1943 – Danske Kvinders Beredskab

Samtidig med mærkesalget i morgen i anledning af Luftværnsdagen uddeler D.K.B.-kvinderne en lille fiks tryksag, hvorigennem organisationen henvender sig til de kvinder, som kunne tænkes at ville øve en indsats i det civile luftværns tjeneste, om at slutte sig til D.K.B. Der er brug for kvinder til luftværnstjeneste ved hospitaler, hjemmesygepleje, forplejningstjeneste, spædbørnspleje og opsyn med børn i alle aldre, endvidere som vagter i offentlige tilflugtsrum, telefon- og meldetjeneste o.m.a. Overalt i landet har tusinder af kvinder stillet sig til rådighed for myndighederne genne D.K.B., men det er stadig for få, også i Kolding, og D.K.B. venter derfor, at endnu flere kvinder melder sig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. maj 1943.

1943 – Knud Hansens afsked med borgmesterværdigheden

Rådhusets funktionærer sagde i formiddags farvel og tak til den gamle borgmester og velkommen til den nye.

De kommunale embedsmænd og rådhusets personale tog i formiddags afsked med borgmester Knud Hansen, som i dag har sin sidste dag som borgmester i Kolding. Han har som bekendt været borgmester i godt 6 år og byrådsmedlem i godt 37. Man samledes klokken et kvarter over 9 i Byrådssalen, der var smukt pyntet med blomster og tre store dannebrogsflag. Der blev budt på vin og kage til de ca. 90 fremmødte. Efter at de alle havde taget opstilling omkring hesteskobordet, førte byrådssekretær Jacobsen den 77-årige borgmester ind, som sammen med den nyvalgte borgmester, landsretssagfører Juhl, tog opstilling ved borgmesterpladsen.

Funktionærernes tak til borgmesteren

Derpå trådte stadsingeniør Lassen frem og holdt en smuk tale for den afgående borgmester, som man havde ønsket at samles med på hans sidste arbejdsdag i kommunens tjeneste, som hermed slutter, udtalte stadsingeniøren. “De sidste 6 år danner en smuk afslutning på Deres kommunale virksomhed. De har gjort en betydelig indsats, specielt inden for Gade- og Vejudvalget, hvor der i Deres formandstid i de sidste 6 år er brugt 7 mill. kr. Det er mange penge, men de er ikke duftet bort. De ligger der i form af sten og cement og grønne pladser ind imellem. Det har bidrage til at løfte grundværdierne i Kolding. her på Rådhuset har vi haft et ganske udmærket samarbejde med borgmesteren, som vi altid har kunnet gå til uden at møde sure miner. Den venlighed og imødekommenhed, borgmesteren altid har vist, har lettet det daglige arbejde, og vi har meget at sige Dem tak for”. Stadsingeniøren overrakte sluttelig borgmesteren en stor pakke, der viste sig at være en skotøjsæske – vistnok nummer 50 – fyldt med cigarer, to fra hver kommunalfunktionær, i alt 190 cigarer. Han udbragt et leve for borgmesteren med ønske om en rigtig glad, solfyldt og lykkelig tid herefter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad. 31. maj 1943.

1943 – Endnu 26 finnebørn til Kolding

5 syge på rejsen blev i København

I går kom de sidste af finnebørnene til Kolding med eftermiddagstoget. Der kom imidlertid kun 26, idet 5 var blevet syge på rejsen og var blevet tilbage i København, hvor de skal være, til de bliver raske. Plejeforældrene vil modtage nærmere underretning, når de kommer. De 26 børn så bedre ud end det første hold, der kom hertil, og de blev ligesom dette bragt til Hotel Ansgar, hvor de fik mælk og smørbøller, inden de blev udleveret til plejeforældrene. Da enkelte af børnene som sagt havde været syge, og da et par af det første hold var blevet syge kort efter at plejeforældrene havde modtaget dem, besluttede komitéen på eget initiativ at lade foretage en lægeundersøgelse af dette hold. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad. 31. maj 1943.

1943 – Den tyske presse opfordrer folket til at holde ud

“Den, der nu giver efter eller tvivler om vor endelige sejr, er en forræder”

I en kraftig appel opfordrer den tyske presse det tyske folk til at holde ud i disse hårde tider og til at tro på sejren. Et nederlag vil nemlig bringe folket en forfærdende skæbne.

Pressens udgangspunkt er et telegram, som det svenske blad ‘Folkets Dagblad’ har modtaget fra Lissabon, og som indeholder et referat af en artikel af en amerikansk journalist Kensbury Smith i ‘American Mercury’ om Amerikas planer med Tyskland efter krigen. Landet skal besættes totalt. De tyske tropper skal væres arbejdsbataljoner, som skal bruges i de lande, som de for øjeblikket holder besat. Så snart Tyskland er i stand til at ernære sig selv nødtørftigt, skal landbrugets overskud afleveres til andre lande. Desuden skal Tyskland opdeles i små stater. I meget malende vendinger fremhæver pressen overfor det tyske folk, hvilken trælletilværelse dette program betyder.

