1944 – Fabrikssabotage i Fredericia i nat

To bomber eksploderede ved Dansk Rørindustris fabrik

Ved midnatstid i nat eksploderede tre bomber, der var anbragt uden for facaden til Dansk Rørindustri ved Nymarksvej. Ved eksplosionen blev det store fabrikskompleks delvis ødelage. Virksomheden, der beskæftiger ca. 75 mand, vil ikke kunne komme igang foreløbig. Flere ejendomme på den modsatte side af vejen blev stærkt beskadigede ved eksplosionen. En nyopført bungalow er så medtaget, at den sandsynligvis må rives ned. I hundredvis af ruder i kvarteret blev knust. Så vidt vides, er der ikke sket nogen personskade […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. februar 1944.

1944 – 3. kommunale koncert

Ordet “ønskekoncert” kan nok give en og anden skeptiker bange anelser, hvad programvalget angår, og man har da også tidligere set uheldige resultater af denne idé. Den frygt kunne man imidlertid have sparet sig over for koncerten på Alhambra i går, der bød på et rigelig nydelig, folkeligt program. Det tjener publikum til ære, selv om det vel ikke helt igennem var “ærligt spil”, fra arrangørernes side (hvem tror således på, at publikum har forlangt Goltermann, hvis navn slev blandt musikere næsten kun kendes af cellister? Man har nok bedt cello-solo, og den lille manøvre er altså for så vidt ganske tilladelig).

Helt forskånet for skuffelser blev man nu ikke. Undertegnede har i sine anmeldelser af de to første koncerter rost orkestret, der synes at være i fremgang, ikke mindst betragtet i forhold til sidste år. I går havde man imidlertid begået den fejl at gave over mere, end man kunne sluge; flere af de spillede værker, og navnlig de mere lødige ting som ‘Ouverturen’ til ‘Wilhelm Teil’, ‘Finlandia’ og ‘Ungarsk Rhapsodi nr. 2’ stiller rent teknisk så store krav, at orkestret endnu ikke kan honorere dem, og gengivelsen led føleligt derunder. Der er ingen grund til at skjule, at det navnlig er blæserne, det kniber med; her var intonationen ofte ret uheldig, og der står endnu et stort arbejde tilbage, før resultatet kan blive tilfredsstillende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. februar 1944.

1944 – Danmark-Island: Ophævelse af forbundet enstemmigt vedtaget af Islands alting

Beslutningen skal til folkeafstemning, hvorefter den på ny forelægges Altinget
Islands gesandtskab meddeler lørdag, at ifølge modtagen telegrafisk indberetning har Altinget modtaget følgende indstillinger fra de til overvejelsse af forfatningsordningen nedsatte udvalg:
Altinget beslutter at erklære, at dansk-islandsk forbundslovsoverenskomst skal ophæves. Dens beslutning skal forelægges alle altingsvælgere til godkendelse eller forkastelse ved hemmelig afstemning. Hvis beslutningen godkendes, erholder den gyldighed, når Altinget på ny har godkendt den efter afslutning af afstemningen. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 27. februar 1944.

1944 – Kolding Banegård skal ikke mere være varmestue

Enighed om at bekæmpe uvæsenet – skarpere kontrol og mere lys

Fra de nu nogenlunde oplyste, men dog efter normale forhold temmelig dunkle gader dukker man ind i et lokale, hvor det kraftigt neddæmpede lys af samme styrke som udenfor fører en fortvivlet og håbløs kamp med et varmt tågeslør, hvis hovedbestanddel – hvordan det så end går til – er tobaksrøg, der blander sig med den let syrlige lugt af menneskelig sved og som derved skaber en luft så tyk, at man populært sagt kan skære i den. Rundt om i dette lokale bevæger sig en del skikkelser i mere eller mindre formålsløse baner, og et par halvvoksne knægte forsøger sig med en tagfat omkring andre, der står stille og filosoferer. På bænkene langs væggene sidder en række personer, som i og for sig intet har at gøre her, men som bare sidder og lader tobaksrøgen hvirvle til vejrs og af og til fører en diskussion af mere eller mindre intim art. I de mørkeste kroge pusler det – man kan dårligt se, men man kan til gengæld høre! Og det er ikke altid lige stuerene udtryk og bemærkninger, der falder. Af og til skærer en høj latter gennem rummet, ofte en skingrende pigelatter.

