1940 – Staunings Radiotale

Ministeriet er i dag rekonstrueret. Det består nu af medlemmer fra de fire største partier på Rigsdagen – det konservative Folkeparti, Det radikale Venstre, Partiet Venstre og det socialdemokratiske Parti, samt af repræsentanter hidkaldt fra livet udenfor de politiske partier.

Det er en ændring i de tilvante forhold, et brud med mange års sædvane, fremkaldt af de ekstraordinære tilstande, som krigsforholdene har påført vort land.

Læs mere

1940 – En erklæring fra trafikminister Gunnar Larsen

Ingeniør og trafikminister Gunnar Larsen anmodede den 8. juli 1940 Ritzaus Bureau om at meddele følgende:

Når jeg som ikke-politiker har indvilget i at modtage opfordringen til at indtræde i den rekonstruerede samlingsregering skyldes det, at jeg alene ud fra nationale synspunkter har anset det for min pligt at yde min medvirken til den omstilling i Danmarks politiske, økonomiske og sociale liv, hvorunder det danske folk under den nye tilstand i Europa i fremtiden vil komme til at arbejde og leve.

Kilde: En erklæring fra trafikminister Gunnar Larsen, Kolding Socialdemokrat, 8. juli 1940

1940 – Nationalt dansk samarbejde

En fællesudtalelse fra de fire store partier og retsforbundet, vedtaget på møde den 2. juli 1940.

De på rigsdagen repræsenterede partier, der ønsker den bestående forfatning bevaret som grundlag for det politiske liv, har besluttet at gennemføre et nationalt dansk samarbejde.

Partierne lægger alle parti-uoverensstemmelser til side og samles til sikring af den uafhængighed og integritet, som er tilsagt vort land, og som er folkets fornemste ønske.

Dette samarbejde vil på rigsdagen og igennem regeringen virke for løsning af de opgaver, som tiden fører frem, og navnlig vil det være magtpåliggende at gennemføre sådanne reformer, som også med hensyn til budgetter og statsøkonomi under de ændrede vilkår skaber sikkerhed for sunde økonomiske forhold.

Desuden vil man skride til sådanne foranstaltninger, som kan bidrage til formindskelse af understøttelsesstrangen, ved at den arbejdsdygtige befolkning føres over til udførelse af arbejde, der kan tjene til sikring både for de arbejdsløse og for samfundet.

Iøvrigt vil det være formålet at bringe dagens opgaver til hurtig løsning og at sikre det bedst mulige samarbejde med de nationer, med hvilke forbindelse er mulig, og hvis forståelse vi også påkalder.

Nationalt samarbejde med disse folk er målet for vore partiers bestræbelser.

For at sikre samarbejdets videre udvikling og tilrettelægge arbejdet, når rigsdagen ikke er samlet, vælger partierne et fællesudvalg på 2 medlemmer fra hvert af de fire partier og 1 medlem fra Danmarks Retsforbund.

Det konservative Folkeparti: Halfdan Hendriksen, Ole Bjørn Kraft. Det radikale venstre: J. Veistrup, A.M. Hansen. Venstre: J. P. Stensballe, Knud Kristensen. Socialdemokratiet: Charles Petersen, Hartvig Frisch. Danmarks Retsforbud: Oluf Pedersen.

Kilde: Nationalt dansk samarbejde, Kolding Socialdemokrat, 3. juli 1940

1940 – Vore arméer forener sig i et trofast våbenbroderskab

Hans Majestæt
Kongen af Italien, kejser af Æthiopen, Rom.

Forsynet har villet, at vi mod vor egen vilje er tvunget til at forsvare vore folks frihed og fremtid i kampen mod England og Frankrig. I denne historiske time, i hvilken vore arméer forener sig i et trofast våbenbroderskab, ligger det mig på sinde at oversende deres majestæt mine hjerteligste hilsener. Jeg er af den absolutte overbevisning, at Italien og Tysklands vældige kræfter vil bringe os sejren over vore modstandere. Begge vore folks vitale rettigheder vil blive sikret for alle tider.

