1940 – Skanderup Sygeplejeforeningens bestyrelsesmøde

Skanderup Sogn Sygeplejeforening har i dag afholdt bestyrelsesmøde på Missionshotellet.

Der behandles en ansøgning fra sygeplejerskerne om et Dyrtidstillæg, det vedtages at give hver sygeplejerske et Dyrtidstillæg paa 160 Kr. i Tiden fra 1 April 1940 til 1 April 1941. Det udbetales med 40 Kr. i hvert Kvartals første Maaned.

Det vedtoges at give Opkræveren 50 Øre for hver ny Familie, han faar indmeldt i Foreningen.

Underskrivere: P.F. Poulsen, C. Christoffersen, J. Brødsgaard, M. Knudsen N. Mygind og N.P. Larsen

Referat af 24. februar 1940, Kassebog for Skanderup Sogns Sygeplejeforening 1924-1945

Kilde: Arkivalier fra Lunderskov Sygekasse, Kassebog for Skanderup Sogns Sygeplejeforening 1924-1945, opbevares på Kolding Stadsarkiv

1940 – Luftværnsudvalgsmøde den 19. februar

Mødet afholdtes paa Borgmesterkontoret under Ledelse af Borgmester Knud Hansen, til Stede var desuden: Landsretssagfører Juhl, Stadsingeniør Lassen, overlæge Dr. Djørup, politikommissær Kleberg, afdelingsingeniør ANdersen, A. Rasmussen og Fuldmægtig Castberg.

Borgmesteren forelagde de nu udarbejdede, men endnu ikke godkendte Planer:

1. Plan for kommunal Mørklægning var udarbejdet af Politiet og Politikommissæren gav en kort Redegørelse for Planen og meddelte derunder, at Stadsingeniøren skulde sørge for Ophængning af blaatfarvede og afskærmede Flagermuslygter paa de i Planen angivne Steder, ligesom Hvidtning af Kantsten i Gadekryds o.l. hørte under Stadsingeniøren, medens de Foranstaltninger der skulde foretage paa Havnen, var henlagt under Havnefogden. Politikommissæren lovede at tilstille Stadsingeniøren Planen, naar denne var godkendt.

2. Plan for Meldetjenesten godkendtes.

3. Plan for Sygehusene.

Overlæge Djørup gjorde kort rede for Planen, meddelte, at Sygehusinspektør Jensen var udpeget til Chef for Sygehusets Luftværnsforanstaltninger. Angaaende Sct. Hedvigs Klinik lovede Overlægen, nu da Dr. Brandorff var syg, at udarbejde en Plan for dette Sygehus. Det meddeltes at Overlægen under Kredslæge Aksel Hansens Sygdom var konstitueret som Chef for den sanitære Afdeling.

4. Plan for den tekniske Tjeneste.

Stadsingeniøren forelagde Planen og gennemgik den i Hovedtrækkene, Planen godkendtes.

5. Plan for livsvigtige Virksomheder.

Politikommissæren meddelte, at han sammen med Fuldmægtig Castberg havde ført Forhandlinger med de 3 Værkchefer om Mørkelægning m.m. og paapegede det ønskelige i, at man lod Værkcheferne deltage i Dansk Luftværnsforenings Kursus for Fabriksledere, dette forkastedes med den Begrundelse, at man havde Folk her i Byen, der var kvalificerede til at meddele Værkcheferne den nødvendige Instruktion. Det vedtoges at fortsætte Arbejdet med Planerne, saaledes at Politikommissæren, Castberg og Stadsingeniøren assisterer Værkcheferne med Udarbejdelsen.

6. Fabriksluftværn.

Politikommissæren meddelte, at der ikke var udarbejdet Planer for nogen af de herværende Virksomheder, men Politiet vilde nu fordre, at saadanne Planer snarest blev udarbejdede og forelagt ogsaa med Hensyn til, at de paa Fabrikkerne beskæftigede Arbejdere havde Krav paa en virklig effektiv Beskyttelse. Paa Borgmesterens Forespørgsel om Kommunen havde noget med dette Spørgsmaal at gør, svarede Kommissæren benægtende og meddelte, at man havde tænkt sig at lade dette indgaa under Husvagtordningen.

7. Husvagtordningen.

Paa Borgmesterens Forespørgsel svarede Politikommissæren, at Husvagttjenesten var et borgerligt Ombud, og alt denne Sag vedrørende varetoges af Politiet, han oplyste, at der var udarbejdet et Kartotek over 3000 Mand, men at der endnu manglede en Ordning for Skolerne og flere andre større kommunale Bygninger. Alle Husvagter vil faa tilstillet en “Beskikkelse” og vil derefter komme paa et Kursus.

8. Kommunal konsulent.

Der var fra Dansk Luftværnsforening ytret Ønske om, at der udpegedes en Mand til denne virksomhed, … Forslaget blev forkastet.

9. Depot

Et saadant var oprettet paa Domhuset, for alle Sager tilhørende Staten. Som Depotforvalter var ansat Politibetjent Sørensen.