I sine kommentarer skriver pressen: “at enhver, som endnu måtte tro på håbet om en mere human krigsførelse eller mere humane krigsmål hos Tysklands fjender, begår forræderi mod den klare erkendelse, som nu i fuldt omfang må være det tyske folks. Folket må gøre sig klart, at selv krigens rædsler selv de krav, bombeterroren stiller til os, betyder ildet i forhold til, hvad en “Roosevelt-fred” vil pålægge os. Derfor kan kun den yderste modstandsvilje være det tyske folks svar. Også de nuværende hårde uger med ventetid og fjendtlige luftangreb vil vi stå igennem indtil sejren, vis forudsætninger er givet. Enhver, der leger med tanken om en afslutning på krigen, der ikke er gunstig for os, eller blot med et kompromis, er – i betragtning af vore fjenders holdning – ikke alene en uansvarlig, men en forræder”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 30. maj 1943.

1943 – Rejsegilde på vulkaniseringsanstalten i Sydbanegade

Om en måned flytter vulkanisør H. Thomsen ind i fabriksbygningen

Det er meget vanskeligt at bygge for tiden, det kan ingen være i tvivl om. Så meget des mere påskønnelsesværdigt er det, når en privat bygherre tør give sig i kast med et byggeri – og med alle de problemer, der straks melder sig for en bygherre i 1943. Således har vulkanisør H. Thomsen, Rendebanen, prøvet alle de gevordigheder, der møder en bygherre i dag. Alligevel er han nu nået så langt, at han i går kunne holde rejsegilde på den ejendom i Sydbanegade, hvor hans virksomhed fremtidig vil få til huse, efter at gadegennembruddet ved Rendebanen har gjort ham husvild.

Men naturligvis har det knebet med materialer. Først så sent som i januar i år forelå byggetilladelsen, men forinden var der mange andre formaliteter, der skulle ordnes. Materialerne har der været store vanskeligheder med at fremskaffe, man har således måttet ty til at anvende de materialer, der sad både i den gamle villa, der lå der, hvor den nye virksomhed har rejst sig, og de materialer, der sad i ejendommen i Rendebanen. Der sidste er nu noget at et problem, for i det øjeblik, man tager taget fra Rendebanen for at lægge det på ejendommen i Sydbanegade, står man jo uden tage på Rendebanen. Det er i virkeligheden meget store problemer ved et byggeri i dag.

Ved rejsegildet i går takkede arkitekt Sigurd Madsen bygherren, fordi han havde fået lov til at opføre bygningen, og han takkede håndværkerne for det resultat, de var nået til. Han opfordrede de tilstedrværende til at samles i ønsket om, at hr. Thomsen måtte kunne udvide den virksomhed, han så godt havde påbegyndt på Rendebanen, og sluttede med at opfordre til at udbringe et leve for den virksomhed, der skulle have til huse her. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 29. maj 1943

1943 – Koldings skolebørn skal instrueres om faren fra luften

Husk Luftværnsdagen på tirsdag!

I lighed med, hvad der er sket i andre byer i landet – som tidligere omtalt – i nær fremtid tage fat på at undervise skolebørnene i Kolding om, hvilke farer der truer fra luften. Det vil naturligvis først og fremmest sige, at man forklarer børnene, hvilke farlige ting, de kan finde på deres vej: ueksploderede bomber, granater og andre eksplosive ting, der kan betyde død og lemlæstelse, når ukyndige kommer til dem. Ikke mindst nu, hvor børnene snart skal ud på sommerferie, er det af betydning, at de advares. Og hvis de lader deres viden gå videre til forældrene og andre voksne, vil det kun være et yderligere plus. Det har jo vist sig adskillige gange, at det kan være stærkt påkrævet!

På tirsdag er det Luftværnsdag. På grund af benzinknapheden bliver der ikke råd til opvisninger eller demonstrationer af nogen art i Kolding, som man tidligere har haft. Der bliver derimod foretaget en indsamling, og man beder os gøre opmærksom på, at raslebøsserne udleveres i Røde Kors’ lokale (i Sparekassens bygning, indgang fra Markdannersgade) på mandag kl. 16-18 og tirsdag fra kl. 8 morgen. Alle, der vil hjælpe med at samle penge ind til det gode formål, kan henvendes sig dér. At der skal bruges mange penge til luftværnets forskellige grene behøver næppe at understreges. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 29. maj 1943

1943 – Opløsningen af den kommunistiske internationale

J. Stalins svar og den sovjetiske forklaring om opløsningen af den kommunistiske internationale. Uddrag:

Opløsningen af den kommunistiske internationale er en rigtig beslutning på det rigtige tidspunkt, fordi den gør det lettere at organisere alle frihedselskende nationers fælles stormløb mod den fælles fjende: Hitlerismen.

