1939 – Danske sømænds jul i fremmede havne

Allerede nu, en måned tidligere end de foregående år, må vi tænke på vore gode sømænd derude. Det er gennem radioen meddelt, at julepakkerne skal sendes så hurtigt, det lader sig gøre, hvis disse – under de nuværende alvorlige og svære forhold – skal nå frem til jul.

Netop i år trænger sømanden mere end nogensinde til at føle og vide, at han har venner i sit fædreland, som tænker på ham med tak og beundring og i tankerne følger ham på hans farefulde færd. Derfor kommer jeg med en bøn til sømandens venner om snarest at sende julepakkerne, og helst ledsaget af skriftlig julehilsen.

Gennem breve fra søens helte har vi fået mange tak – netop for den skriftlige hilsen. Det er for sømanden en oplevelse at høre ”der hjemmefra”, og ikke mindst til julen, hvor længslen efter hjemmet og fædrelandet er stærkest.

Pakker modtages med tak af fru Mazanti Petersen, Haderslevgade 42, købmand Frederik Nielsen, Castensskoldsvej, og A. Bertelsen, Ejlersvej 14.

Bøger og blade er særlig velkomne; men pakkerne må ikke indeholde tobak og chokolade.

Kilde: Kolding Folkeblad, 18. oktober 1939.

1939 – Trægasgenerator til selv se mindste vogne?

Nød lærer som bekendt nøgen Kvinde at spinde, disse Ord har mange måttet sande i disse urolige Dage, og meget er blevet udført på Grund af Krigens på så mange Steder hårde Indvirkning.

Således starter journalisten fra Folkebladet sin artikel, efter han i dag har været nede på Kolding Maskinfabrik, hvor arbejdet er gået i gang med at fremstille trægasgeneratorer til anbringelse på automobiler. Det er fabrikant H. H. Nielsen der står for forsøgene, han har tidligere lavet biler om, så de kunne køre på råolie i stedet for benzin.

Min Generator består af en lodret beholder, hvis øverste del indeholder det træ, der skal benyttes til gasfremstilling. Den nederste del indeholder fyret, hvor forgasningen foregår. Derfra får gassen gennem diverse rense og køleapparater, indtil den når frem til motoren, hvor den i en blandingsventil tilsættes den nødvendige luft til forbrænding i motoren.

Fabrikant H.H. Nielsen om hans trægasgenerator

Det forventes fra Kolding Maskinfabrik at biler med en generator kan køre omkring 150 km på 40 kg træ. Hvis man regner i bøgetræ og kikker på en af de små Flat-vogne, skulle 1 liter benzin angiveligt svare til 2,2 kg træ. Den mindste model af generatorer vil komme til at veje omkring 20 kg, og skal kunne påsættes almindelige personbiler.

Til spørgsmål om brandfare, svares der fra fabrikanten at “Brandfaren er betydelig mindre, end når man kører med Benzin“.

Der arbejdes ifølge fabrikanten på lignende generatorer i Tyskland, Frankrig, Belgien og Sverige.

Kilde: Trægasgenerator til selv se mindste vogne?, 12. oktober 1939, side 6, Kolding Folkeblad

1939 – Græske sømænd gennem Kolding

En halv snes græske sømænd passerede i aftes Kolding, på vej med toget til København.

De var rejst via Italien og Tyskland, og skulde gå ombord på en ved krigens begyndelse i Øresund minesprængt græsk damper, men den er senere blevet bjærget.

Sømændene fortalte, at de på togturen gennem Tyskland var udsat for nervepirrende oplevelse. To franske flyvemaskiner havde kredset over Munchen egnen, og sømændene havde set da maskinerne lod bomberne falde, en af bomberne eksploderede kun omkring 100 meter fra toget.

Kilde: Græske sømænd gennem Kolding i Aftes: Kolding Folkeblad, 6. oktober 1939

1939 – Fra Litauen til Danmark

En ung frue, der for nogle år siden drop ud af Kolding og fik ansættelse som privatlærerinde på et stort Gods i Litauen, er vendt tilbage til Kolding med hendes 1½ år gamle søn.

Den unge frue, der er født Ellen Petersen i 1912 i Kolding, opholder sig lige nu hos sin mor, den 68årige enkefrue Julius Petersen, Vesterbrogade 11.

I Litauen var den unge frue blevet gift i april 1937 med en anden dansker ved navn Ernst Victor Flatau, der gartneri forpagter, han har tilbragt de sidste 14 år i Litauen, og har etableret en større virksomhed i Memeldistriktet. Flatau er født i 1905 i København.

For 12-14 dage side blev familien Flatau opfordre af den danske repræsentant i Litauen til at rejse hjem. Rejsen tog for Fru Flatau fire dage med hendes lille søn Ebbe, de rejste over Finland og Sverige hjem til Kolding, manden er blevet derover.

Fru Flatau kan berette om den store uro i Litauen, der er frygt for at russerne vil besætte landet. I morges modtog hun et brev fra hendes mand, det var holdt i ret tamme vendinger, men sandsynligvis på grund af censuren, så brevet må forventes at have været åbnet under vejs.