10. Tilflugtsrum.

Borgmesteren oplæste en Skrivelse fra Socialministeriet, hvori der meddeltes, at man kunde anvende langvarigt arbejdsløse til dette Arbejde og faa Tilskud i Henhold til Loven om langvarigt arbejdsløse. Det havde ingen Interesse for Kolding, da det var Tømrere, der skulde anvendes, og af dem var ingen langvarigt arbejdsløse.

Politikommissæren klargjorde at man tilsidst maatte udarbejde en samlet økonomisk Plan for hele det civile Luftværn i Kolding.

Stadsingeniøren omtalte Luftværnsinspektørens Ønske om, at man i Løbet af 48 Timer kunde etablere samtlige Tilflugtsrum. Det blev vedtaget at udsætte Sagen til Planerne var godkendte.

Det vedtoges straks at anbringe Sandsækkesikring ved Kommandostationen for de Vinduer, der vender mod Kirkepladsen.

Det vedtoges at man straks lader Plakater med Henvisning til Tilflugtsrum trykke.

Afskrift af mødereferat, 19. februar 1940
Kilde: Det Civile Luftværn i Kolding Foreningsarkiv, arkivregisternummer A1034, opbevares på Kolding Stadsarkiv

1940 – Gasrensning

Det civile luftværn planlægger nødforanstaltninger i Kolding, i tilfælde af krigens katastrofer skulle ramme byen.

Bemærkninger angaaende Gasrensninger

Der skal paa Udrykningsstationer for Gasrensnings-Kolonner, udføres Vaskeplads for Vogne og Materiel, Vaskepladsen udføres bedst af Beton med Fald til en Brønd, midt i Pladsen, der maa have Afløb til Kloak. Der skal forefindes en Vandopstander med Slangestuds til Afspulng af de inficerede Genstande.

Pladsen bør af Hensyn til de giftige Dunster ligge frit og ikke for nær Beboelser.

Der skal ligeledes findes Indretning til Afvaskning af Gasrensnings-mandskabet.

Brusebadet med varmt Vand, Klorkalk og Kloramin.

Til Rensning af Husfacader o.l. bør der forefindes mindst 1 mindre Haandsprøjte paa hver Station, da man kan komme ud for den Situation at Vandledningen i Gaden er afbrudt ved Bombenedslag.

Kilde: Bemærkninger …, dateret 17. februar 1940, opbevaret i Det civile luftværns arkiv, Kolding Stadsarkiv

1940 – Fra byrådsmødet i går

Fra møde i Kolding byråd den 5. februar er det oplyst at “Statens Luftværnsinspektør siger, at vort Luftværn skal op på 10 kr. pr. Indbygger, d.v.s. ca. 250.000 kr.”.

Byens økonomi er stram, men dette skyldtes i første Række det forrige – borgerlige – styre, hvis gæld og forsømmelser Socialdemokratiet måtte overtage.

Ejnar Christensen, socialdemokratisk byrådsmedlem, 5. februar 1940

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 6. februar 1940

1940 – Krigsvanskelighederne

Lad os håbe, at der i det nye år må skabes og yderligere udbygges forståelse blandt fiskerne af betydningen af stærkere sammenslutning om andelsbevægelsen … Da kan muligvis lidt at det vindes, som tabes ved de vanskeligheder, krigen bringer os, og disse vanskeligheder er desværre mange: det værste er den fare, der lurer på søens pligttro folk ved det djævelskab, havet gemmer.

… Den farefulde sejladt, som bl.a. også vore eksportskibe har, bevirker unormal tilførsel til England. Nu går 2-3 skibe på en gang, og det vil sige, at hvad før fordeltes daglig, nu kommer 1-2 gange om ugen, og fiskeriprodukterne har under den lange overfart tabt betydelig i værdi som slagsvare. Åleeksport til England har i efteråret været helt umulig under disse forhold. …

Landstingsmand Severin Hansen, uddrag af læserbrev, 5. februar 1940

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 5. februar 1940

1940 – Grindsteds Museumsforenings Finlandsmøde

Grindsteds Museumsforenings havde i torsdags (1. februar 1940) indbudt til Finlandsmøde på Grand Hotel i Grindsted. Det var foreningens formand, amtrådsmedlem L. P. Jensen som bød forsamlingen velkommen, derefter fik skolebestyre Futtrup fra Grindsted ordet, han holdt et foredrag om Finland og sagde bl.a.

Efter den tyske racelæres principper, så er finnerne ikke et nordisk folk, men derimod et folk, som er kommet langt inde fra Asien, hvorfor de over Centraleuropa er vandret til Finland. I Finland har finnerne været udsat for tryk østfra helt fra det 12. århundrede. De afviste trykket og selv om folket var uhyre fattigt, så beholdt de frimandskår frem for at bøje sig ind under noget åg.

Studere man finsk historie … viser det sig, at finnerne har fået påvirkning fra vest og ikke fra Rusland. Kristenkommen kom først som den græsk-katolske, men siden som romersk-katolsk i lighed med de øvrige skandinaviske lande. Da reformationen kom, skete det på samme måde i Finland som i det øvrige Skandinavien. Det beviser, at Finland har fællesskab med Norden.

… Finland er gennem nordisk samarbejde levet ind på siden af os, vi skal huske, at landets nordiskhed er bevist ved det kulturelle fællesskab.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 3. februar 1940