1941 – Får Kolding erhvervsråd?

I sommer henstillede Indenrigsministeriet til kommunerne at oprette erhvervsråd. Det er siden sket i adskillige kommuner. I Kolding blev spørgsmålet sendt til undersøgelse i Kasse- og Regnskabsudvalget, og der er siden indhentet en del materiale til belysning af spørgsmålet. En forudsætning for spørgsmålets løsning er imidlertid, at der også i erhvervene er den fornødne offervilje og interesse. I så henseende er det af betydning, at Handelsforeningen har anmodet Kasse- og Regnskabsudvalget om en forhandling, og den vil finde sted på fredag. Naturligvis kan denne forhandling kun blive rent orienterende art. Men henvendelsen fra Handelsforeningen må tages som udtryk for, at der inden for handelsstanden er interesse for sagen. Man får så håbe, at en tilsvarende interesse også vil være at finde i andre erhvervsgrene. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 24. september 1941.

1941 – Havde man bare plantet tobak!

Der findes i Kolding og på Koldingegnen 14 tobaksmarker, som skal betale afgift af avlen.

Bare man havde plantet tobak! Det er noget, der giver penge i år, som i øvrigt alt nyt, når man har det på det rigtige tidspunkt, inden alle andre også har slået sig på det. Tobaksavlen i år vil give et pænt udbytte pr. arealenhed, ikke så lidt mere, end hvad andre afgrøder giver. Det er vist ikke anslået ret meget ved siden af, hvis man regner med at en skæppe land med veludviklede tobaksplanter kan give halvanden tusinde kroner.

Vi havde i går lejlighed til at se en tobaksmark i Gravens hos gdr. Jens Jacobsen, Bøgely, på halvanden skæppe land. Jacobsen har her sammen med Charles Sørensen, Aagaard Mølle, plantet 3.000 planter først i juni måned. De har groet udmærket og også klaret sig igennem tørken, og nu i efteråret er der kommet vældig skub i tobaksplanterne, som er mellem 1 og 1,50 m. høje med mange store og brede blade ned ad stammerne. Man har begyndt afplukningen af de nederste blade, som er ophængt på snore til tørring oppe under loftet i et skur med godt gennemtræk. Man regner med, at der bliver 50-100 gram tørret tobak på hver plante, og i øjeblikket kan der fås 10-12 kr. pr. kg., men der fables om langt højere priser senere hen. Der skal nok blive i hvert fald et par hundrede kilo tobak på Bøgelys tobaksmark. Det er at Virginia-sorten. Planterne har kostet ca. 80 kr. […]

I Kolding er det vurderingsmand, forstander Soll, Sct. Jørgens Hospital, der har tilsyn med tobaksmarkerne. Der er tilmeldt seks, nemlig fra handelsgartner Pallesen, disponent K. L. Christiansen, Lykkesgaard, husejer J. A. Jensen, Ørnevej, gartner Carl Bredskov, gartner Erik Lykke Johansen og gartner Axel Christensen. Disse seks tobaksmarker er i alt på 5.000 planter.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. september 1941.

1941 – En vellykket katastrofe-øvelse

De cyklende samaritter var på pletten næsten lige så hurtigt som motorkøretøjerne.

Arbejder-samaritterne i samarbejde med Falcks Redningskorps og brandvæsenet holdt i går den årlige katastrofeøvelse på havnens arealer ved Jysk Andels Foderstofforretning. Øvelsen forestillede at det store lagerpakhus brændte og 35 arbejdere i de 4 etager var indespærret, idet trapperne var ødelagte. Få minutter efter at der var blæst alarm, kom Falck og brandbilen susende i fuld udrykning og alarmsignaler gennem gaderne, og omtrent samtidig mødte de ca. 50 samaritter, der deltog i øvelsen. Nogle kom med ambulancevognen, men de fleste kom pr. cykel. Men alt gik med fart. Sprøjterne var klar, ambulancevognene parat, materiellet og folkene på plads så hurtigt, at de mange hundreder af tilskuere slet ikke havde fattet enkelthederne, men det hele apparat klappede som det skulle.

Nedfiring fra 4. etage.

Arbejder-samaritterne under ledelse af formanden, tilskærer Hans Ravn og Falck-folkene under Fogeds rolige og kyndige ledelse gik i gang med at bjerge de indespærrede og sårede, der blev firet ned med tovene, en enkelt forestillede at være hårdt såret og han blev bjerget fra 4. etage med en marinebåre. Det er et system, der er opfundet i Schweiz til bjergning af forulykkede alpebestigere, og ved hjælp af dette apparat lader det sig gøre at transportere svært tilskadekomne fra store højder uden at de pågældende har større gene derved, end hvis de nede på jorden kunne transporteres på almindelig båre.

