År: 2022

1942 – Vilhelm la Cours afskedigelse

Jacob Krause Leave a comment

Undervisningsministeriet meddeler:

Ved kgl. resolution af 16. juni er der i henhold til Statstjenestemandslovens paragraf 18, jfr. paragraf 61, meddelt lektor ved Birkerød Statsskole, dr. phil. Vilhelm la Cour, afsked fra nævnte embede.

Vilhelm la Cour er født 1883. I 1909 blev han mag. art. og virkede forskellige steder som lærer, indtil han i 1918 knyttedes til Birkerød Kostskole, hvor han 1931 blev udnævnt til lektor. I 1927 blev Vilh. la Cour dr. phil. og underviste nogle år ved universitetet som privatdocent.

I 1936 deltog la Cour i professorkonkurrencen ved Københavns Universitet om det ledige professorat i historie, men fik én stemme mindre end professor Albert Olsen. I en årrække indtil 1940 var la Cour redaktør af ‘Grænsevagten’ og medlem af Grænseforeningens hovedbestyrelse. Han har skrevet en lang række historiske arbejder, bl.a. den for et par år siden afsluttede Danmarkshistorie.

Baggrunden for afskedigelsen

I paragraf 18 i Statstjenestemandsloven hedder det:

Som disciplinær straf for tjenstlig forseelse vil der af vedkommende styrelse kunne anvendes advarsel eller irettesættelse, bøde, der dog ikke må overstige en halv måneds løn. Forsættelse til anden tjeneste, forflyttelse, degradation eller afskedigelsem jfr. dog Grundlovens paragraf 17 og 71 forflyttelse, degradation eller afsked for de i paragraf 60 og 61 nævnte forhold eller i øvrigt som straf for tjenestemandsforseelser kan, når forholdet ikke er fastslået ved dom, aldrig finde sted uden efter forgående tjenstlig forhør. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. juni 1942

1942 – Risikomomentet ved al trafik kan nu engang ikke bortelimineres

Jacob Krause Leave a comment

Nogle fredericianske jernbanemænd om de forhold, hvorunder de arbejder i dag.

Navnelisten på De Danske Jernbaners Mindelund på volden i Fredericia vokser stærkt i disse år. Navn føjes til navn på jernbanefolk, som døde i deres tjeneste, og som ikke gjorde nogen blæst af, at de ofte arbejdede under livsfarlige forhold. Om lokomotivføreren fra Aalborg, der førte toget i Tolne, er det oplyst, at han ikke havde sovet i 24 timer. De mindre ulykker bliver kun til små notitser i aviserne, men når der nu sker to store jernbaneulykker i træl, opskræmmes sindene, og man spørger sig selv: Er tjenesten for hård for statsbanernes mænd? Bliver de nervøse af det evige jag i mørket, og er det denne nervøsitet, som er den indirekte årsag til den sidste tids ulykker?

Vi stiller spørgsmålene til nogle jernbanemænd og taler først med en af guldsnorenes herværende gruppeformænd, overassistent Thejl, der udtaler:

“Jeg kender slet ikke noget til omstændighederne ved disse to ulykker, som er indtruffet lige nu efter hinanden. Der for kan jeg heller ikke sige, hvorvidt der har gjort sig særlige forhold gældende for de personer, under hvis tjenestetid og på hvis tjenestetid ulykkerne er sket. Men jeg vil mene, at disse ulykker nøjagtigt lige så godt kunne være indtruffet under normale forhold som nu. Risikomomentet ved al trafik kan nu engang ikke bortelimineres.”

Personalet har ikke mere at gøre nu end før krigen?

“Tjenestetiden er ikke længere, måske der nogle steder kan være tale om, at den er mere udfyldt af arbejde. Er der der derimod til tider ekstraarbejde, afspadserer personalet jo den tid, de har arbejdet over.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 17. juni 1942.

1942 – Gas-rationering for hele landet fra lørdag

Jacob Krause Leave a comment

Normalrationen bliver 10 kubikmeter pr. husstand plus 4 kubikmeter for hver person i husstanden.

