Kategori: Afskrevne kilder

1943 – Middelalder-skibet i vandkikkerten!

Jacob Krause Leave a comment

Svitzer-ekspeditionen på Kolding Fjord

I eftermiddag går Svitzer-dykkeren Matthias Peter Månsson ned til middelalder-skibet på bunden af Kolding Fjord. Formiddagen er gået med at rigge havnen store kulpram til som dykker skib med spulepumpe og dykkergrejer.

Nationalmuseets direktør, dr. phil. Poul Nørlund, den skibsbygningskyndige konsulent for Søfartsmuseet på Kronborg, civilingeniør Knud E. Hansen, og endnu en skibsbygningsekspert, kaptajn Carl. V. Sølver, kom i går eftermiddags til Kolding sammen med dykkeren og hans medhjælper.

Efter en besigtelse af de bjærgede vragdele i gasværkets oplagsskur gik eksperterne sammen med repræsentanter for museumsbestyrelsen og Havneudvalget ombord i FREJA. Ude på fjorden gik man fra borde og roede hen til det sted, hvor vragkosten angiver middelalder-skibets beliggenhed. Vandkikkerterne kom frem, og som den første videnskabsmand lykkedes det direktør Nørlund at få øje på visse dele af vraget. Så nu er der ingen tvivl om, at det er der! Dermed slog man sig til tåls i går og overlader nu til dykkeren at afgive den rapport, der skal danne grundlaget for udarbejdelse af planerne til optagning af skibet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. oktober 1943.

1943 – Et godt tilbud til de unge i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

I den praktiske ungdomsskole kan de dygtiggøre sig til gode stillinger

Den praktiske ungdomsskole i Kolding skal nu til at begynde. Foreløbig skal tilmeldinger være indleveret til Borgmesterkontoret på Rådhuset senest mandag aften, gør skolens leder, overlærer H. A. Hansen, opmærksom på, idet han udtaler håbet om, at mange unge vil benytte sig af det tilbud, der her gives de unge, det gælder både mænd og kvinder i alderen 15-18 år. Undervisningen er således tilrettelagt, at den giver de unge muligheder for at dygtiggøre sig til gode stillinger inden for deres erhverv. Skolen har virket i Kolding i 2 år. Det første år var der 81 elever, sidste år 130, men der bør være mange flere.

Undervisningen for piger drejer sig først og fremmest om madlavning og kvindelig husgerning, desuden om hjemmets materialelære og økonomi, hvilke redskaber og hjælpemidler, der er mest praktiske, og hvordan man bedst udnytter sine penge. Undervisningen i disse fag giver lejlighed til træning i dansk og regning, ligesom også samfundslære og hygiejne vil indgå i undervisningen. Litteraturen vil man også stifte bekendtskab med, og der er en times gymnastik ugentlig.

For de unge mænd bliver der undervisning i arbejdskundskab. Det er et felt, som spænder meget vidt. Der bliver tale om beregninger, tegninger og beskrivelser vedrørende det arbejde, de pågældende har med at gøre. Det kan dreje sig om jord- og betonarbejde, kendskab til motorer, generatorer, kraners og gravemaskiners betjening og meget andet, som tager sigte på at dygtiggøre de unge, så de kan påtage sig betroede pladser inden for deres felt. De unge mænd vil også få undervisning i produktionslære, erhvervslære, samfundslære og fagene giver lejlighed til øvelse i dansk og regning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. oktober 1943.

1943 – De internerede danske soldater løslades

Jacob Krause Leave a comment

Frigivelsen begynder i de nærmeste dage

Officielt meddeles:

Efter at jøderne, som ved deres tyskfjendtlige ophidselsesvirksomhed og deres moralske og materielle støtte til terror- og sabotagehandlinger, hvilket i væsentlig grad har bidraget til skærpelsen af situationen i Danmark, ved de fra tysk side trufne forholdsregler er bleven udskilt af det offentlige liv og hindret i fortsat af forgifte atmosfæren, vil der som opfyldelse af det ønske, der næres i videre kredse af den danske befolkning, i det nærmeste dage blive påbegyndt løsladelse af internerede danske soldater, og løsladelsen vil finde sted i det tempo, der bestemmes af de tekniske muligheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. oktober 1943

1943 – Glædeligt gensyn med rundstykker og franskbrød

Jacob Krause Leave a comment

Efter et års fraværelse dukkede de “rigtige” rundstykker og de lige så “rigtige” franskbrød med hvedemel i morges op i de koldingensiske bagerbutikker – dog kun tiltænkt kunder, der i forvejen havde bestilt.

