1942 – Maksimal-habitterne har været en succes i Kolding

De er praktiske og stærke til daglig brug, og der er solgt mange, udtaler købmand Kelstrup jun.

Det var med en vis skepsis, publikum i sin tid modtog meddelelsen om, at der skulle indføres maksimalhabitter, og handelsminister Halfdan Hendriksen måtte stå for mange skud i dagene derefter. Der løb ikke en københavnsk revy af stablen, uden at der var indflettet en mængde vittigheder og lignende om maksimalklædningerne. I lang tid har der været stille om problemet, men nu oplyser oldermanden for skrædderlauget i København, at fabrikanterne sælger så meget standardtøj, at de ikke kan tilfredsstille efterspørgslen.

Kunderne har været tilfredse

Vi har spurgt i Engelsk Beklædningsmagasin, hvorledes Koldingenserne har stillet sig til standardtøjet. Købmand Kelstrup jun. udtaler, at der er solgt mange maksimalhabitter her i byen.

“De har været en succes, og folk har været glade for dem”, siger han, “fordi det har vist sig at være en uhyre praktisk klædning til dagligt brug. Naturligvis er de ikke tænkt som selskabstøj, men jeg ved, at mange har købt dem for at skåne deres andre og bedre habitter og for at have et ganske almindeligt sæt tøj til brug på kontoret eller lignende. Det holder måske ikke presningen så længe som kamgarnstøj, men det er jo akkurat som med enhver tweed-klædning”.

Endnu ingen erfaringer for holdbarheden

Hvordan med holdbarheden?

“Der mangler vi endnu visse erfaringer, da maksimalhabitter jo endnu er af forholdsvis ny dato. Men jeg kan sige, at i forhold til mange af de varer, der er fremme i dag, er det virkelig stærkt tøj. Efterhånden vil det komme til at knibe at få tilstrækkeligt materiale til fremstillingen. Det kniber allerede hårdt at få foersagerne frem. Indlægget er også godt; nogle tror vist, at det er papir, der er anvendt, men det er nu ikke tilfældet. Der er forbud mod at bruge papir i maksimalhabitter”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. august 1942.

1942 – To nye anholdelser i Smørsagen

Mejeribestyrer Jensens brødre anholdt for medvirken.

Ret overraskende foretog kriminalpolitiet i Kolding i går eftermiddags to nye anholdelser i smørsagen fra Centralmejeriet. Det drejer sig om to brødre til mejeribestyrer Jensen. De arbejdede på mejeriet, den ene som førstemejerist, den anden som fyrbøder, og de sigtes for at have medvirket ved den ulovlige smørhandel. Politifuldmægtig Schlichtkrull oplyser, at der foreliggeler tilståelse.

I eftermiddag kl. 2½ holdes der, som bebudet, retsmøde i sagen, og samtidig med, at mejeribestyrer Jensen og handelsmand Holm fremstilles, idet fængslingsfristen over dem nu udløber, ventes det, at de to anholdte brødre kommer i grundlovsforhør. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. august 1942.

1942 – Onsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret, R.B.

Værnemagtens overkommando meddeler:

Som meddelt i en særmelding har afdelinger af hæren under kommando af general for pansertropperne Paulus glimrende støttet af luftværnsartilleriet og luftvåbnets flyvende formationer under kommando af generaloberst friherre von Richthofen, i den store Don-bue vest for Kalatch tilintetgjort størstedelen af den 62. russiske armé og store dele af den 1. russiske panserarmé. I dette tilintetgørelsesslag er der hidtil blevet taget 57.000 fanger og der er blevet erobret som bytte eller ødelagt over 1.000 tanks og 750 stk. skyts af alle kalibre. Fjendens blodige tab er meget store. I disse kampe har også kroatiske tropper udmærket sig. Siden begyndelsen af kampene i foråret – slaget på halvøen Kertch – indtil slutningen af slaget i den store Don-bue har tyskerne og deres forbundsfæller på Østfrotnen taget 1.044.741 fanger, tilintetgjort eller taget som bytte 6.271 tanks og 10.131 stk. skyts af alle typer og kalibre. I samme tidsrum blev 4.960 fjendtlige flyvemaskiner skudt ned i luftkampe, 664 af luftværnsartilleriet og 432 ødelagt på jorden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. august 1942.