Alle bjerget på en halv snes minutter.

I løbet af en halv snes minutter eller så var alle de 35 bjerget, ambulancerne susede af sted med de værste medtagne, og ved forskellige belægninger af bandager havde man sørget for, at det hele så realistisk nok ud, men samtidig var det også en del af øvelsen, idet samaritterne under virkelige forhold jo foretager en foreløbig forbinding på stedet. Under øvelsen forklarede man gennem højtalerne for publikum gangen i dramaet, og da øvelsen var forbi, opfordrede man gennem højtalerne publikum til at melde sig til de kursus, Arbejder-samaritterne fra 1. oktober sætter i gang. Og så fortsatte man andet steds på terrænet opvisning i samarittergerning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 22. september 1941.

1941 – Arbejder til 400.000 kr. på Kolding Havn

Firmaet Berring, Larsen & Co. opfører tre siloer, en kulkran samt kontorbygning.

Kulfirmaet Berring, Larsen & Co. Akts., Kolding, lader i denne tid foretage store udvidelser og moderniseringer af sine anlæg op Kolding Havn. Det er meningen, at der i alt skal opføres tre store siloer, installeres kulkran på en bevægelig stålbro samt opføres kontorbygning m.m. De samlede udgifter vil, når nyanlæggene antagelig omkring 1. april næste år står færdige til at blive taget i brug, beløbe sig til rundt regnet 400.000 kr.

Direktør Berring fortalte i går ‘Kolding Avis’, om de store arbejder, der er med til at beskæftige en hel del mennesker. Når man har bestemt sig for denne udvidelse, er det i første række for at lette losningen af brændsel og for at fremme udleveringen. Særlig på det sidste punkt er man efterhånden kommet bagefter. I den rigtige sæson står kulbil ved kulbil ud for udleveringspladsen, og de må ofte vente længe på at få læsset, fordi læsningen sker med håndkraft. […]

Hver gang kranens grabbe dykker ned i en last, tager den 1.800 kg. med sig op. Kranen leveres af Aarhus Maskinfabrik, der har arbejdet på den i tre måneder, og man regner med, at monteringen af den kan begynde, så snart fundamentet er lavet. Den elektriske installation i forbindelse med kranen skal foretages af installatør Overbeck, Kolding, og alene hertil medgår der en ton kobber. Selve kranen kommer til at koste ca. 200.000 kr.

Fra kuldamperne befordrer kranen brændsel ind over pladsen, og her bliver det tømt ud i de tre siloer, af hvilke den ene, en stor Cinders-silo, snart er færdigbygget, medens man endnu ikke er begyndte på de to andre, der skal tjene som kulsiloer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. september 1941.

1941 – Den nye politigård i Kolding sikret

Finansudvalget har bevilget udgifterne. Damgaards Hjørne vil blive eksproprieret og bygningens opgørelse påbegyndt til foråret.

Mellem Justitsministeriet og Kolding Byråd har der, som tidligere omtalt, i længere tid været ført forhandlinger om opførelse af en ny politibygning eller politigård i Kolding. Efter hvad der i dag meddels fra København, har Finansudvalget i går tiltrådt, at politigården opføres, og Udvalget er indforstået med, at omkostningerne i alt vil andrage ca. en halv million kroner. Det er som bekendt meningen, at den nye politigård skal opgøres på det såkaldte Damgaards Hjørne, overfor brandstationen, hjørnet af Torvegade og Vestergade.

Landsretssagfører V. Juhl, som har deltaget i forhandlingerne med Ministeriet, oplyser på vor henvendelse, at da de to grunde, som skal benyttes, nemlig snedkermester Damgaards og rentrice frk. Hillerups, ikke kan købes ved forhandling, bliver der tale om ekspropriation af begge grunde i henhold til den nyligt vedtagne lov om ekspropriationer til politibygninger. […]

Landsretssagfører Juhl oplyser videre, at tegningerne til bygningen, hvis opførelsessum er anslået til 400.000 kr., er udarbejdet af arkitekt Borch fra Justitsministeriet. Det bliver en 2-etagers hjørnebygning. Der var oprindelig tale om en 1-etages, men det synes Byrådet ikke om, da den ikke ville syne godt i omgivelserne med den højere bebyggelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. september 1941.

1941 – Skamlingsbankeselskabet

Man er i færd med forberedelserne til 100 års jubilæet i 1943.

