1941 – Vagtselskaberne har forøget abonnent-tallet med 50 pct.

Man vil gardere sig imod tyverier og lignende under mørklægningen.
Mørklægningen har betydet en stærkt forøget tilgang af nye abonnenter til De forenede Vagtselskaber i Syd- og Sønderjylland. Ved henvendelse til Vagtselskabernes Kontor i Kolding erfarer vi, at antallet af abonnenter endog er gået frem med 50 pct., siden der indføres mørklægning.

Et resultat af denne stærkt forøgede tilslutning, udtaler man, er blevet en udvidelse af mandskabet. Således har man fra 1. august oprettet en station i Vejen, som skal betjenes af en fast nattevægter og en reservevægter, og medens man førhen i Kolding by kun havde 2 faste vægtere og 1 reserve, er tallet nu helholdsvis 3 og 2.

Denne tilgang har bevirket, at der er blevet væsentligt mere at bestille for nattevægterne. Som følge af mørklægningen ligger mange virksomheder ubevogtet i længere tid end normalt, og derfor er der virksomheder, som nu besøges fire gange pr. nat mod almindeligt kun 2 gange. Der er i øvrigt nattevægternes erfaring, at de nuværende forhold har gjort folk mere påpasselige og agtpågivende. Således støder man ikke mere på så mange brændende lys om natten, ligesom snurrende maskiner heller ikke er så almindelige. Endelig er man heller ikke så slemme til at efterlade nøgler i nøglehullerne. Årsagen til den store tilgang er for en stor del, at folk vil gardere sig imod mørklægnings-tyverierne, som har gode betingelser for at florere i byerne.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 30. juli 1941.

1941 – Kvindeprotest mod den lette sommerpåklædning

De bare ben er en nedværdigelse, siger Dansk Kvindesamfunds formand, fru Helen Clay Petersen.

Dansk Kvindesamfund holdt i aftes sommermøde hos fru Grün i Strandhuse under god tilslutning. Der blev aflagt beretning fra landsmødet i Nykøbing F. af fru Støjberg og fru Muchitsch. Sidstnævnte dvælede særlig ved et foredrag, som var blevet holdt om ungdomslejrene. Dette gav først anledning til en diskussion, som indledtes af fru Bech, der forespurgte, om det var meningen, at kvinderne i ungdomslejrene skulle vaske de unge mænds tøj. Det var urimeligt, for det kunne de unge mænd vel nok gøre selv.

Fru Clay Petersen betonede, at der jo ikke gik noget af de unge kvinder af den grund. Tvært imod:

Derimod er det nedværdigende at se den afklædthed, de unge piger bærer til skue på gaden i byerne, ligesom jeg må protestere mod de bare ben.

Senere fortsatte fru Clay Petersen:

Da jeg nævnede de bare ben, var der sikkert nogle, der fik et chok, men jeg mente hvad jeg sagde. Da jeg fornylig var i København, oplevede jeg scener, som jeg ikke havde troet var mulige, og det var endda i Tivoli. Jeg beder derfor enhver tænke over det, jeg siger, og være medvirkende til at modvirke det.

Fru Clay Petersen fik støtte fra flere i forsamlingen, der gennem eksempler udtrykte deres mishag med sommerens lette påklædning, særlig hvad angår de unge piger […]

Landbrugets kamp i dag gælder bevarelsen af produktionsmateriellet

Hver tomme jord må udnyttes, for at landbruget kan opretholde sin kvalitative standard. Besætningernes reduktion må ske med største omtanke.

Et af de problemer, der er blandt tidens største er, hvorledes dansk landbrug evner at klare tingene igennem på en sådan måde, at det, når fredelige tilstande atter råder, kan hævde sig i samme grad, som hidtil. Eller sagt med andre ord – at landbruget undgår at slå sit med stor møje opbyggede produktionsapparat i stykker. At dette apparat endnu er godt, har man et udtryk for i de store dyrskuer, der er holdt. Tre faktorer vil være bestemmende for opretholdsen af landbrugets kvalitative standard: krigens varighed, eksporthensyn og fodringsmuligheder.

Følgerne af, at besætningsreduktionerne trænger ind i selve produktionsapparatet.

