1942 – Hvad en sundhedsplejerske laver

Det er ikke så nemt at sige, nå man er så ny i arbejdet som jeg, men givet er det, at jeg kommer til at beskæftige mig med bekæmpelse af utøj. Og det bliver sikkert også nødvendigt at besøge nogle hjem, for at hjælp mødrene med at komme utøjet til livs. Det nytter jo ikke af afluse børnene, hvis de blot henter ny forsyning i deres hjem.

Endvidere bliver der sikker en del ernæringsspørgsmål at tage sig af. Hvis man konstaterer, at børnene får mangelfuld ernæring, vil det være naturligt at tale med mødrene om, hvad årsagen er hertil. Egentlig ville det være rimeligt at kalde mig skolesundhedsplejerske i stedet for sygeplejerske. Det er jo børnenes sundhed, jeg skal arbejde for, og det er blandt de raske børn, arbejdet skal foregå. De syge børn skal henvises til lægehjælp.

Ida Jørgensen, sundhedsplejerske i interview 5. september 1942

Kilde: Iværksætterne, s. 245, af Helle Juhl (2018), Kolding Stadsarkiv

1940 – Brændselssituationen er mørk

Der er lange udsigter inden der kommer forsyninger af kul og cinders, samtidig er brikettilførslen nedskåret til en tiendedel. Det ser mørkt ud for brændselssituationen. Kolding Socialdemokrat har i den forbindelse interviewet direktør Christensen fra Kolding Kulkompagni.

Der er ikke andet at gøre, end at tage en overfrakke på og fruse med anstand. Situationen er så mørk, som den nogensinde har været, hvilket vil sige, at vi i øjeblikket ikke har en eneste smule udenlandsk brændsel, hverken af kul, vinders eller briketter, og hvad værre er – udsigterne for fremtiden er alt andet end lyse. Der er her i landet ca. 100 Kul-firmaer, der er helt udgået for brændsel, men det er kun en dårlig trøst.

Dertil kommer, at de første 40.000 tons kul, altså 20 ladninger, skal stilles til sukkerfabrikkernes rådighed og derefter skal en del vanskeligt stillede gas- og elektricitetsværker forsynes, inden der bliver noget til importørerne.

For cinders vedkommende har brændselsnævnet truffet beslutning om, at København skal tildeles først, og hvad briketter – der sidste vinter reddede Jylland – angår, så er eksporten fra Tyskland til Danmark skåret ned til en tiendedel. For vort vedkommende har vi i midten af august måned fået 9 vognladninger, der blev revet bort med det samme, og det er iøvrigt de eneste briketter, vi har gået det sidste fjerdingår.

Vi ligger i øjeblikket med brændselsmærker fra vore kunder til den næste cindersdamper på 2000 tons, det vil med andre ord sige, at kunder, der i dag bestiller Cinders, må vente til damper nr. 2.

Journalisten spørg: Er der mulighed for, at Kolding vil komme først i betragtning, når København er forsynet?

– Nej, det er der ikke. De havne, der ligger i nærheden af tørvemoser og brunkulslejer må vente, og dette er jo tilfældet for Koldings vedkommende. Situationen er så meget mere alvorlig, som regnen nu ødelægger mange tørv, og sker det, at tørvene får frost, er deres varmeværdi næsten ikke større end brændselsmærkernes.

Kilde: Brændselssituationen er saa mørk, som den nogensinde har været, Kolding Socialdemokrat, 29. august 1940

1940 – Kan hør og hamp erstatte bomuld?

Direktør S.E. Berthelsen fra A.S. Jacob Holm og Sønner, har udtalt til Dansk arbejde at det skulle være muligt ved en cotonisering af hør og hamp, at skaffe erstatning for bomuldsimporten. Følgende har Berthelsen udtalt:

Det omtalte projekt ser umægtelig besnærende ud, men at erstatte vore årlige forbrug af bomuld på den beskrevne måde er uden tvivl lettere sagt end gjort.

I hvert fald stiller man sig i sagkyndige tekstilindustrielle kredse meget reserveret over for tanken om en cotonisering af visse dele af hørrens og hampens taver som fyldestgørende erstatningsprodukt for virkelig kvalitetsvarer af bomuld.

