Kategori: Hele Danmark

Artikler som dækker hele Danmark bredt.

1943 – Fire unge mænd dømt ved tysk krigsret for stadionbrand i Aarhus

Jacob Krause Leave a comment

Straffene afsones i dansk fængsel

Den 27. marts nedbrændte tennishallen på Aarhus Stadion, og det danske politis undersøgelser viste, at det drejede sig om brandstiftelsen over for den tyske værnemagt, som benyttede tennishallen. Som gerningsmænd blev anholdt 4 ganske unge mennesker, to lærlinge, Hans Reinhold Petersen, født 6. juni 1926, og Willi Hans Clausen, født 4. januar 1924, skoleelev Svend Rye Jensen, født 15. februar 1926, og en ung arbejder, Harry Ib Brønnum Jensen, født 10. juni 1925. De havde sammen planlagt attentatet mod tennishallen, som af den tyske værnemagt blev benyttet til sovesal for soldater. Hans Petersen og Willi Clausen foretog selve brandstiftelsen, medens de to andre i sidste øjeblik fik betænkeligheder. Tennishallen med alle de sengesteder, der var i den, nedbrændte totalt. […]

Dom ved tysk krigsret

Som følge af, at sabotagebranden på stadion var rettet direkte mod tysk værnemagts ejendom og tilsigtede at forvolde den tyske værnemagt skade, har en tysk krigsret behandlet sagen. Ved dommen blev Willi Clausen, om hvem det er oplyst, at han i begyndelsen af marts 1942 på Aarhus Banegård har tilegnet sig en skrivemaskine fra den tyske værnemagt, dømt til tugthus i 8 år og 4 måneder, Hans Petersen idømtes fængsel i 3 år, de to andre, Svend Rye Jensen og Harry Brønnum Jensen, der altså ikke havde deltaget i selve brandstiftelsen, idømtes hver 1 år og 6 måneders fængsel. Det meddeles yderligere, at man fra tysk side under hensyn til, at alle de dømte er purunge mennesker, er gået med til, at straffuldbyrdelsen sker i en dansk straffeanstalt, således at der altså ikke bliver tale om, at de dømte overføres til tysk tugthus.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. maj 1943.

1943 – De danske bombeofre i Flensborg begraves i eftermiddag

Jacob Krause Leave a comment

Sønderjylland flager på halv for mindretallets 19 døde

I eftermiddag begraves på Flensborg ny Kirkegård de danske ofre for det frygtelige bombeangreb i onsdags, de 15 småbørn fra den danske børnehave og deres to lærerinder, fru Martha Radszewski og hendes datter Wanda, samt endnu et medlem af mindretallet, Walter Mommsen, der kun blev 16 år. Det 19. offer, fru redaktør Tage Jessen blev begravet i lørdags i stilhed. Over hele Sønderjylland flages der på halv stang i anledning af begravelsen. Særlig højtidsfuld var flaghejsningen i Kruså ved mindestenen for de danske Flensborgeres møde med Kongen i 1920, hvor ordene lød til dem: “I skal ikke blive glemt!” Nu står denne hilsen mejslet i en sten, ved hvilken der er rejst en flagmast. Et væld af kranse med rød-hvide bånd er sendt over grænsen heroppefra til bårerne, og også enkelte repræsentanter for de nationale organisationer, som støtter mindretallets arbejde, har fået tilladelse til at passere grænsen for at deltage i jordefærden. Amtmand Refslund Thomsen, Aabenraa, vil nedlægge en krans fra den danske regering. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. maj 1943.

1943 – Mange danske dræbt i Flensborg

Jacob Krause Leave a comment

Femten danske børn under 6 år omkom sammen med to kvinder, der tog sig af dem.

Luftangrebet onsdag middag, som omtaltes i den tyske overkommandos rapport, slog hårdt blandt danske landsmænd i Flensborg. I en af børnehaverne omkom 15 små drenge og piger, meddeler Jyllandspostens korrespondent. Angrebet begyndte ved middagstid, og disse børn befandt sig i den nordlige del af byen. Det er foreløbig konstateret, at 15 børn under 6 år omkom sammen med to kvinder, der tog sig af dem. Endvidere har, som meddelt, redaktør Tage Jessens hustru, fru Eli Jessen, fundet døden under angrebet. På mandag kl. 13.30 vil de danske børn blive begravet fra kapellet på den nye kirkegård ved en særlig dansk højtidelighed, mens fru redaktør Jessens begravelse foregår i dybeste stilhed.

