1942 – Kommunen opgiver at bygge de 4 blokhuse

Men opfører i stedet to sten-dobbelthuse.

Det vil huskes, at ved licitationen fornylig over de kommunale ejendomme, blev de planlagte træhuse betydeligt dyrere end stenhusene, hvilket var en streg i regningen for alle parter. De blev endda hele 25 pct. dyrere end stenhusene, mens man snarere havde regnet med, at de skulle være omtrent 25 pct. billigere. Under sådanne forudsætninger kunne man forudse, at kommunen ikke ville bygge blokhuse. Dog gjorde man fra kommunens side et forsøg på at få undersøgt, om priserne for træhusene ikke kunne sænkes – det var nemlig hovedentreprisen, der var havde vist sig at være uventet dyr, og her var der kun et enkelt tilbud. Man ændrede derfor tegningerne og udbød nu hovedentreprisen i bunden licitation mellem tre tømrermestre. men efter at tilbuddene i går var kommet ind og man indenfor Byrådets Byggeudvalg havde gennemgået og drøftet tilbuddene, stod det klar, at det fremdeles ville blive for dyrt at bygge i træ, selv om de indkaldte nye tilbud nok var en del billigere.

På mødet i aftes besluttede man derfor i stedet for de planlagte fire blokhuse på Skovvejen at opføre to dobbelte stenhuse, fuldstændig magen til dem, man allerede har påbegyndt opførelsen af på Læssøegade og i Borgmestervangen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. september 1942.

1942 – Kun 400 ledige lejligheder i hele landet

Byggerivirksomheden i årets første halvdel

Der er i første halvdel i år opført ca. 1.800 færre lejligheder end i første halvdel af 1941. Tallet af i år 2.141 nye lejligheder, og i første halvdel af 1941 var tallet 3.939. I hovedstaden er kun opført 504 nye lejligheder og i forstæderne 318 mod henholdsvis 2.562 og 346 i samme periode i fjor.

I provinsbyerne har der været en lille opgang. Der opført 1.052 nye lejligheder mod 905 i første halvdel af 1941, og i landkommunerne har der også været en lille opgang. Men der findes i øjeblikket kun 405 ledige lejligheder i hele landet. Det er 3.200 mindre end i fjor på samme tid, idet der dengang var 3.6752 ledige lejligheder., Til sammenligning kan anføres, at der i november 1940 var 14.122 ledige lejligheder i landet, der af de 8.441 i København. I dag er der kun 146 ledige lejligheder i København.

Et lyspunkt er det, at der i øjeblikket er 9.631 lejligheder under opførelse i de kommuner, der har husvilde. Der var pr. 1. juli i år i hele landet 1.408 familier med 6.811 personer under kommunal boligforsorg, deraf 3.783 børn. Af disse var 557 familier med i alt 2.635 personer anbragt i barakker og husvildeboliger, de øvrige i skoler og gymnastiksale.

For Kolding bys vedkommende er i 1. halvdel af 1942 opført fem huse med i alt 8 lejligheder. Tre lejligheder er nedrevet. Den 1. juli var 36 huse under opførelse med alt 152 lejligheder fordelt således: 27 1-værelesers, 62 2-værelsers, 54 3-værelsers og 9 4-værelseres lejligheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 3. september 1942.

1942 – Tirsdagens tyske hærberetning

Syd for den nedre Kuban-flod brød tyske og rumænske tropper sej fjendtlig modstand og stødte dem til østkysten af Sortehavet. Byen og havnen Anapa blev indtaget af rumænske tropper. Tyske hurtigbåde angreb i Sortehavet en eskorteret konvoj og sænkede to skibe på tilsammen 4.500 brt., deriblandt en tankdamper.

I Kertsch-strædet beskød vort kystartilleri en styrke fjendtlige motorbåde, af hvilke to blev brændende liggende.

Syd for Stalingraf udvidede infanteridivisioner og hurtige styrker i hårde kampe indbruddet i de fjendtlige befæstningsanlæg og indtog ved hurtigt fremstød i retning af byen et vigtigt højdeterræn. Et fjendtligt pansertog blev tilintetgjort. Stærk indsats af luftvåbenet bidrog til at udmarve den fjendtlige modstand. Der gennemførtes sidste nat svære bombeangreb på flere flyvemaskiner øst for Volga.

Antallet af de siden den 11. august sydvest for Kaluga i svære og resultatrige afværgekampe tilintetgjorde sovjetrussiske tanks er steget til 868. Nordvest for Medyn og ved Rshew strandede nye fjendtlige angreb, der støttedes af tanks. Styrker af bomber- og styrtbombemaskiner aflastede effektivt de i hård afværgekampstående tropper. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. september 1942.

