1944 – Bombeattentat mod posthuset i Nyborg

9 mennesker i posthuset slap uden en skramme. Bombens sprængvirkninger var overordentlig stor.

Kl. 3.10 i nat er der rettet et bombeattentat mod posthuset i Nyborg. Bomben, hvis sprængvirkning har været overordentlig stor, har antagelig været anbragt ovenpå det flade tag til en en-etages bygning, der rummer forstærkerstationens kraftanlæg, og som støder op til posthuset sydlige gavl.

Ved eksplosionen, der kunne høres over hele Nyborg, blev der slået et flere meter højt og et par meter bredt hul i posthusets gavl, ligesom en del af betontaget blev sprængt. Murbrokker fra posthusets gavl er væltet ind i bygningen og har bl.a. sønderslået den nederste del af den vindeltrappe, der findes i en halvcirkelformet bygning på gavlen.

Lufttrykket fra eksplosionen har gennem denne åbning forplantet sig ind i bygningen, og der er slået et stort hul i skillevæggen ind til selve postkontoret. To af telefonboksene, der er installeret ved denne væg, er fuldstændig sønderslået. Skaden i selve postkontoret og i de tilstødende telegraf- og postekspeditionslokaler indskrænker sig derudover i det væsentlige til nogle dørkarme, der er sprængt. […]

9 mennesker opholdt sig i posthuset.

Da eksplosionen indtraf, opholdt der sig 9 mennesker i posthuset. De slap alle fuldstændigt uskadt. I montør Bolwinckels lejlighed på 1. sal son en ung søn i badeværelset, der blev stærkt raseret, idet kalk og murbrokker fald ned, men sønnen kom intet til. Ved eksplosionen blev i hundredvis af ruder i det omliggende kvarter knust, bl.a. blev Statsbanestationen og Turisthotellet hårdt hjemsøgt med knuste ruder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. marts 1944.

1944 – En tragikomisk fangeflugt i Viuf

Mens vicefængselsinspektøren stod ud til den ene side forsvandt fangen ud af den anden dør i bilen og var borte.

Torsdag aften fandt der en fangeflugt sted fra Viuf under ganske ejendommelig og tragikomiske omstændigheder. En vicefængselsinspektør og en fængselsbetjent var på vej fra Sønderjylland med to fanger, der skulle overføres til Horsens Statsfængsel. Da transporten ved 19-tiden var nået til Viuf, bad den ene af fangerne, den 44-årige Alfred August Jensen, der er født i Hobro, om lov til at træde af på naturens vegne. Begge fangerne havde opført sig upåklageligt, og da man jo ikke godt kunne nægte fangen hans ønske, standsede man vognen. Vicefængselsinspektøren steg, som reglementet byder, ud for at stå vagt ved fangen men denne har åbenbart været for hurtigt opfattende. Idet inspektøren stod ud til den ene side, steg han ganske roligt ud til den anden, og i stedet for at “træde af” for han i vild flugt ind over marker til stor overraskelse for inspektøren, som først for sent blev klar over, hvad der var Jensens egentlig hensigt.

Flugten fandt sted i skumringen, og en hastig eftersøgning gav ikke noget resultat. Inspektøren satte sig omgående i forbindelse med politibetjenten i Gravens, men heller ikke han var i mørket i stand til at opspore flygtningen, der for længst var over alle bjerge.

Kriminalpolitiet i Kolding har nu fået besked om at lade manden efterlyse. Han hedder, som sagt, Alfred August Jensen og er født i Hobro den 13. februar 1900. Han er 166 cm. høj, almindelig af bygning, har flad næste og mellemblond hår. Han var iført en blå jakke over fangedragt og taler noget utydeligt på grund af ganespaltning. Hvis nogen har set en mand, der svar til det ovennævnte signalementet, vil kriminalpolitiet i Kolding naturligvis gerne have underretning herom.

Kilde: Kolding Folkeblad, 18. marts 1944.

