1941 – læserbrev: Det kommunale Folkekøkken

Hr. Redaktør!

De bedes venligst optage følgende: Folkekøkkenet har fået en god start, og der er ikke tvivl om, at en mængde mennesker vil sende kommunen en venlig tanke, idet et stort savn her er afhjulpet. Imidlertid er der en lille Ting, som jeg gerne vilde bede vort blad oplyse læserne om, og det er at bortrydde den Idé, at folkekøkkenet kun skulde være for de allerfattigste og arbejdsløse i byen, den tankegang har jeg hørt af adskillige, og jeg beder derfor bladet slå fast, at selv om det kommunale Folkekøkken ikke er skabt for millionærer, så er det dog en foranstaltning, skabt i en nødsituation for alle byens borgere, som under mere normale forhold opfylder sine forpligtelser overfor Kolding Kommune.

Med tak for optagelse
Knud Christensen
Konsul Grausgade 17, 1. sal

Kilde: Frit ordskifte, side 4, Kolding Socialdemokrat, 8. januar 1941

1940 – Udpeget et beskyttelsesrum

Meddelelse til Politikontoret
Dateret 22. 4. 1940

Udertegnede meddeler Politikontoret at jeg har udpeget et Beskyttelsesrum til Ejendommets Beboere ialt 7 Personer i Kjælderen midt i Huset. Størrelse 2 og 2,70 Meter i Guldflade ydermurene er 2½ Stenmur ingen vinduer i selve Rummet.

Pensioneret Gasværksarbejder

Peter Hansen Friemann
Hollændervej 5 1 sal Kolding

Kilde: Brev fra Peter Hansen Friemann, opbevaret i Det civile luftværns arkiv, Kolding Stadsarkiv

1940 – Vi skød så længe vi kunde

Vi gik i stilling ved Hokkerup, hvor der er en korsvej.

Det første vi gjorde var at få en vejspærring lavet. Dertil benyttede vi en slåmaskine og andre småting. Det var ingen god spærring, men vi fik ikke tid til mere, for da begyndte det at gå løs oppe ved Lundtoftbjerg. Vi kunde tydeligt se lyssporene som en ildkugle. Et udhus til Lundtoftbjerg brændte.

Mens vi stod og så på det kom der flyvemaskiner hen over os og lidt efter kom den første tyske bil hen til vejspærringen og standsede. Vi skød et advarselskud, men så begyndte tyskerne også at skyde.

Vi skød så længe vi kunde, men de var inde på os med det samme og gav ordre til, vi skulle kaste geværet.

Så var vi tyske fanger. Vi mistede to mand, 584 Jørgensen og Sergent Vous.

Så gik vi til Kruså under tysk bevogtning, men det var den værste tur vi endnu havde gjort.

Vi var dernede i et par timer så måtte vi gå igen.

Så havde vi prøvet at hilse på tyskerne, som blev en stor dag for os.

Brev af Kristian Larsen, menig soldat 9. april 1940

Kilde: 9. april, red. af Arne Stevns (1940), Steen Hasselbalchs Forlag

1940 – Inden Krigens Uhygge bryder for Alvor løs

Kolding April 1940

Kære søster

Inden Krigens Uhygge bryder for Alvor løs vil jeg sende dig en Tak for alt hvad du har været for mig og mine. Jeg har staaet ved mit vindue og set paa disse pusinder?(flyveblade red.) som Tyskerne spyer(spreder red.) ud, mæns deres Flyvemaskiner kredser over Staldgaarden. De kørte Nordøst, mon det er Lillebæltsbroen de vil beskytte eller ødelægge.

Mon vore Kaar skulde blive lig Finlands. Hele Kolding vaagnede i Nat ved Marskinernes Brummen og alle taler om det sæmme. Arbejdet var ellers i god gang med at indlægge W C, men nu staar Arbejdet foreløbig stille. Tænk paa os og vær glad at du ikke bor saa nær grænsen, som vi gør. Kære, haf det godt saa længe det er muligt, det vil blive slemt, hvis vi skal haave Tyskerne til at rode i vort Hjem. Færvel, Din Meng.

Søster

Brev fra Mathilde Juhl til hendes søster, 9. april 1940.

Kilde: Brev fra Mathilde Juhl til hendes søster, personarkiv efter Mathilde Juhl A7321, Kolding Stadsarkiv

1940 – Renvasket i sjælen

Det, der bærer os oppe, er den moralske støtte, som i samklang med vor egen samvittighed er bleven os til Del fra Danmark. Vi følte, da vi drog hjemmefra, at der blev grædt i Danmark for det finske folk, og vi følte endnu stærkere, at Finland kaldte. Vi skyldte Danmark at hævde dets navn – ingen skulde bebrejde vort land, at det udeblev, da det gjaldt.

I erindringen vil det finske folk komme til at leve, når der igen er fred i landet. Jeg mener, at hver finsk mor vil komme til at søge tilbage til dette årstal, der tog hendes søns liv, hendes mand eller broder. Der vil næppe findes det menneske, der ikke har ofret det dyreste for Finlands frihed.

Verden har aldrig før – tror jeg – set så stor selvopofrelse, som Finland indebærer i denne tid. Finlands folk er det ædleste og seneste, der lever. Jeg selv føler mig renvasket i sjælen over at måtte være med her. Noget godt menneske har jeg aldrig været, men dog var der noget, der rørte sig, da Finland kaldte.