Et dårligt førstehåndtryk af byen

Nej, det er ikke en eller anden tilfældig knejpe, vi besøger. Det er Kolding Banegård – desværre. Har De været der en aften, ja snart sagt på en hvilken som helst tid af døgnet, har De også fået det samme triste og alt andet end hyggelige indtryk. Og når det er sådan for Koldingenseren, hvordan virker det så ikke på den, der måske for første gang besøger Kolding? Det er desværre altid sådan, at det første indtryk holder sig længst, og Kolding Banegård gør ikke noget godt indtryk. Den giver et ganske forfejlet billede af byen, et billede, som byen ikke er tjent med.

Et uvæsen, vi vil bekæmpe, siger politikommissæren

Hvad har politiet tænkt sig at gøre ved sagen? har vi spurgt politikommissær Kleberg.

“Det er et uvæsen, som vi håber ved samarbejde med Statsbanerne at komme til livs”, lyder svaret. “Vi holder regelmæssig øje med forholdene dernede, og der er også af og til blevet noteret nogle af de personer, der opholder stig til stadighed på banegården. Det er blevet en gammel vane, at man benytter banegården til varmestue, men det har taget til i uhyggelig grad gennem de senere år”.

Hvorfor tror De, det er sådan her i Kolding?

“De dårlige lokaler og den dårlige belysning gør noget til det. Man kender ikke noget til den slags andre steder, men der har man også en lyssluse, således at man kan opretholde en kraftig belysning i lokalerne, og det er erfaringsmæssigt noget af det bedste til at holde den slags personer borte”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. februar 1944.

1944 – Londons centrum er hårdt ramt

Rådhuset i ruiner, Londons Bank og hovedposthuset næsten ødelagt, Tower ramt.

Berlin, RB.

Der har atter natten til fredag været et storangreb mod London af tyske bombemaskiner. Der blev påny nedkastet store mængder brand- og sprængbomber i mange dele af den engelske hovedstad, og den anrettede skade er betydelig. Det oplyses bl.a. at særlig Greenwich-distriktet er hårdt medtaget. Woolwich Marine-arsenalet er blevet ramt af talrige brand- og sprængbomber, og det samme er tilfældet med Chatham-arsenalet og havnen, hvor der er mange rygende brandarner. I centrum er Londons Bank og hovedposthuset næsten fuldstændig ødelagt. Tower har lidt meget. Rådhuset ligger i ruiner.

6.000 tons bomber på en uge. 12.000 ejendomme ødelagte, 60.000 beskadiget.

Angrebet var det sjette i de sidste fem nætter og var et af de mest koncentrerede, som nogensinde er rettet mod den britiske hovedstad. Den stadige fortsættelse af de tyske luftangreb mod London betegnes i Berlin som selvfølgelig, da den nye fase i slaget om den britiske hovedstad åbenbart udgør en del af den systematiske kamp mod England. Ved de to angreb i januar nedkastedes der over 1.000 tons spræng- og brandbomber over London. I februar måned skete der, særlig i indeværende uge, en væsentlig forøgelse af angrebene, således at London, idet også forstyrrelsesangrebene må tages i betragtning, i de sidste 7 nætter ikke har fået ro. Når angrebet natten til fredag medregnes, har det tyske luftvåben i løbet af en uge nedkastet 6.000 tons spræng- og brandbomber over målområderne i den britiske hovedstad. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. februar 1944.