Med hele den alvorlige brændselssituation som baggrund har Handelsministeriet, efter indgående overvejelser og forhandlinger, gennem en bekendtgørelse nu udstedt påbud om ensartet gasrationering overalt i landet. Den udfærdigede “bekendtgørelse om levering af gas med betaling til forbrugere” træder i kraft den 20. ds. og indfører således almindelige gasrationering for ethvert husholdningsforbrug af gas. Normalration: 10 kubikmester pr. husstand plus 4 kubikmeter for hver person i husstanden pr. måned.

Rationerings tilrettelæggelse. Måleaflæsning foretages snarest muligt.

Rationeringen er tilrettelagt på følgende måde: for det forbrug af gas i private husholdninger, som finder sted efter den første måleaflæsning, fastsættes der i gasværket en grundpris, som skal være ens for alle forbrugere i kommunen, og som beregnes pr. forbrugt kubikmeter gas.

Måleaflæsningen foretages snarest muligt. Den fastsatte grundpris skal betales for et månedligt normalforbrug af gas til kogning og madlavning, normalrationen er indtil videre fastsat til 10 kubikmeter pr. husstand plus 4 kubikmeter for hver person i husstanden. Til husstande, i hvilke der ved en aflæsningsperioden påbegyndelse findes børn under 2 år, gives der en månedlig ekstra-ration gas til kogning og madlavning på 3 kubikmeter gas pr. barn under 2 år. For husstande, hos hvem der er installeret gasvaskekedler alene til brug for den pågældende husstand, eller som ikke har adgang til vask på anden måde end ved gas, kan kommunalbestyrelsen fastsætte et tillæg til grundrationen på indtil 7 kubikmeter gas pr. måned. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. juni 1942.

1942 – Luftværnsøvelsen på Volkerts Fabrikker

Jacob Krause Leave a comment

Lørdag eftermiddag fik et ganske godt og helt programmæssigt forløb. Øvelsens officials og de indbudte gæster fik forinden luftalarmen fabrikken og dens udmærkede redningsmateriel forevist af prokurist Erik Volkert. Alt materiellet var i fin og mønsterværdig orden, og man havde det indtryk, at der fra fabrikkens side intet var sparet for at gøre det hele så fuldkomment og så betryggende og effektivt som muligt.

Til stede fra myndighedernes side var politikommissær Kleberg, brandchef Bach, ingeniør Andersen, Stadsingeniørens Kontor, kolonnefører Rasmussen, kaptajn Rose og fuldmægtig Castberg. Blandt de indbudte sås også direktør Foged, Falcks Redningskorps. Med anerkendende Nik beså disse herrer det fint ordnede brand- og afstivningsmateriel, bårerne, de smukt arrangerede gasmasker, det udmærket udstyrede sanitetsrum og det fortrinslige slangemateriel.

Til brandtjenesten står 25 mand til rådighed foruden 4 mand til brandtroppen. 9 mand dækker sanitetstjenesten, 7-8 mand ordenskolonnen og 4 den telefoniske tjeneste.

Selve øvelsen foregik med præcision, udrykningerne foregik hurtigt, navnlig brandmandskabet forstod at møde på pletten i en fart, alle havde det rette greb på det værktøj og det materiel, de fik i hænde, så man kunne se, at der var blevet trænet med det. Det var da også kun ret små og mindre væsentlige anker, der bagefter blev fremdraget ved kritikken. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juni 1942.

1942 – Stort og vellykket sangstævne i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Kirkekoncerten i Sct. Nicolai Kirke i går.

Centralforeningen af kirkelige sangforeninger for blandet kor havde i går, søndag, indbudt til det årlige sangstævne i Kolding, og et antal af ikke færre end ca. 350 sangere var mødt frem. Ikke underligt derfor, at de rød-hvide sanghuer ligefrem satte præg på byen, et præg, der ligefrem virkede helt sommerligt i den “milde vinter.”