En dansk Finlandsfrivillig brev, afsendt inden fredsafslutningen, gengivet i Kolding Folkeblad 18. marts 1940

Kilde: Renvasket i sjælen, 18. marts 1940, Kolding Folkeblad, forsiden

1940 – En dags mælkepenge til Finland

Den indsamling til fordel for Finland, der går under navnet ”En dags mælkepenge til Finland” og siden januar 1940 er blevet organiseret af De Danske Mejeriforeningers Fællesorganisation, har meddelt, at blandt de mejerier, der allerede har ydet deres bidrag til indsamlingen er:

Andelsmejeriet Lillebælt, Taulov, 900 kr.
Sønder Omme Andelsmejeri, 687 kr. 37 øre.
Brørup Andelsmejeri, 2258 kr. 40 øre.
Lunderskov Andelsmejeri, Hejnsvig, 289 kr. 6 øre.
C. Buhl, Follerupgaard, 100 kr.

Torsdag aften den 9. februar 1940 fortsattes i Kolding tøjindsamlingen til fordel for Finland, hvor der blev indsamlet i Kollinsgade, Agtrupsvej, Borthigsgade, Mariegade, Søparken og Piledamsvej.

Samtidig minder avisen Socialdemokraten sine læsere om at der efterfølgende mandag (12. februar 1940) kl. 20, er arrangeret en underholdningsaften af Kolding Teaterselskab, hvor hele overskuddet tilfalder Finlandsindsamlingen. Der er endnu mange billetter til salg, som kan fås enten hos Boghandler Schæffer, eller købes ved indgangen.

På søndag (11. februar 1940) vil socialdemokratisk Forening i Billund afholde 10års stiftelsesfest i det ny forsamlingshus. Overskud i forbindelse med festen vil også blive skænket til Finlandsindsamlingen. Der vil blive afholdt festtaler af folketingsmand M.K. Sørensen, Vejen, og Johannes Jensen, Grindsted, der begge taler om Finland.

Brev fra norsk frivillig

Følgende brev blev bragt i Socialdemokraten den 10. februar 1940, det skulle være sendt af en norsk Finlandsfrivillig fra Finland og hjem til Norge. Den frivilliges navn nævnes ikke i avisen.

Det begynder at gå op for os, hvad krig er: et helvede fuld af djævelsk udspekulerede torturmidler mod uskyldige kvinder og børn. Vi kan læse det i kvindernes ansigter.

Sorg og forbitrelse som de så tappert skjuler, men på bunden aner vi trods og ukuelig opofrelse mod Næsten og Fædrelandet. Det går ikke an at kue disse mennesker. De kender tilsyneladende ingen frygt for at dø i kampen mod det russiske barbari. De véd alle som én, at det vil blive meget værre at leve under Stalins pisk, end at kæmpe til sidste åndedrag for friheden på sin egen jord.

Kilde: Finlandsaften på mandag, 10. februar 1940, Kolding Socialdemokrat, side 5
Spredte Nyheder, 10. februar 1940, Kolding Socialdemokrat, side 5
Hellere dø end leve under Stalins pisk., 10. februar 1940, Kolding Socialdemokrat, side 3
Tøjindsamlingen til Finland, 9. februar 1940, Kolding Socialdemokrat, side 5

1940 – Ensartet kontrol med kulimporten

I forbindelse med brændselssituationen og kulimportørernes fiasko, er det blevet diskuteret om staten skulle overtage brændselsimporten “under den ekstraordinære situation”.

Aviser melder i dag at både Ministeriet og Erhvervsøkonomiske Råd, har diskuteret en sådan ordning, det ville komme til at betyde en mere ensartet kontrol med kulimporten.

Fra det Erhvervsøkonomiske Råds møde i går omfattede det først og fremmest brændselssituationen. Der er først og fremmest tonnage-mangel, og den tilstødende isvinter, der har gjort brændselsmanglen akut.

Rådet mener det nu først og fremmest drejede sig om at skaffe de “allernødvendigste kvanta til hjemmenes opvarmning og til erhvervslivets opretholdelse“.

Den bidende frost bliver ved

Der er i Kolding stadigt mange familier uden varme, og op imod 50 familier kan ikke få noget vand, på grund af problemer med vandstikledninger.

På Christian d. 10’s gade, lykkes det først efter 36 timer at finde et gasrørs brud. Skaden blev udbedret i den 7. februar.

Der ankommer omkring 15 vognladninger med briketter, eller 225 tons, til Kolding. Mens brændsels situationen ser katastrofal ud i København, så er lyspunktet for Jylland, at der dagligt kommer tilførsler af briketter fra Tyskland.

Børn på kælke

Forældre, forklar deres børn, hvorfor de aldrig må kælke på gader og veje eller på steder, hor kælken kan ende på kørebanen.

Snevinteren er en herlig tid for piger og drenge. Det er spændende at kælke så langt, at man ender helt nede på vejen. Men før eller senere kommer der en bil – netop når man ikke venter den …

Det drejer sig kun om et seksund, så er ulykken sket, men det kan tage et helt liv at komme over den!

Læserbrev, Underskrift J.U.F.P, 8. februar 1939, Kolding Socialdemokrat

Kilde:
Kolding Socialdemokrat, side 2-4, 8. februar 1940

1940 – Hilsen fra en Kolding-frivillig

Fra chauffør Deigaard fra Jernbanegades Lillebiler, der forleden rejste til Finland, har vi fra Stockholm modtaget en hilsen, hvori det bl.a. hedder:

Vi nåede til Stockholm lørdag morgen. Ved ankomsten til Malmø var der 300 mennesker på banegården for at hylde de ca. 30 danske frivillige. ”Der er et yndigt land” og ”Du gamla, du fria” blev sunget, medens alle blottede hovederne, og gentagne gange lød leveråbene for nordens fire lande … Nu går det videre til Haparanda, hvor vi får uniformer udleveret.

Da chauffør Deigaard tog fra Kolding, var der mødt seks kommunister op på banegården, som forsøgte at yppe klammeri med ham, fordi han ville til Finland.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. januar 1940.