1944 – Koldings 49. flyvervarsel

Den varede 2½ time og medførte stor gene for mange mennesker

Flyvervarslingen i aftes var en af de lange. Hele 2½ time varede den, så alene af den grund vil den 49. flyvervarsling, Kolding har haft under krigen, blive huset. Alarmen blev givet kl. 19.44 på et tidspunkt, hvor mange Koldingensere var på vej til møder eller private sammenkomster, og de offentlige beskyttelsesrum blev herved hurtigt fyldt. Dansk Kvindesamfund skulle have haft foredragsmøde, men på grund af alarmen måtte det opgives af den gode grund, at aftenens taler, dommer Strøbech, ikke var nået frem, inden alarmen satte ind. Alligevel ser et morgenblad sig i dag i stand til at bringe et længere referat af dommerens foredrag! De få, der var nået frem til mødet inden alarmen kom, hyggede sig med kaffe og havde i øvrigt en fornøjelig aften sammen.

Både Biografen og Kosmorama var i fuld gang med den første aftenforestilling. Lyset blev tændt, og de, der havde pligter, forlod teatret, men derefter fortsatte man forestillingerne. Da alarmen ikke var afblæst efter den ordinære spilletids udløb, fortsatte man underholdningen med andre film, således at biografgængerne fik dobbelt udbytte af deres billet.

Først kl. 22.25 blæstes faren ovre, og nogen tid efter kom lyset igen i gaderne. Under alarmen havde der af og til været stærk overflyvning, men der er ikke meldt skader, i hvert fald ikke eksplosionsskader inden for Koldings Luftværnsdistrikt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. februar 2024

1944 – Telmányi i musikforeningen

En stor oplevelse – men salen alt for trang

Atter i aftes savnede vort musikpublikum den store sal! Emil Telmányi var musikforeningens gæst, og det siger sig selv, at Hotel Koldings sal var for lille til at rumme de mange tilhørere, der gerne ville overvære denne koncert. Der blev solgt billetter til langt flere, end der egentlig var plads til, og endda er der ikke tvivl om, at adskilligt flere ville være kommet, hvis det var foregået i en større sal. Nu måtte de sidst ankomne dele opmærksomheden mellem koncertgiverne, hotellets tallerkenraslen og restaurationens underholdningsmusik, henvist som man blev til et tilstødende lokale. Da man må formode, at foreningens næste koncert (med medlemmer af det kgl. kapel) skal foregå i en større sal, kan man med nogen ret spørge, om det ikke havde været muligt at lade også koncerten i aftes foregå der.

Efter det lille hjertesuk skal det siges, at koncerten blev en meget stor oplevelse; det var en veloplagt Telmányi, der mødte op med alle side bedste egenskaber, en sødmefyldt tone, et gnistrende temperament, et pragtfuldt buestrøg – og så i øvrigt alle de tekniske finesser, man kan forlange, i den eleganteste udførelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. februar 1944.

1944 – Arkitektkonkurrencen om den nye teatersal

Projekterne skal være fremme til 1. april

Programmet for arkitektkonkurrencen om genopførelsen af Kolding Teater er nu udarbejdet og godkendt af de lokale medlemmer af dommerkomitéen. Det er – som tidligere omtalt – repræsentanter for byen og Industriforeningen. De udenbys dommere er Akademisk Arkitektforenings tre repræsentanter. Betingelserne lyder på opførelse af en teatersal, udnyttelse af de tiloversblevne lokaler (den gamle teatersal og Havesalen) til selskabslokaler og endelig en modernisering af forhuset i Jernbanegade. Kun arkitekter, der har boet i Kolding siden 1. januar i år, kan deltage i konkurrencen. Man venter og håber, at de forskellige projekter vil kunne indleveres til dommerkomitéen senest 1. april.

Et andet spørgsmål drejer sig om den nye vært, idet fru Rosa Petersen efter eget ønske fratræder til 1. maj. Stillingen vil blive opslået, og da byggeriet formentlig må vente til efter krigen, betyder det, at den nye vært må tiltræde under de nuværende indskrænkede forhold […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. februar 1944.