1943 – Den nye borgmester er stemt for at fejre havnens jubilæum

Landsretssagfører Juhl kunne tænke sig en byfest i forbindelse med havnens hundredårs jubilæum

I anledning af byrådsmedlem, direktør K. Nørgaards udtalelse til Folkebladet i går om, at Kolding Havns 100 års jubilæum ikke bør forbigås i stilhed, har vi gennem udtalelser fra mange sider erfareret, at direktør Nørgaards syn deles af store kredse af byens befolkning, ja selv fra omegnen er der givet udtryk for, at man gerne ville være med til at fejre Kolding Havn, der har haft så stor betydning for byens og egnens udvikling.

Spørgsmålet er kun, hvordan?

Vi har i dag spurgt den nye borgmester og formand for Havneudvalget, landsretssagfører V. Juhl, hvordan han ser på spørgsmålet.

“Jeg har læst, hvad De skrev i går, og for mig står det sådan, at havnens 100 års jubilæum bør markeres. Spørgsmålet er kun, hvordan vi skal gøre det. jeg har ikke selv deltaget i de forhandlinger og planlæggelser, der tidligere fandt sted om sagen (som jo gik i stå. Red.), men havnen selv – eller byen – har jo for længst besluttet at markere dagen ved udsendelsen af et jubilæumsværk, som stadsingeniør C. A. Lassen er i færd med at udarbejde, og som foruden omtalen af havnen gennem de 100 år også vil komme til at berøre forskelligt vedrørende selve byens udvikling i det forløbne sekel. Der er jo en meget nær forbindelse mellem havnens og byens udvikling. Der er bevilliget et betydeligt beløb til udgivelsen af dette værk, så der er altså gjort noget, for at dagen ikke skal gå upåagtet hen, og jeg vil under alle omstændigheder regne med, at der også vil blive en højtidlighed under en eller anden form.”

For en snævrere kreds eller for hele byen?

“En fest i flere dage kan der vist ikke blive tale om, og byjubilæum bliver der i hvert fald ikke holdt. Der kan ikke dokumenteres noget som helst om, at 1943 skulle være et jubilæumsår i Koldings historie. […] Det er i øvrigt mit indtryk”, slutter borgmester Juhl, “at det er et almindeligt ønske i Kolding, at havnejubilæet bliver behørigt festligholdt, og at man – selv om tiden naturligvis ikke opfordrer til store festligheder – dog gerne vil have et sådant oplivende moment med, som havnejubilæet kan blive, og spørgsmålet vil nu komme til behandling i det nye havneudvalg”.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad 28. maj 1943

1943 – Havnejubilæet, dyrskue og folkefest i Kolding?

Byrådsmedlem, direktør K. Nørgaard slår til lyd for, at havnens 100 års jubilæum alligevel fejres

Dyrskuet i Kolding er som omtalt nu fastsat til afholdelse lørdag d. 3. juli. Det agtes afholdt under de sædvanlige former, det vil sige som en landbrugsfaglig begivenhed uden tilsætning af de arrangementer og fornøjelser, som i mange byer gør dyrskuet til en folkefest for by og egn. Der har været ymtet om, at dyrskuet i Kolding er lidt for ensidigt fagligt, således at der – ud over at se på de mange prægtige dyr og ringridningen – ikke er folkeforlystelser at gå til, som ved mange andre dyrskuer rundt om i landet. Da 4-5.000 mennesker, som sædvanligvis besøger dyrskuet, er overvejende landboere, og inde i byen mærker man ikke meget til, at der er dyrskue. Kolding har 26.000 indbyggere, og hvis det blev sådan, som det er mange andre steder, at byen står på den anden ende, den dag (elle de dage), da der er dyrskue, skulle et skue i Kolding med dertil hørende folkeforlystelser mageligt kunne samle 15.000 mennesker.

