Musikforeningens bød i aftes på en kammer-koncert af den finest tænkelige kvalitet. Den var Ingerslev-trioen, som spillede, og dens program var udsøgt: Niels W. Gade, Ravel og Schubert.
Af Gades ungdomsværk, Trio i B-dur, blev kun en enkelt sats fuldført. Den fik sin uropførelse i efteråret 1942 af Ingerslev-trioen i radioen, efter at den var fundet frem fra glemslen i Det kongelige bibliotek af Poul Ingerslev-Jensen. Den bærer vel præg af at være skrevet af en ung mand, der ånder i stemninger, som hører ungdommen til, men er samtidig forbavsende overlegen og sikker i kompositionen. Udførelsen var helt i Gades ånd, en musikoplevelse af første rang.
Ravels Trio. Ravel glimrer og leger, spruder ild og nynner dæmpet, sydens stemme taler i hans musik, og han spinder sit publikum ind i en verden af dufte og farver fra den sarteste pastel til det mørkeste blod. Der skal musikere til for at give Ravel i hans fulde glans og glitrende skønhed. Ingeslev-trioen mestrede opgaven i overlegen stil og med fuldent teknik.
Og endelig Schubert: Trio i Es-dur, op. 100, et væld af dejlighed og solskinsdrømme, en drik Mosel efter Bourgognen. Det er livsglædens sang, sunget af et rent og klingende sind, med beherskelse af musikkens udtryksformer som bare er Shuberts. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. marts 1943.