartings og andre ydelser, der er stillet til raadighed for den tyske værnemagt i tiden indtil 1. Juni 1941, fremseendes hoslagt det med Ministeriets Skrivelse fulgte Skema i udfyldt Stand, og idet man iøvrigt tillader sig at meddele:

ad.A. Den kommunale Pigeskole. Hele bygningen med gymnastiksal, gaardsplads, læskure, toilettet samt inventar er overlagt det tyske militær, og foruden de udgifter, der er opført paa skemaet – der betragtes som en ren lejeafgift – vil kommunen til sin tid faa betydelige udgifter til istandsættelse som følge af indkvarteringerne. Man bemærker saaledes, at gymnastiksalen anvendes til postkontor, og der uden tvivl vil være nødvendiget helt at forny gulvet. Gaardspladsen benyttes – foruden til almindelig færdsel – til parkering og eksersits og maa efter aflevering lægges helt om. I de almindelige udgifter har man medtaget pedellen, fordi pedellen ved skolen er fast ansat og ikke kan overføres til andre skoler, hvor der i forvejen er ansat pedeller, og desuden besørger fyringen, udvendig renholdelse af skolekomplekset og forestaa tilsynet med bygningerne m.v.

ad.B. Kolding højere Almenskole. Den paagældende bygning var projekteret ombygget, dog med bibeholdelse af gymnastiksalen. Angaaende Udgift til Istandsættelse af denne Sal efter indkvarteringen er der truffet overenskomst med militæret om betaling af kr. 2.717, hvilket beløb ikke her er medtaget.

ad.E. Arealer ved Domshuet. Det paagældende Areal er delt i to Dele, hvoraf det ene og største anvendtes til Sportsplads med to Fodboldsbaner af normal Størrelse, og det andet til græsning. … (Sportspladsen) er af militæret bebygget med barakker til Heste og Krigsmateriel, det mindre anvendes til ridebane. Efter aflevering tilsin tid vil kommunen faa betydelige udgifter ved igen at gøre arealerne i en stand, saa de kan tjene deres tidligere formaal.

ad.F. Arealer paa Hanven. Disse arealer er delvig bebygget ved militærets foranstaltning. …

Foruden de i fortegnelsen anførte ydelser har værnemagten siden 1. november 1941 til raadighed et areal paa ca. 11.000 2m af den Kolding Kommune tilhørende ejendom Dyrehavegaard, …, hvilket Areal er bebygget med Mandskabsbarakker og Kontorbarakker. … Arealet … egner sig til udparcellering til byggegrunde …

Det bemærkes, at arealet ved sket bebyggelse med opførelse af fundamenter til bygninger, samt anlæg af veje og kloak, er saaledes omformet, at det næppe nogensinde mere kan anvendes som landbrugsareal, hvorfor man maa forbeholde sig at kræve erstatning for Forringelse ved Arealets Aflevering.

Kilde: Brev til til Indenrigsministeriet, 29. august 1941, Beslaglagte Ejendomme i Kolding 1940-1945, Kolding Borgmesterkontor, opbevares på Kolding Stadsarkiv

1941 – Mælkekrig i Kolding

Samtlige bude er blevet afskediget.
I Kolding blev der for 3 måneder siden indført en rationalisering af mælkesalget, hvorved prisen nedsættes med 3 øre pr. liter. I dag meddeler samtlige mælkekuske og udsalg, at de fra på søndag har opsagt alle bude, da avancen er for lille til fordelingsomkostningerne. Byrådets Mælkeudvalg henholder sig til, at mejerierne skal opretholde den tidligere service, og Udvalget vil ikke gå med til nogen almindelig prisforhøjelse før reguleringsåret er udløbet. Mejerierne har i går tilbudt kuskene en mindsteløn på 85 kr. om ugen plus høj budløn og 25 kr. til hestehold, men dette tilbud er blevet afvist […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 29. august 1941.

1941 – Kampen mod arbejdsløsheden

L.A.B. iværksætter en kampagne for beskæftigelse i 26 oplandskommuner.

Som et led i den beskæftigelsespropaganda, som L.A.B. lader iværksætte i visse egne af landet, har lokalafdelingen i Kolding konstitueret sig som centralforening for et område, der strækker sig fra den gamle grænse ved Taps til Taulov, Starup, Vejen og Vonsild., ialt 26 kommuner. Opgaven går i første række ud på at undersøge, hvilke muligheder, der inden for disse kommuner er for at iværksætte produktive arbejder, der normalt ikke ville blive udført.

Der er på et møde for nogen tid siden i dette øjemed nedsat et udvalg bestående af: gårdejer Jøng, Bjerg, Aaagaard (formand), sognerådsformand Hellesø Vaaben, Gjesten (næstformand), ingeniør Breede, Kolding (sekretær), sognerådsformand Rask Eskesen, Seest pr. Kolding, Amtsrådsmedlem Aage Petersen, Sdr. Stenderup pr. Varmark, Sognerådsformand Harald Olsen, Taps, og sognerådsforman Kr. Bertelsen, Lilballe.

Det er en af udvalgets opgaver at søge dannet lokalforeninger i alle disse kommuner, og foreløbig er der dannet foreninger i Seest og Viuf. I de øvrige kommuner har man tillidsmænd. Arbejdet gribes rent praktisk an på den måde, at der gennem udvalget og tillidsmændene sendes et spørgekort ud til samtlige landbrugere og derigennem at skaffe oplysning om alle arbejdsmuligheder på private ejendomme i kommunen, uanset om ejeren har tænkt sig at udføre disse […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 28. august 1941.