1944 – Industriforeningens nye vært er udpeget

Det blev Aarhushallens overtjener Carl August Jensen

Industriforeningens bestyrelse har nu truffet beslutning om, at Aarhushallens overtjener, Carl August Jensen, fra 1. maj skal overtage stillingen som vært i Industriforeningen efter fru Rosa Petersen.

Den nye vært, der stammer fra Nyborg, er 34 år og kendt som en dygtig fagmand. Efter at have lært tjenerfaget på forskellige hoteller var han i fem år tjener på Hotel Royal i Aarhus, og da den store restaurant Aarhushallen blev åbnet for seks år siden, fik Carl August Jensen stillingen som overtjener. han har også ejet Tranbjerg Kro syd for Aarhus, som han imidlertid afstod til Nytår. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. april 1944.

1944 – Dispensation fra sejlforbuddet?

Kolding Sejlklub vil forsøge, men man er forberedte på, at bådene må ligge stækkede sommeren over

Det er næppe for meget sagt at lystsejlerne siden forbuddet mod lystsejlads i de danske farvande, blev udstedet den 30. september i fjor, med spænding har gået og ventet på hvorledes situationen ville blive, når den nye sæson, den der nu står for døren, begyndte, og da meddelelsen kom i går om, at der kun ville blive givet dispensation for rofartøjer, dalede humøret hos adskillige.

Hvad nu?, har vi spurgt næstformanden i Kolding Sejlklub, fiskeeksportør Knud Petersen

“Vi har naturligvis drøftet det inden for klubben”, siger han, “men vi ved knap nok endnu, om der kan gøres noget. Imidlertid må vi have bådene gjort i orden og sat dem i vandet. De kan ikke tåle at stå på land i sol og blæst en hel sommer igennem. De må males og gøres i stand som sædvanlig.”

Men de må ikke rigges til?

“Nej, de kan kun få lov at ligge uden master og sejl.”

De kan med andre ord kun benyttes som lysthuse?

“Ja, og det er endda langt fra dem alle sammen, der er egnet til det. Vi må se at finde på noget, men det er jo ikke så let. Imidlertid må vi forsøge at holde sammen på medlemmerne og derigennem bevise, at vi stadig eksisterer.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1944.

1944 – Fuld dækning for alle brændselsmærkerne

Kolding Kommune har købt 18.000 tons tørv med henblik på næste fyringsperiode

Det fortsat kølige vejr får ganske naturligt adskillige mennesker til at se med ikke ringe bekymring på den stadig svindende mængde brændsel i kælderen, hvis der overhovedet findes brændsel her. Imidlertid har det dog hidtil været således, at man stadig har kunnet få indenlandsk brændsel, omend der til tider også har været vanskeligheder på dette område. I København ser det således sort ud. Imidlertid ser det ikke ud til, at man i Kolding skal komme til at fryse i Påsken, selv om vejrguderne også skulle tage deres mest barske ansigt på og solen “glemme” at komme frem.

“Vi har ikke store lagre, men der er i den sidste tid kommet en del tyske briketter og cinders. Det er imidlertid kun småt og langt fra nok til at vi nu kan dække de frigivne brændselsmærker”, siger direktør Berring, der er medlem af Brændselsudvalget. “Vi regner dog med, at det skal lykkes at få mærkerne dækket, men hvornår det kan lade sig gøre, kan jeg ikke sige, om en måneds tid måske. Forsyningerne er ikke store, men blot folk vil tage det med ro, skal det nok gå. Vi har dynger af ordrer liggende og kan naturligvis ikke med det samme levere til alle, når vi får brændsel hjem. Alting tager sin tid, men som sagt, jeg nærer ikke tvivl om, at de mærker, der er frigivet, nok skal blive dækkede”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. april 1944.

1944 – Stationsforstanderen taget med på Højskolehjemmet

Der er noget af et optrin, der i dag har udspillet sig på Kolding Banegård, man kunne se en Gestapomand højlydt beklage sig til stationsforstander C.H. Nørgaard. Det endte med at Nørgaard efter noget tid blev hentet af feltgendarmeriet, han blev taget med på deres kontor, på Højskolehjemmet.

Der sker en del nede på Banegården, ofte er der forsinkelser, især hvis nogen forsøger at sabotere skinnerne eller togene. Det er ikke ualmindeligt, at gummislagerne til den gennemgående luftbremse er skåret over på vogne, der skal afsendes med tysk gods. Der har ifølge rygterne også været benzintyverier fra nogen beholdervogne, der stod på stationen uden opsyn.

Mon de slipper stationsforstanderen løs igen?

