1944 – Bomberamt gård truet af brand

Drengen tog en håndfuld brændende halm og smed det hen på halmstakken

Da man i formiddags hos gdr. Hans Hvid i Stubdrup var i færd med at brænde noget gammelt halm af i betryggende afstand fra gårdens bygninger, så gårdejerens lille søn sit snit til at gribe en tot brændende halm, og inden man var klar over, hvad han egentlig ville foretage sig, løb han hen til en stak halm, der stod ca. 20 meter fra en af gårdens udlænger, og smed den ved foden af stakken. En af gårdens karle opdagede imidlertid drengens forehavende, men ikke tidligt nok til at forhindre det, og da han nåede hen til stakken, var ilden i den kraftige blæst allerede sprunget rundt om hele stakken. Drengen forlod skyndsomt skuepladsen.

Da stakken som nævnt kun lå 20 meter fra udlængen, nærede man stor ængstelse for, at ilden skulle springe over og antænde bygningen, men faren var dog ikke særlig overhængende, idet vinden bar på langs ad bygningen, der var nyopført og tækket med asbestplader. Alligevel tilkaldte man Falck i Kolding, som i løbet af en timestid fik ilden slukket, men halmstakken var naturligvis ødelagt. Gdr. Hvids ejendom blev som bekendt for et årstid siden ødelagt ved et bombenedslag og er helt nyopført.

Kilde: Kolding Folkeblad, 22. marts 1944.

1944 – Krigen ført ind i Rumænien

Vest for Dnjestr-floden

Berlin, RB.

Det vældige omfang, som den tyske frontforkortning på Østfrontens sydlige afsnit efterhånden har antaget, og hvorunder kampene er ført over på rumænsk grund vest for Dnjestr-floden, erklæres i tyske militære kredse at have været forudset i hærledelsens planer allerede ved begyndelsen af den russiske storoffensiv i Vestukraine.

Mobilisering af tremagtspagtens deltagere – Ledende statsmænd til forhandling hos Hitler.

På mandagens pressekonference i Wilhelmstrasse fremdrog en udenlandsk journalist spørgsmålet om, hvorvidt der fra tysk side under hensyn til den øjeblikkelige militære situation påtænkes eller forberedes en forøgelse af krigsanstrengelserne i Sydøsteuropa. Den tyske diplomatiske talsmand, der i almindelighed anses for at være rigsudenrigsminister Ribbentrops personlige talerør over for den udenlandske presse i Berlin, erklærede, at krigsbegivenhedernes udvikling i den seneste tid har klargjort en ubetinget nødvendighed af en forøgelse af de tyske krigsanstrengelser og organiseringen af fælles forholdsregler i samarbejde med Tysklands forbundsfæller. Talsmanden antydede kraftigt, at denne kurs i det store og hele vil være et karakteristisk særkende for den tyske udenrigspolitik i den allernærmeste fremtid […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. marts 1944

1944 – Finlands nej til Rusland

Officiel erklæring om forhandlingerne – Ikke tale om at antage de hårde betingelser i den form, hvori den russiske regering har fremsat dem.

Helsingfors, RB.

Officielt meddeles:

Findlands regering, som har pligt til at tage alle de forudsætninger i betragtning, som kan findes til sikring af frihed og selvstændighed, er givetvis også forpligtet til at søge muligheder for genoprettelse til at søge muligheder for genoprettelse af fredelige forhold til Sovjetregeringen og at udforske, på hvilke betingelser en hæderlig og betryggende fred kunne også.

Bestræbelserne i denne retning gav til resultatet, at regeringen den 29. februar kunne meddele Rigsdagen de betingelser, som minister J. K. Paasikivi i Stockholm modtog fra Sovjetregeringens gesandt. Disse betingelser er tidligere offentliggjort. Selv om betingelserne var hårde, og selv om der ikke kunne være tale om at antage dem i den form, hvori Sovjetregeringen havde fremsat dem, ønskede regeringen dog ikke at forkaste mulighederne for fortsatte forhandlinger, som kunne gøre til klarlæggelse af de foreliggende problemer, og foreslog Rigsdagen at bestræbelserne for at opnå en fred på for Finland så gunstige vilkår som muligt skulle fortsættes.