1942 – Tørvene svømmer

Kolding Kommune og elektricitetsværket har endnu ikke fået halvdelen af de bestilte tørv. Kun med et varmt solrigt efterår kan vinterens brændsel reddes.

Det stadige regnvejr får mange til at tænke med ængstelse på vinterens brændsel. Der er jo ingen, som ved noget om, hvad brændsel vi får udefra, og den hjemlige produktion er derfor det eneste faste holdepunkt, men for tiden “svømmer” moserne, og tørvene kan ikke blive tørre,. Læggepladserne kan ikke blive rømmet, så ny produktion kan lægges ud.

Tørvemoserne ligger hen i et ælte

Vi har spurgt en af de større tørvefabrikanter vestpå, om det fortvivlede vejr efterhånden har standset produktionen helt?

“Ja, vejret har selvsagt standset produktionen mange steder, og kun enkelte dage kan der skæres tørv. Der ser jo frygteligt ud i moserne. Her i Veerst-Bække Kommune ligger der mange tusind tons tørv på så vådt terræn, at man slet ikke kan komme til dem på nuværende tidspunkt. Der er helt ufremkommeligt til mange læggepladser. Bliver vi ved med at få regn, så ved jeg ikke, hvad der skal blive af disse tørv. Kan vi derimod få en solrig september, kan meget reddes.”

Det vil vel knibe for tørvefabrikanterne under disse omstændigheder at levere, hvad der er bestilt?

“Det vil det vel nok, men det er nu ikke nemt at svare på, før vi ser, hvordan september måned bliver. Men vi kan sagtens sælge alle tørv, der laves. Efterspørgslen er meget stor.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. august 1942.

1942 – Høsten vil give beskæftigelse til mange af Koldings arbejdsløse

Der er endnu en hel del folk i tørvemoserne, og hørruskningen på gårdene har givet arbejde i stor ustrækning.

Arbejdsløsheden herhjemme er ved udgangen af juli måned udregnet til at ligge omkring 3,7 pct., hvilket er et meget lavt tal i forhold til sidste år, og flere af de store grupper har vist sig at ligge under gennemsnittet. Arbejdsmændene havde således en arbejdsløshed på 2,9. Vi har spurgt lederen af Arbejdsanvisningskontoret i Kolding, kontorbestyrer Oluf Rasmussen, hvorledes forholdet ligger her i byen.

Betydelig under sidste år

“Der er i dag ca. 500 ledige i Kolding”, udtaler hr. Rasmussen, “og det er for en stor del arbejdsmænd, ligesom der er en del kvinder uden beskæftigelse. Derimod er der ingen fra bygningsindustrien. De har mere end nok at tage fat på”.

Hvordan ligger det i forhold til sidste år?

“Vi er betydelig under. De mange arbejder, der er sat i gang, har alligevel givet beskæftigelse til adskillige mennesker”.

Det kan ikke være tørvemoserne alene, der giver arbejde for tiden?

“Det er det heller ikke, skønt vi endnu har mange mand i gang i moserne. Men der er kommet knapt 100 mand i gang med hørruskning rundt omkring på gårdene. Det er jo blevet et større foretagende, og flere steder har vi sendt 10-12 mand”.

Høsten vil give god beskæftigelse

“Og når arbejdet er helt færdigt i moserne”, fortsætter kontorbestyrer Rasmussen, “bliver der brug for en mængde folk til høstarbejde. Jeg ved, at der på gårdene påregnes anvendelse af betydelige arbejdsstyrker, fordi høsten tegner godt. Sidste år, da høsten var ualmindelig lille, kunne vi også mærke det her. Der var ikke brug for ret mange mand”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. august 1942.

1942 – En 11-årig døvstum dreng dræbt af toget i Kolding Skov

Han var hjemme på ferie fra Døvstumme-instituttet i Fredericia og kom fra et besøg hos sin tante. Fra ulykkesøjeblikket til drengen blev fundet, gik en time.

Da to unge mænd i går eftermiddag passerede gennem Kolding Skov, fandt de på Troldhedebanens banelegeme, hvor stien går fra Marielund op til Skovløberhuset, en skikkelse liggende livløs mellem skinnerne, og ved siden af lå en knust cykel. Ved nærmere eftersyn viste det sig at være en frygtelig lemlæstet dreng. Han var død, og de unge mænd skyndte sig over på Marielund, der lå nærmest ulykkesstedet, og herfra tilkaldte de Falcks Redningskorps.

