1941 – Kommenale valg rejser … en mangfoldighed af spørgsmål

I forbindelse med de forestående kommunale valg rejser der sig en mangfoldighed af spørgsmål, der i første række omfatter valgretten. VI er således blevet stillet overfor spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder, der har opnået henstand med betaling af sin skat, har bevaret sin stemmeret, når han overholder den aftale om skattens ratevise betaling, der er truffet med det pågældende skattekontor.

Vi har forelagt spørgsmålet på kompetent sted og modtaget følgende svar: En skatteyder, der har opnået henstand med betaling af sin skat, har kun stemmeret, såfremt han inden valglisternes endelige berigtigelse har betalt så stor en del af sin skat, der kræves for bevarelsen af stemmeretten i henhold til reglerne for eftergivelse af en del af skatten. Er en så stor del af skatten ikke betalt inden valglisternes berigtigelse, slettes de pågældende af valglisten.

Vi tilføjer, at hver enkelt kommune i henhold til valgloven skal bekendtgøre, når valglistens endelige berigtigelse finder sted, det skal ske i perioden mellem den 10. og den 24. Februar.

Kolding Socialdemokrat, 22. januar 1941

Kilde: I forbindelse med de forstaaende kommunale valg, 22. jan 1941, Kol. Socialdemokrat, side 4

1941 – En rygtesmed i arbejde

Redaktøren af ”Fædrelandet” fortæller, at han har besøgt en galeanstalt. Det skulde han ikke have gjort, for han synes stærkt påvirket deraf. Han fortæller nemlig i denne forbindelse om et rygte, han på vejen hjem fra Galeanstalten mødte, og som oprørte ham i den grad, at han blev inspireret til dette udbrud: ”Hvor ansvarsløst og tåbeligt at sætte det rygte i omløb, og hvilken skamløs og uudslettelig forbrydelse mod land og folk, hvis det er sandt”.

Hvad rygtet går ud på, fortæller redaktøren intet om! Og dermed giver han altså nu væring til rygtesmederiet. De, der læser bladet, må jo da spørge sig selv: Hvad kan det dog være for et rygte, siden det stemples som en skamløs og uudslettelig forbrydelse? Så gisnes der på mangt og meget – og lige så mange gisninger, lige så mange nye rygter!

Det er, hvad der bliver, ud af redaktørens besøg i et Galehus, og den mand vil tilmed korrekse alle os andre.

Redaktøren for Kolding Socialdemokrat, 8. januar 1940

Kilde: En rygtesmed i arbejde, side 4, Kolding Socialdemokrat, 8. januar 1941

1941 – Ugen, der gik

Det gik gennem alle hjemlige nytårstaler, at mørket er tæt, men at håbet om og troen på en fremtid for vort land og vort folk er lyset, der skal vise os vej fremefter.

Næst efter kongens og statsministerens manende ord om at vise korrekthed og ubetinget samdrægtighed lagde man mærke til indenrigsminister Knud Kristensens djærve radiotale med hans stærke understregning af samarbejdets betydning for danskheden. Indenrigsministeren gik endog så vidt, at han sagde, at dette samarbejde måtte holde også fremefter, når den situation, der havde kaldt på samarbejdet, ikke var mere. Ellers vilde samarbejdet ikke være meget værd, mente man.

Disse betragtninger har vakt opmærksomhed i vide kredse, og de kommenteres livligt.

Hvorledes fremtiden vil forme sig, ved ingen, og det er for tidligt at tale om, hvorledes vi skal indrette os, når den nuværende situation er forbi. Men samarbejdet har opgaver nok over for øjeblikkets krav. Vi vil også mene, at det netop er overfor de vanskeligheder, som situationen byder, at samlingen i folket skal bestå sin prøve. Kan den det, vil samarbejdet også sætte spor frem efter.

Nogle, der endda særlig slår på deres danskhed, men hidtil har gjort sig bemærket ved at bryde de love, der er sat for at opfylde kongens og regeringens bud om at vise ro og værdighed, har selv sat sig udenfor det folkelige samarbejde. Og de søger nu at øve ond gerning overfor folk og land for i situationen at skabe en fordel for dem selv på helhedens bekostning. Men sådan gerning dømmer sig selv.

Dette lille mindretal, der står udenfor det folkelige samarbejde, vil benytte sig af alle midler til at bryde samarbejdet, og de har i løbesedler bebudet visse personers afgang og krævet en ny regering.

Men der dannes ingen dansk regering uden om rigsdagen. Sådan har det været dansk skik gennem 40 år, og denne statsskik brydes ikke af et mindretal, stort eller lille.

Folkets selvbestemmelsesret, retten til frit at vælge sine repræsentanter i rigsdag, regering og kommuner er en del af det danske folks væsen, og det giver vi ikke slip på.

I fald man lod det komme til brist her, ville samarbejdet intet være værd.