Rigsdagens flertal sluttede sig til den bedømmelse af betingelserne og den fremgangsmåde, som var anvendt fra regeringens side og vedtog “enkelt overgang til dagsordenen”. Mindretallet ønskede dog at understrege, at de fremsatte betingelser på væsentlige punkter ikke kunne antages, og foreslog i denne anledning “motiveret overgang til dagsordenen”. Med 105 stemmer vedtog Rigsdagen “enkel dagsorden”, medens 80 medlemmer stemte for “motiveret overgang til dagsordenen”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. marts 1944.

1944 – Ny katolsk præst i Kolding

På grund af svigtende helbred trækker den katolske præst i Kolding, pastor J. vand Rijckevorsel, sig til påske tilbage som sognepræst ved Sct. Michaels Kirke. Til hans efterfølger er udnævnt den katolske sognepræst i Køge, pastor Vilhelm Nølke, der er 35 år. Biskop Suhr vil komme hertil og foretage indsættelsen. Det bliver en af påskedagene.

Pastor Rijckevorsel, der er 66 år, og kom til Kolding fra Assens i 1933, bliver boende i Kolding. Jeg er glad for byen, siger han, og her er jeg groet fast. Præsten har selv ejendom i Marcus Allé, hvor han vil flytte ind. Det er en mavesygdom i forbindelse med blodtryklidelse, der har fået pastor Rijckevorsel til at tage beslutningen om sin tilbagetrædelse, idet han ikke mener at kunne passe sit embede, som det skal. Pastor Rijckevorsel, der er hollandsk bankiersøn, har gjort sig særdeles agtet og respekteret i Kolding, hvor han er blevet kendt som en loyal borger og betydelig personlighed […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. marts 1944.

1944 – Danske frivilliges afrejse til fronten

På Hovedbanegården blev der i går taget afsked med et større antal danske frivillige i Våben-SS samt medlemmer af Schalburgkorpset, der har meldt sig til kampen mod bolchevismen, medens et musikkorps fra Schalburgkorpset gav afskeden et festligt præg. Blandt de frivillige befandt sig også nogle unge svenskere, der har forstået betydningen af den store skæbnekamp i øst. Foruden af de unge SS-mænds familie og venner var også chefen for Schalburgkorpset, SS-obersturmbahnführer Martinsen, samt garnisonsældste for Våben-SS og chef for SS-Ersatzkommado Dänemark, SS-obersturmführer Feehner, sammen med nogle af sine medarbejdere, til stede, for at ønske de unge soldater meget soldaterheld under den forestående indsats. Det var en glæde at betragte de unge, ranke mennesker i den klædelige grå uniform, der bæres i Våben-SS. Til trods for det regnfulde vejr, strålede de unge kammeraters ansigter. Man mærkede ikke spor til den såkaldte “vemodige afskedsstemning”. […]

Uddrag af den nazistiske avis ‘Fædrelandet’, 19. marts 1944

1944 – To kendte fodboldspillere er fængslet i tobaks-sagen

Orla Poulsen skulle giftes og solgte bl.a. den stjålne tobak til en anden fodboldspiller, Niels Aage Thornsberg.

Om den beklagelige affære, der resulterede i, at den kendte fodboldspiller Orla Poulsen, blev anholdt for hæleri, oplyses i går aftes yderligere fra Aalborg. Politiet i Aalborg fremstillede i går eftermiddag i grundlovsforhør i Kriminalretten i Aalborg tre unge mænd og en ung pige, der var blevet anholdt i går sigtet for at have stjålet og solgt tobak. Den unge pige tilstod, at hun, der var ansat på Obels Tobaksfabrikker, siden jul havde stjålet ca. 500 pakker pladetobak samt en del finskåret tobak.

Hun forklarede, at hun havde stjålet det til sin kæreste, landsholdsfodboldspilleren Orla Poulsen. Det var meningen, at de snart skulle giftes og flytte til København, og så var det rart at have tobak med fra Aalborg, erklærede den unge pige. Imidlertid bad Orla Poulsen om at få tobakken udleveret straks, hvorefter han solgte den videre til sin kammerat, fodboldspilleren Niels Aage Thornsberg, der for at skaffe penge til købet allierede sig med en bekendt […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 19. marts 1944.