Formiddagen gik med de indledende prøver til kirkekoncerten om eftermiddagen, og Sct. Nicolai Kirke var fyldt, da stævnets overdirigent, realskolebestyrer Bjerrum, Skjern, besteg podiet. Det kræver en god portion tålmodighed, humør og energi for at få et opbud af 350 sangere til at underholde sig en delvis fremmed ledelse, når hvert enkelt kor har indstuderet sine ting under den hjemme dirigents personlige udformning og opfattelse. Det er vist nok kgl. kapelmester Georg Høeberg, der engang har sagt, at man ved sådanne stævner egentlig ikke kunne opnå andet “end at få sangerne til at starte og holde op på nogenlunde samme tid”. Nå, derfor kan der nu godt komme noget kønt og smukt ud af et stort sangstævne, således også dette. At det bliver de helt store kunstneriske værdier venter vel formodentlig ingen, heller ikke sangerne selv, endsige ledelsen: men det skal siges, at korkoncerten vidnede om sangernes glæde ved at komme sammen i fælles interesser, til styrkelsen af sammenholdet og til glæde også for de interesserede tilhørere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juni 1942.

1942 – 7 skoleelever i fængsel for sabotage

Jacob Krause Leave a comment

Fra 1½ til 3 år – Tre ældre deltagere fik 4½ og 5 års fængsel.

Københavns Byret har pådømt en straffesag mod 10 mennesker, hvoraf 7 skoleelever fra Aalborg i alderen fra 15-17 år, en 20-årig kontorassistent, en 20-årig lagerekspedient og en 26-årig ingeniør, der var tiltalt for overtrædelse af paragraf 3 i lov nr. 18 af 114. Januar 1941 om midlertidig tillæg til borgerlig straffelov.

Sabotage i Aalborg, Brønderslev og Odense

De pågældende har i tiden fra 20. februar 1942 til 7. maj 1942 i Aalborg og Brønderslev, for enkelte tidligere bågåede forholds vedkommende i Odense, i indbyrdes forståelse gjort sig skyldig i en række alvorlige sabotagehandlinger rettet mod den tyske værnemagt, omfattende tyveri af våben og ammunition, hærværk og ildspåsættelse.

Der idømtes dem følgende straffe:

Skoleelev Knud Pedersen fængslet i 3 år, skoleelev Helge Milo fængsel i 1 år 6 måneder, skoleelever Jens Bue Pedersen fængsel i 3 år, skoleelev Eigil Astrup Frederiksen fængsel i 2 år, skoleelev Mogens Fjellerup fængsel i 2 år, skoleelev Mogens Mikael Thomsen fængsel i 1 år 6 måneder, skoleelev Uffe Darkett fængsel i 2 år og 6 måneder, lagerekspedient Alf Houlberg fængsel i 4 år 6 måneder, kontorassistent Kaj Houlberg fængsel i 5 år, ingeniør Knud Andersen Hornbo fængsel i 5 år.

Af domspræmisserne fremgår, at retten ved strafudmålingen særlig har taget hensyn, dels for flertallet af de tiltages vedkommende til deres unge alder, umodenhed og åbenbare ungdommelige uforstand, dels til forbrydelsernes overordentlige grovhed og farlighed […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juni 1942.

1942 – Den blodige tog-ulykke i Lunderskov

Jacob Krause Leave a comment

Tre dræbte og én hårdt såret, da et godstog kørte ind i holdende godstog natten til søndag.

En ny og blodig togulykke er hændt for de danske statsbaner, og da den nye ulykke i mangt og meget ligner den, der indtraf ved Tolne Station i fredags, bekræfter den den gamle teori om, at en ulykke sjældent kommer alene, men ofte i serier.

Ulykken indtraf et par minutter før midnat lørdag aften i Lunderskov. På et af de fra stationen fjernliggende spor lidt vest for stationen, ud for den vestlige blokpost, holdt der et godstog, der kort i forvejen var kommen ind sydfra. Lokomotivet holdt fremme under pumpen for at indtage vand, men toget var så langt – det var på ca. 40 vogne – at togstammen ikke var langt nok forbi skinnekontakten, der skulle stille indkørselssignalet på stop, hvorfra der fremdeles vistes “fri bane” ud af skinnerne mod vest.