Flatau vil nødvendigt selv forlade Litauen, han har oparbejdet sig en god stilling og vil holde ud til det sidste, han skriver dog i brevet at familiens ejendele og møbler står pakket, klar til afsendelse i tilfælde af situationen forværres.

Kilde: Kolding Folkeblad, 5. oktober 1939
Folketællingen 1940, Vesterbrogade 11, stuen, se link, Rigsarkivets hjemmeside

1939 – Hentet i fransk evakueringslejr

Tirsdag aften ankom den danske konvojs bus til Bruxelles fra Paris. Rejsen er foregået uden store forhindringer. Bussen måtte dog tage turen en gang til.

Sydøst for Paris var i en evakueringslejr havnet Kolding fruen Wisse, gift med ingeniør Wisse der for nogle måneder har haft bopæl i Kolding. Fru Wisse er i Frankrig med fire af parrets børn, tre småpiger på 12, 10 og 1½, og en dreng på 2måneder.

Alle bussen passagerer har naturligvis gasmasker. Fru Wisse og hendes børn bærer masker, som fruen selv med stor opfindsomhed og fingernemhed har konstrueret, hun har angiveligt fået dem anerkendt af de franske sagkyndige.

Det forventes først at bussen er hjemme igen den 24. i denne måned.

Kilde: Kolding-Frue med 4 Børn hentet i fransk Evakueringslejr, 21. september 1939, side 5, Kolding Folkeblad

1939 – Flyveblade nedkastet i tusindvis

En eller flere galt orienterede flyver har i nat, over næsten hele Sønderjylland og Syddanmark nedkastet flyveblade, forfattet på tysk. Der er ingen tvivl om det er de samme sedler, som engelske flyvere de sidste dage i milliontal har spredt over Vesttyskland. Der er ikke fundet nogen blade i Kolding, men her på egnen meldes om fundne blade i Vonsild, Ødis, Fovslet, Ødis-Bramdrup, Hjarup, Gamst, Andst, Vejen egnen, Brørup og Føvling.

Teksten fra flyvebladet gengives her:

Advarsel!

England til det tyske folk.

Naziregeringen har trods de førende stormagters anstrengelser styrtet verden ind i en krig.

Denne krig er en forbrydelse. Det tyske folk må skelne ganske klart mellem det påskud, som dets regerings for at få en anledning til krigen, og de grundsætninger, som tvinger England og Frankrig til at forsvare Polen.

Fra Begyndelsen har den engelske regering erklæret, at der intet var det polske spørgsmål, der kunde retfærdiggøre en europæisk krig med alle dens tragiske følger.

5 måneder efter Münchener-Forliget blev Czekoslovakiets selvstændighed brutalt trådt under fødder. Hvis Polen ikke også skal rammes af den samme skæbne, da måtte vi fastholde, at fredelige forhandlingsmetoder ikke måtte gøres umulige gennem voldstrussel. Og at den aftale, der blev truffet, måtte yde Polen livsret og også ærlig holdes. Et diktat kunde vi hverken tillade eller modtage.

Når Hr. Hitler troede, at den engelske regering af angst for krigen vilde lade Polen i stikken, så har han taget alvorligt fejl. For det første bryder England ikke sit én gang givne ord. Desuden er det på tide, at den brutale vold, som naziregeringen vil påtvinge verden, bydes et alvorligt: Holdt! Med denne krig stiller rigskansleren sig mod den engelske regerings ubøjelige vilje, en vilje, bag hvilken står ikke blot det engelske verdensriges samlede hjælpekilder og midler, men også et forbund med andre stormagter. Det drejer sig om regning af menneskefriheden og fri folks ret til at leve frit.

Indtil det sidste øjeblik har paven, de forenede staters præsident og den belgiske konge i Belgiens, Hollands, Luxembourgs, Danmarks, Sveriges, Norges og Finlands navn forgæves henvendt sig til jeres naziregering med indtrængende anmodninger om at vælge forhandlingsvejen i stedet for krigens vej.

Det bryder nu ind over jer en katastrofe, hvorunder riget står isoleret i de civiliserede folks selvskab uden nogen som helst understøttelse, bortset fra det kommunistiske Rusland.

Denne krig kan i ikke vinde.

Mod jer står meget større midler og hjælpekilder end jeres egne.

I årevis er sandheden holdt skjult for jer gennem den skarpeste censur og gennem et utroligt system af stikkere og angivere. I må ikke engang tale om de i jeres navn skete grusomheder.

Mod jer står fri folks forenede kraft, folk, som med åbne øjne til det sidste kæmper for friheden.

Os er krigen lige så meget imod som jer, men glem ikke, at England en gang tvunget til krig, uvægerligt også vil føre den til ende. Englands nerver er sejge, dets hjælp uudtømmelig. Vi giver ikke efter.

Giv videre!

