1940 – 4 tons tøj afsendes i næste uge til Finland

Mulighed for at sende en hel jernbanevogn.

På Falcks station i Kolding modtager man stadig en mængde tøj til de evakuerede finner, og i den anledning har vi i dag haft en lille samtale med stationsleder Foged.

Hvordan går det med tøjet til finnerne? spørger vi.

Det går glimrende!” svarer Foged. “Vi modtager næsten daglig en mængde tøj, og siden i fredags har vi modtaget ca. 50 store pakker med tøj. Meget af tøjet er ikke indpakket, og vi kan se, at der er meget fint tøj imellem“.

Sorterer De tøjet på stationen?

Nej tøjet bliver bragt til Røde Kors, og tre aftener i træk har vi haft travlt med at sortere tøjet. Børnetøj skal for sig, herretøj for sig osv. I sidste uge pakkede vi omkring 70 sække på Røde Kors’ station.”

Hvornår afsender De tøjet?

Det vil antagelig ske i løbet af næste uge, og så bliver det jo interessant at få at se, om vi kan fylde en hel jernbanevogn med tøj. Vi har fået samlet ca. 4 tons til dato …

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. januar 1940.

Skriv et svar