Havnens 100 års jubilæum bør fejres

I år er der en særlig anledning til at tage spørgsmålet om folkefest i forbindelse med dyrskuet op. Kolding Havn har som bekendt 100 års jubilæum i sommer, og hvad var da mere naturligt endt at fejre dette jubilæum i forbindelse med dyrskuet enten samme dag eller dagen efter? Afholdelse af festligheder i anledning af dette jubilæum har jo ganske vist været stærkt på tale, men på g rund af en lille kompetencemæssig kontrovers mellem Erhvervsrådet og Byrådet er sagen som bekendt døet helt hen. Men kan man være bekendt af sådanne grunde at lade en sådan dag gå upåagtet hen? Der er mange, som synes at det kan man ikke.

En af dem er den nye direktør K. Nørgaard, som i en samtale med os slår til lyd for, at havnens 100 års jubilæum fejres på værdig måde. Havnens folk er i hvert fald enige om, at dagen bør fejres, og fordi sagen kørte i stå under det gamle byråd, behøver det nye ikke at føle sig forpligtet til ikke at røre ved den. Havnens 100 års jubilæum bør benyttes for reklame for havnen og byen og dens erhvervs- og forretningsliv, og det ville være meget naturligt, siger hr. Nørgaard, at fejre dagen i forbindelse med dyrskuet i Kolding, således at man får en byfest ud af det, som vil trække folk langvejs fra til Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. maj 1943.

1943 – Difteritilfældene i Vejle Amt 14-doblet på et år

Planer om vaccination af alle børn og unge i amtet under 18 år

Antallet af difteritilfælde i Vejle Amt er 14-doblet i året fra 1941 til 1942, oplyser amtslæge dr. med. Jakob Jakobsen, Vejle, i dag, og det ser ud til, at stigningen vil fortsætte også i indeværende år omend i langsommere tempo. Ag de 172 difteritilfælde i 1942 medførte ca. 10 pct. døden, hvilket tyder på, at det drejer sig om den nye meget alvorlige form for difterismitte. Også de alvorlige komplikationer har været i stærk tiltagende med svære hjertesygdomme og livsvarige lammelser. Der er nu taget skridt til at foretage typebestemmelser på Seruminstitututet, så man med sikkerhed kan få fastslået hvilke bakterier, det det drejer sig om.

I Vejle Kommune har man vedtaget at iværksætte offentlig vaccination af alle børn og unge under 18 år fra 1. juni. Udgiften hertil er anslået til ca. kr. 25.000, hvoraf staten i henhold til lov af 19. april 1943 betaler halvdelen. Der findes ganske vist ca. 7.000 børn under 18 år, men mellem en tredjedel og en fjerdedel af børnene er allerede vaccineret på privat initiativ, så der skulle kun blive tale om ca. 5.000 i denne omgang. Også i amtets landdistrikter er vaccinationen på dagsordenen. Der er ca. 28.000 børn og unge under 18 år, som omfattes loven. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 26. maj 1943

1943 – Koldings nye borgmester

Koldings nye borgmester, landsretssagfører Valdemar Juhl, er 54 år gammel, født i Sdr. Bjert som søn af propr. Ole Juhl og således broder til amtsrådsmedlem, propr. Oluf Juhl, Lykkesgaard, Sdr. Stenderup. Han blev student fra Kolding højere Almenskole i 1906, cand. jur. i 1913 (efter militærtjeneste, hvor han sluttede som sekondløjtnant ved fæstningsartilleriet), herredsfuldmægtig i Kolding 1915-19, sagfører i Kolding fra 1919, landsretssagfører i 1925.