Kilde: Kolding Folkeblad, 7. september 1939

1939 – Krigssituationen ude i Europa mærkes

Krigssituationen ude i Europa har allerede fået indflydelse for mange danske industrivirksomheder. Indtil videre mærker Nordisk Solar Compagni ikke meget til det, andre radiofabrikker har dog haft problemer med at få radiorør hjem fra Tyskland.

Fra Nordisk Solar forlyder det ”Der sker jo noget fra dag til dag. Radioen er efterhånden bleven en slags nødvendighedsartikel, og da myndighederne selv udsender meddelelser gennem radioen, venter vi, at myndighederne hjælper os med at få de fornødne radiodele frem. Men, som sagt, endnu har vi intet mærket, og vi fortsætter indtil videre.”.

Hos Kolding Oplands Højspændingsforsyning står det værre til, der er måske snart kobbermangel, det nødvendigste kobber til vedligeholdelse er på lager. Driftsbestyrer Eriksen har givet en kommentar om det til Folkebladet: ”vi har … givet vore ordrer med sigt på fremtiden, og vi har afslutninger om kobber til dækning af vort forbrug til omkring 1. juli næste år, men al udlevering af blank kobbertråd fra kabelfabrikken herhjemme er foreløbig standset, idet kobber først og fremmest bruges til installationsledninger”. Ifølge K.O.H. selv skulle de i august have haft 6.000 kilo og i midten af denne måned 10.000 kilo kobber, intet af dette er nået frem, det vides ikke, hvornår det kommer.

Restriktioner og rationeringen mærkes også, dagligt opfordre myndighederne og nyhedsmedierne, til at der ikke hamstres. Husholdningsrådet har også udsendt en advarsel imod sukker hamstring. Hvis det alligevel skulle ske, så vil politiet udleve bøder. Det er også kun meget få, af ansøgninger om køretilladelse, der har fået dette bevilget, de må i stedet benyttet hesten eller cyklen. I går sås grosserer Oscar Christensen, komme ridende, efter at han måtte lade bilen stå, andre kendte Koldingensere, såsom arkitekt Ernst Petersen, er os set cyklende i dag. Haderslev Katedralskole har været nød til at aflyse den årlige udflugt, for de kunne ikke få kørsel til Løverode. Straffen for at overtræde kørselsforbuddet kan være bøder fra 50 til 50.000 kr., og straffes med fængsel i indtil to år.

Fra pulterkammerrydningen meldes at der er kørt 130 læs skrammel ud til lossepladsen, over de fem dage som rydningen har taget. ”Det mest af det var uden videre værdi” har kolonnefører Rasmussen udtalt sig til Folkebladet.

Fra Tysklands side, understreges det at Danmark ikke blot skal frabede os neutralitetsbrud, men også med alle midler, forsøge at afværge dem. Der kommer ikke de militære beskyttelses foranstaltninger, som det kunne ønskes, vi må i Kolding nøjes med luftværnssirener, som den ved siden af Herkules oppe på kæmpetårnet. Man må håbe at pulterkammerrydningen kan hjælpe med til at lave de tilflugtsrum, som er nødvendige hvis almindelige mennesker skal beskyttes imod fremmed magters bomber.

I aften kan man både i Kosmorama og Biografen se ekstrafilmen ”Bomber fra ukendt Flyver over Esbjerg”, selv om det nu er identificeret som engelskere flyvere. Derudover kan man i Kosmorama klokken otte se den franske storfilm Storbyens Fristelser, mens man klokken syv og ni kan se den danske film Skilsmissen børn. Der er også mulighed for at tage på Alhambra, hvor der vil være mange morsomheder og dans, der åbnet til klokken 1 i nat.

Kilde: Kolding Folkeblad, 7. september 1939

1939 – Bombefly kom i nat indover Esbjerg

Tysk luftflåde forsøgte i nat at nå Paris, ifølge Reuter, melder Frankrig, at den blev standset ved de yderste fæstningsværker. I Polen har tyske tropper under deres hurtige fremrykning brudt igennem på alle fronter, tyskerne selv erklærer at have taget 15.000 fanger, i dag har de sendt en bomberegn over Warszawa, det er uvist hvor store skaderne er. Englænderne har bombarderet Tyskland største flådehavn i Wilhelmshaven og Brunsbüttel ved indgangen til Kielerkanalen. Franco har erklæret, at Spanien i krigen er neutral, udenfor Europa har Sydafrika nu brudt med Tyskland.

Endnu uidentificerede bombefly kom i nat indover Esbjerg, hvor det frygteligt skete, der blev kastet flere bomber, som slog ned i en ejendom i Frodesgade og et kvarter i Sjællandsgade, en dame er blevet dræbt og syv andre såret. Endnu lægger der en ueksploderet bombe i havnebassinet, måske kan bomben hjælpe med til identificerer hvem der har kastet bomben.

Dagen i dag er både præget af den trafikale stilhed i anledning af, at alt privat bilkørsel er indstillet fra i nat, sammen med forstrækkelsen over bomberne i Esbjerg, det har hos mange fremkaldt nervepirrende vidnesbyrd om, hvor nær vi har krigen udenfor vor dør.

Kilde: Kolding Folkeblad, 5. september 1939.