1943 – Kolding Politi får atter hunde

To af betjentene har hver anskaffet sig en hund og fået dem klaret med høje points.

Siden overbetjent Christensens hund ‘Ali’ for ca. halvt år siden blev aflivet, har ordenspolitiet i Kolding ikke rådet over rådet over nogen hund. Det er i og for sig mærkeligt, at dette ikke har haft de unge betjentes interesse i større omfang end tilfældet er. Der er jo næppe en by, hvor politiet ikke råder over en hundestab, og nytten af en hund behøver man jo ikke at understrege overfor politiet. Dertil kommer, at opnår man at få hunden kåret, får betjentene tilskud til hunden, der så naturligvis skal stå til politiets dispostion.

Helt hundeløs har politiet dog ikke været, idet kriminalpolitiet har haft en. Imidlertid har to af de unge betjente nu fået interesse for sagen og hver anskaffet sig en schæferhund, som de gennem noget tid har afrettet og trænet, og i lørdags var de så vidt, at de kunne fremstille hundene, der er 1½ år, til kåring, og de blev begge kårede med meget høje points, således at de er anerkendt som politihunde og dermed får de forskellige rettigheder, som politihunde opnår. Det er betjentene Vagn Madsen og Worsøe, der har taget arbejdet op, og hundene har fået navnene ‘Tell’ og ‘Rolff’, og det er nu meningen, at de til efteråret skal til den store landshundekonkurrence. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. juni 1943.

1943 – 10 timers retsmøde i Solar-sagen

Sagen optages til dom

Behandlingen af Solar-sagen fortsattes i går eftermiddags i Kolding Kriminalret. Da man var besluttet på at gøre sagen færdig på én dag, fortsattes retsmødet, til klokken var over 20 i aftes. Først hen på eftermiddagen fik anklagemyndighedens repræsentant, politifuldm. Arenbrandt, ordet for at gennemgå de forskellige forhold. “Jeg ser ikke”, sluttede politifuldmægtigen, “hvordan man kan komme uden om frihedsstraf i denne sag”. Efter anklagerens tale fik forsvareren for direktør Jacob Jørgensen og hans svoger, repræsentant Søren Kr. Petersen, Aarhus, overretssagfører Jon Johnsen, Viborg, ordet. For direktør Jørgensens vedkommende nedlagde han påstand om frifindelse, subsidiært en af retten fastsat neddæmpet bødestraf, idet han gjorde særlig indsigelse mod påstanden på frihedsstraf. For repræsentant Petersens vedkommende påstand om bøde, subsidiært tillige med konfiskation. (dommeren gjorde her opmærksom på, at der ikke er nedlagt påstand om konfiskation). Forsvareren gennemgik derefter udførligt anklageskriftets forskellige punkter. […] Efter replicerende bemærkninger af anklageren og begge forsvarere blev sagen optaget til dom.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. juni 1943.

1943 – Luftværnet og de offentlige lokaler

Alle biografer, restauranter og forsamlingslokaler skal på ny undersøges politiet

Indenrigsministeriet har i disse dage udsendt en bekendtgørelse vedrørende luftværnsforanstaltninger i teatre, biografer, restauranter, forsamlingslokaler m.m. Efter bestemmelsen skal igangværende forestillinger, servering, musik, dans, foredrag og lignende fremtidig afbrydes ved flyvervarsling og flyvervarslingen straks på tydelig måde bekendtgøres for alle tilstedeværende i etablissementet. Det skal henstilles til alle de tilstedeværende at begive sig til etablissementets tilflugtsrum eller – hvis tilflugtsrum ikke – hvis tilflugtsrum ikke findes eller er for små – til nærmeste offentlige tilflugtsrum. Den afbrudte forestilling kan imidlertid herefter fortsættes under flyvervarslingsperioden, ligesom servering, musik, optræden, dans, foredrag m.v. i den nævnte periode er tilladt, dog under forudsætning af, at gældende lukkebestemmelser m.v. ikke er til hinder derfor.