Opløsningen af den kommunistiske internationale er en rigtig beslutning fordi:

a) den afslører Hitleristernes løgn om, at ”Moskva” har i sinde at blande sig i andre staters liv og ”bolsjevisere” dem. Denne løgn kommer man fra nu af ingen vegne med.

b) den afslører den bagvaskelse, som kommunismens modstandere inden for arbejderbevægelsen udspreder om, at de kommunistiske partier i de forskellige lande ikke handler i deres eget folks interesse, men på ordre ude fra. …

c) den gør det lettere for patrioterne i de frihedselskende lande at forene de progressive kræfter i deres respektive lande, uanset parti eller religiøs overbevisning, i en fælles national frihedslejr med det mål at give kampen mod fascismen endnu større omfang.

d) den gør det lettere for patrioterne i alle lande at forene alle frihedselskende folk i en fælles international lejr til kamp mod Hitlerismens truende verdensherredømme og skaffer samtidig fri bane for organiseringen af et kommende venskabelig forbund mellem folkene på grundlag af deres ligeberettigelse.

Jeg tror, at alle disse omstændigheder tilsammen vil føre til fortsat styrkelse af de allieredes og de andre forenede nationers enhedsfront i deres kamp for sejren over Hitler-Tyranniet.

Jeg mener, at opløsningen af den kommunistiske internationale kom på det helt rigtige tidspunkt, fordi det netop nu, da det fascistiske rovdyr anspænder sine sidste kræfter, er nødvendigt at organisere et fælles stormløb fra de frihedselskende landes side for at gøre det af med dette rovdyr og befri folkene for den fascistiske undertrykkelse.

Med agtelse
J. Stalin, 28. maj 1943

Kilde: Sovjetunionen i krig, af J. Stalin (1945), forlaget Tiden

1943 – Den nye borgmester er stemt for at fejre havnens jubilæum

Landsretssagfører Juhl kunne tænke sig en byfest i forbindelse med havnens hundredårs jubilæum

I anledning af byrådsmedlem, direktør K. Nørgaards udtalelse til Folkebladet i går om, at Kolding Havns 100 års jubilæum ikke bør forbigås i stilhed, har vi gennem udtalelser fra mange sider erfareret, at direktør Nørgaards syn deles af store kredse af byens befolkning, ja selv fra omegnen er der givet udtryk for, at man gerne ville være med til at fejre Kolding Havn, der har haft så stor betydning for byens og egnens udvikling.

Spørgsmålet er kun, hvordan?

Vi har i dag spurgt den nye borgmester og formand for Havneudvalget, landsretssagfører V. Juhl, hvordan han ser på spørgsmålet.

“Jeg har læst, hvad De skrev i går, og for mig står det sådan, at havnens 100 års jubilæum bør markeres. Spørgsmålet er kun, hvordan vi skal gøre det. jeg har ikke selv deltaget i de forhandlinger og planlæggelser, der tidligere fandt sted om sagen (som jo gik i stå. Red.), men havnen selv – eller byen – har jo for længst besluttet at markere dagen ved udsendelsen af et jubilæumsværk, som stadsingeniør C. A. Lassen er i færd med at udarbejde, og som foruden omtalen af havnen gennem de 100 år også vil komme til at berøre forskelligt vedrørende selve byens udvikling i det forløbne sekel. Der er jo en meget nær forbindelse mellem havnens og byens udvikling. Der er bevilliget et betydeligt beløb til udgivelsen af dette værk, så der er altså gjort noget, for at dagen ikke skal gå upåagtet hen, og jeg vil under alle omstændigheder regne med, at der også vil blive en højtidlighed under en eller anden form.”

For en snævrere kreds eller for hele byen?

“En fest i flere dage kan der vist ikke blive tale om, og byjubilæum bliver der i hvert fald ikke holdt. Der kan ikke dokumenteres noget som helst om, at 1943 skulle være et jubilæumsår i Koldings historie. […] Det er i øvrigt mit indtryk”, slutter borgmester Juhl, “at det er et almindeligt ønske i Kolding, at havnejubilæet bliver behørigt festligholdt, og at man – selv om tiden naturligvis ikke opfordrer til store festligheder – dog gerne vil have et sådant oplivende moment med, som havnejubilæet kan blive, og spørgsmålet vil nu komme til behandling i det nye havneudvalg”.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad 28. maj 1943