Var der så mange, der havde bestil de lækre ting?, spurgte vi i morges på Saxildhus.

“Det tør vi svagt antyde. Vi har på denne første dag haft et meget stort salg af franskbrød og rundstykker, og det er vor overbevisning, at så godt som alle vore faste kunder har fejret dagen med et rundstykke eller en skive rigtigt gammeldags franskbrød”.

“Også hos os”, udtaler man hos konditor Klaaborg, “har vi kunnet mærke dagen med et meget stort salg af forudbestilte rundstykker og franskbrød, mere end vi egentlig havde ventet”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. oktober 1943.

1943 – Ny organisation dannet til bekæmpelse af sabotagen

Jacob Krause Leave a comment

Ritzaus Bureau meddeler:

Den alvorlige situation i hvilken Danmark i dag befinder sig, tvinger alle danske statsborgere til den højeste grad af ansvarsbevidsthed. Ingen ansvarsbevidst dansker kan nu længere uvirksom betragte de meningsløse ødelæggelser af danske virksomheder. Ingen ansvarsbevidst dansker kan forblive ligegyldigt over for den af fremmede agenter provokerede udvikling der nødvendigvis må føre vort land ud i bolshevistisk kaos.

For at bryde den fjendtlige terror har vi fra i dag besluttet at rejse en ny kamporganisation inden for rammerne af Schalburgkorpset. Vi opfordrer alle danske, som i denne alvorlige tid er beredt til at yde en positiv indsats for Danmark, til at slutte sig til denne nye organisation. Anmeldelse kan finde sted til: Schalburgkorpset, Blegdamsvej 23, København Ø.

København, den 29. september 1943. (sign.) Poul Sommer, kaptajn.

Kilde: Kolding Avis, 30. september 1943.

1943 – Den nye undervisningsplan for Kolding Kommune

Jacob Krause Leave a comment

Der bliver en temmelig kraftig nedskæring i undervisningstiden for alle skolerne

Lederne af det kommunale skolevæsen i Kolding var, som omtalt, i går eftermiddags samlet for at udarbejde en ny plan for undervisningen i de kommunale skole, en plan, der skal gennemføres i den allernærmeste fremtid. Planen vil betyde en meget mærkbar nedsættelse af undervisningstiden. “Det er lykkedes os at nå frem til en plan”, siger skoleinspektør Hølund i dag, “men foreløbig eksisterer den kun på papiret, og vi må så se, om det kan lade sig gøre at gennemføre den i praksis. Det er muligt, at den ikke kan gennemføres helt.”

“Planen går ud på at skaffe plads til endnu 24 klasser: 16 drengeklasser og 8 pigeklasser på skolerne i Riis Toft og Sdr. Vang samt i Almenskolen. Dette vil ganske naturligt medføre, at der sker en reduktion af undervisningstiden for samtlige kommunale skoler. Imidlertid er vore bestræbelser gået ud på at gøre planen ensartet, således at alle eleverne bliver ligestillede med hensyn til undervisningstid.

De små klasseer – 1., 2. og 3. klasse – har hidtil ikke været berørt af ordningerne, men nu kommer vi ikke udenom det. Deres undervisningstid bliver efter den nye plan nedskåret med en tredjedel, og for de øvrige klasser, kommer det til at dreje sig om 20-25 pct. af den normale undervisning, således vil f.eks. 5. og 6. klasserne, der nu har 34-36 timers undervisning, komme ned på 30 timer.

At reduktionerne ikke er blevet større, skyldes, at Almenskolen har vist sig så elskværdig yderligere at stille 6 klasseværelser til vore rådighed. Det betyder faktisk, at vi kommer til a tråde over hele den fløj, hvor Mellemskolen ellers er, og hvor vi i øjeblikket har 6 pigeklasse gående det meste af tiden. Dertil kommer, at vi har fået rådighed over 2 kælderlokaler mere på Købmandsskolen, hvor vi i forvejen råder over 7 klasseværelser, men det er jo ikke let at placere 24 klasser i 8 klasseværelser.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. september 1943.