To grupper

Bekendtgørelsen forudsætter, at samtlige etablissementer af politiet vil blive gennemgået og inddelt i to gripper, således af en gruppe omfatter de etablissementer, i hvilke tilflugtsrum ikke har kunnet indrettes i fuldt omfang, og som derfor må være forberedt på indgreb fra myndighederne, medens en anden gruppe omfatter sådanne, der kan etablere tilflugtsrum i fuldt omfang, og som derfor kan regne med også under alvorligere forhold at måtte fortsætte driften. Under en skærpet situation vil man kunne foretage indskrænkninger i de af gruppe 1 omfattede etablissementer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. juni 1943

1943 – Luftalarmer og alarmtilstand

Ændrede regler for flyvervarsling trådte i kraft kl. 12 i middags

Kl. 12 i middags trådte nye regler for flyvervarsling i kraft. Den nye ordning kan forventes at ville medføre en indskrænkning af antallet af egentlige flyvervarslinger, hvorved de ulemper både for myndighederne, erhvervslivet og for den enkelte borger, der er forbundet med flyvervarslingerne, vil blive begrænset, men samtidig vil befolkningen dog ved et sirenesignal blive underrettet om tilstedeværelsen af fremmede flyvere også uden for tilfælde af egentlig flyvervarsling.

Alarmtilstand

Fremtidig vil der nemlig i alle sirenedækkende byer (altså ikke som hidtil alene i Storkøbenhavn, Aarhus og Aalborg) og på alle tider af døgnet (altså ikke som hidtil alene i dagtimerne) blive givet et særligt sirenesignal for alarmtilstand. Dette signal vil blive givet ved indflyvning af indtil 3 flyvemaskiner, for så vidt det skønnes, at det kun drejer sig om rekognoscering, mineudlægning og lignende, og faren for bombenedkastning derfor betragtes som ringe, uden at mulighederne herfor dog helt kan udelukkes. Er der tale om overflyvning af flere maskiner uden sådanne forhold, at der må regnes med at være fare for nedkastning af bomber, vil der derimod blive givet flyvervarsling på sædvanlig måde.

Det nye signal for alarmtilstand består i, at man inden for den sædvanlige periode på 1 minut afgiver en to gange gentaget høj, konstant tone (afvarslingstone) på ca. 22 sekunders længde med et interval på nogle sekunder. Det hidtil kendte signal for alarmtilstand, der har været benyttet i Storkøbenhavn, Aarhus og Aalborg (de tre høje, konstante toner a 15 sekunder med et interval på nogle sekunder) ophæves samtidig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. juni 1943.

1943 – Solar-sagen for retten

Formentlig først afsluttet i morgen

I formiddags kl. 10 påbegyndtes den omfattende sag mod direktør Jac. Jørgensen, ‘Solar’, i Kolding Kriminalret. Sammen med sin svoger og sine filialbestyrere er direktør Jørgensen sigtet for ulovlige opløb af kobber, rødgods, bly, tin etc. Dommersædet beklædtes af kriminaldommer Strøbech, og som privat engageret forsvarer for direktør Jørgensen mødte ORS. Johnsen, Viborg, som ved sin side havde firmaets juridiske konsulent, LRS. Jørg. Wolf. For anklagemyndigheden mødte politifuldmægtig Arenbrandt tillige med kriminalbetjent Andersen, der har arbejdet med sagen, og revisor Frandsen, der ligeledes har arbejdet med den talmæssige side ved sagens tilrettelæggelse.

Som omtalt nedlægger anklagemyndigheden påstand om frihedsstraf og om en bøde på 50.000 kr. foruden konfiskation. Retssagen vil sandsynligvis vare ud over i dag og først blive afsluttet engang i morgen. Formiddagen gik med en gennemgang af de forskellige forhold, hvorunder også de forskellige filialbestyrere tilligemed firmaets prokurist blev afhørt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. juni 1943.

1943 – Skibsmægler A. Gjørding død

Skibsmægler A. Gjørding, Kolding døde i går morges på Kolding Sygehus, 56 år gammel. Skibsmægler Gjørding havde i en årrække lidt af mavesår, der forårsagede flere langvarige sygeperioder. For en uges tid siden brød såret op igen, og da det var klart, at han var alvorlig syg, blev han indlagt på Kolding Sygehus, hvor han underkastedes en operation. Han havde imidlertid ikke kræfter til at overstå operationen, og ved 6-tiden i går døde han.

Ander Gjørding stammede fra Esbjerg-egnen. Han stod i skibsmæglerlære i firmaet I. Lauridsen i Esbjerg, og var derefter ansat i et firma i Randers. Senere kom han til Skotland og derfra til Finland. Under sidste krig var han først medindehaver og senere eneindehaver af et skibsmæglerfirma i Lovisa i Finland og var da britisk konsul.