Kort efter at ambulancen var nået frem, var vi på ulykkesstedet. Ambulancen holdt ved siden af Troldhedebanens spor, og midt imellem skinnerne lå den forulykkede dreng. Hans livløse legeme var dækket til. Man kunne tydeligt at sporene fra hans cykel se, at han var kommet cyklende ned ad stien, der går over banen og langs med søen. Fra det sted, hvor cykelsporet holdt op, og 10-15 meter hen langs med skinnerne og i mellem disse, var jorden revet op, og der kunne ikke være nogen tvivl om, at drengen var kørt ind mod toget, var kommet under dette og blevet slæbt med et stykke.

Fundet tilfældigt en time efter ulykken

Ved en opringning til banens kontor oplystes det, at det sidste tog fra Kolding var afgået kl. ca. 13.30, og det bestod kun af lokomotivet og en vogn. Da drengen blev fundet, var klokken ca. 14.30. Ulykken var med andre ord ikke blevet bemærket af togets personale, og som følge af regnvejret var ingen passeret forbi på stien. I den korte ventetid, indtil politiet kom, havde vi en samtale med de to mænd, der først fandt den forulykkede dreng. Det var to vandrere, Svend Aage Jensen og Anker Christensen, begge fra Frederikshavn. De bor for tiden på Vandrehjemmet, og i går eftermiddag ville Jensen, der tidligere har ligget som soldat i Kolding, vise sin kammerat byen og dens nærmeste omgivelser. De var således gået en tur i skoven langs med søen og straks, da de så den lille skikkelse ligge mellem skinnerne, slog det dem, at der vat sket en forfærdelig ulykke. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 12. august 1942.

1942 – Ny bro over Kolding Å

En privat gangbro fra elektricitetsværket til K. O. H.s oplagsplads.

Kolding Oplands Højspændningsforsyning erhvervede som bekendt for nogen tid siden en oplagsplads på den sydlige side af øen, lige over for elektricitetskontorerne på Rendebanen. For at lette forbindelsen med oplagspladsen har K.O.H. ønsket at opføre en gangbro af træ over åen, og i mandags holdtes et landvæsenskommisionsmøde om sagen. Når tilladelsen til broens opførelse foreligger, vil der straks blive taget fat på arbejdet, som man håber at få fuldført i år. Broen skal bygges af træ og bliver kun 1½-2 meter bred, og den er kun beregnet som privat gangbro. Den får en højde over normal vandstand på 1,9 meter, så den ikke generer bådfarten. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. august 1942.

1942 – Missionshotellet Ansgars ombygning færdig

Gennem flere år har foreningen Blå Kors arbejdet på at skabe et smukt og tidsvarende hotel af Hotel Ansgar i Klostergade. Nu er arbejdet færdigt, og i går var en lille kreds indbudt for at besigtige resultatet. Ved forevisningen forklarede hotellets vært, at man har saneret nogle gamle lejligheder bag hotellet, og ved at inddrage disse samt en gammel vognport, har man fået plads til de nødvendige udvidelser. Hotellet har udvidet sit værelsesantal fra 30 til 42, de bestående møde- og festlokaler er gjort større, og en ny sal med en smuk lille balkon er bygget til – og man har indrettet sig således, at alle salene kan forbindes til én stor sal, hvor der kan være 150 mennesker til spisning.

Samtidig med udvidelsen har man foretaget en modernisering og oppudsning. Salene er gjort smukke og appetitlige holdt i lyse, klare farver, der er indrettet mere moderene garderobe- og toiletforhold. På værelserne er der kommet rindende vand og smukkere møbler. Det er en udvidelse og en modernisering, som hotellet sikkert vil få glæde af i fremtiden.

Ved en lille sammenkomst efter forevisningen udtalte direktør Aug. Andersen, som har været formand for foreningens byggeudvalg, at da man i 1936 overtog hotellet, så det ikke særlig godt ud. Der manglede bl.a. centralvarme på de fleste af værelserne samt rindende vand. Disse mangler havde man nu afhjulpet, samtidig med, at man havde søgt at hæve hotellets rygte, og direktørens håbede, at det nu var lykkedes at skabe et værdigt hjem for foreningens arbejde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. august 1942.