1944 – Sabotagevagterne og 12 C.B.-betjente på gulvet

En snes revolverbevæbnede mænd trængte ind på gasværket og havde stort udbytte af karabiner og pistoler

København, torsdag. RB.

Ved 2-tiden i nat underrettedes politiet på Østerbro om at sabotagevagerne på Østre Gasværk var blevet afvæbnede af revolverbevæbnede mænd, der havde bundet vagterne, så at de var ude af stand til at bevæge sig. Politiet tog straks afsted og fandt sabotagevagterne, 12 C.B.-betetjente og en droskechauffør bundet på arme og ben. De forklarede at de var blevet overraskede af en snes bevæbnede mænd, der havde frarøvet dem deres våben. Droskechaufføren forklarede, at han var blevet hyret på Nørrebro af nogle unge mænd, som havde bedt ham køre til Sæbygade.

Ved ankomsten hertil traf passagererne tre kammerater. En af disse befalede chaufføren til at stige ned fra rattet, hvorefter størsteparten af de unge mennesker satte sig op i vognen, og en af dem startede vognen. Et par af de unge mennesker spadserede videre sammen med chauføreren til Østre Gasværk. Her fik chaufføren udbetalt 15 kr. af dem, der havde fulgt ham. Kort efter kom chaufførens tidligere passagerer ud fra gasværket, og de gav straks til at binde ham. Lift efter forsvandt sabotørerne med deres bytte, karabiner og pistoler, i chaufførernes vogn, idet de råbte til ham: “De skal nok få nærmere besked om, hvor vi stiller vognen!” Dette løfte har de dog ikke holdt, og vognen er ikke fundet.

Kilde: Kolding Folkeblad, 17. marts 1944.

1944 – Voldsom bombeeksplosion på Aalborg Stiftstidende

Stor skade på Stiftsbogtrykkeriet og hele bladbygningen – betydelige ødelæggelser i hele nabolaget

Kl. 0.30 i nat eksploderede en kraftig bombe i en kælderhals til Aalborg Stiftstidendes bygning ud mod Bernhard Rees Gade. I stueetagen, her findes Aalborg Stiftsbogtrykkeri, der blev så godt som ødelagt. Etageadskillelsen til kælderen sprængtes i stykker, og en del af Stiftsbogtrykkeriets maskiner styrtede ned i kælderen. I øvrigt blev Stiftsbogtrykkeriet så slemt raseret, at dets maskiner er ødelagt.

På 1. sal over Stiftsbogtrykkeriet findes bladets maskinsætteri. Ved eksplosionen blev der slået hul i denne etageadskillelse, og to sættemaskiner blev væltet om, medens to øvrige på én nær alle blev så beskadigede, at de er ude af funktion. Ved eksplosionen udbrød der brand i Stiftsbogtrykkeriet, og der brændte bl.a. et papirlager til en værdig af ca. 60.000 kr.

Hele Aalborg Stiftstidendes bygning blev beskadiget ved eksplosionen, og i redaktionens og ekspeditionens kontorer kan man i dag overalt spore eksplosionens virkninger. Eksplosionen var så voldsom, at svære tværbjælker blev slynget 20-30 meter i vejret og fandtes i baggårde på den anden side af gaden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. marts 1944.

1944 – Sikringen af arbejdskraften til landbruget

Forhandlingen i Ministeriet i går

København, torsdag. VP.

Allerede onsdag eftermiddag mødtes Arbejdsministeriet og Landboforeningernes repræsentanter til en forhandling om sikring af landbrugets arbejdskraft til sommer. For landboforeningerne mødte formandsskabet, repræsenteret ved landstingsmand Hauch og gdr. Jacob Tvedegaard samt sekretær Rottensten. Departementschef Høyrup gav på Ministeriets vegne udtryk for, at man fuldt ud er klar over den vanskelige situation, landbruget er stillet i, og Ministeriet vil gøre, hvad det formår, for at hjælpe. Departementschefen kunne dog ikke love at sætte loven om sikring af landbrugets arbejdskraft i kraft på ny. Forinden måtte han i hvert fald søge lidt orientering hos de folk, der havde medbestemmelsesret, da loven i sin tid blev vedtaget.

