1942 – 2.500 mennesker forsvandt i 1941

Ingen Koldingensere gjorde sig usynlige

Ifølge meddelelse fra Statistisk Departement er der i løbet af 1941 forsvundet i alt 2.502 mennesker her i landet trods den stærke kontrol, der føres af folkeregistrene. Hvor de er blevet af, ved man ikke. Alene en ting som rationeringskortene, der ikke kan udleveres til personer, som ikke står tilmeldt folkeregisteret noget steds, skulle være en absolut hindring for, at folk undlod at tilmelde sig, og der er derfor en betydelig mulighed for, at de forsvundne personer enten er sådanne, som har et eller andet udestående med politiet, men som før eller senere bliver fundet igen, eller også drejer det sig om mennesker, der faktisk er forsvundet.

At rationeringskortene holder folk til folkeregistrene, ses af, at i 1940 da rationeringen ikke var så kraftig, forsvandt der 4.318 personer, så forskellen skyldes åbenbart, at det ikke mere lader sig gøre at “glemme” at melde til- og fraflytning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. oktober 1942.

1942 – DNSAP-Leder dømt for bilkørsel

Den 30. september 1942 blev statsleder i det danske nazistiske parti DNSAP, løjtnant og godsejer Axel Juul Villestrup, ved retten i Terndrup, dømt for ulovligt bilkørsel.

Villestrup var tiltalt for at have foretaget ulovlige bilkørsel i 1½ år. Straffen var en bøde på 2000 kr., forvandlingsstraffen fastsattes til 20 dages hæfte.

Kilde: DNSAP-Leder dømt for ulovlig bilkørsel, Fredericia Socialdemokrat, 1. oktober 1942

1942 – Politibetjent såret under eftersøgning af en illegal virksomhed i København

Eftersøgningen stod i forbindelse med den sag, hvorunder overbetjent Østergaard-Nielsen blev dræbt. Den eftersøgte blev dræbt på stedet.

København, lørdag (RB).

Politiet har i de seneste dage eftersøgt en person, der var sigtet for illegal virksomhed her i landet i forbindelse med den sag, hvorunder en anden eftersøgt fornylig dræbte overbetjent Østergaard-Nielsen. Som led i eftersøgningen indfandt Københavns opdagelsespoliti sig i dag til morgen i en lejlighed på Østerbro, hvor den eftersøgte efter foreliggende oplysninger skulle holde til som logerende. Den person, der blev antruffet i det pågældende værelse, satte sig til modværge, da han fik at vide, at det danske politi ville tale med ham, og da politimændene ville anholde ham, affyrede han et pistolskud mod en af dem. Der blev herved tilføjet den pågældende politimand et strejfsår i underlivet. […] Den eftersøgte blev ramt af flere kugler og dræbt på stedet.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. september 1942.

1942 – Kongens fødselsdag

Rideturen gennem den flagsmykkede hovedstad. 50.000 mennesker på Amalienborg Slotsplads

Kongens 72-års fødselsdag blev en festdag lige fra morgenstunden. København var klædt i Dannebrog, der vajede fra offentlige og private bygninger. På gaderne solgtes flag så sælgerne af mærkerne til fordel for Barnets Dag ikke kunne klare sig i konkurrencen. Også på sporvognene vajede små Dannebrogsflag. Allerede ved 7-tiden gik en strøm af mennesker ned mod Amalienborg, og da klokken nærmede sig 8, var der tæt besat med folk langs den rute, Kongen plejer at følge på den morgenridetur. Ved hjørnet af Fredericiagade og Amaliegade var menneskemassen som en mur, og så man ned over den, frembød den et helt kaos af hoveder og hænder med Dannebrogsflag. Der var spænding blandt de mange mennesker: Hvor ville Kongen ride ud, og hvornår mon det blev? I de sidste morgener har Kongen redet ud på sin morgentur henad klokken halv ni, men i dag kom man ikke til at vente så længe.

Kongen kommer

Tre minutter i 8 rede Kongen ud og drejede ned ad Amaliegade. Jublen brød løs og ville ingen ende tage. “Til lykke Konge, til lykke Konge” lød det over alt. Folk sang ‘Kong Christian’ og ‘Der er et yndigt land’, og ind imellem rungede leveråbene. Konge smilede hjerteligt til de mange morgenglade mennesker, der snart efter brød alle afspærringer og trængtes sammen om Kongen og hans hest Rolf. Blomsterbuketter i rød-hvide farver blev kastet op til Kongen, der lagde dem foran sig på sadlen, men han måtte snart opgive at tage imod flere. Det blev et jubelridt uden lige. ude på Grønningen stod endnu flere mennesker og Kongen smilede og vinkede. Et sted så man en flok unge piger i sønderjyske nationaldragter, og også de fik et venligt nik af majestæten, Kongen så udmærket ud og holdt sig rank på hesten, der langsomt, men sikkert bar ham frem gennem menneskemængden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. september 1942.

