1940 – Grindsteds Museumsforenings Finlandsmøde

Grindsteds Museumsforenings havde i torsdags (1. februar 1940) indbudt til Finlandsmøde på Grand Hotel i Grindsted. Det var foreningens formand, amtrådsmedlem L. P. Jensen som bød forsamlingen velkommen, derefter fik skolebestyre Futtrup fra Grindsted ordet, han holdt et foredrag om Finland og sagde bl.a.

Efter den tyske racelæres principper, så er finnerne ikke et nordisk folk, men derimod et folk, som er kommet langt inde fra Asien, hvorfor de over Centraleuropa er vandret til Finland. I Finland har finnerne været udsat for tryk østfra helt fra det 12. århundrede. De afviste trykket og selv om folket var uhyre fattigt, så beholdt de frimandskår frem for at bøje sig ind under noget åg.

Studere man finsk historie … viser det sig, at finnerne har fået påvirkning fra vest og ikke fra Rusland. Kristenkommen kom først som den græsk-katolske, men siden som romersk-katolsk i lighed med de øvrige skandinaviske lande. Da reformationen kom, skete det på samme måde i Finland som i det øvrige Skandinavien. Det beviser, at Finland har fællesskab med Norden.

… Finland er gennem nordisk samarbejde levet ind på siden af os, vi skal huske, at landets nordiskhed er bevist ved det kulturelle fællesskab.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 3. februar 1940

1940 – Svar fra Greig

I december måned bragte flere aviser, som havde erfaret, at jeg lå i neutralitetsvagt i Finmark, nogle sarkastiske forespørgsler til mig, om hvorledes det nu stod til med min politiske tro. På det tidspunkt, da disse blade kom min i hænde, var der pålagt de troppeafdelinger, som jeg tilhører, den mest absolutte censur, med forbud mod at skrive noget som helst brev og mod brug af telegraf og telefon. Et sådan forbud kan komme igen, og en nogenlunde anstændig redaktør burde forstå, at under sådanne forhold går det egentlig ikke an at angribe eller provokere folk, som må undvære det privilegium at sidde hjemme og udtale sig frit.

Den sidste forespørgsel til mig kommer fra Lofotposten. Bladet meddeler, at forfatteren Arnulf Øverland har været mandig nok til at tage afstand fra Sovjetunionen og erklære, at hans tanker, som alle andre Nordmænds tanker, i dag er hos Finland.

Nu anmodes jeg om en lignende bekendelse, idet bladet vistnok synes, at dette hører til en neutralitetsvagts pligter.

Jeg skal her indskrænke mig til at udtale, at mine tanker i dag er dér, hvor øjensynlig meget få borgerlige journalisters tanker er, nemlig hos Norge, hos det arbejdende norske Folk, som vil have Fred.

Her oppe ser vi ikke andet, end at Storaviserne sydfra, som vi får tilsendt i dyngevis, på deres hæderspladser er fulde af indlæg fra forretningsfolk, læger, jurister, foruden oldinge af alle slags erhverv, som ikke synes, de kan leve hæderligt som nordmænd, før de har styrtet dette lands arbejdere og fiskere ud i en krig. De læses med den største bitterhed her nordpå, disse artikler, og samtidig lægges der også mærke til, at folk netop fra krigsophidsernes samfundslag viser en udpræget skyhed, når det gælder om at aftjene noget så lempeligt som en finmarksk neutralitetsvagt på en vinterdag.

Lad mig til slut sige, at den eneste fjende, jeg kender i dette øjeblik, er de neutralitetsbrydere, som er indenfor vore grænser, og som ved hjælp af aviserne hver eneste dag falder landets neutralitetsvagt i ryggen.

Finnmark, 4. januar 1940
Nordahl Greig

Kilde: Arbejderbladet, 12. januar 1940

1939 – Det store fredsmøde i Kolding i aftes

Der var fuldt hus, og fem talere fremhævede på det smukkeste måde mødets motto “Neutralitet, fred, ansvar”.

Det store fredsmøde i teatersalen i Kolding i aftes forløb på smukkeste måde. Der var fuldt hus og tilhørerne var stærkt grebet af de alvorlige og varmtfølende ord, der kom fra de fem talere. På indbydernes vegne båd landsretssagfører Juhl velkommen og gav ordet til provst Roesen, der udtalte:

Baggrunden for dette møde er den ånd, der råder i verden. Der hersker en atmosfære af løgn, som indåndes gennem avisernes telegrammer. Krig lever af løgn og imedens går en bølge af stille fortvivlelse gennem folkene i den gamle kristenhed og der siges “Hvor kan Gud tillade dette? Kristendommen har spillet fallit!” Som om Gud havde noget med dette at gøre. Spørgsmålet må være: Hvorfor er folk kommet ind i denne forbandelse? […]

Kilde: Uddrag, Jydske Tidende, 9. december 1939.

1939 – Ølhandlerforeningens generalforsamling

Den 8. november 1939 afholdtes generalforsamling paa Hotel ,,Royal” med følgende dagsorden 1. Protokollen, 2. Vinterfeesten 3 skal Bestyrelsen reduceres til 3 mand. Mødested for neste generalf. 4. eventuelt.

