1942 – Ejstrup Skole
Måned: oktober 2022
1942 – Tirsdagens tyske hærberetning
I Kaukasus-området kastes fjenden i fremadskridende angreb fra høde til højde. Også i går mistede fjenden til trods for forbitret modstand i bjergene nordøst for Tuapse og ved Terek-floden yderligere stærkt udbyggede højdestillinger og befæstede beboede steder. I Stalingrad blev der i hårde enkeltkampe opnået ny fremskridt. Bombemaskiner og styrker af nærkampflyvere støttede hærens stormtropper. Nordvest for byen lykkedes det at omringe endnu en anden fjendtlige styrkegruppe.
På Don-floden afslog rumænske, italienske og ungarske tropper flere forsøg fra fjenden på at sætte over floden og foretage fremstød. I det mellemste frontafsnit blev ved resultatrige stødtropaktioner talrige fjendtlige beton- og kampstillinger ødelagt og besætningerne tilintetgjort eller taget til gange. Ved det angreb, som vi foretager sydøst for Ilmen-søen opnåede vi i går en betydelig terrænvinding.
Ud for Afrika og ud for den sydamerikanske kyst, sænkede undervandsbåde 5 fjendtlige handelsskibe på 26.000 Brt. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. oktober 1942.
1942 – En tysk erklæring om situationen i Danmark
Hændelser, der er egnet til at forstyrre atmosfæren og få virkninger på en eller anden måde
Berlin (RB).
Med hensyn til de i udlandet udbredte rygter, som vil vide, at der er sket en tilspidsning af situationen i Danmark, viser man i kompetente tyske kredse den største tilbageholdenhed, men lader dog skinne igennem, at faktisk forløber i Danmark ikke alt således, som man skulle have ventet på baggrund af den yderst korrekt holdning, som alle tyske instanser i Danmark viser – en holdning, som endog gentagne gange er blevet anerkendt af den fjendtlige presse.
I Wilhelmsstrasse giver man udtryk for den opfattelse, at den i enhver henseende mønsterværdige optræden af de i Danmark stående tyske tropper såvelsom af alle derværende tyske militærinstanser og myndigheder ikke har kunnet give anledning til nogen som helst klage, men at visse danske kredse åbenbart har misforstået denne indstilling og troet, at de kan tillade sig en hel del. I denne forbindelse antydes hændelser, som er bekræftet af øjenvidner, og som tillader at drage slutninger om, at visse danske kredse har en bedømmelse af situationen, som må forekomme mærkeligt indskrænket. Fremfor alt har det, efter hvad man her erklærer, gjort et meget dårligt indtryk, at de danskere, der mod øst har sat deres liv ind som frivillige i kampen mod bolshevismen, ved deres hjemkomst er blevet mødt uden agtelse, men ringeagt og endog med spot. Sådanne hændelser er, fremhæver man her, egnet til at forstyrre atmosfæren og få virkninger på en eller anden måde. I øvrigt afholder man sig i kompetente tyske kredse fra at beskæftige sig nærmere med de mange gisninger, som er udbredt i udlandet. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. oktober 1942.
1942 – Tørveproduktionen bliver lige så stor som i fjor
Men op mod 25 pct. står endnu i moserne.
Inden for Det danske Hedeselskab er man for tiden ved at modtage indberetningerne om tørveproduktionen i den forløbne sommer. Vejrforholdene for tørveproduktionen har ikke været gunstige, siger afdelingsleder Thøgersens.
“Vinteren slap vi sent af med, og hele sommeren faldt der i stor udstrækning regn. Alligevel skønner man, at produktionen når meget nær op på samme højde som i fjor, da man lå omkring 4,6 mill. tons, den største produktion, vi har haft. Produktionen fordeler sig i det væsentligste som i fjor med tre femtedele på Jylland og to femtedele på øerne.”
Har man noget skøn over produktionen nu i eftersommeren, da den tidligere omtalte prisforhøjelse sattes i kraft?
“Vi har”, oplyser afdelingslederen, “fået indberetning fra ca. 3.500 producenter, som ville fortsætte arbejdet efter 1. august. Efter disse oplysninger regnes der med en produktion på 875.000 tons fra 1. august og til 15. september. Naturligvis må dette tal ikke tages som en ren forøgelse. Flertallet af disse producenter ville formentlig have fortsat produktionen selv om pristillæget ikke var kommet, og man kan derfor intet afgøre om, hvor stor en merproduktion det har fremkaldt.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. oktober 1942.
1942 – Statsminister Buhls tale ved Rigsdagens åbning i dag
“I den skæbnetunge tid er sikringen af Danmarks selvstændighed og bevarelsen af folkets frihed det mål, vi fremfor alt må holde os for øje”
Ved Rigsdagens åbning i dag fremsatte statsminister Buhl følgende udtalelse:
“I overensstemmelse ved §40 i Danmarks Riges Grundlov har Hans Majestæt Kongen ved åbent brev af 11. i forrige måned indkaldt til en ordentlig Rigsdagsforsamling, der i henhold til Kongens bestemmelse skal åbnes i dag ved reskript af 3. denne måned har Hans Majestæt Kongen dernæst overdraget mig at åbne denne i dag sammentrædende Rigsdag og at foranledige det i så henseende videre fornødne. Dette sker herved. I Kongens navn erklærer jeg den ordentlige Rigsdagssamling for åbnet.”
