1942 – Stor brand i Dalby i nat

Lindgaards store lade med avl, maskiner og redskaber nedbrændt. Brandskaden lige ved 100.000 kr.

I aftens ved 10½-tiden opdagede folkene hos proprietær A. H. Lind, Lindegaard i Dalby, at det brændte i laden, som man havde forladt kun en halv times tid i forvejen. Man havde hele dagen været beskæftiget med at male på lucerne-møllen, der er installeret i den østlige del af ladebygningen, og det var netop her, ilden så vidt det kunne ses, var opstået. Så såre ilden var konstateret, blev der slået brandalarm til Falck i Kolding, som straks sendte alt disponibelt materiel og mandskab til brandstedet, ligesom også Falcks Brandvæsen fra Haderslev blev tilkaldt for at deltage i slukningsarbejdet.

Laden var et flammehav.

Ved sprøjternes ankomst var ladebygningen ét fråden hav af flammer. Her opbevaredes også gårdens store avl af korn, halm og hør, alt sammen meget letfængeligt og brandbart. Man koncentrerede sig derfor først og fremmest om at redde køerne og hestene i de tilstødende stalde, og brandvæsenet gik i gang med at begrænse ilden til ladebygningen, hvor et effektivt slukningsarbejde på det pågældende tidspunkt ville være håbløst. Ret tidligt skred således taget. For den voldsomme brand havde ret hurtigt fået fat i taget på både kostald og hestestald, der begge er sammenbygget med laden, og de første par timer havde brandfolkene nok at gøre med at holde ilden fra at antænde disse to bygninger for alvor. Over loftet i kostalden var der fyldt med hø og avner, som nåede at blive antændt, men som Falck også rettidigt fik dænget vand over, at ilden ikke nåede at brede sig til en altødelæggende brand. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. januar 1942.

1942 – Koksmangelen i Kolding

Tilladelse til at købe briketter på ringmærket overvejes.

Som omtalt har det i Kolding knebet at tilfredsstille brændselsefterspørgslen, efter at ringmærke 6 blev sat i kraft, og da brændselsmærke H fra og med i går også blev gyldigt, vanskeliggjordes situationen yderligere. Der er, som omtalt, i øjeblikket ikke cinders at få i Kolding, og også gasværkets beholdninger er det svundet slemt i.

Som bekendt kunne der på ringmærket kun købes gasværkskoks, med mindre kommunalbestyrelsen gav tilladelse til, at der i stedet udleveredes briketter på visse mærker. Det er bl.a. sket i Vejen. I Kolding regnede man med at kunne klare efterspørgslen, men det har efterhånden vist sig, at det vil komme til at knibe, og det overvejes stærkt at lade de sidste ringmærker gælde til briketter, hvoraf der i øjeblikket er nogenlunde lagre. Disse lagre sælges jo i øjeblikket også på brændselsmærke H, så vil man have sikkerhed for at dække ringmærket, skal beslutningen først tages. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. januar 1942.

1942 – Foreløbig ingen brødløs dag i Kolding

Men til gengæld kan kunderne vente rationering.

Byens bagere er som bekendt hårdt ramt af forholdene, og det er næsten beundringsværdigt, at man hidtil har kunnet klare vanskelighederne så godt, som tilfældet er. Men nu begynder det også at brænde på, idet fedtstofrationen, og mel- og sukkerrationen kun er ca. 50 pct. af normalforbruget, og da beholdningerne efterhånden er ved at slippe op, har bagermestrene og konditorerne ført en række forhandlinger om at indføre en brødlæs dag. Byens 27 bagermestre har været rørende enige om sagen, og man havde også besluttet, hvilken dag der skulle gøres brødløs. I sidste øjeblik er byens tre konditorer imidlertid faldet fra, fordi de ikke kunne enes om deres særstilling, og den brødløse dag bliver således foreløbig ikke til noget.

Naturligvis er forbrugerne ikke interesseret i en brødløs dag, men det må alligevel beklages, at der ikke har kunnet opnås enighed om denne sag, således som forholdene ligger. I alle landets købstæder med undtagelse af Kolding er der for længst indført en brødløs dag, og når man har foretaget dette skridt, skyldes det naturligvis mangel på varer, en mangel, som der gennem en brødløs søndag, hvor der er overvejende salg af fint brød, skulle råde bod på.

Vi har talt med formanden for Bagermesterforeningen i Kolding, bagermester Færch, om sagen, og han udtaler på vor henvendelse, at varebeholdningerne nu er så knappe, at man i nærmeste fremtid må vente en rationering af det finere brød, da man naturligvis i første omgang i videst mulig udstrækning vil søge at forsyne kunderne med de strengt nødvendige livsfornødenheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 21. januar 1942.

1942 – Difteritis i Kolding

Kredslægen anbefaler difterivaccinering af børnene.

Under en samtale i dag om sundhedstilstanden oplyser kredslægen, dr. med. Axel Hansen, at han har fået indberetning om et tilfælde af difteritis i Kolding. Det drejser sig om en ung kvinde. På Sygehuset oplyses, at der har været i alt 4 tilfælde af difteri, alle yngre mennesker fra byen. Den ene af patienterne er udskrevet, medens en udskrives i dag og de to øvrige er godt på vej til at blive raske. Tilfældene har ikke været særligt ondartede, og der er ikke indlagt nye difteri-patienter de sidste 10 dage, så man regner ikke med videre udbredelse af sygdommen i denne omgang.