1943 – Privatmand opfører 25 nye lejligheder i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Arbejdet er allerede påbegyndt.

Der er af nærliggende grunde ikke mange private, der tør give sig i kast med at bygge lejligheder i disse tider. Men lige så sikkert er det, at de lejligheder, der projekteres uden vanskelighed kan lejes ud “på papiret”, som det hedder – det vil sige endnu inden der er taget fat på byggeriet. At de ikke bliver det, er en anden sag, for naturligt nok vil bygherren godt se tiden lidt an, til byggeriet er afsluttet, så de væsentligste udgifter med nogenlunde sikkerhed kan overses.

I al stilfærdighed har murermester E. Straarup i disse dage på hjørnet af Kongebrogade og Christian den X.s Vej begyndt at grave grunden til en beboelsesejendom, der i alt vil komme til at omfatte 24 lejligheder + en butik. Ganske vist bygges i første omgang kun den første halvdel, men det er hensigten at fortsætte, hvis det kan forudses, at materialerne vil være til stede til det. Materialerne til byggeriets første halvdel er allerede sikret i det omfang, de i vore dage kan fremskaffes – og der foreligger for længst tilladelse til indløb af cement og jern.

Murermester Straarup har tidligere bygget den slags ejendomme – også for egen regning – og kender således tidens krav. Ejendomskomplekset, der er tegnet af arkitekt Rasmus Chr. Christensen, vil komme til at rumme i første afsnit 9 2-værelsers lejligheder og 3 2-værelsers plus børneværelse foruden forretningen. [..]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. september 1943

1943 – De danske biskoppers hyrdebrev

Jacob Krause Leave a comment

Landets biskopper har under 29. sept. d. a. gennem departementscheferne tilstillet de ledende tyske myndigheder en skrivelse af følgende indhold:

                                            DEN DANSKE KIRKES STILLING TIL JØDESPØRGSMÅLET

Overalt, hvor der rejses forfølgelse af jøder som sådanne af racemæssige eller religiøse grunde, er det den kristne kirkes pligt at protestere derimod.

  1. Fordi vi aldrig vil kunne glemme, at kirkens herre, Jesus Kristus fødtes i Bethlehem af jomfru Maria i følge Guds forjættelse til hans ejendomsfolk, Israel. Jødefolkets historie indtil Kristi fødsel rummer forberedelsen til den frelse, Gud har beredt alle mennesker i Kristus. Dette kendetegnes ved, at det gamle testamente er en del af vor bibel.
  2. Fordi forfølgelse af Jøder strider imod den menneskeopfattelse og næstekærlighed, som er en følge af det budskab, Jesu Kristi kirke er sat til at forkynde. Kristus kender ikke personanseelse, og han har lært os at se, at ethvert menneskeliv er dyrebart i Guds øjne. ”Her er ikke jøde eller græker; her er ikke træl eller fri; her er ikke mand og kvinde; thi alle er i én i Kristus Jesus.”(Gal, 3, 28).
  3. Fordi det strider imod den retsbevidsthed, som råder i det danske folk, nedfældet i vor dansk-kristne kultur gennem århundreder. I henhold hertil har alle danske statsborgere efter grundlovens ord lige ret og ansvar for loven og religionsfrihed samt ret til at udøve vor gudsdyrkelse efter kaldelse og samvittighed og således, at race og religion aldrig i sig selv kan blive anledning til, at et menneske berøves rettigheder, frihed eller ejendom. Uanset afvigende religiøse anskuelser vil vi kæmpe for, at vore jødiske brødre og søstre bevarer den samme frihed, som vi selv sætter højere end Livet.

Der findes hos den danske kirkes ledere en klar forståelse af vor forpligtigelse til at være lovlydige borgere, som ikke utidigt sætter sig op mod dem, der øver myndighed over os, men samtidig er vi i vor samvittighed bundne til at hævde retten og protestere imod enhver krænkelse; derfor vil vi i givet Fald utvetydigt vedkende os ordet om, at vi skal adlyde Gud mere end mennesker.

                                                                                                             På biskoppernes vegne

Den. 29/9 1943.                                                                                 H. Fuglsang Damgaard

Kilde: De danske biskoppers hyrdebrev af 29. september 1943. www.danmarkshistorien.dk