Førerhovedkvarteret, den 10. juni 1940
Adolf Hitler

Uddrag fra Führerworte, uddrag af Adolfs Hitlers Taler, opråb og breve fra 1939 til 1944, udgivet 1944 på forlaget Landsoldaten Fredericia

1940 – Folketingets tak

Da vi i dagene efter den 9. april erfarede om de ofre af liv, som denne forårsdag har bragt af vore danske soldater, stemtes sindene til dyb alvor over hele vort land. Vi blev alle stille en stund, tankerne gik til hver af de faldne, til den plet, hvor døden indhentede dem. Vi gjorde os forestillinger om deres sidste sund, og spørgsmålet rejste sig hos os: Hvad skylder vi Eder for den dyre indsats, I satte i vove? I deltog jo i kampen på vort folks vegne. Alle står vi derfor i den største gæld til Eder.

I vore tanker hejste vi stilfærdig vort smukke nationale flag på halv stang til ære for vore døde unge landmænd.

I en vårdagsmorgen segnede disse danske soldater for fædrelandets skyld. Nu ligger de under mulde, hver i sin grav, spredt over vort land. På hvert sted vil soldatergraven i lange tider være den plet i sognet, hvortil mange fjed vil styre. Mange landsmænd og landsmændinder vil med nænsom hånd lægge en blomst på graven og sige den døde en inderlig Tak.

Om den danske soldats mod og pligtfølelse var der ingen grund til at være tvivl. Jeg har med varm følelse læst om den deling af et kompagni fra Sønderborg, som den 9. april fik til opgave at afgive patrulje på 2 gange 2 mand, der skulde ud på en post, hvorfra måske ingen vilde vende tilbage.

Da kaptajnen spurte, hvem der vilde melde sig frivilligt, sprang alle 24 Mand frem.

Dette Svar var tydeligt og klart. Ingen holdt sig tilbage. Hver eneste mand var parat.

På tilsvarende vis vilde det sikkert være gået med enhver anden afdeling indenfor vort neutralitetsværn.

Det er et vidnesbyrd om ånden i den danske hær, hvor forholdet mellem vore soldater af alle grader er godt, som det også bør være.

Til denne hær hørte 9. april-dagens faldne. De opfyldte villigt den pligt, der var lagt på dem. Vi er stolte over, at de hørte til vor nation.

Folketinget bringer de faldne Fædrelandets dybeste Tak, og vi lover, at deres minde vil blive holdt højt i ære af hele det danske Folk.

9. April og dens ofre vil ikke kunne glemmes

Hans Rasmussen, Folketingets Formand, 26. april 1940

Kilde: 9. april, red. af Arne Stevns (1940), Steen Hasselbalchs Forlag

1940 – Også denne gang danske sønderjyder med i ulykken

Man kan blive stillet overfor dette spørgsmål i denne tid: er det nu ikke meget farligt for os i den nuværende situation at have fået Nordslesvig tilbage? Dertil kan let svares, at spørgsmålet om grænsen ikke er den anstødesten, der vil føre os i krig. Derfor har vi det officielle Tysklands ord. Men dette svar er ikke nok. Man må tænke på de 6000 danske, sønderjydske mænd, der gav livet fra 1914-18. I denne 20 års mindetid for afstemningen, må det fylde os med varme, at de dernede denne gang er skånede for at være med i den store ulykke. Dog ikke alle. Der, befinder sig også denne gang dansk mænd – nogle hundrede – ude ved fronterne. Derved værner de overfor det land, de bor i, retten til deres fædrene jord. Finnerne ejer det forud for disse danske mænd syd for grænsen, at de kæmper for deres eget land, derfor må vi med dobbelt kærlighed tænke på dem derude.

Uddrag af rektor H.P. Hansens foredrag, 12. marts 1940, på sønderjysk møde i Lunderskov

Kilde: Grundtvigs: at få har for meget og færre for lidt, er Danmarks Program!, Kolding Folkeblad, 13. marts 1940, side 6