Med hensyn til overholdelsen af den bestående arbejdsformidlingslov, der skal hindre entreprenører i at suge landbrugets arbejdskraft til sig, lovede Arbejdsministeriet at gøre alt, hvad der er muligt for at sikre en effektiv efterlevelse af loven. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. marts 1944.

1944 – Allerede 150 cykeltyverier

Der fiskes for tiden efter cykler i åen

Kriminalpolitiet i Kolding har indført noget nyt, idet man fremtidig fører en omhyggelig statistik med alle forbrydelser fra måned til måned. Kurven for cykeltyverierne viser for februar en nedgang i forhold til januar, og vi benytter lejligheden til at spørge kriminalassistent Fasting om det betyder, at der er en fortsat nedgang i disse tyverier.

“Det er ikke tilfældet”, siger kriminalassistenten. “Det er op og ned med tyverierne og også cykeltyverierne. I januar havde vi 44 og i februar 46. Noget tal for den første halvdel af marts har vi ikke, men tallet skal nik ligge på 150 for den forløbne del af året, så nogen nedgang er der altså ikke tale om. I øvrigt er vi for tiden i gang med en større cykeltyveriaffære. En af tyvene har foreløbig aflagt tilståelse om en halv snes cykeltyverier, og vi fisker i disse dage i åen efter en del af disse cykler.”

Kilde: Kolding Folkeblad, 15. marts 1944

1944 – Brandstifteren fra Industriforeningen

Fik 2 års og 6 mdrs. fængsel.

Kriminalretten i Kolding sagde i formiddags dommen over køkkenpige Ottomine Teodora Christensen, som i august påsatte branden på Teatersalen i Industriforeningen, og som desuden havde begået en lang række lejlighedstyverier i Kolding. Dommen kom til at lyde på fængsel i 2 år og 6 måneder, hvorfra dog fragår 4 måneder for udstået varetægtsarrest. Desuden dømtes hun til at betale købstædernes almindelige brandforsikring i København en erstatning på 100.492 kr. samt sagens omkostninger, derudover 180 kr. i salær til sin forsvarer, landsretssagfører Bjerre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. marts 1944

1944 – Eventyrtrang gjorde ham til brandstifter

16-årige karl tilstår at have påsat branden på Krybilygaard

De mystiske brande på Krybilygaard er nu blevet opklaret, og det viser sig, at det er en 15-16-årige tjenestedreng, som er brandstifteren. Den unge mand, der har tjent på gården, må være blevet forstyrret i hovedet af tidens mange dramatiske begivenheder. I hvert fald var han kommet i tanker om, at han også selv kunne ønske at komme lidt med, hvor der skete noget. Han udklækkede da en plan om et fingeret overfald, om hvilket han berettede på krogen søndag aften. Han fortalte således, at han var blevet overfaldet af en mand, han han var kommet cyklende på vejen fra Taulov, men da han tilsyneladende ingen overlast havde lidt, fattede overbetjent Bertramsen, Taulov, mistanke til historiens rigtighed, og den unge mand måtte da til sidst indrømme, at det hele var opdigtet og kun fremsat for at gøre sig selv interesseret. Den næste dag kom to mand kriminalpolitiet i Fredericia ud til Krybily for at tale med tjenestedrengen, idet man havde fundet det påfaldende, at det var, der i begge tilfælde havde opdaget brandene på gården, og den sidste gang endda set brandstifteren. Efter at den unge mand var gået hårdt på klingen, måtte han da også omsider tilstå, at der var ham, der havde sat ild på. Noget som helst motiv havde han ikke haft. Han var glad og tilfreds med forholdene i sin plads, men der var pludselig opstået en uimodståelig trang hos ham til at sætte ild på. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. marts 1944.