1942 – Fra de danske studenter

Danske og tyske nazister arbejder for øjeblikket på:

  1. Gennemførelse af jødelov i Danmark.
  2. Militær støtte til den “tyske forsvarsoffensiv”.
  3. Anerkendelse af Quisling.

ad 1. Rygterne om dansk jødelov har det reelle grundlag, at Popp-Madsen for øjeblikket sidder i justitsministeriet for i samarbejde med tyske jødeeksperter fra Gestapo at lave udkast til jødelov efter tysk mønster. Popp-Madsen er som bekendt lektor ved Københavns Universitet og tidligere leder af ‘National Studenteraktion’.

ad 2. Kort efter undertegnelse af Anti-komiternpagten stillede Tyskland krav, om dansk militær støtte til “Forsvaret af Finland”. Visse dele af regeringen erklærede sig villig til forhandling om frigørelse af de tyske tropper i Jylland ved hjælp af en dansk hær under tysk kommando og gennemsyret af tysk Gestapo og danske stikkere. Forhandlingen vedvarer. […]

ad 3. En dansk anerkendelse af Quisling vil simpelthen betyde, at vi falder Norges heltemodige og Sveriges dristige og værdige nordiske politik i ryggen.

Endelig arbejder nazisterne i det skjulte på gennemførelse af den såkaldte reform af socialloven. De vil derigennem bl.a. opnå 3 ting:

  1. at skabe splittelse mellem samlingspartierne.
  2. at skabe utilfredshed blandt arbejderne for derved at give Fritz Clausen en hårdt tiltrængt chance for medlemsforøgelse.
  3. at tvinge danske arbejdere til at tage arbejde i Tyskland.

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, marts 1942, nr. 5, 1. årgang.

1942 – Frygten for mangel på arbejdskraft til foråret

En række skærpede anvisnings-bestemmelser drøftes

Fra såvel landboforeningerne som sukkerroedyrkerforeningerne har der i denne vinter været peget på, at der kan opstå fare for, at landbrugets behov af kvalificeret arbejdskraft ikke vil kunne dække, når der hen på foråret skal tages fat for alvor. Fra disse organisationer har man både mundtligt og i skrivelser henledt til myndighedernes opmærksomhed på denne sag.

Fra Arbejds- og Socialministeriets side er der i den sidste tid ført forskellige forhandlinger og taget nogle skridt, selv om disse ikke helt imødekomme, hvad man fra organisationernes side har ønsket. Arbejds- og Socialministeriet har således forhandlet med Ministeriet for offentlige arbejder om arbejdskraften til de særlige vejarbejder rundt i kommunerne, som modtager tilskud fra de 50 millioner, der er stillet til rådighed. Ud over de krav, der tidligere er stillet for opnåelse af tilskud, er der nu opnået enighed om yderligere retningslinjer. Der må således til vejarbejderne kun anvendes arbejdere, anvist af den offentlige arbejdsanvisning. Denne skal passe, at landbruget og den indenlandske brændselsproduktion ikke berøves den fornødne arbejdskraft.

Ved anvisning til vejarbejder kan der i givet fald tages forbehold om anvisning til landbrugsarbejde og brændselsproduktion. Der skal som hidtil fortrinsvis tages hensyn til medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser og fortrinsvis til arbejdere, som findes i kommunen. Må der anvendes arbejdskraft udefra, skal dette ske ved anvisning fra kommuner, som i særlig grad er ramt af arbejdsløshed. Denne ordning udelukker dog ikke arbejdsgiveren fra at vælge frit mellem de anviste folk, og endvidere har visse specialarbejdere eller arbejdere, der indtager en mere betroet stilling, fået en undtagelsesstilling fra de nævnte vilkår. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. marts 1942.

1942 – Frankrig i sorg over det bomberamte Paris

Forstæderne et billede af gru og elendighed

Paris. R.B.

Nationalsorgen for ofrene for det engelske luftangreb på Paris begynder lørdag og varer til søndag eftermiddag. Teatre, biografteatre, skoler og offentlige kontorer er lukket lørdag. De døde begraves lørdag på kirkegårdene i de pågældende menigheder. Søndag formiddag vil der blive afholdt en sørgegudstjeneste i Notre Dame. […]

Endnu to døgn efter det britiske bombardement frembyrder Paris’ forstæder et billede af gru og elendighed. På gaderne, der til dels endnu er bestrøet med nedfaldne bjælker og murbrokker, har der siden onsdag morgen bevæget sig et trist tog af mennesker. Man så familier, der havde deres børn med og på barnevognen medførte det nødtørftigste huskeråd og måske en dukke til børnene. Andre er blevet transporteret af sted på lastbiler, som den franske regering har stillet til rådighed. Atter andre er blevet hjulpet af unge mennesker fra den franske arbejdstjeneste. Særlig uhyggelig forekommer meddelesen om, at der hersker uvished omg 20 personers skæbne. De havde søgt tilflugt i en kælder i Rue de Paris i Boulogne; men denne er spærret af resterne af en sammenstyrtet bygning. Redningsarbejdet må foregå med den yderste forsigtighed, da man ellers risikerer, at endnu flere huse styrter sammen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. marts 1942.