1942 – Kristiansminde i Dons nedbrændt i aftes

Gårdens tre udlænger omspændt på få minutter. En del af den indkørte høst brændte.

I aftes kl. ca. 20.15, da gdr. Hans Christoffersen, ‘Kristiansminde’ i Dons, sad i dagligstuen og drøftede besætningens ydelser med kontrolassistenten, opdagede han, at der steg røg op fra taget på kostalden, der ligger ud til landevejen. Sammen løb de to mænd over i kostalden og så da, at det blussede i de mange læs frøhalm, der lå stuvet sammen på loftet. De skyndte sig til telefonen for at tilkalde Falcks Redningskorps, og et kvarters tid efter at branden var opdaget holdt Falcks to sprøjter ved brandstedet, og der blev lagt slanger ud de små 300 meter til åen.

Men i mellemtiden havde ilden bredt sig med en – man kan næste sige eksplosiv – hast. Den firlængede gårds tre udlænger var sammenbygget og disse stod – som sagt – i lys lue, da brandvæsenet ankom; stuehuset lå kun 3-4 meter fra udlængerne. Mod gårdsiden var længerne tækket med asbest, mens de på den bortvendende side var stråtækte. […]

Heldigvis var det meste af gårdens besætning på marken, da branden opstod, der var kun et par tyre i kostalden og en enkelt hest på stald, og tililende fik hurtigt disse dyr bjærget i sikkerhed, ligesom også alle svinene blev reddet. […]

Kortslutning eller brandplade?

Om brandårsagen kan man på indeværende tidspunkt kun gætte. Det står imidlertid fast, at ilden er iagttaget i græsfrøhalmen på loftet over kostalden. Her er der elektriske installationer og her findes den elektriske måler, så det er vel sandsynlig, at ilden skyldes en kortslutning, men da man rundt omkring på markerne i Jylland har fundet brandplader nedkastet fra engelske flyvemaskiner i den senere tid, eksisterer der dog også den mulighed, at en sådan kan have været gemt i det opmagasinerede græsfrøhalm […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. september 1942.

1942 – Statsminister Buhls antisabotage radiotale

Den 2. September 1942, dagen efter tre årsdagen for storkrigens udbrud, har den danske statsminister Vilhelm Buhl valgt at holde en tale til den danske befolkning, om ikke at deltage i “landsskadelige” handlinger såsom sabotage.

Buhl, samt andre tilhængere af samarbejdspolitiken, hævder at sabotagen er direkte til skade for samarbejdspolitiken og dermed for Danmark.

1942 – Svømmehal i inderhavnen med bio og stor sal ovenover!

Det sidste fantastiske påfund om “Stor sal” og svømmehal i Kolding.

Lige så længe, der har været snakket om bygningen af “den store sal” i Kolding, er der med korte mellemrum dukket forskellige projekter op af mere eller mindre fantastisk art. Der har været placeret store “sale” ovenover både rutebilstationen, Højskolehjemmet, Trocadero og Industriforeningen. Vi ved ikke, hvor langt man er nået med nogen af disse planer. Det sidste nye, vi har hørt om “stor sal”-spørgsmålet, er et forslag om at kombinere den med den svømmehal, som Kolding muligvis skal have, men som – i lighed med den store sal – endnu ikke er nået ud over drøftelsernes stadium.

Dette forslag, eller måske snarere denne tanke (længere er det vel ikke nået) går ud på at lave svømmehal på tværs af Koldings inderhavn, altså der, hvor fiskesalgene nu har plads. Svømmebassinet skulle stænges fra den øvrige del af havnen ved en væg af en eller anden slags hvori skulle anbringes filtreringsanlæg, så bassinets vand ikke forurenedes. Svømmehallen tænkes omgivet af godt funderede murværker, og her ovenover vil man så anbringe den store sal – god, central beliggenhed, ikke sandt, og byen ejer jo grunden, så den regner man ikke med skal koste noget! Da svømmehallen muligvis ikke kan forrente sig, og den store sal på forhånd dømmes til ikke at kunne det, vil man anbringe byens 3. biograf ovenpå den store sal som en slags økonomisk rygstød, og heroven over igen kunne man tænke sig at lave en glasrestauration med udsigt over omgivelserne og livet på havnen, altså oppe i 3. sals højde. […]

Som man vil forstå, arbejdes der stadig på løsningen af de to problemer: Stor sal og svømmehal og man kan ikke sige, at det mangler på fantasi i Kolding.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. september 1942.