Formanden aabnede generalf. og bød samtlige mødte Medl. Velkommen, udtalte ønsket om en god Diskution, haavede at Tiderne maa forløbe saadan at vi kan gaa krisen igennem, uden alt for store svingninger, salget vil som følge af den sidste store forhøjelse gaa meget tilbage og da vores Avance er den samme som før vil det ikke blive helt let for magen af os, men lad os haabe det bedste og lad os vise at vi kan holde sammen.

Protokollen fra sidste generalf. oplæstes og godkendtes. Forslaget om at reducere Bestyrelsen til 3 Medl. anbefaledes af H. Kildahl Jensen og Johs. Wejle og vedtoges, hvorefter det skal færdig behandles til neste generalf.

Vinterfesten anbefaledes af Charles Jensen Taulov, med den Motivering at det hods de trenge Tider er godt at komme sammen til en Fest som den Ølhandlerne fører, hvis vore Knudsen i al Almindelighed vil hælde sig hjemme saa vil det gaa for meget udover salget. Barris Petersen og Johs. Wejle anbefalede ligeledes varmt Forslaget hvorefter det vedtoges aldeles Enstemmig.

Ved Lodtrækning vedtoges at afholde Festen paa Rutebilcafeen og saafremt Lokaler kan faaes Lørdag den 3die Febr. 1940 medes man om denne dag, det overlades Bestyrelsen at ordne Festen paa bedste Maade.

Under Eventuelt drøftede man blandt andet Priserne til Marketenderier, man enedes om at Formanden sammen med Barris Petersen skulde tale med Direktør Fierch om at der gives Adgang til at tage 31 Øre til alle Marketenderier, man fandt at det var urimeligt at Marketenderierne skulde tjene paa Forhøjelsen paa Bekostning af Ølhandlerne.

Foraarsgeneralf. enedes man om at afholde paa Sømændenes Hotel. Det ny Missionshotel, da intet mere foreslaa hævede Formanden generalf.

Underskrivere: Andr. Petersen, Jørg. Andersen, Barris Petersen, H. Kildahl Jensen.

Referat fra forhandlingsprotokollen af 8. november 1939

Kilde: Kolding Ølhandlerforening, forhandlingsprotokol 1903-1940, A1681, Kolding Stadsarkiv.
Læs mere om Ølhandlerforeningen på Koldingwiki.

1939 – Generalforsamling i Forsvarsbrødrene

Forsvarsbrødrene afholdt i går deres ordinære halvårlig generalforsamling i havesalen i Industriforeningen. Forsamlingen var præget af krigen ude i Europa.

Vi håber, at det også denne gang må lykkes kongen at holde vort land udenfor krigens rædsler. Vi ligger jo udsat, og vi er ikke udenfor fare. Det er vort håb, at vi må komme frelst igennem.

Danselærer Michael Madsen, formand for forsvarsbrødrene

Foreningen har på nuværende tidspunkt 4 æresmedlemmer og 936 medlemmer, hvilket er en fremgang på 16 medlemmer, siden starten af året. Det er ikke længe siden at foreningen fejrede sit 60års jubilæum.

Kilde: 24. oktober 1939, side 4, kolding Folkeblad

1939 – Bestyrelsesmøde i Harte-Bramdrup socialdemokratiske forening

Den 17. oktober 1939 afholdt Socialdemokratisk Forening generalforsamling i Bramdrupdam Kro. Der indledes med, efter at forsamlingen var budt velkommen, at oplæse forhandlingsbogen som godkentes. Derefter maatte kassereren gøre rede for saadan tilnærmelsesvis hvor mange penge der var i kassen.

Formanden tog saa ordet, emnet var hvem vi nu skulde have til Landstingsmand her, efter den til November afgaaende Landstingsmand Borgmester Jensen Vejle, der efter Aftale paa grund af sit borgmesterembede ikke skulde blive ved længere, 1ste supleant var ogsaa Borgmester Frands Hansen Fredericia, som saa heller ikke saa godt kunde modtage stillingen, den næste var Redaktør Søren M. Jensen Kolding, som Formanden, vilde Anbefale, da han mente, at det altid kunde gavne os her paa Koldingegnen, at manden blev fra Kolding og i særdeleshed, at manden var Søren M. Jensen, man mente ogsaa at Søren Jensen godt vilde, hvis kontrolkomiteen gav sit minde dertil. Den næste i rækkefølgen af supleanter var murer Madsen Vamdrup, den næste en søn af den ved Bramminge ulykken kendte socialdemokrati Peter Sabroe og endelig Johannes Hansen.

Jens Pedersen mente at selv om vi fik Repæstentanter her fra vor egen By, var det en tvivlsom hjelp, de var tilbøjelig til først at se paa deres Bys Fordel før de tænkte paa os ude paa landet, særlig med hensyn til tilskud til Vejarbejde og lignende.