Skamlingsbankeselskabet holdt i går eftermiddags generalforsamling på Skamlingsbanken. Formanden, propr. Juhl, bød velkommen og aflagde en kort beretning. Der havde været holdt de sædvanlige møder, og Sct. Hans-festen havde haft ca. 7.000 deltagere. Der vil i fremtiden blive sat alt ind på at få dette møde holdt i de fri, sådan som det altid før havde været tilfældet. Man er netop nu i gang med den udsmykning af salen, som Carlsbergfonden har bekostet. […]

Til bestyrelsen genvalgtes rentier Chr. Hansen, Hejls, og biskop Noack, Haderslev. I stedet for afdøde rentier Chr. Steffensen valgtes konsul Oscar Christensen, Kolding. Til revisorer genvalgtes guldsmed Kyster, Kolding og pastor Tjelum, Vejstrup. […]

I anledning af Skamlingsbankeselskabets 100 års jubilæum i 1943 har bestyrelsen anmodet Sprogforeningens formand, bibliotekar Jacob Pedersen om at skrive en bog om Skamlingsbankens historie, og Jacob Pedersen har lovet at gøre det. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 18. september 1941.

1941 – Dommen i benzinkort-sagen

Hovedmanden fik 8 måneder, godsejer Ellemann 40 dage, L. Jensen 60 dages fængsel og Søndergaard 40 dages hæfte, mens Lauridsen slap med en bøde.

Først i går eftermiddags kl. 16.30 sattes domsmandsretten i den store Benzinkort-tyverisag fra Kolding Politikontor. Hovedmanden, fhv. kontorist Sv. Aage Schultz dømtes efter anklageskriftet for tyveri udført i tjenesteforhold, falsk bogføring og overtrædelse af benzinbestemmelserne til 8 måneders fængsel, og 800 kr., som han skønnedes uretmæssigt at have oppebåret ved salget af kortene, konfiskeredes til fordel for statskassen. I straffen fragår 24 dage, som han har siddet i varetægtsarrest.

Godsejer Ellemann, Assens, og forretningsbestyrer L. Jensen, Kolding, blev for hæleri idømt henholdsvis 40 og 60 dages fængsel, og L. Jensen skal betale 103 kr. til statskassen, idet hans fortjeneste ved videresalg af kortene har andraget dette beløb. Dommen bygger på, at de to mænd, der kendte Schultz, og vidste at han var ansat på Politikontorets Motorafdeling, ikke efter det foreliggende kan have været uvidende om, at S. havde stjålet kortene, som de købte. For Søndergaards vedkommende fandt retten det betænkeligt at dømme ham for hæleri i almindelig forstand, men han blev for uagtsomt hæleri og for ulovligt salg af kafferationeringsmærker idømt 40 dages hæfte, og den uretmæssigt oppebårne fortjeneste ved salget af kortene, 150 kr., skal indbetales til statskassen. Slagtermester Lauridsen, Fredericia, slap billigst. For hans vedkommende var der kun tale om køb af benzinkort og overtrædelse af benzinbestemmelserne. Han skal betale 12 dagsbøder a 15 kr., men de 6 dagsbøder anses for betalt ved udståede varetægtsarrest. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 17. september 1941.

1941 – 13-14 timers retsmøde i Benzin-sagen

Meningsudveksling mellem anklager og forsvarer.

Retsmødet i Benzinsagen på Domhuset i Kolding i går trak ud til kl. et kvarter i elleve, hvorefter der blev voteret lige til midnat. Det blev således et af de længste retsmøder, der nogensinde har været i Kolding, og det længste i mange år. Efter 13½ times arbejde kunne de fire forsvarere, LRSR. Juhl, Lynæs, Bjere og ORS. Hertz gå hjem, mens de to domskvinder sammen med dommeren først skulle til at votere, før de kunne tage fri.

Intet under, om de agerende efterhånden noget trætte af det lange retsmøde, der nu og da havde haft et meget bevæget forløb. Det kom – det kan vist siges uden overdrivelse – til stærke meningsudvekslinger mellem forsvarerne og anklageren, politifuldmægtig Arenbrandt, men hvad angår slagtermester Søndergaard, da stillede slagtermester Laursens forsvarer, LRS. Lynæs, sig ganske på anklagermyndighedens side. Søndergaard ville først ikke gå med til, at han havde solgt andre kaffekort end sine egne, men da man stillede ham i udsigt, at man ville afhøre hans hustru, faldt han dog til føje og indrømmede, at han både havde købt og solgt kaffekort; men hvem han havde handlet med, ville han ikke opgive.

Alligevel blev der sendt en bil af sted efter fru Søndergaard, for at hun kunne blive afhørt i en anden anledning. Men da hun var blevet skaffet til veje, nægtede hun at udtale sig, hvad hun var i sin gode ret til, da hun har lov til at vægre sig ved at udtale sig, når det gælder hendes mand.

Forsvarerne påstod – undtagen for Schultz’ vedkommende – pure frifindelse […]

Dommen falder først i eftermiddag kl. 4.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. september 1941.