Årsagen til denne reservation er, at den omtalte cotoniseringsmetode, ved hvilken de enkelte tavedele af hør og hamp opløses og får en bomuldsagtig karakter endnu ikke i stor udstrækning benyttes i noget land, selv om metoden har været fremme i flere år og allerede for 2-3 år tilbage blev forelagt den danske tekstilindustri. Spørgsmålet blev dengang henlagt som værende uden interesse, og heller ikke under de nuværende forhold synes denne holdning fra tekstilindustriens side at være undergået nogen synderlig forandring. Såvidt os bekendt samler interessen sig derimod om den videst mulige anvendelse af celluld, for så hurtigt som muligt at benytte dette materiale til blanding med de forhåndenværende lagre af bomuld og uld.

Hør og hamp kan udmærket gro i Danmark. Ved at udlægge 12.000 ha land til denne drift kan der skaffes erstatning for 8000 tons råbomuld, som vi årlig importerer for ca. 10 mill. Kr. og for a. 16.000 tons færdigvarer, der koster 40-50 mill. Kr. Det ville give arbejde og afsætning både for landbrug og industri, særlig hvis man anvender oliehør, der ganske vist giver færre taver, end spindehør, men til gengæld et værdifuldt uldråprodukt. Af affaldet bliver desuden et glimrende brændselsmateriale. Cotoniseringsmaskinerne kan fås i standard-udstyr i Tyskland for ca. 1 ½ mill. Kr. til et anlæg med en kapacitet på 3 tons daglig.

Direktør S.E. Berthelsen

Kilde: Kan hør og hamp erstatte bomuld?, Lolland-Falster Socialdemokrat, side 3, 1. maj 1940

1939 – Det kan komme til at knibe med at få husvagter nok

Husejerne får i disse dage besked om ordningen.

Som meddelt for nogen tid siden, skal der nu være husvagter i hele det distrikt, hvor der har været pulterkammerrydning, og vi spurgte i går brandinspektør Bach, hvorvidt man er kommet med arbejdet. 

For tiden går en mand fra politiet og en af brandvæsenets folk rundt til byens husejere og giver dem besked om at udpege husvagter og skaffe det fornødne materiale, men det vil dog vare nogle dage, før arbejdet er færdigt. Der er iøvrigt allerede begyndt at vise sig lidt vanskeligheder, idet det kan blive vanskeligt at finde unge mennesker nok til dette arbejde, da adskillige jo i forvejen på en eller anden måde er i luftværnet.

Der er imidlertid for nylig udsendt et nyt cirkulære om sagen, og i dette står bl.a., at husvagterne kan udtages “ved borgerligt ombud”, og det er ikke umuligt, at vi må gå den vej […]

Kilde: Uddrag, Jydske Tidende, 5. november 1939.

1939 – Rolig skiftedag

Folkebladet har spurt lederen af Kolding Arbejdsanvisningskontor, Oluf Rasmussen, om hans indtryk af skiftedagen i dag.

Det ligger ret roligt. Vi har fået en del begæringer om arbejdskraft til landet, men dog næppe så mange, som vi plejer.

En del unge piger har meldt sig for at få anvist pladser, men derimod ingen husmødre om at få hjælp, så vi kan henvise til annoncerne i bladene. Der synes i øjeblikket ikke at være særlig stor efterspørgsel efter huslig hjælp.

Til spørgsmålet om husmøderne måske indskrænker, lyder det:

Måske spiller dette ind her som i København. Men det er jo ikke let at danne sig noget skøn over skiftedagens forløb allerede.

Kilde: Ret rolig skiftedag, side 4, 1. november 1939, Kolding Folkeblad,

1939 – Fødselsdag: 80år

En gammel kendt slider i Nørre Bjert, Karl Pedersen, fylder på torsdag 80år, han er trods alderen stadigt rask og ung af sind, ja læs selv hvad han siger:

Jah, det maa vel være 80 Aar, siden jeg blev født i Nakskov Landsogn paa Lolland. Allerede som 14aarig kom jeg her til Bjært som Tjenestedreng. Det var haarde tider dengang for tjenestedrenge. Jeg tjente rundt omkring i sognet, mange aar i hver plads, og så en dag gik det mig som det jo paa den tid gik saa mange.

Længselen efter Amerika, det forjættede land, vaagnede i mig. Jeg tog til Amerika. Hvad jeg drømte om? Ja-h hvad drømmer man om i den Alder, 22 aar?. men da jeg var der, da det skulde vise sig om drømmen kunde blive virkelighed, brast den. En sommer – jordarbejder – hjem igen!