Dernæst oplæste Formanden en statestik over Folketingsvalgene i 1935 og 1939 i Harte-Bramdrup, og endelig opfordrede man hver især at henstille til socialdemokrater at indmelde sig i Foreningen og holde den socialdemokratiske presse.

Mødet hævet

K. Antonsen, Jens Pedersen

Mødereferat af 17. oktober 1939, forhandlingsprotokol fra Harte-Bramdrup Socialdemokratiske Forening, opbevares på Kolding Stadsarkiv

1939 – Fødselsdag: 80år

En gammel kendt slider i Nørre Bjert, Karl Pedersen, fylder på torsdag 80år, han er trods alderen stadigt rask og ung af sind, ja læs selv hvad han siger:

Jah, det maa vel være 80 Aar, siden jeg blev født i Nakskov Landsogn paa Lolland. Allerede som 14aarig kom jeg her til Bjært som Tjenestedreng. Det var haarde tider dengang for tjenestedrenge. Jeg tjente rundt omkring i sognet, mange aar i hver plads, og så en dag gik det mig som det jo paa den tid gik saa mange.

Længselen efter Amerika, det forjættede land, vaagnede i mig. Jeg tog til Amerika. Hvad jeg drømte om? Ja-h hvad drømmer man om i den Alder, 22 aar?. men da jeg var der, da det skulde vise sig om drømmen kunde blive virkelighed, brast den. En sommer – jordarbejder – hjem igen!

Jeg fandt ikke guld i jorden! Jeg kom hjem til mit sogn igen, her var bedre at være. Og saa, ja saa blev jeg gift med Dora der, det er jo 53 aar siden. Vi fik vort hjem, der bandt mig, naar længselen efter Amerika engang imellem vaagnede igen.

Når man spørg gamle Pederen om hans indstilling til livet, så svare han: ”Bliv hvor du er, vær saaden i din færden, at folk er tilfreds med dig, vær ærlig, frem for a’t(alt red.), gør din pligt.”

Petersen selv er overbevist om han let bliver 100år, han har aldrig fejlet noget og føler sig stadigt frisk: ”De spørg om jeg føler mig gammel. Min generation, det er en generation! Sikke’n ungdom jeg har været med til! Dengang var der ungdom!

Forbehold: I indlægget er der skrevet Karl Pedersen fylder rundt på torsdag, havde det været i 2019 havde det været i morgen lørdag.

Kilde: Kolding Folkeblad, 13. september 1939

1939 – Byrådsmøde med alvorlig baggrund

Byrådets møde i aftes varede knap 1 ½ time. Radiomeddelelsen om bomberne over Esbjerg var naturligvis samtaleemnet, da medlemmerne mødtes. Det forlød pludseligt under mødet, at der var flere bombenedkastninger, dette var dog kun et rygte.

Borgmesteren indlede med en lille tale – Det er, sagde han, under en alvorlig situation, vi holder dette møde. Jeg vil håbe at vort land ikke skal blive inddraget. Vi har lige hørt om den frygtelige begivenhed i Esbjerg. Man må jo forvente, at den skyldes en fejltagelse og ikke er sket med overlæg.

Vi skal træffe en hel række foranstaltninger, som nu og i fremtiden vil komme til at koste byen mange penge, langt udover, hvad vi har.

Mørklægning af kommunale værker og kontorer

Politimesteren sendte en skrivelse om mørklægning af de kommunale værker og kontorer, og luftværnet en lignende skrivelse, hvori det tilføjedes, at også andre større virksomheder ufortøvet måtte anskaffe det fornødne materiel til mørklægning. Skrivelsen tages til efterretning.

Til bestyrelsen for Arbejdernes Andelsboligforening valgtes Søren Jensen.

Som nyt søretsmedlem i stedet for kaptajn Hans Christiansen, Sdr. Vang, godkendtes indstilling af maskinmester Kaj Jens Bech, Kolding.

Af lokale trafikale spørgsmål, diskuteres det at Fynsvej er blevet mere end dobbelt så dyr som beregnet. Istandsættelse af Mindevej og Ibsvej. Statstilskud til Vejlevejs udvidelse, som ifølge borgmesteren nu var sikret. Ny henvendelse om Søndergade-underføringen.

Sygehusoverskridelsen

Der forelå en regnskabsoversigt over overskridelserne på sygehusbyggeriet. Overskridelsen er som omtalt 143.000 kr., hvoraf byen skal udrede 72.000 kr. mere, end man har lånt til dette formål.

Borgmesteren afviser at der kommer særligt elektricitets- og vandværk til sygehuset. Men der er sikret 32.000 kr. til andre luftværnsforanstaltninger.

Byen vil ikke betale for at komme af med politiet!

Justitsministeriet har spurt byrådet, om det vilde betale for rømning af politivagtens lokaler, hvis der bygges en ny politistation.

Juhl: Hvorfor skulde vi betale? Vi er glade ved at have politiet på rådhuset!

Ejnar Christensen sluttede sig hertil, men mente, at kommune jo kunne stille sig velvilligt, når staten vilde købe en grund til en ny station.

Det vedtoges at svar, at man ikke ønskede at betale noget.