1942 – Onsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret (RB.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

På indeslutningsfronten ved Sebastopol blev sovjetrussiske styrker indesluttet og ødelagt under forsøg på at bryde gennem de tyske stillinger. Medens der blev tilføjet fjenden svære, blodige tab, blev der taget 940 fanger og erobret 16 panservogne og mange maskingeværer og granatkastere.

I Donez-området gentog fjenden sine forgæves angreb. I modangreb tilintetgjorde bjergjægere, panser- og flyvestyrker i eksemplarisk samarbejdet et fjendtligt kavallerikorps. Vore panservogne stødte ind i den vigende fjende og tilføjede ham svære tab.

Fjendtlige angreb forskellige steder på den mellemste og den nordlige front blev resultatløse. Ved et lokalt angreb, som vi selv foretog, blev fjenden kastet ud af sine stillinger. Herunder indtog S.S.-legionen ‘Flandern’ 25 fjendtlige betonstillinger i forbitrede kampe. Den 2. og 3. marts mistede fjenden ved Østfronten i alt 75 panservogne.

Ved træfning mellem tyske minestrygere og britiske hurtigbåde i Kanalen blev en fjendtlig hurtigbåd beskadiget ved flere træffere.

I Nordafrika blev ørkenflyvepladsen El Kabrit ved Suezkkanalen syd for den store Bittersø angrebet af tyske kampflyvemaskiner natten til den 3. marts. Der opstod store brande og fremkaldtes kraftige eksplosioner i hangarer, benzinlagre og andre bygninger på flyvepladsen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. marts 1942.

1942 – Hver dag kasseres for 1.000 kr. mælkeflasker i Kolding!

Mejerierne fortæller om den store udgiftspost. Der kan snarest ventes skarpere forholdsregler mod forurenede flasker.

Under mælkeordningsdebatten i Kolding Byråd i mandags blev det nævnt, at mælkeflaskerne var en meget betydelig driftsudgift for byens mejerier, idet en mælkeflaskes levetid kun lå omkring en uges tid. En så kort holdbarhed vil sikkert forbavse de fleste, og vi har derfor i dag uddybet emnet ved en samtale med mejerierne, Andelsmejeriet og Centralmejeriet.

Det viser sig, ganske rigtigt, at flaskernes holdbarhed er overraskende kort. Selv om det måske er for lidt at regne med en uge, så er en mælkeflaskes “levnedsløb” dog sjældent længere end 14 dage, og f.eks. i dag, med hård kulde og storm, er “dødeligheden” særlig stor, fordi så mange flasker springer, idet mælken fryser.

Men også under normale forhold sker der et meget betydeligt tab, siger mejeribestyrer Jensen, Centralmejeriet. De fleste flasker går til under rensningen på mejeriet. Idet flaskerne, dels kommer skiftevis i varmt og koldt vand, springer mange af dem eller blev skårede. Og en skåret flaske frasorteres automatisk af kapslingsmaskinen, da den ikke kan kapsles tæt. Vi har vel 12-13.000 flasker stadig i cirkulation, og Andelsmejeriet lidt flere, så vi kan regne med, at der hele tiden er 25-30.000 flasker i omløb i byens husstande. De skiftes altså ud i løbet af et par uger! De store flasker koster 40 øre stykket, de mindre 30, og jeg regner med en gennemsnitspris på 36-37 øre, så det drejer sig om store værdier. Intervieweren foretager et hastigt regnestykke; 30.000 flasker á 37 øre er 11.100 kr., og dette beløb må man altså regne hver 14. dag. Med andre ord: hver dag går der for op mod 1.000 kr. mælkeflasker tabt i Kolding!

Skarpere kurs mod forurenede flasker

Det er altså ikke i første række husmødrene, der har ansvaret for de ødelagte flasker, fortsætter mejeribestyrer Jensen. Men jeg vil gerne slå til lyd for, at husmødrene altid skyller flaskerne, og særlig, at de kun anvende dem til mælk. Vi får til stadighed returflasker, hvori der har været fernis, olie, saft og petroleum. […] Som sagt, er det både irriterende og kostbart med dette misbrug af flaskerne, og jeg vil gerne benytte lejligheden til gennem Folkebladet at give husmødrene den første advarsel om, at det ikke fortsat vil blive tålt. Mælkeflaskerne er nu engang mejeriets, og de er hverken bestemt til saftflasker eller fernisdunje!