I begyndelsen af tyverne vendte han tilbage til Danmark og købte ‘Varmarkgaard’, da det var hans hensigt at forlade skibsmæglerbranchen for at blive proprietær. Tiderens udvikling førte imidlertid med sig, at han atter vendte tilbage til sin gamle branche. Da skibsmægler Damkier Petersen døde i 1926, søgte Gjørding hans bestalling og fik den. Han har så siden 1927 været skibsmægler i Kolding og tillige reder af Kolding Fjorddampere. Han var en begavet og elegant mand og blev hurtig en kendt personlighed på Kolding Havn. I en årrække har han været medlem af bestyrelsen for Arbejdsgiverforeningen for Kolding Havn. Han var ret reserveret af væsen, men anerkendt af alle for sin dygtighed og afholdt af dem, han kom i berøring med. Hans dødsfald betyder et smertelig tab for hans familien. Han efterlader hustru og to børn. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 6. juni. 1943.

1943 – Borgmester Juhl henstiller, at der ikke spises for meget på kommunens regning

Der indføres en skrappere kontrol med byrådets, udvalgenes og kontorenes repræsentationsudgifter.

Det nye byråds første ordinære møde i aftes varede en halv time. Borgmester V. Juhl indlede med en ret sensationel henstilling til byrådets medlemmer, idet han udtalte:

Det er ikke nogen hemmelighed, at den pengerigelighed, der har været til steder under et gamle byråds periode, har fået os alle til at se således på det, at pengene sidder lidt løst, og med hensyn til repræsentationsudgifterne har der måske ikke været set så nøje på det. Der har været i talt, jeg vil ikke sige skumlet, ude i byen over, at der af byrådet eller dem, der har været værter for, spistes for mange penge op. Jeg vil henstille, at man i byrådet og i udvalgene nøje passer, at der ikke bruges flere penge til den slags formål, end ret og rimeligt er. I dag har jeg skullet anvise en del regninger. En hel del af dem var kun attesteret af en underordnet funktionær. Fremtidig må udvalgsformændene attestere alle regninger. Sorterer det ikke under et udvalg, må chefen for det pågældende kontor eller hans næstkommanderende gøre det. Ellers er det ikke betryggende for mig at anvise regningerne til udbetaling.

Byrådet modtog stiltiende påmindelsen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. juni 1943.

1943 – Handlet med 5-6.000 rationeringsmærker

Handelsmanden fik 3 måneders fængsel og en både på 2.000 kroner

I formiddags blev der i Kolding Kriminalret afsagt dom i en sag mod en af den “sorte børs'” mest kendte personligheder, handelsmand Hans Petersen Holm, Kolding. Holm var tiltalt for i sommeren og efteråret 1940 at have opkøbt 1.500 smørmærker på markederne i Kolding og Vejle og deraf solgt 500 på markederne i Haderslev og Rødekro til en handelsmand og 1.000 stk. til en grisehandler i Tinglev til 70 øre stk., i alt for 1.050 kr. På markederne i Kolding og Vejle havde han opkøbt 500 sæbemærker og solgt dem til en grisehandler på markederne i Haderslev og Rødekro for 20 øre pr. stk., i alt 100 kr.

I september 1941 og til maj 1942 havde han opkøbt 1.000 smørmærker, 500 sukkermærker, mærker til 200 liter benzin og 180 liter brændselsolie på markederne i Kolding, Vejle, Haderslev og Rødekro og solgt dem til en grisehandler. Smørmærkerne for 50-60-75 øre, sukkermærkerne til 50-60 øre stykket, benzinmærkerne til 1,60 kr. pr. liter og brændselsoliemærkerne til 1 kr. pr. liter, så at han i alt havde fået 1.400 kr. Endvidere var han tiltalt for at have opkøbt 120 smørmærker på Kolding og Vejle markeder og solgt dem på Sønderbros Café til en chauffør for 90 kr. og for at have opkøbt 1.600 stk. smørmærker på Kolding og Vejle markeder i juli 1942 og solgt dem til mejerist Agner Halfdan Jensen for 2.000 kr. […]

Dommen kom til at lyde på fængsel i 3 måneder med fradrag af 15 dage, en bøde på 2.000 kr. (subsidiært 30 dages hæfte) og i sagsomkostninger til forsvareren, landsretssagfører Bjerre, 90 kr.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. juni 1943.