Jeg fandt ikke guld i jorden! Jeg kom hjem til mit sogn igen, her var bedre at være. Og saa, ja saa blev jeg gift med Dora der, det er jo 53 aar siden. Vi fik vort hjem, der bandt mig, naar længselen efter Amerika engang imellem vaagnede igen.

Når man spørg gamle Pederen om hans indstilling til livet, så svare han: ”Bliv hvor du er, vær saaden i din færden, at folk er tilfreds med dig, vær ærlig, frem for a’t(alt red.), gør din pligt.”

Petersen selv er overbevist om han let bliver 100år, han har aldrig fejlet noget og føler sig stadigt frisk: ”De spørg om jeg føler mig gammel. Min generation, det er en generation! Sikke’n ungdom jeg har været med til! Dengang var der ungdom!

Forbehold: I indlægget er der skrevet Karl Pedersen fylder rundt på torsdag, havde det været i 2019 havde det været i morgen lørdag.

Kilde: Kolding Folkeblad, 13. september 1939

1939 – Spar på lys, gas og vand

I aftes holdt Kolding Byråd et ekstraordinær møde, hvor man skulle fastsætte de nødvendige spareforanstaltninger med hensyn til lys, gas og vand.

Mødet, der var præget af en masse drøftelser, blev indledt af borgmesteren, som påpegede, at det var nødvendigt at begrænse forbruget nu, inden at lagrene var opbrugt. Der blev på mødet vedtaget en række skrappe rationeringer for elektricitet, gas og vand i Kolding.

Hvad der forbruges udover 50procent af normalt strøm og 75 procent af gas betales dobbelt. For håndværkere og industrien indføres en spærretid fra kl. 15 til 19, i hvilken tid, der betales det dobbelte af normale takst. Varm Centralvarmevand må kun anvendes lørdag og søndag. Stærkt indskrænket gade- og vinduesbelysning, alt reklamebelysning standses efter lovbestemmelse herom.

Christian den Ottendes berømte bemærkning “Nu ville vi alle spare, hvor spare kan!”, har fået en ny aktualitet.

Oplandet og elektricitetsforsyningen

Efter henstilling fra Kolding afholdt Kolding Oplands Højspændingsforsyning(KOH) i går eftermiddag også møde. Oplandet rammes også af sparebestræbelserne.

Driftsbestyrer Eriksen fra KOH oplyset i et interview, at det først og fremmest bliver forbud mod udvendig reklamebelysning og begrænsning af vinduesbelysning i forretninger, som skal indskrænkes mest muligt, som i Kolding.

Der udstedes forbud mod anvendelse af varmeovne for rumopvarmning, med påbud om sparsommelighed i almindelighed, blandt andet ved anvendelse af færre pærer. I de rene elektriske køkkener skal der spares mest muligt.

På elektricitetsværket, vil man nøjes med at bruge de mest økonomiske maskiner, og derved strække kulbeholdningerne længst mulig. For at dette kan ske, må belastningen hen imod aften nedsættes mest muligt, som følge heraf vil der komme et påbud om ikke at benytte motorer til tærskning, formaling, rundsave eller andet i tiden fra kl. 3 eftermiddag til solopgang.

Påbuddet vil blive kontrolleret igennem de selvregistrerende instrumenter på Harteværket og K.O.H.s hovedstation.

Hvis forbrugerne ikke retter sig efter påbuddet, så er meldingen fra Eriksen:

Ja, så kan det få meget kedelige følger, i værste tilfælde en mere eller mindre langvarig afbrydelse af forsyningen, men i hvert fald kan vi ved hjælp af spændingsregulatoren i Harte sætte spændingen så langt ned i en vis tid, at motorer ikke kan benyttes, hvilket jo også vil være katastrofalt for motorer til maskinmalkning, vandpumper og mejerimaskiner, overfor hvis brug man jo ellers ikke vil foretage nogen som helst indskrænkninger.”

Driftbestyrer Eriksen, 12. september 1939

Det håbes, ifølge Eriksen, at der så længe forbrugerne i videst mulig omfang retter sig efter sparebestemmelserne, så vil man forsøge at undgå prisstigninger, men det afhænger naturligvis af kultilførslerne og priserne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 12. september 1939