Det er som bekendt anden gang, Juhl vælges til borgmester, idet han indvalgtes i Byrådet i 1930 og straks blev borgmester og det var til 1937, da han afløstes af Knud Hansen. Juhl har mange fremtrædende mellemkommunale tillidshverv. Han er medlem af Indlemmelseskommissionen, af Repræsentantskabet for Kommunernes Kreditforening, næstformand for Købstadskommunernes Låneforening og for Den danske Købstadsforening, hvilket hverv medfører mange repræsentative pligter ved byjubilæer og andre lejligheder. Det er således en dreven kommunalpolitiker, der på ny overtager borgmesterposten i Kolding, og fra den første periode ved man, at Juhl er en både fast og bestemt, men tillige smidig leder af byrådsforhandlingerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. maj 1943.

1943 – Ingen evakuering af Kolding i tilfælde af en invasion

Rådet lyder: Gå i kælderen, tag madkurv, drikkevand og varmt tøj med

For en uges tid siden bragte vi nogle interessante udtalelser, fremsat af et Aalborgblad, og som gik ud på, at de tikke havde været myndighederne muligt at planlægge nogen evakuering af civilbefolkningen i tilfælde af et invasionsangreb på Danmark. Politikommissæren gav det eneste råd, der var at give: gå i kælderen – og tag en madkurv med for nogle dage, sørg for varmt tøj og drikkevand. Da der i luftværnskredse i Kolding bestandig har været talt om evakueringsforberedelser og forholdsregler, har vi i dag haft en samtale med politikommissær Kleberg, der er vendt hjem fra ferie, for at høre, om der er truffet nogle særlige evakueringsforanstaltninger for Koldings vedkommende.

“Der har aldrig været lagt nogen evakueringsplaner i den forstand for Kolding”, svarer politikommissæren, “men vi har visse evakueringsregler, som bl.a. omfatter de gamle og de svagelige fra alderdomshjem og alderesrenteboligerne, og indenfor sanitetstjenesten har kredslægen truffet ganske udmærkede foranstaltninger vedrørende evakuering af syge og sårede – og denne gren er nu overtaget af læge Junge Petersen. Vi har aftaler rundt omkring i omegnskommunerne om, at vi kan få rådighed over hoteller og forsamlingshuse, hvis det kommer så vidt, og politimesteren og borgmesteren har ved en lejlighed været på besøg på Skodborg-Københoved egnen for at se på en gård, som ejerinden gratis ville stille til disposition, hvis der skulle blive brug for en evakuering af Koldings befolkning, men den var nu ikke rigtig egnet til formålet. Nej, der skal ikke foretages nogen samlet evakuering af byens befolkning, og der er ikke her i byen pålagt luftværnschefen at foretage en almindelig evakuering. De erfaringer, der blev gjort under krigen i Holland og Belgien, opmuntrer i sandhed heller ikke til det. Noget helt andet er, at vi kan komme i den situation, at vi bliver nødt til at evakuere beboere fra ejendomme, der er truet af tidsindstillede bomber og blindgængere og fra beskadigede ejendomme, og her har luftværnschefen truffet bestemmelse om, hvortil da skal flyttes. Blandt andet har vi hertil sikret os vandrehjemmet, som både har en mands- og en kvindeafdeling foruden forplejningsmuligheder og derfor er særdeles velegnet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. maj 1943.

1943 – Da finnebørnene kom til Kolding

De tog straks deres plejeforældre med storm. Deres bagage var ikke stor, men hvor var de søde.

Finnebørnene kom i går eftermiddags til Kolding i god behold, men dygtig trætte efter den lange rejse fra København, og lige så trætte var vist de syv københavnske lotter, der havde haft ansvaret med at få børnene hertil. Det var sikkert ikke været lige let hele tiden at holde styr på flokken, hvoraf de yngste var endog meget små – 2½ år – men ved elskværdige medpassagerers medvirken gik det, selv om togskiftningen ikke altid var lige et at få klaret.

Uden at sige for meget kan man vist straks slå fast, at finnebørnene tog Koldingenserne og deres plejeforældre med storm. Gennemgående var de også søde. Lidt gråd var der naturligvis, da de skulle skilles og med deres nye plejeforældre, men der var ikke langt fra tårerne til smilet, og er der noget yndigere end et barnesmil?