Sønderjylland flager mandag på halv i anledning af Flensborgofrenes begravelse

Meddelesen om de frygtelige begivenheder i Flensborg, der bl.a. har ramt den danske børnehave og krævet 15 ofre blandt dens børn, har gjort det dybeste indtryk i Nordslesvig. Ved et delegeretmøde i gård i Aabenraa for Venstre i den sønderjyske storkreds mindedes formanden, Mads Gram, Københoved, de danske sydslesvigere i denne prøvelsernes tid. “Vi kan”, udtalte han, “heller ikke lade være med at tænke på vore nabobyer mod syd, der er ramt så hårdt, at det også gør ondt i danske sind. Dansk Samråd har gennem pressen udsendt en opfordring til den sønderjyske befolkning om at flage på halv stang på mandag, når begravelsen finder sted som tegn på, at vi heroppe deler sorgen med vore landsmænd”.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. maj 1943

1943 – 63 pct. af de unge mænd villige til flerårig soldatertjeneste

Jacob Krause Leave a comment

Ungdommen giver klart til kende, at den ønsker et dansk forsvar, og at den selv er rede

To tredjedel af den danske ungdom i 18-35 års-alderen har ved en Gallup-undersøgelse positivt erklæret sig for et dansk militært forsvar i fremtiden, og 63 pct. af de unge mænd har svaret ja til spørgsmålet, om de selv var villige til i flere år at ligge inde som soldat. At de, der er uegnede til soldatertjenesten, i stedet skal yde tilsvarende arbejdstjeneste, var der lige så stort flertal for, og endelig viste det sig for undersøgelsen, at 70 pct. af de unge kvinder og 56 pct. af de unge mænd positivt går ind for national beredskabstjeneste for kvinder.

Det første spørgsmål, om Danmark i fremtiden skal have sig eget militære forsvar, blev i gennemsnit for hele landet af de unge mænd besvaret, således: 71,2 pct. ja, 16,6 pct. nej og 12,1 pct. ved ikke. For unge kvinder svarene ikke meget afvigende herfra, men godt en fjerdedel manglede standpunkt til spørgsmålet. Bemærkelsesværdigt er det, at de bekræftende svar er faldet unde nogen væsentlig forskel efter social placering. Forskellen mellem København og det øvrige land gør sig kun ganske lidt gældende i ja-stemmerne, men man træffer forholdsvis flere afgjort modstandere af militært forsvar i København – 28 pct. – medens kun ganske få er uden standpunkt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. maj 1943

1943 – Kongens tale

Jacob Krause Leave a comment

Kongen opfordrer alle danske til at betænke deres ansvar. Måske har vi den vanskeligste tid tilbage.

Hans Majestæt Kongen talte lørdag aften kl. 19 i statsradiofonien:

Efter at jeg atter har overtaget regeringens førelse, føler jeg trang til at sige Dem alle min varmeste tak for de utallige beviser på hengivenhed og trofasthed, som jeg har modtaget under min lange sygdomsperiode. Tak for al forbøn og for alle gode ønsker for min helbredelse.

Dernæst har jeg i dag ønsket at tale til alle danske under hensyn til den senere tids alvorlige begivenheder rundt om i landet. Fra den første dag, da den tyske besættelse af Danmark fandt sted har jeg opfordret alle i by og på land til at vise en fuldt ud korrekt og værdig optræden. De forløbne tre år har da også vist, at det danske folk som helhed har forstået, at det under de alvorlige forhold, vi gennemlever, er af afgørende betydning, at ro og orden hersker i landet. Visse begivenheder i den senere tid viser imidlertid, at der findes personer, som ved udøvelsen af forkastelige handlinger tilsidesætter de hensyn, som ansvarsbevidste danske skylder deres fædreland, om vi skal komme gennem disse alvorlige tider efter den linje, som regering og rigsdag i fuld enighed har fastlagt. Disse handlinger af ansvarsløse personer kan have de alvorligste følger for såvel enkeltpersoner som for samfundet som helhed.