Men dette samarbejde stiller også krav til hver enkelt af os. Betinget samdrægtighed, korrekthed, ro og værdighed er de grundpiller, hvorpå det danske folk må bære sin skæbne, trofast i tanke og sind mod, hvad der er dansk.

Det samfund, det danske folk havde bygget op under demokrati og folkestyre, var det bedste i verden. Dette er også fornylig erkendt gennem bladrøster ude fra, men andre føjer så til, at neutrale lande kan ikke vente fortsat at få lov til at bevare en høj levestandard i fremtiden eller under nyordningen i Europa.

Sådanne presserøster er uheldige, og de stå ikke i samklang med de officielt givne løfter om ikke at antaste vor frihed og selvstændighed. Men på disse løfter og i ubetinget samdrægtighed bygger det danske folk sin fremtid.

Afskrift af Kolding Socialdemokrats avisleder 6. januar 1941

Kilde: Ugen, der gik, Kolding Socialdemokrat, side 3, 6. januar 1941

1941 – Nytårshilsen fra Vestre Fængsel

Den nazistiske politisker fra DNSAP Ejner Jørgensen, har måtte udsende hans nytårshilsen fra Vestre Fængsel.

Om få timer falder klokken i slag nytårs timen er inde – det store, det historiske år 1941 oprinder.

Det er symbolsk, at jeg skal høre nytårs klokkerne tone ind gennem det tilgitrede vindue har i min celle. De kan holde mig inde her, men hverken fængselsceller eller knipler kan spærre vejen for vor ides fremmarch.

De kan prygle os med deres gummiknipler, systemets lejesvende – de kan martre vor legemer og vore tommelskruer i os. De kan spærre vore Legemer inde – ja, de kan dræbe os. Men een ting kan de aldrig rejse skranker for, een ting kan de aldrig dræbe: Vor ide, vor tro – det, der for os er det evige Danmark.

Lad da denne hellige begejstring gløde og fænge i jeres sjæle … blive bålet på fædrenes høje og kalder danske drenge til sværd.

Lad det nye år blive sejrens år.
Dansk Front!

Venstre Fængsel, december 1940, Ejner Jørgensen

Kilde: Ejner Jørgensens Nytaarshilsen, Fædrelandet(avis), 1. januar 1940

1941 – Statsminister Staunings nytårstale

Nytårsaften holdt den danske statsminister Stauning en tale til det danske folk, talen kunne ligesom Kong Chr. X’s nyhedstale høres igennem radioen, og havde følgende ordlyd:

Et nyt år begynder, og vi forlader det gamle år uden sorg. Vi har levet et år, som formede sig meget usædvanlig, et år, der bragte os alle overraskelser og skuffelser, men dog et år, der har virket ved sin alvorsfulde lære, som har fået os til at indse, hvor meget godt og smukt vort land rummer, et år, der med voldsom kraft har talt til os om vort fædreland og om de værdier, der er skabt igennem mange slægtsled. Værdier, som vi ikke vil miste.

Læs mere

1940 – Spiritusforbud i Hjørring

Fordi der i den seneste tid (december 1940) har været mange slagsmål i Hjørring by på grund af drikkeri, har politimesteren, efter møde med byens restauratører, stillet i udsigt, at der ville komme et spiritusforbud lokalt i byen. Der foretages nu forskellige restriktioner således udskænkning af alle slags spiritus, efter klokken 20 om aftenen, er stoppet, ligesom i Frederikshavn.

Samtidigt har myndighederne i Hjørring måttet forbyde alt sammenstrimlen på gaden.

Kilde: Spiritusforbud i Hjørring, Fædrelandet (avis), 29. december 1940

1940 – Spadeslaget

Det danske naziparti DNSAP havde om søndagen den 8. december 1940 arrangeret et offentligt møde på Højskolehjemmet i Haderslev. Først var nazisterne samles i Grødebøl, hvorfra de iført uniform, bestående af stålhjelm, bælter og skråremme og bevæbnet med spader marcherede 400 nazister ind til Haderslev.

Politiet i Haderslev, der bestod af 9 mand, havde taget opstilling ved Haderslev Rådhus, men da nazisterne hævede deres spader, lod politimesteren dem passerer videre til højskolehjemmet. Nazisterne ville forsøge og lave en magtdemonstration med deres såkaldte stormtropper, hvor de skulle vise politiet og folketingets magtesløshed.

Politiet i Haderslev fik den tyske militær kommandant for byens ord, for, at tyskerne ikke ville gribe ind, politiet ringede efter forstærkninger fra andre byer. I alt var 200 politimænd om aftenen blevet samlet, og gik derefter i gang med at rydde Højskolehjemmet for nazister. Det kom til en del konfrontationer i løbet af aftenen mellem nazister og politiet.

Efter en frist til selv at forlade huset, hvor børn og civile kunne komme væk, valgte politiet og kaste tåregas ind i huset. I alt blev 260 i løbet af aftenen anholdt, og placeret i forskellige arrester rundt om i Sønderjylland og Kolding.

Kilde: Spadeslaget, Haderslevwiki.dk