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. marts 1942.

1942 – Særlige reserve-luftværnskolonner

Som skal sættes ind ved alvorlige angreb.

Statens Civile Luftværn har nu godkendt den på generalforsamlingen i Dansk Luftværnsforening fremsatte plan om oprettelse af reservekolonner til opsamlings- rednings-, rydnings- og afspærringstjeneste. Ambulancekolonnerne oprettes af Dansk Røde Kors, Arbejdernes Samariterforbund eller Luftværnsforeningen, og kolonnerne for rednings- og rydningstjeneste skal så vidt muligt sammensættes af bygningshåndværkere, gas-, vand-, og elektricitetsarbejdere samt jord- og betonarbejdere. Hver kolonne skal bestå af 15 mand, som først kan forventes alarmeret under svære og langvarige luftangreb. Man tillægger disse kolonner meget stor værdi under eventuelle heftige luftangreb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. marts 1942

1942 – Muslingefabrikken står allerede for udvidelse

4 tons muslinger om dagen – Skal de spises herhjemme, skal det være med skarp sovs og en dram til.

Muslingefabrikken i Skærbæk under købmand Thure Schackners ledelse, som for nogle dage siden begyndte kogningen af Lillebælts og Koldingfjordens muslinger, står allerede over for en udvidelse. Som læserne vil huske, købte fabrikken for nylig en stor kogemaskine i Aarhus. Imidlertid har fabrikken fået så travlt, at man nu allerede må anskaffe en kogemaskine til. Så længe fabrikken har været i gang, har man dagligt kogt 3-4 tons muslinger. Vi talte i går med Thure Schackner om udvidelsen.

Ja, sagde han, nu skal vi have et nyt hold koner og en ny maskine. Vi beskæftiger 12 Skærbæk-koner for tiden, og skal have dobbelt så mange. Vi skal jo skynde os, inden det bliver varmere i vejret. Måske kan vi blive ved til maj, men så skal april også blive kold.

Hvordan med muslingerne?

De er skam fine. Bedst er Lillebælts-muslinger, de som fanges i Kolding Fjord, er noget små, men der synes at være mange. Når isen kommer væk, tænker jeg, fiskerne kan sejle med både og “trække” muslingerne op. Til efteråret skal vi så rigtig have fart på konserveringen. Vi pakker dem i fustager på 45 kg. i eddike og salt. Men, siger Thure Schackner, nu skal vi også have folk herhjemme til at spise dem. […]

Hvordan er de tilberedt?

Første dag kommer de ind i en skål. De ligger med skaller, og vi piller dem selv ud og spiser dem til en sovs med eddike og andre krydderier, og anden dag får vi dem pillede i en stuvning, der består af sovs – og særlig godt smager det, om man får en dram til.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 4. marts 1942.

1942 – Vifdam-ejendommene skal bygges omgående

Af aftenens brogede dagsorden i Kolding Byråd.

Kolding Byråd åbne møde i aftes varede i et par timer, hvad der må kaldes kortvarigt, i betragtning af, at der både diskuteredes om mælkeordning og budget. Vi omtaler en del af de større sager andet steds i bladet.

Fraværende var Nygaard og P. Andersen (syg).

Ord på 34 bogstaver frabedes!

Ved 2. behandling og uden omtale vedtoges de 3.000 kr. til Børnebibliotek på Centralbiblioteket, salget af en byggegrund og pengene til Byparkens færdiggørelse, ligesom L.A.B.’s spildindsamlings-beretning toges til efterretning.

En normal-sundhedsvedtægt fra Indenrigsministeriet angående mælk og fløde godkendtes. Juhl frabad sig do “spiritus-prøveord” på 34 bogstaver (Normalsundhedsvedtægtsbestemmelser). Arkitekt Foss Rosenstand fik dispensation med hensyn til bebyggelsen ved hjørnet af Axeltorv og Adelgade. Andragender fra Arbejdernes Andelsboligforening og garanti for statslån gaves.

De lavestbydende får arbejdet

Borgmesteren gav nogle oplysninger om licitationen over de 7 ejendommen med 24 lejligheder i Vifdam. Prisen pr. lejlighed efter de forskellige hustyper ligger fra 12.000-13.500 kr. plus grund. Man indstiller, at de lavestbydende får arbejdet, og borgmesteren bemyndiges af Byrådet til at få planerne i orden og indsendt til ministeriet, så arbejdet kan påbegyndes snarest. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. marts 1942.