Kun det, de gik og stod i.

Efter at de var kommet af toget, blev de alle samlede på Hotel Ansagar, hvor fordelingen til plejeforældrene fandt sted, og hvor børnene blev beværtede med mælk og boller med smør og det faldt straks i god jord. Der skal i denne forbindelse bemærkes, at de allerfleste af dem var i god stand. De var måske nok lidt blege, men så gå godt ud. Ganske vist må det indrømme, at det første indtryk måske nok skuffede. Børnene havde så meget tøj på, som de kunne bære, uden at deres bevægelser blev hæmmet alt for meget, og – det må understreges – på deres tøj kunne man spore de vanskelige tider i Finland. De allerfleste havde ikke meget mere end det, de kom i, kun en lille kuffert. Men det kan der jo rådes bod på! […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. maj 1943.

1943 – Der er tegnet fadderskaber for 21 drenge

Sct. Georgs Gildet mangler endnu midler til at halvt hundrede drenges ferire

Sct. Georgs Gildet i Kolding har som bekendt nedsat en komité, der arbejder på at få 70-75 ubemidlede Kolding-drenge anbragt i sommerlejr på ‘Grænseborgen’ i dagene fra 7. til 14. august. Det viste sig i fjor, da Sct. Georgs Gildet for første gang tog denne opgave op, at der er trang for en sådan hjælp. Efterhånden som byen bokser, og de vanskeligere tider gør sig gældende, kan ‘Børnenes Vel’ alene ikke magte opgaven med at få alle de børn, der trænger til et landophold og ikke selv kan skaffe sig det, anbragt i feriekoloni. Sct. Georgs Gildet regner med, at hver ferie vil koste 25 kr., og det er derfor muligt at tegne et “fadderskab” for en dreng på 25. kr. […] Men naturligvis kan man også give bidrag af anden størrelse, og også naturalier vil værende velkomne. Bidrag modtages af købmand Toftgaard Hansen, Lizet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. maj 1943.

1943 – Dagluftalarmen i Kolding – Alt for mange undlod at gå i beskyttelsesrum

Politiet noterede 5-6 Koldingensere, der færdedes på gaden under alarmen

Koldingenserne studsede uvilkårligt i går middags, da sirenerne tog til at hyle. Var det en prøve, eller var en sirene løbet løbsk? Man havde i allerførste omgang ondt ved at tro, at det virkelig var alvor, at der var luftalarm. Hidtil har vi jo ikke prøvet noget sådant om dagen, men efterhånden blev man jo, da sirenerne vedblev med at hyle, klar over, at det var alvor og at man hurtigst muligt måtte søge beskyttelsesrum. Det vil sige, det kneb det nu med. Det var langt fra alle, der havde lige travlt med at komme i husly. Ind imellem dem, der skyndte sig til det nærmeste beskyttelsesrum, sås også den kategori af borgere, som tager overlegent – alt for overlegent – på den slags ting, og som fortsatte deres vej uden at bekymre sig over den fare, der jo er til stede, når sirenerne har lydt. Selv længe efter at gaderne var tomme, kunne man se enkelte trafikanter færdes enten til fods eller på cykel gennem gaderne, hvor de på det nævnte tidspunkt intet har at gøre.

Der blev da også fra politiets side skredet ind og de “overmodige” blev genet i hus. Det blev dog i 5-6 særlig grelle tilfælde nødvendigt at notere sådanne trafikanter, der altså nu kan vente at få bøder for deres stædighed, men skulle det endelig være, kunne politiet uden vanskelighed have noteret mange flere, og der er næppe tvivl om, at der næste gang vil blive taget hårdere fat. Det er jo nu engang forkert at stå og vente på, at flyverne skal komme, og porte og gadedøre skal også være tomme for nysgerrige. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. maj 1943.