1942 – Fader og datter bombedræbt i nat – flere mennesker såret

Tre engelske bombemaskiner skudt ned over Danmark. Luftalarm i mange byer.

Natten mellem den 23. og 24. september har engelske bombemaskiner påny overfløjet dansk territorium og på forskellige steder nedkastet spræng- og brandbomber. I Sydjylland opstod brand- og andre skader på de til nogle landejendomme hørende beboelseshuse og staldbygninger. I landbyen Rørkær ved Tønder blev 2 civile personer dræbt, nemlig vognmand Carl Hoeg og hans 19-årige datter Mathilde Henriette Hoeg. Flere andre personer blev lettere såret.

Tre af de angribende maskiner blev nedskudt af det tyske antiluftskyts. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. september 1942.

1942 – Tyskerne fortsætter deres terror mod de danske blade

Pressefrihedens fjende nr. 1, dr. Meissner fortsætter sin terror mod de danske blade. Nu er han ikke mere tilfreds med at få fjernet chefredaktørerne fra bladene, men farer også frem imod bladenes medarbejdere, og den første, der er blevet offer for de nye tyske krav er ‘Billed-Bladet’s medarbejder, redaktør Kaj Holbech. Midt i august måned fik Berlingske Tidenes ledelse et brev fra Udenrigsministeriets Pressebureau, hvori det oplystes, at tyskerne ønskede redaktør Holbech fjernet fra “Billed-Bladet”, da gesandtskabet var bekendt med, at han havde en tysk-fjendtlig indstilling, og at hans arbejde ved bladet var præget af denne hans indstilling.

For en måned siden blev bladets chefredaktør, hr. Ejnar Black fjernet ved et tysk magtbud, og nu har altså en anden god dansk mand inden for dette blads redaktion måttet vige for et tysk krav. Dr. Meissner og hans lejesvende på “Forræderlandets” redaktion har vundet en Pyrrhus-sejr. Den dag, vi alle venter på med længsel, nærmer sig lykkeligvis med hastige skridt, og da skal det tyske slæng på Kastelvej og landsforræderne i Store Kongensgade så sandelig få deres bekomst! Der skal ikke blive lagt fingre imellem.

Kilde: Det illegale blade: ‘De Frie Danske’, 23. september 1942, nr. 12, 1. årgang.

1942 – Kongens fødselsdag

For tredje gang fylder Danmarks konge år (26. september, Red.), medens hans land holdes underkuet af tyske tropper, og hver gang har hele befolkningen håbet, at kongen måtte fejre sin næste fødselsdag i et frit uafhængigt Danmark. I år på kongens 72-års fødselsdag kan Tysklands kommende nederlag imidlertid forudses med større sikkerhed end nogensinde før. Kun fastaster og lykkeriddere tror i dag på en tysk sejr. I 1917 så det lysere ud for Tyskland end det gør i år, og dog tabte Tyskland krigen i 1918. Vi har al grund til at håbe og tro, at historien vil gentage sig i 1943. Men ønsket om, at vort håb ikke denne gang må blive beskærmet, ønsker også DE FRIE DANSKE Danmarks konge til lykke på fødselsdagen.

Redaktionen.

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 23. september 1942, nr. 12, 1. årgang.

1942 – Danske arbejdere svarer de tyske agenter med strejker

Strejken hos Carlsberg forleden har vakt en glædelig opmærksomhed i vide kredse; endelig er der ved at ske noget, endelig møder de tyske forsøg på at knægte friheden og retten i Danmark solidarisk modstand hos befolkningen. Strejken hos Carlsberg er i øvrigt ikke nogen enestående begivenhed, men det er formodentlig indtil videre den største samlede modstand mod de fra tysk side inspirerede forsøg på at terrorisere danske arbejdere gennem små grupper af nazister og tyske agenter.

2.500 mand gik to dage i strejke på Carlsberg bryggerierne. Omstændighederne ved denne konflikt, der kun må omtales ganske kort i aviserne, og som ikke fik anden forklaring, end at det drejede sig om “interne” forhold, er følgende: På Carlsberg har der gennem lang tid eksisteret en gruppe nazister, en snes i alt, som udfoldede en energisk agitations- og angivervirksomhed. De har snæver forbindelse med en på byggeriet ansat tysk statsborger, hvis egentlige mission er omgivet med mystik, men dog næppe er mere uigennemtrængelig end at man er klar over, at det er en eller anden form for spionage, der er hans hovedopgave. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: ‘Frit Danmark’, 20. september 1942, nr. 6, 1. årgang.