Kredslægen anbefaler en frivillig vaccinering som i København. Det er mest børn og unge mennesker, der angribes, og alle forældrene burde derfor lade deres børn vaccinerne for difteri, når de er et år gamle. Men det er en noget omstændelig historie, idet der skal sprøjtes 3 gange, sidste gang et år efter første. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. januar 1942.

1942 – Fræk bedrager på Kolding Postkontor

Postanvisningen var forhøjet fra 9 til 950 kr.

Det lykkedes lørdag eftermiddag en ualmindelig ondartet og fræk bedrager at gennemføre et indbringende kup overfor Kolding Postkontor. En yngre mand, ca. 30 år gl., med skarpt markeret ansigt, moderne hornbriller af lys chattering, lige kant foroven, lyst hår, grålig overfrakke, antagelig med mørk, blød hat, gled ved 3-tiden genne svingdøren på postkontoret og gik frejdigt hen til et af ekspeditionshullerne og præsenterede en postanvisning på 950 kroner, sendt ham fra Nyborg. Straks, da han havde fået pengene, forsvandt han igen lige så ubemærket gennem døren. Men et øjeblik efter var postekspedienten klar over, at postvæsenet var blevet bedraget, for ved at konferere bøgerne kunne det ses, at den pågældende pengeanvisning var afsendt fra Nyborg, kun lydende på 9 kroner. Postfunktionæren sprang straks ud på gaden for at se, om der var noget at se til bedrageren, men han havde gjort sig usynlig.

Der blev straks indgivet anmeldelse til kriminalpolitiet, som hurtigt fik konstateret, at pengeforsendelsen havde været adresseret til en mand, der havde adresse Østergade 12, Kolding. På bopælen kunne hans værtsfolk oplyse, at værelset et par dage i forvejen var blevet lejet af den pågældende mand, som man dog næsten intet havde set til; værelset var kun lejet for 8 dage. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. januar 1942.

1942 – Fiskehandlerne skal drøfte maksimalprisordningen

Ferske sild kan næsten ikke opdrives i Kolding.

Sild, der plejer at være en meget yndet spise, kan nu så at sige ikke mere opdrives i Kolding. I den forløbne uge har der ikke været mange kasser tilsammen, og efterspørgslen kan således langt fra tilfredsstilles. Det hele skyldes udelukkende maksimalprisordningen, udtalte fiskehandler Jensen, Søndergades Fiskehal, i går over for os. Hele denne ordning er ved siden af. Medens fiskegrossererne tidligere ringede til os og tilbød os sild, må vi nu ringe til dem og tigge – ja næsten true, for at få fiskene. Jeg har i hele denne uge kun modtaget tre kasser sild, og normalt plejer jeg at sælge et par kasser om dagen. Det er ikke blot ferske sild, men også røgede sild, der er stor mange på.

Men hvor bliver sildene af?

Det skal jeg ikke udtale mig om. En del går dog imidlertid til konservesfabrikkerne, der endnu ikke er omfattet af nogen maksimalprisbestemmelser og således kan betale mere for sildene. På fabrikkerne laver man sild i tomat, ansjoser, rollmops m.m. af de ferske sild. Med maksimalprisordningen, der omfatter torsk og sild, fortsætter fiskehandler Jensen, er der intet at tjene for os fiskehandlere. Men i øvrigt kan jeg fortæller, at formændene for afdelingerne i Jylland under landsorganisationen af Danmarks detail-fiskehandlere næste søndag samles til et møde i Aarhus, hvor maksimalprisordningen står til drøftelse […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 18. januar 1942.

1942 – Rulleskøjter og dans i Trocadero

Trocadero præsenterede i aftes sit artistprogram for sidste halvdel af januar. Hovednummer er Skating Ryles. Navnet er det eneste udenlandske ved de fire unge mennesker, to damer og to herrer, der alle er københavnere med K. Men deres nummer er virkelig til gengæld af internationalt format. Deres præsentationer på rulleskøjter på den tallerkner, som er deres skøjtebane, er imponerede. Det er ikke for meget sagt, at de tager pusten fra publikum, når de svinger rundt, lige så meget i luften som på “isen”. Og som en festlig afslutning på nummeret inviterer de tilskuerne på en karruseltur, hvis man ellers har mod og ikke for megen tilbøjelighed til at blive svimmel. Ved premieren i aftes var der kun en enkelt modig ungersvend, der gik i gyngen.

Det andet nummer på programmet er den yndige, unge balletdanserinde Ruth Keller, der tidligere har danset i Kolding som solist i Cirkusrevyen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. januar 1942.

1942 – Torsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret (R.B.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

I egnen ved Feodosia og på halvøen Kertch har luftvåbenet med god virkning angrebet fjendtlige troppekoncentrationer, antiluftskyts-stillinger og flyvepladser. I Sortehavet og det Azovske Hav blev tre fjendtlige handelsskibe beskadiget ved bombenedkastning. I området ved Taganrog gentog modstanderen efter stærk artilleriforberedelse sine fremstød, men uden resultat.

I det mellemste og nordlige afsnit af Østfronten fortsættes afværgelsesangrebet. Ved et modangreb erobrede tyske infanteritropper, der var ledsaget af stormskyts-kolonner, otte stk. skyts samt en mængde andet materiel. Fjenden havde her 600 dræbte. Ved en med godt resultat gennemført stødtropaktion på fronten ved Leningrad trængte dele af et infanterikompagni, der understøttedes af ingeniørsoldater, i 200 meters bredde ind i den fjendtlige stilling og tilintetgjorde 20 betonblokhuse med deres besætninger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. januar 1942.