På Det Fynske Fællesskue har vor medarbejder haft lejlighed til en samtale om disse problemer med en af Fyns betydeligste kvægopdrættere, folketingsmand, gårdejer Chr. R. Christensen. Fællesskuet viste, at navnlig kvægbrugets yngre årgange gjorde sig smukt gældende, og folketingsmand Chr. R. Christensen fik alle sine fremstillinger rangeret blandt 1. præmietagerne. Samtalen drejede sig om den fremtid, der tegner sig for dansk landbrug, og vi spørger den fynske kvægopdrætter om hans tro på muligheden for at bevare landbrugets kvalitative standard […]

Med erindringen fra sidste krig i behold har det danske landbrug en klar forståelse af, at indskrænkninger i kvægbruget er en uhyre farlig foreteelse, som vil skade landbrugets eksportmuligheder også efter krigen […] Landbrugets kamp i dag er et bevare besætningerne, og deres karakter efter krigen vil være udtryk for, hvor godt denne kamp er lykkedes. Jeg er ikke blind for, at en og anden øjner økonomiske fordele ved at skille sig af med besætningerne, for at gå over til direkte salg af afgrøder, korn og industriråstoffer som tobak, hør og andre biprodukter, men det det betyder en forringelse af ejendommenes realkapital […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. juli 1941.

1941 – Danskernes hjemrejse fra Rusland

De er over Tyrkiet udvekslet med Sovjet-legationen i København

Udenrigsministeriet meddeler mandag:
Den danske gesandt i Moskva, minister Bolt-Jørgensen, afrejste allerede for nogen tid siden fra Moskva ledsaget af sin hustru og gesandtskabets medlemmer samt af fem danske, der på daværende tidspunkt opholdt sig i Moskva. Det danske rejseselskab er nu ankommet til Tyrkiet, hvor medlemmerne af det danske gesandtskab i Moskva ved den tyrkiske regerings velvillige bistand udveksles med medlemmer af den sovjetrussiske legation og handelsrepræsentation i København, der nu på hjemvejen til Sovjetunionen er ankommet til Tyrkiet. De således fra Moskva hjemvendende danske statsborgere er foruden den danske gesandt og fru Bolt-Jørgensen, legationsråd Oluf og fru, handelsråd Lange, vicekonsul Petersen, hr. og fru Findstrup samt sygeplejerske frk. Knudsen […]

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 22. juli 1941.

1941 – Der skal udskrives 157.000 tons korn mere end i fjor

Kornet til heste, gryn og øl.
I henhold til kornordningen skal de r jo ved udskrivning af korn tilvejebringes 732.000 tons brødkorn og foderkorn til de i loven nærmere angivne formål eller i alt 157.000 tons mere, end der var udskrevet efter den gamle kornlov.

Denne merudskrivning fordeler sig med 63.000 tons mere end i den gamle lov til fremstilling af havre- og byggryn til menneskeføde, 40.000 tons til heste uden for landbruget og 54.500 tons til industribrug (øl, sprit og kaffesurrogat). Hverken disse industrier eller heste uden for landbruget var medtaget i udskrivningen efter den gamle lov; men man havde henvist til køb i fri handel til maksimalpriser, der var 3 kr. højere end for afleveringspligt korn og 5 kr. højere for særlige kvalitetsvarer. Det viste sig imidlertid, at der som følge af den store mangel på korn, som afspærringen fra tilførelser udefra har medført, så godt som intet korn kunne købes i fri handel til disse højere maksimalpriser. Derfor er man i den nye lov gået den vej at udskrive det allernødvendigste korn til disse industrier og til heste uden for landbruget imod en højere pris til landbruget for den derved skete forøgelse af afleveringspligten mod ca. 1/5.

Samtidig har loven ændret reglerne om salg af korn i fri handel dels således at der ikke herfor er fastsat nogen maksimalpris, og dels således at dette korn kun må sælges til brug i en landbrugsbedrift, mens al handel med dette korn til anvendelse uden for landbruget er forbudt […]

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 22. juli 1941.

1941 – Ruder kunst

Natten til søndag den 20. juli 1941 er der blevet knust ruder i DNSAP´s distriktskontor på Frederiksberg, på Gammel Kongevej 135, samt i en forretning på Viborggade 74, på Østerbro, hvor hverveplakater for Frikorps Danmark var ophængt.

Den nazistiske partiavis Fædrelandet, mener det må dreje sig om ”kommunistiske forbrydere”. Både Københavns kriminalpoliti, såvel som politiet på Frederiksberg, er på bar bund i sagen.

