Enighed om at bekæmpe uvæsenet – skarpere kontrol og mere lys
Fra de nu nogenlunde oplyste, men dog efter normale forhold temmelig dunkle gader dukker man ind i et lokale, hvor det kraftigt neddæmpede lys af samme styrke som udenfor fører en fortvivlet og håbløs kamp med et varmt tågeslør, hvis hovedbestanddel – hvordan det så end går til – er tobaksrøg, der blander sig med den let syrlige lugt af menneskelig sved og som derved skaber en luft så tyk, at man populært sagt kan skære i den. Rundt om i dette lokale bevæger sig en del skikkelser i mere eller mindre formålsløse baner, og et par halvvoksne knægte forsøger sig med en tagfat omkring andre, der står stille og filosoferer. På bænkene langs væggene sidder en række personer, som i og for sig intet har at gøre her, men som bare sidder og lader tobaksrøgen hvirvle til vejrs og af og til fører en diskussion af mere eller mindre intim art. I de mørkeste kroge pusler det – man kan dårligt se, men man kan til gengæld høre! Og det er ikke altid lige stuerene udtryk og bemærkninger, der falder. Af og til skærer en høj latter gennem rummet, ofte en skingrende pigelatter.
Et dårligt førstehåndtryk af byen
Nej, det er ikke en eller anden tilfældig knejpe, vi besøger. Det er Kolding Banegård – desværre. Har De været der en aften, ja snart sagt på en hvilken som helst tid af døgnet, har De også fået det samme triste og alt andet end hyggelige indtryk. Og når det er sådan for Koldingenseren, hvordan virker det så ikke på den, der måske for første gang besøger Kolding? Det er desværre altid sådan, at det første indtryk holder sig længst, og Kolding Banegård gør ikke noget godt indtryk. Den giver et ganske forfejlet billede af byen, et billede, som byen ikke er tjent med.
Et uvæsen, vi vil bekæmpe, siger politikommissæren
Hvad har politiet tænkt sig at gøre ved sagen? har vi spurgt politikommissær Kleberg.
“Det er et uvæsen, som vi håber ved samarbejde med Statsbanerne at komme til livs”, lyder svaret. “Vi holder regelmæssig øje med forholdene dernede, og der er også af og til blevet noteret nogle af de personer, der opholder stig til stadighed på banegården. Det er blevet en gammel vane, at man benytter banegården til varmestue, men det har taget til i uhyggelig grad gennem de senere år”.
Hvorfor tror De, det er sådan her i Kolding?
“De dårlige lokaler og den dårlige belysning gør noget til det. Man kender ikke noget til den slags andre steder, men der har man også en lyssluse, således at man kan opretholde en kraftig belysning i lokalerne, og det er erfaringsmæssigt noget af det bedste til at holde den slags personer borte”. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. februar 1944.