Vanskelige og alvorlige tider har vi oplevet, siden den store krigs virkninger brød ind over vort fædreland, vanskelige for vort lands ledende mænd såvel for den enkelte borger. Måske har vi dog den vanskeligsted tid tilbage. Jeg opfordrer alle, gamle som unge, hver på sin plads, til at betænke det ansvar, enhver dansk har […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. maj 1943.

1943 – Øl er ved at blive en velhaver-drik

Jacob Krause Leave a comment

Hvis øllet sættes op til 53 øre, vil de mindre bemidlede ikke få råd til at drikke det. Der er byg nok til at forøge ølproduktionen

Det er mange år siden, snapsen ophørte med at være den fattige mands drik, nu er øllet også ved at blive en velhaver-drik. Det kan knibe hårdt for almindelige mennesker at give 50 øre for en bajer i håndkøb og op imod en krone på en restaurant, men hvis den nu, som det forlyder, skal sættes yderligere 3 øre i vejret – og det bliver mindst 5 øre på restauranterne – skærer man simpelthen den mindre bemidlede klasse væk som ølkunde.

Byg nok til at sætte produktionen op

Oprindelig brugte bryggeriindustrien ca. 50.000 tons byg om året til at fremstille det gode danske øl. Da man mente at skulle skære ned på ølproduktionen som på alt andet, tillod man kun bryggerierne at anvende 35.000 tons i stedet for de sædvanlige 50.000 tons, og fra den dag er det, at befolkningen får udleveret 70 procent af det øl-kvantum, der tidligere var til disposition. Og samtidig med, at den fremmede spiritus og vin mere og mere udgår af markedet, bliver presset på at købe øl stærkere og stærkere. Der er i øvrigt rigeligt byg i landet til at ølproduktionen kunne sættes op igen på dens tidligere højde. Bryggerierne har også fået lov til at indløbe en del byg i fri handel, men samtidig har de fået at vide, at de ikke må bruge det foreløbig. Hvis man tillod bryggeriindustrien at købe det nødvendige byg i åbent marked og sætte produktionen i hvert fald noget i vejret, ville der derved indkomme et ikke ubetydeligt merbeløb i skat, og så blev man ikke nødt til at sætte øllet de 2-3 øre i vejret, som påtænkes […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 16. maj 1943.

1943 – Fordelingen af kødet til forbrugerne ligger ikke fast

Jacob Krause Leave a comment

Slagterne vil hver uge fastlægge kvotaen beregnet efter deres slagtekvota, der kan svinge en del, så der eventuelt bliver mere i én uge end i en anden.

Den nye kødordnings gennemførelse har ganske naturligt afstedkommet en række tvivlsspørgsmål, det kan jo ikke være andet, og fra Handelsministeriet er der derfor udsendt en række oplysninger om særlige forhold. Der er jo ikke tale om en rationering i almindelig forstand, således at køberne har krav på et vist kvantum kød eller flæsk, men detaillisten, i dette tilfælde slagtermesteren, har pligt til at foretage en ligelig og retfærdig fordeling af varerne.

Dette er slagterne også villige til, men det er jo givet, at det er svært. Man har ingen erfaringer at bygge på, og det er naturligvis i høj grad nødvendigt, at husmødrene såvel som slagterne viser forståelse af hele spørgsmålet, hvis ordningen skal gennemføres uden vanskeligheder og gnidninger, og det er i allerhøjste grad påkrævet, at det kommer til at gå så let og smertefrit for alle parter som muligt. Som bekendt fastsatte slagterne i Kolding, at der til hver forbruger kunne blive kød til et beløb af 2,50 kr. pr uge, men efter hvad vi erfarer, vil Slagtermesterforeningen holde møde på mandag for at tage ny stilling til spørgsmålet.

“Det bliver en ugentlig tilbagevendende begivenhed”, oplyser formanden for Slagtermesterforeningen, slagtermester B. Andersen, Agtrupvej. “Det system, vi har iværksat med, at hver forbruger kan få for 2,50 kr. kød i denne uge, er en prøve, som, hvis den ikke er tilfredsstillende, kan suspenderes til fordel for en ny. Fordelingen er meget vanskelig, da den er afhængig af den slagtekvota, vi får tildelt fra uge til uge”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. maj 1943.