Under dyb alvor
“Det er under dyb alvor, at Rigsdagen atter samles til udøvelsen af den gerning, som ved Grundloven er den betroet. Vi er nu inde i det fjerde krigsår, og endnu står det usikkert hen, hvornår fredelige tilstande vender tilbage. Verden over kæmpes der med stigende voldsomhed, og krigens virkninger griber stærkere og stærkere ind i folkenes tilværelse.”
Danmarks stilling som ikke-krigsførende land vil fortsat blive opretholdt
– udtalte Statsministeren.
“Vor politik ligger fast, således som den har fundet udtryk i regeringens opråb af 9. april 1940 og senere regeringserklæringer og beslutninger. Når tiden for genopbygning er inde, vil vi i forstående samvirke med andre nationer efter evne yde vor medvirken til løsningen af de store fælles opgaver, og vi ønsker et nært og godt samarbejde mellem Danmark og Tyskland i det kommende nye Europa.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. oktober 1942.
1942 – Hilsen på vandrehjemmet
Til Kolding, 6.10.42
Lad veje højt vort Kongeflag
Lad Flyve Korsets Banner
og over Kolding Vandrehjem
der lyder liv og glæde
Og En stor Fremtid hur
Kolding og Omegn
Tak for AltMed Vandrehilsen
Brich Andersen (Underskrift red.)
Kilde: Uddrag fra Kolding Vandrehjemmets gæstebog, opbevares på Kolding Stadsarkiv
1942 – Kolding Hørfabrik sagsøger Statsbanerne
For forvoldt forsinkelse og ekstra udgifter i anledning af et under transporten borteblevet stempel til dampmaskinen
Vi spurgte i dag direktør Ejner Pedersen, Kolding Hørfabrik, om høravlen på Koldingegnen er ved at være i hus?
“Det hjælper, lød svaret, men hørren har desværre taget megen skade i den tid, afgrøden har stået på marken i regn og slud. Det er kedeligt nok, for der var jo ellers en meget stor hørhøst i år Landmændene har desværre ment, at hørren kunne tåle regnen bedre end kornet, og den har derfor fået lov til at stå til sidst, men resultatet er blevet, at frøet er spiret og er stærkt forringet i kvalitet.”
Hvornår begynder fabrikken på den nye kampagne?
“Jeg tænker, det bliver på næste mandag. Vi er jo blevet en del forsinket på grund af, at en maskindel, der skulle til reparation hos ‘Atlas’ i København, blev borte under transporten med Statsbanerne. Det var et stempel til vor dampmaskine og et krydshoved. Statsbanernes folk kunne ikke finde pakken, og jeg måtte selv til København og var næsten ved at falde over den, da jeg kom ind på Godsbanegården. Mærkesedlen var revet af. Her havde maskindelene ligget i en 14 dages tid.”
Har det forsinket fabrikkens drift lige så længe?
“Ja, i den tid, vi ikke har kunnet bruge vor dampmaskine, har vi måttet bruge strøm fra elektricitetsværket. Det koster os 400 kr. daglig, men elektricitetsværket kvier sig ved at undvære strømmen. Vi kører i denne uge ved elektricitet med halvdelen af skætteriet, idet vi behandler nogle forsøg. Da ‘Atlas’ skal bruge 3 uger til reparation af maskindelene, ordner vi det på den måde, at vi får de gamle maskindele tilbage – vi kan ikke undvære dem i de 3 uger – og så bliver der lavet nogle helt nye.”
Hvad sagde Statsbanerne til sagen?
“Vi fik ikke engang undskyldninger, men Banerne vil komme til at høre nærmere fra os, idet vi agter at anlægge erstatningssag mod D.S.B. for den forvoldte forsinkelse og for ekstra-udgifterne, vi har haft til elektricitetsforbruget.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. oktober 1942.
1942 – Göring lover tyskerne stadig større rationer
Over 6 millioner udenlandske arbejdere og 5 millioner krigsfanger, der også skal forsynes.
Rigsmarskal Göring overrakte i gård ved høsttakkefesten i Sportspalads høje udmærkelser til bønder og landarbejdsførere, der har gjort sig særlig fortjent ved sikringen af Tysklands og Europas ernæringsfrihed. vedrørende ernæringssituationen i de besatte områder udtalte marskallen, at den fjendtlige propaganda ganske vist hyppigt talte om en meget vanskelig ernæringssituation, men at virkeligheden langt fra var så slem. Ganske vist havde man overalt måttet indføre mærker; men det, som man kunne hente sig på mærker, var, hvad man fik udover sit behov, som man i hovesagen tilfredsstillede på det sorte marked. Derfor var det blevet hans urokkelige princip: det tyske folks ernæring kommer i første række. han var i høj grad tilhænger af, at befolkningen i de områder, som det tyske ruge havde taget under sin beskyttelse, ikke led sult: men når der var forholdsregler fra vore modstanderes side opstår vanskeligheder, udtalte han, bør alle vide: når nogen sulter, er det under ingen omstændigheder Tyskland. Den tyske arbejder og den, der arbejder i Tyskland, forsynes i ernæringsmæssig henseende bedst med alt. Det må stå urokkelig fast.
Trods alle erobrede områder er høsten i selve Tyskland fremdeles afgørende for Tysklands forsyning. Tyskland er imidlertid i dag i den heldige situation, at hele den tyske værnemagt, uanset på hvilke fronten den står, udelukkende forsynes fra de erobrede områder, således at høsten i Tyskland kan komme det tyske folk til gode, og der derudover fra de erobrede lande i stadig større omfang kan sendes tilskud til Tyskland. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. oktober 1942.