En halv snes minutter efter at det første tog var kommet ind, kom der endnu et tog sydfra. Det kørte frem med ret god fart, skønt også det skulle have gjort holdt ved Lunderskov Station. Men da der var frit indkørselssignal havde føreren på dette tog, lokomotivfører, Platz, Fredericia, der førte den store R-maskine, nr. 945, god tid til at bremse. Da han rundede svinget 4-600 meter vest for stationen, fik han imidlertid pludselig øje på det holdende tog kun et par hundrede meter fremme på linjen. Skønt han havde forvisset sig om, at der var klar for indkørsel, var han straks på det rene med farten og slog øjeblikkelig alle bremserne for at standse toget så meget som muligt. Alligevel kunne et sammenstød ikke undgås – og det blev tilmed meget voldsomt. Lokomotiv R945 pløjede sig som en kæmpemæssig rambuk bagfra ind i det holdende tog.

To vogne presses over den bagerste op på lokomotivet.

Den bagerste af dettes vogne, der var en ældre kupévogn, blev fuldstændig knust, siderne blev revet af den og bufferne boredes ned i jorden, så vognen samtidigt holdt stille. Næst- og tredjebageste vogn, to godsvogne, blev derved slynget over den bagerste, der fungerede som en sliske, og de endte ovenpå lokomotivet, svævende højt oppe i luften, 8-9 meter fra jorden. […]

Den dræbte bremser slyngedes op på lokomotivet.

I den bagerste vogn, der blev skubbet ind under godsvognene, befandt sig blandt andet den ca. 30-årige hjælpebremser A. Stein fra Fredericia. Han blev grebet af de to andre vogne og med dem slynget op på lokomotivet, hvor han kom i klemme ved skorstenen. Man kunne i første omgang ikke finde ham, skønt man vidste, at han måtte være der. Han var dræbt på stedet og hans lig måtte efter at være frigjort, hejses ned på jorden. Desuden befandt der sig enkelte tyske soldater i de bagerste vogne. To af disse blev så hårdt medtagne ved kollisionen, at de ligeledes dræbtes på stedet. En tredje tysk soldat blev meget hårdt kvæstet, idet han pådrog sig alvorlige læsioner omkring bækkenpartiet. Den ene af de dræbte soldater havde fået hovedet fuldstændig knust, den anden havde fået det ene ben helt revet op foruden svære indre kvæstelser.

Ingen af lokomotivpersonalet kom noget til.

Mærkeligt nok kom ingen af mandskabet på lokomotivet R945 noget til. De blev på deres pladser til det hele var overstået, og lokomotivet selv, led heller ikke ret megen skade, der skete næsten kun det, at skorsten blev revet af. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. juni 1942

1942 – Koldingenser faldet på Østfronten

Jacob Krause Leave a comment

Løjtnant Ejnar Thorup dræbt den 6. ds.

Til Kolding kom i går meddelelsen om, at en tidligere Koldingenser, student fra Kolding Almenskole, løjtnant i den danske garde, Ejnar Thorup, er død på Østfronten den 6. ds., 30 år gammel. Ejnar Thorup deltog i krigen som flyver, men de nærmere omstændigheder ved hans død kendes ikke af hans nærmeste.

Ejnar Thorup var søn af mangeårig praktiserende læge i Kolding, Thorup, der i 1931 flyttede til Thurø. Efter at have taget studentereksamen gik han militærvejen og blev løjtnant i garden. Han uddannedes som militærflyver.

Kort efter at den finsk-russiske Vinterkrig brød ud, rejste han sammen med en kammerat via Sverige til Finland for at melde sig i kampen på finsk side mod Sovjetunionen, skønt han på det tidspunkt endnu stod i den danske hær. Han deltog som kampflyver, og om hans og hans kammeraters gloværdige bedrifter er der talt og skrevet mange beretninger. Mange af hans kammerater vil huske ham som en frisk og kæk ung mand med trang og lyst til eventyr, og denne trang til farlige og dristige eventyr fik ham også til at gå ind i denne kamp som flyver.

Ejnar Thorup, der havde sit hjem i København, efterlader sig hustru, der stammer fra Holte, og to små børn. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. juni 1942