Kilder:
Fædrelandet, 21. juli 1941

1941 – Hvorfor melde sig til Frikorpset?

En korrespondent fra den nazistiske partiavis Fædrelandet havde lejlighed til at følge med de danske frivillige, som den 19. juli 1941 draget afsted for at kæmpe i Frikorps Danmark, og her fået flere af de frivilliges egne begrundelser for at have meldt sig. Som her bringes:

Jeg blev grundet på mine sympatier smidt væk fra mit arbejde. Nu har jeg meldt mig til kamp mod kommunisme og jødedom. Jeg er 41 år og skal forsørge kone og fem børn. Men det er med let sind, jeg drager af sted. Der er sørget godt for dem derhjemme, og jeg har en dejlig følelse af, at nu gør jeg for alvor min pligt.

Julius F. Schøller, tidligere varmemester på Hellerupegnen

Jeg meldte mig for et par uger siden, og har ventet mine marchordrer med længsel. Det var en strålende festlig afsted, København beredte os. Den vil jeg sent glemme, og jeg beder dem gennem bladet sende en hilsen til alle mine venner derhjemme.

Haakon Blangsted

Jeg er glad for at komme af sted. Som gammel soldat vil jeg være med til at slås, for at Danmark kan få sin rigtige plads i det nye Europa. Nu gælder det pligten frem for alt, og det er en stråæende oplevelse at være med i dette tog. Det varmer os om hjertet, at vi nu skal ud og kæmpe under Dannebrog.

Repræsentant Ejnar Bonde Harvøe

Selvfølgelig er jeg glad for at komme med og få lov til at møde bolchevikerne. I København har vi måttet nøjes med at bekæmpe dem med de bare næver. Nu får vi forhåbentlig lov til at gøre noget mere alvorligt ved dem. Jeg vil blot håbe, at vi når fronten, inden krigen er forbi. Værnemagten har al for stor fart på derover.

Stormfører Egon Johansen

Jeg har altid været militært interesseret, og jeg hører ikke til dem, der kun er det i fredstid. Derfor har jeg nu – som dengang i Finland – meldt mig til kamp for Danmarks våbenære.

Svend Larsen, tidligere Feldwebel under vinterkrigen

Jeg meldte mig straks, jeg kunne få lejlighed til det. Jeg giver gerne afkald på mit erhverv nu, hvor det gælder kampen for Danmarks fremtid og særlig da, hvor det er den kommunistiske fare, der truer.
Til at begynde med var min kone jo ikke glad for det, men efter at hun har læst om kommunisternes ugerninger, så har hun slået sig til tåls. Hun kan indse, at den kamp, vi drager ud til, også er for kone, børn og hjem.

Formand Johannes Møller, Nørresundby

Jeg er national-socialist, og derfor har jeg selvfølgelig meldt mig nu, hvor der er en lejlighed til for alvor at bekæmpe bolchevismen. Det var en smuk afrejse, man beredte os i København. Hils derhjemme og sig tak.

Maskinarbejder Jørgen Hjort Petersen, Haslev

Jeg har haft lejlighed til at høre og se, hvad kommunisterne har gjort herhjemme, og derfor synes jeg, at jeg må være med til at bekæmpe dem nu, hvor vi kan komme til det.

Landarbejder Karl Børge Nyrup Larsen

Kilde: Fædrelandet, 20. juli 1941

1941 – Oberstløjtnant Kryssing om Frikorps Danmark

Oberstløjtnant Kryssing inden Frikorps Danmarks første afrejse til Tyskland den 19. juli 1941:

Tak til alle, som her står, tak for deres tilmelding til Frikorps Danmark – og velkommen!

Vi forlader nu Danmark, for hvis skyld vi drager ud. Men forinden vi drager af sted, vil jeg takke den danske regering for anerkendelsen af frikorpset, og vi vil takke Tyskland, som vil give os lov til at hævde vor våbenære ved at drage med i kampen mod bolchevismen. Tak, fordi vi må medtage vort dannebrog og føre dansk kommando. Vor opgave er at kæmpe for og med det nye Europa. Vi vil ikke være bekendt at høre til dem, der sidder hjemme og ser dådløse til, medens det øvrige Europa kæmper for en sag, der også er vor. Til slut en tak til alle, som her mødt op.

Oberstløjtnant Kryssing

Kilde: Fædrelandet, 20. juli 1941