1942 – Lidt hovedbrud til bagerne

Hvordan skal de bære sig ad med at tilbagelevere hvedemel, som de har brugt?

Alle bagere i Danmark ved, at der efter 1. september indtræder en situation, som på grund af hvedens totale svigten vil berede dem de største vanskeligheder. Men hvis de tænkte at få respit til det nye høstår, er de blevet sørgeligt skuffede. I disse dage er der fra Vareforsyningsdirektoratet til bagerne indløbet en skrivelse, der har ramt dem som et lyn. Det kan nemlig af den se ud, som de endog skal tilbagelevere noget at det hvedemel – eller indkøbstilladelse for samme – som de har brugt! Forholdet er følgende, unægtelig meget indviklede:

Da man i maj indførte rationeringsmærker for wienerbrød og lignende meddeltes det bagerne, der havde fået deres kvantum hvede for april kvartal, at de altså var halvdelen af dette kvantum skyldige minus det, de måtte bruge til urationerede varer, og den for meget leverede hvede ville blive fradraget ved tildelingen for juli og eventuelt senere kvartaler. Den nye skrivelse dateret den 30. juni opgør det præcise kvantum hvedemel, som bagerne i juli og august må anvende til fremstilling af urationerede varer, hvorefter det hedder:

“For det resterende kvantum så og så mange kilo hvedemel skal man anmode Dem om til fordelingskontoret at indsende indkøbstilladelse eller rationeringsmærker, og denne indsendelse skal ske senest 31. juli 1942”. […]

Bagerne står altså nu foran at skulle aflevere en hvederation, som de fleste af dem slet ikke har, fordi de har brugt den op på forhånd. Hvorledes bagerne, der naturligvis er forskelligt stillede, vil klare dette, får stå hen. Hvis de vælger at tage ved lære af deres københavnske kollegaer, vælger de en ret drastisk fremgangsmåde. Et hovedstadsblad fortæller nemlig, at man i københavnske bagerforretninger kan se plakater opslået, hvorpå bagerne beder de af kunderne, som har grynmærker tilovers, om at aflevere dem til bagerne. Man vil så prøve at strække de små beholdninger ved at iblande ekstra bygmel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juli 1942.

1942 – Dyrskuet blev det største der har været i Kolding

6.000 besøgende på pladsen. Vejret var fint hele dagen.

Kolding Herreds Landbrugsforenings dyrskue i lørdags blev publikumsmæssigt det største, der endnu har været holdt i Kolding. 6.000 mennesker var på dyrskuepladsen, nemlig 4.500 betalende og 1.4000 medlemmer og andre gratister. Vejret var fint hele dagen.

Vi bringer i dag de præmier, som ikke var uddelt, da bladet gik i trykken i lørdags. Midt på eftermiddagen førtes dyrene i ringen og har holdt fællesdommer, propr. Skrumsager, Visby Hedegaard, og konsulent Toft kritik over dyrene, idet de omtalte de enkelte dyr og skuet som helhed, hvilke udtalelser i det væsentlige faldt sammen med, hvad Toft udtalte til Folkebladet i lørdags.

Ved 6-tiden var det store program til ende, og pladsen tømtes efterhånden. Om aftenen fandt dyrskueballet sted på Industrien hvor hver tomme plads var optaget.

Lokalskuets ærespræmier

Tilfaldt følgende:

Jydsk Såsæds Ærespræmie; Kolding Skjald, Koldingengenes Jydske Hesteavlsforening, Kolding Handelsforenings: Jydsk Hoppeforening, Laur. Jensen, Kongsbjerggaard, hestehandler Larsens: Belgisk 3 års hoppe, Baldslev, Brogaard, Sydjysk Korn- og Foderstofforenings: tyrens Lilballe Pax, tilh. Lilballe Kvægavlsforening, Jens Holms Ærespræmie: kofamilie, tilh. Olav Rasmussen, Ferupgaard, Kolding Andels Svineslagteris Ærespræmie: so tilhørende Rasmus Jensen, Ravnholt, Klinges Ærespræmie: J. Friis Juhl, Grønhøj, Korsvang. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. juli 1942

1942 – 4-500 mennesker til det kristeligt-nationale møde på Skamling

Taler af biskop Scharling, Ribe og soldatermissionær Kühle.

‘Soldaternes venner’ holdt i går sit årlige kristeligt-nationale møde på Skamlingsbanken. Mødet, der var det 25. i rækken, havde samlet mellem 400 og 500 mennesker der i det smukke vejr fik en interessant og berigende eftermiddag ud af det omkring Skamlings gamle, minderige friluftstalerstol. Efter af foreningens formand, førstelærer Madsen, Gjelballe, havde budt forsamlingen velkommen, tog biskop Scharling odert:

Der er noget at bygge i Danmark i dag

I begyndelsen af forrige århundrede, da man syntes rationalismen havde kvalt de sidste rester af kristentro, udslyngede den senere biskop Mynster disse frimodige ord: “Vi rydder bort det sammensunkne grus og rejser atter frejdigt herrens hus!”

