1944 – Museumsinspektør ved Koldinghus fra 1. juli

Bestyrelsen for Museet for Koldinghus Len har som bekendt besluttet at oprette en stilling som museumsinspektør ved samlingerne på Koldinghus. Nu er stillingen opslået ledig i Statstidende. Ansøgningsfristen udløber 1. juni. Allerede 1. juli skal museumsinspektøren indtræde. Ansættelsen foretages af museumsbestyrelsen i samråd med Nationalmuseets ledelse. Museumsinspektøren skal være en alsidigt uddannet museumsmand med kenskab til arkæologi, historie og kulturhistorie. Lønnen er 6.000 kroner om året. De unge videnskabsmænd på Nationalmuseet tjener mindre, så den selvstændige stilling i Kolding vil sikkert friste adskillige i ikke mindst med henblik på fremtidige planer om at gøre Koldinghus til en jysk afdeling af Nationalmuseet.

Kilde: Kolding Folkeblad, 13. april 1944.

1944 – To flyvervarsler i går

Kort tid efter alarmtilstanden i går eftermiddags var blevet afblæst, kom der et rigtigt flyvervarsel. Sirenen hylede kl. 14.20, men allerede efter en halv times forløb satte sirenerne ind med afvarslingen. Det kneb for politiet af få ryddet gaderne. Vejret var jo smukt, men det lykkedes dog, selv om adskille fodgængere måtte følges til tilflugtsrummene.

Atter i aftes blev der givet flyvervarsel, denne gang uden forudgående alarmtilstand. Varslingen kom kl. 22.40, og en lille time senere blæstes faren ovre. Tidspunktet var kl. 23.34. Hverken om eftermiddagen eller i aftes skete der noget inden for Kolding Luftværnsområde. På restauranterne fik man ved flyvervarslet lukketiden forlænget en halv time, idet de sidste gæster endnu ikke havde forladt lokalerne, da sirenerne satte ind. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. april 1944.

1944 – Sortbørs grosserer atter anholdt

Sigtet for at have udstedt dækningsløse checks

En velkendt Sortbørs-grosserer fra Kolding, som sidst blev løsladt i august efter at have afsonet en straf på et års fængsel, er anholdt, sigtet for at have udstedt dækningsløse checks til et beløb på mellem 1.500 og 1.600 kr. Check’ene er udstedt i løbet af de sidste 14 dage, og for beløbene har man anskaffet sig for skellige beklædningsgenstande og fået i alt ca. 900 kr. udbetalt kontant. Desuden sigtes han for tyveri af forskellige damebeklædningsgenstande. Manden, der er identisk med den person, som for nylig anmeldte en af byens købmænd i anledning af, at denne havde et større lager af cigarer liggende, fremstilledes i formiddags i retten og erkendte, at han havde udstedt check’ene, men han hævdede at kunne skaffe dækning for forløbet. Beklædningsgenstandene havde han ikke stjålet, men lånt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. maj 1944

1944 – Pinlig affære i Kolding Arrest

Medhjælper sigtes for upassende optræden over for kvindelige arrestanter
Kriminalpolitiet i Kolding har i nogen tid arbejdet med en sag mod en 40-årig arrestmedhjælper i Kolding Arrest, som nogle fanger har anmeldt for at have udvist upassende optræden. Ved en afhøring af en af de kvindelige arrestanter kom det frem, at han havde vist hunde utugtige billeder, ligesom han to gange havde indladt sig med hende i hendes celle. Arrestmedhjælperen nægtede sig skyldig, men han har efterhånden indviklet sig i så mange selvmodsigelser, at kriminalpolitiet nu vil undersøge sagen på et bredere grundlag. Man vil således afhøre de sidste 5 års kvindelige arrestanter i Kolding Arrest. Det drejer sig om ca. 150 kvinder.

Kilde: Vestjyden, 12. april 1944

1944 – Mindehøjtider på danske krigergrave fra 9. april

Gravene blev smykket med kranse og blomster

Den 9. april – 1. Påskedag – holdtes en lang række mindehøjtideligheder rundt om i landet. Krigergravene fra den 9. april blev smykket med kranse og blomster fra offentlige institutioner, foreninger og private, og desuden holdtes der højtideligheder flere af de steder, hvor kampene stod, og hvor de danske soldater faldt.

I Mindelunden ved Bredevad, hvor de to menige Jørgen Andersen og Poul Søgaard faldt, vajede flagende på halv Mindestenen var smykket med blomster og kranse. Politimester Brix, Tønder, og kaptajn Digman nedlagde kranse, og forsvarsbrødrene, ungdomsforbundene og flere andre smykkede med kranse og blomster. Ved en højtidelighed, hvor hele egnens befolkning var samlet, talte gartner Jepsen, Bylderup, hvorefter forsamlingen sang ‘Slumrer sødt i Slesvigs jord”. I Sønder Hostrup, Bjergskov, Lundtoft og Hokkerup nedlagde oberstløjtnant Hintz sammen med en deputation fra Forsvarsbroderforeningen i Aabenraa, kranse ved alle mindestenene. Der var alle steder mødt store forsamlinger af egnens folk.