1944 – Bombeattentat mod posthuset i Nyborg

9 mennesker i posthuset slap uden en skramme. Bombens sprængvirkninger var overordentlig stor.

Kl. 3.10 i nat er der rettet et bombeattentat mod posthuset i Nyborg. Bomben, hvis sprængvirkning har været overordentlig stor, har antagelig været anbragt ovenpå det flade tag til en en-etages bygning, der rummer forstærkerstationens kraftanlæg, og som støder op til posthuset sydlige gavl.

Ved eksplosionen, der kunne høres over hele Nyborg, blev der slået et flere meter højt og et par meter bredt hul i posthusets gavl, ligesom en del af betontaget blev sprængt. Murbrokker fra posthusets gavl er væltet ind i bygningen og har bl.a. sønderslået den nederste del af den vindeltrappe, der findes i en halvcirkelformet bygning på gavlen.

Lufttrykket fra eksplosionen har gennem denne åbning forplantet sig ind i bygningen, og der er slået et stort hul i skillevæggen ind til selve postkontoret. To af telefonboksene, der er installeret ved denne væg, er fuldstændig sønderslået. Skaden i selve postkontoret og i de tilstødende telegraf- og postekspeditionslokaler indskrænker sig derudover i det væsentlige til nogle dørkarme, der er sprængt. […]

9 mennesker opholdt sig i posthuset.

Da eksplosionen indtraf, opholdt der sig 9 mennesker i posthuset. De slap alle fuldstændigt uskadt. I montør Bolwinckels lejlighed på 1. sal son en ung søn i badeværelset, der blev stærkt raseret, idet kalk og murbrokker fald ned, men sønnen kom intet til. Ved eksplosionen blev i hundredvis af ruder i det omliggende kvarter knust, bl.a. blev Statsbanestationen og Turisthotellet hårdt hjemsøgt med knuste ruder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. marts 1944.

1944 – En tragikomisk fangeflugt i Viuf

Mens vicefængselsinspektøren stod ud til den ene side forsvandt fangen ud af den anden dør i bilen og var borte.

Torsdag aften fandt der en fangeflugt sted fra Viuf under ganske ejendommelig og tragikomiske omstændigheder. En vicefængselsinspektør og en fængselsbetjent var på vej fra Sønderjylland med to fanger, der skulle overføres til Horsens Statsfængsel. Da transporten ved 19-tiden var nået til Viuf, bad den ene af fangerne, den 44-årige Alfred August Jensen, der er født i Hobro, om lov til at træde af på naturens vegne. Begge fangerne havde opført sig upåklageligt, og da man jo ikke godt kunne nægte fangen hans ønske, standsede man vognen. Vicefængselsinspektøren steg, som reglementet byder, ud for at stå vagt ved fangen men denne har åbenbart været for hurtigt opfattende. Idet inspektøren stod ud til den ene side, steg han ganske roligt ud til den anden, og i stedet for at “træde af” for han i vild flugt ind over marker til stor overraskelse for inspektøren, som først for sent blev klar over, hvad der var Jensens egentlig hensigt.

Flugten fandt sted i skumringen, og en hastig eftersøgning gav ikke noget resultat. Inspektøren satte sig omgående i forbindelse med politibetjenten i Gravens, men heller ikke han var i mørket i stand til at opspore flygtningen, der for længst var over alle bjerge.

Kriminalpolitiet i Kolding har nu fået besked om at lade manden efterlyse. Han hedder, som sagt, Alfred August Jensen og er født i Hobro den 13. februar 1900. Han er 166 cm. høj, almindelig af bygning, har flad næste og mellemblond hår. Han var iført en blå jakke over fangedragt og taler noget utydeligt på grund af ganespaltning. Hvis nogen har set en mand, der svar til det ovennævnte signalementet, vil kriminalpolitiet i Kolding naturligvis gerne have underretning herom.

Kilde: Kolding Folkeblad, 18. marts 1944.