Også nu i dag og her i vort fædreland bliver der noget at rydde bort og noget at bygge op men det er for øvrigt ikke noget, der gælder blot nu og i disse trange kår. Gang på gang i historien har vi set, hvordan, der måtte bygges op igen, og vi har set, hvordan hele folket lidt efter lidt er kommet med i genopbygningen – først bonden og derpå den danske arbejder. Og sådan må det være:

Hele folket må bære Danmarks genopbygning

Nu ved vi jo alle, at en bygherre må have en plan at arbejde efter, og således må vi også i vort genopbygningsarbejde have et mål, hvad er da vort mål?

Havde man spurgt om dette for nogle få år siden kunne man vel nærmest have samlet svarene i fire punkter: at dyrke jorden, at skabe lykkelige hjem, at opbygge en dygtigt industri og at udvide vort handel mest muligt. Dette er kun lutter godt ting, men det er ikke nok. Thi var det kun det, da ville vort folk være sunket ned i den sorteste materialisme. I dag tror jeg, svaret ville forme sig lidt anderledes. Nu tror jeg, vi alle vil kunne samles om dette. Danmarks frihed.

Vi må have noget at bruge friheden til

Dette i sig selv er imidlertid ikke nok selv om det er smukt og stort, thi hvad vil vi med friheden, hvis vi ikke har noget at bruge den til? Det danske folk – ja, ethvert folk – må have en særlig opgave, og denne opgave må hænge sammen med folkets egenart.

Biskop Scharling søgte derpå at vise hvilke bestanddele, der er i den danske egenart, idet han pegede på, at vi i blodet har en dyb kærlighed til friheden, og at Danmarks beliggenhed som broen til Skandinavien har skabt kontakt til omverdenen og derigennem givet danskerne en klarere forståelse af andre folk. “Derved har vi”, udtalte biskoppen, “fået til opgave som folk at værne den personlige frihed og åndsfriheden.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. juli 1942.

1942 – Vandrerne er begyndt at indfinde sig på Gøhlmannsvej

Bestyrer Jensen venter sig ikke så forfærdeligt meget af sommeren. Ikke dækkenes skyld, men overfartsforholdene.

Det er vandretid. De spraglede skjorter er begyndt at farve landevejene og gaderne. Spraglede skjorter og “stikkelsbærben” hører sammen og så de store, brede tyksålede støvlser. Det er enhver vandrers galla-påklædning, eventuelt med et broget tørklæde om halsen. Og de er alle sammen vandrere eller vandrefugle, hedder det vel, hvad enten de er til fods eller pr. cykel. Det er lige fedt. Det sted, de holder til, hedder vandrerhjem, og her mødes de fra alle kanter af landet, solskoldede eller brune, velbeslåede som mindre velbeslåede. Det er som én stor familie, hvor de alle sammen kender hinanden, og de fleste gange ovenikøbet er dus. Det er en given ting, og sådan kan de bedst lide det.

Det er længe siden, de første viste sig på Koldings gader, og jo længere vi kommer hen i ferietiden, jo flere kommer der. Kolding har en god klang mellem vandrerne, og byens vandrerhjem er et sted, der omtales med respekt og med stor beundring for dets vidunderlige beliggenhed og de storartede forhold, der hersker under bestyrer Jensens ledelse. han er som en hyggelig og afholdt far for de hundrede af unge, der her kommer og går sommeren igennem.

Jyderne skal nok komme

I går talte vi med ham om det store rykind, der nu må være.

“Det er nu slet ikke så galt endnu”, sagde bestyrer Jensen, “og jeg ved egentlig ikke rigtig, om vi kan regne med noget overvældende besøg i år. Husk på de vanskeligheder, der efterhånden er opstået for sjællænderne med at komme over Bæltet. Der er allerede en hel del Københavnere, som ellers havde bestilt plads hen på sommeren, men som nu har sendt afbud. De bliver hellere derovre under de nuværende forhold”.

Nå, men hvis jyderne bliver i hovedlandet og tournerer hér, kan det vel også blive til en hel del?

“Ja, det er heller ikke fordi, jeg ser pessimistisk på det, men det bliver jo ikke som før. Nælh, jyderne skal nok komme og fynboerne også”.

Og det er vel allerede godt i gang deroppe?

“Det har det snart været længe. Der har været flere hundrede til nu, men vi er jo også et godt stykke henne på sommeren, så det kan vist ikke være overraskende for nogen, selv om vi først rigtig mærker den nu. Det er dog ikke værre, end vi sagtens kan klare os med pladsforholdene”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. juli 1942.

1942 – Dyrskuet i Kolding

Ideelt vejr og gode dyr trods alle vanskeligheder. Udtalelser om skuet og hele præmielisten.

Tidligt i morges gik over 50 dannebrogsflag til tops over dyrskuepladsen ved Østerbrogade, hvor Kolding Herreds Landbrugsforening goldt sit årlige dyrskue sammen med Kredsskuet for Syd- og Sønderjylland.

Vejret er ideelt, solen skinner ikke for skarpt, men det ser ud til, at den vil bryde igennem op ad dagen, så publikumtilstrømningen vil blive stor. Allerede fra morgentimerne har der været liv og røre på pladsen, hvortil lystigt vrinskende hingste og grumt brølende tyre ankom i lange rækker, ligesom der også tidligt var mange mennesker på pladsen.