I Haderslev blev der nedlagt kranse ved mindestenen for de fire faldne soldater, og i Aalborg holdtes en smuk højtidelighed ved kornet Westerbys grav, kornet Westerby faldt som bekendt i Haderslev. Den faldnes spejderkammerater paraderede ved graven, hvor amtsskolekonsulent Th. Petersen, Hasseriis, den faldnes fader, kaptajn Westerby, og flere andre talte ved graven. Fanen blev sænket, og der iagttoges ét minuts stilhed. Senere på dagen blev graven smykket af mange private. Også på grave over faldne fra den 29. august blev der nedlagt blomster. Desuden blev krigergravene i Odense, Kerteminde, Søllested, Middelfart og på Langeland smykket med blomster.

Kilde: Kolding Folkeblad, 11. april 1944.

1944 – Fire engelske maskiner styrtet ned ved Vejle

11 flyvere dræbt – flere af de, der bjergede sig, pågrebet

Under overflyvningerne natten til 2. Påskedag er fire engelske maskiner styrtet ned over Vejles vestlige omegn, en på Faarup Mark og tre i Brande og omegn. Den ene maskine fandt ned i selve Brande by, kun ca. 150 meter fra sygehuset, men der skete heldigvis ikke skade på dansk liv og ejendom. I nærheden af Brande udkæmpedes luftkampe. I alt har ved nedstyrtningerne 11 mand sat livet til.

Nedstyrtningen på Faarup Mark

Vejle Luftværns distrikt havde flyvervarsling to gange, første gang fra kl. 23.25 til 0.25, og anden gang fra kl. 3.20 til 4.53. Ved midnatstid så folk i Jelling og omegn et rødt lysskær på himlen, og lidt efter kom en brændende maskine ud af skyerne. Den styrtede ned på Faarup Mark, idet den eksploderede kort før den nåede jorden. Den faldt på husmand Hermann Rasmussens mark, 280 meter fra ejendommen. Den faldt på åbent terræn mellem den nævnte ejendom og to andre ejendomme tilhørende Jens Bech og Viggo Poulsen. Maskindelene var spredt over et stort areal. Det konstateredes senere, at det var en engelsk 4 motorers bomber, og man har fundet rester af 7 lig. Nedstyrtningen kunne observeres fra vid omkreds, bl.a. fra Vejle. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. april 1944.

1944 – Mange allierede flyvere skudt ned over Danmark

Syv maskiner styrtede ned over Øst- og Midtjylland i Påsken, deraf tre vest for Vejle

Påskedag og natten til i går, blev luftmæssigt endnu mere urolige end de første Påskedage. I flere perioder var der større overflyvninger over Danmark, og med undtagelse af det nordlige Jylland, havde så at sige hele landet flyvervarsel mindst én gang i døgnets løb. Flere steder havde man endda to alarmer. Ifølge meldinger fra Ritzaus Bureau blev i alt 17 maskiner skudt ned over dansk område. Ingen danske personer led overlast. En meget stor del af maskinernes besætninger, der gennemgående var på 7 mand, omkom. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. april 1944.

1944 – 9. april 1944

Den 9. april 1944 afsluttes Danmarks fjerde år under fremmedvældet. I intet af besættelsens tidligere år har vort land måttet lide så meget under nazismens voldsmetoder, retsbrud og vilkårlighed som i det nu forløbne. Men alligevel passerer vi denne 9. april under lykkeligere vilkår end de tidligere; thi året der gik, bragte os den befriende afklaring i vort forhold til besættelsesmagten, og året, der kommer, vil bringe os vor frihed tilbage.

Folkets vilje og evne til aktiv kamp mod nazismens førte til den 29. august 1943, og da den regering, der havde sat sig som mål at bygge bro mellem danske og tyske interesser, måtte ophøre at fungere, var vejen banet for en udvikling, der vil blive af afgørende betydning for vort lands fremtid. Indadtil førte tyskernes overtagelse af den fulde magtøvelse til en enestående styrkelse og samling af de antinazistiske kræfter i landet, og udadtil viste begivenhederne Danmarks sande ansigt. Først med den 29. august blev det åbenbart for verden, at vort land uden forbehold ønsker at indtage sin plads blandt de kæmpende demokratier.
Vi har måttet sande, at kampen koste ofre. Med henrettelser, tugthusstraffe, deportationer og massearrestationer har tyskerne søgt at komme den danske frihedsbevægelse til livs. Ved jødepogromer, gidselfængslinger, politiske hævnattentater og provokatoriske hærværkshandlinger har de hjemlige og fremmede nazister villet skræmme og splitte befolkningen. Men hjemmefronten har ikke vaklet noget øjeblik, og folket har uden tøven eller tvivl ydet den sin tilslutning og støtte. Den ensrettede nazistiske propaganda i en censureret dagspresse og en tyskdirigeret radio er prellet af mod danskerens retsind og sunde sans. De personer, der har ladet sig benytte som talerør for besættelsesmagtens interesser, er blevet mødt med foragt, og befolkningens store flertal har anerkendt nødvendigheden af at uskadeliggøre betalte angivere, der under beskyttelse af tyskerne arbejder for at bringe ærlige landsmænd i Gestapos fængsler. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘Frit Danmark’, 3. årgang, nr. 1, april 1944.