Landbrugsforeningens formand, propr. Olav Rasmussen, Ferupgaard, glædede sig over det smukke vejr, som jo næst efter dyrene er den første betingelse for et vellykket forløb af dyrskuet. “Men”, sagde han, “jeg håber ikke, det holder tørvejr længere end i dag, for nu trænges der hårdt til regn igen.”

Om de mødte dyr udtaler formanden, at de gennemgående ser godt ud og er i god stand, “men” tilføjer han, “det er jo også det bedste af det bedste, der kommer her. Selv om vi har haft godt græs et stykke tid, er der rundt om mange steder, hvor det kniber meget med huldet, og det vil kun en god regn hjælp på.”

De store tyre og flotte hingste blev beundret

Hestedommerne i kredsskuet gik hurtigt til arbejdet. I år var der kommet en “Belgier-mand” med, nemlig Sidelmann, Bramdrupdam. Desuden Skrumsager, Visby Hedegaard ved Tønder, og Hans Skov, Gjesten. Mange mennesker fulgte den interessante rangering af de store svære udvokste hingste, som det var en sand øjenlyst at se i trav. Det er var så jorden gungede, og de mange nysgerrige børn, der også var tidligt på pladsen, fo’r forskrækkede til alle sider. Det var flotte hingste, som der blandt hestefolkene var stor tilfredshed med. Også tyrene i kredsskuet var nogle egentlig tampe, dybe, brede, tynge og ikke så hurtige i bevægelserne mere, men så meget desto mere arrig og frygtindgydende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. juli 1942.

1942 – Engelske flyvere over Nordsjælland i nat

Tysk luftskyts skød en af maskinerne brændende ned over svensk område.

København, RB.

Ritzaus Bureau erfarer:

Engelske maskiner overfløj natten til lørdag Nordsjælland. En af disse maskiner, blev af det tyske antiluftskyts skudt ned. Den gik brændende ned over svensk område.

En flyver redet, 6 omkommet.

Stockholm, RB.

Forsvarsstabens Luftforsvarsafdeling meddeler:

To fremmede flyvemaskiner fløj kort før midnat natten til i dag ind over svensk territorium i omegnen af Helsingborg. Efter advarselsskud fra neutralitetsvagten drejede maskinerne bort fra svensk territorium. En flyvemaskine er efter beskydning af luftværnet på den danske side af Øresund brændende styrtet ned på svensk territorium. En hjælpebåd har i nat reddet en mand af flyvemaskinens besætning; han var såret og førtes til hospitalet i Helsingborg. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. juli 1942.

1942 – Den nye kulkran på havnen

Den kan losse 100 tons i timen

Berring, Larsen og Co. indviede i dag sin nye kulkran ved en lille festlighed og besigtigelse, hvortil var indbudt en række interesserede. Kulkranen er en 4 tons kran på farbar bro, leveret af Aarhus Maskinfabrik. Kranen har en svingradius på 17 meter. Højden fra broen, som er 13 meter, andrager yderligere 8 meter til topskiven, og sporvidden er 4 meter. I kranen er indbygget 4 motorer med i alt 125 hestes kraft. Gribskovlens vægt andrager 2.100 kg. og kan i hver grabfuld oplosse ca. 1.900 kg. kul. Udlæggeren er forsynet med en 500 watts “sol”, så der kan losses døgnet rundt. Kranens lossekapacitet af kul er ca. 100 tons i timen.

Kranens fundamenter i kajgaden består af 46 stk. jernbetonpæle (der er nedrammet i 14 meters dybde) ud mod havnebassinet og 104 stk. svære granstammer ind mod kullageret. Oven på disse fundamenter er anbragt kranbroens køremaskiner. Fundamentarbejdet er udført af entreprenør Johs. N. Beck, Kolding.

Siloanlægget, der består af jernbeton, er bygget på et stærkt fundament af svære granpæle og er 16 m. høj. Det består af en elevatorgrube under jorden, hvor cindersen gennem en påfyldningstragt ledes gennem en automatisk svindføder ind i en kopelevator med stålelevatorkopper, som transporterer cindersen op til knuseværket i øverste etage, hvor cindersen passerer en forharpe over knusemaskineriet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. juli 1942.

1942 – 100 sønderjyske børn til Kolding

Hvem vil tage imod et eller flere børn?

Mandag den 13. juli kommer 100 sønderjyske børn til Kolding. De kommer fra fadderskabssognet Bjolderup og omliggende sogne. Børnene bliver i Kolding om tirsdagen og onsdagen. Torsdag finder hjemrejsen sted. Hvem vil tage imod børnene og give dem denne lille ferie som erstatning for Københavnerrejsen, der af forskellige grunde ikke blev til noget.

Erhvervskontoret, Østergade 9, telefon 2600, tager mod tilbud. Men sagen haster, og alle, der kan tænke sig at tage imod et eller flere børn, bedes hurtigst muligt sætte sig i forbindelse med Erhvervskontoret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. juli 1942.