Kilde: Kolding under besættelsen 1940-1945, 1946, s. 258-259

1944 – Smuk og lødig koncert på Almenskolen

Arrangørerne af Kolding højere Almenskoles koncert, af hvilke den første fandt sted i aftes, havde glæde af den ikke blot rent økonomisk set – der skaffedes gennem koncerten midler til næsten at dække udgifterne til et studieår for en student – men også rent, man kan vel forsvare at sige, kunstnerisk set. Det var adjunkt Haahr, der havde stået for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af programmet, ved hvilket der var taget hensyn til såvel den højere musik som den mere underholdene art.

Man fik indtrykket af, at der var arbejdet hårdt for at nå et smukt resultat, og det var lykkedes. Adjunkt Haahr havde formået at skabe et hele ud af det store kor, som lystrede hans mindste vink, som spillede han på et yderst følsomt instrument, og hvad er smukkere at høre end smukt skolede unge stemmer, som forstår at synge igennem?

Der blev lagt ud med Dietrich Buxtehudes smukke lulle kantate ‘In dulci Jubilo’ og allerede efter at de første toner havde lydt, blev man klar over, at man kunne indstille sig på en virkelig nydelse. Kantaten udførtes af blandet kor af de ældste elever, strygere, der naturligvis også hørtes til skolens elever, og det ledsagende flygel betjentes af fru Lis Hansen. Oluf Rings ‘Kirsten Pil’ for lige stemmer og strygere og en enkelt solo udførtes af lidt yngre kræfter. En serie gamle danske folkeviser fik ligeledes en smuk og harmonisk gengivelse, men det var dog de to sidste numre, der vakte den største begejstring; Ejner Jacobsens fornøjelige og velafbalancerede ‘Med skolen i den grønne skov’, illustrerende en skoleskovstur med alle dens forskelligartede oplevelser, gjorde et dejligt indtryk, og Bernhard Christensens jazzoratorium for soli, kor og klaver med sine pudsige overgange illustrerede et barns drøm om det realistiske liv kunne simpelthen ikke udføres bedre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. marts 1944.

1944 – Swingpjatter på færde?

En gummimåtte er i nat stjålet fra trappestenen foran optiker Kay Lauridsens forretning i Jernbanegade i Kolding. Måtten er let kendelig, idet der står “Briller” på den. Kriminalpolitiet er underrettet og skal prøve at finde ud af, om det er en almindelig tyv eller en skosålemanglende Swingpjatte, der ikke har kunnet holde sig på måtten. Desuden er der hos damefrisørinde fru Albertsen i Kathrinegade stjålet to lignende gummimåtter. Endelig er der på Rutebilcaféen i en ubevogtet garderobe i aftes stjålet en drengeoverfrakke.

Kilde: Kolding Folkeblad, 30. marts 1944.

1944 – Sportsfiskeriet i Bæltet

Fangede 200 pund torsk på få timer

Kolding har jo mange lystfiskere og også ret gode fiskemuligheder, i åen efter ørreder og i Stallerupgårdsøerne efter gedder, aborrer og ål. Men i det sidste par år har en del af byens lystfiskere udvidet deres “livsrum” ved at optage torskefiskeriet i Lillebælt på programmet, vel at mærke under fuldt sportslige former. Der bruges ikke den gammelkendte pilk, men derimod en svensk form, en såkaldt pirk, en svajet, trekantet, blankt metal “fisk”, som bevæger sig i spiraler, når den føres op og ned i vandet. Fiskeriet foregår med stang og snøre, således at pirken kastes ud i strømmen og hales ind igen i små træk. Vil torsken undersøge pirken nærmere, fanges den af en svær trekrog i metalfiskens “hale”, og så begynder sportsfiskerens spænding. For at hale en stor torsk op fra 40 meter vand i Fænøsund på en ganske tynd line giver unægtelig nogle spændende minutter!

At der virkelig kan fanges mange fisk på denne måde, beviste to unge Koldingfiskere i søndags, da de fra båd i Fænøsund i løbet af fem timer med pirk fangede over 70 pæne torsk med en samlet vægt på ca. 200 pund. De største torsk vejede ca. 7 pund, men der er tidligere fanget langt større torsk på pirk i Bæltet. Til rekordfangsten i søndags er at bemærke, at en stime småsild var gået ind i Bæltet, og den var forfulgt af torskene, så de to sportsfiskere behøvede ikke at lede for at få bid! […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. marts 1944.

1944 – Bekendtgørelse fra politiet

Fra og med den 28. marts er følgende veje på Kolding Havn spærrede for al færdsel i tiden fra kl. 20.00 til kl. 6.00:

Nordre Havnevej fra og med Benzinvej til Fynsvej. Slagterivej fra Andelssvineslagteriets vestlige ende mod øst. Jens Holms Vej fra Benzinvej mod øst.

Personer, for hvem det er nødvendigt at have adgang til de ovennævnte vejstrækninger i det anførte tidsrum, vil ved henvendelse til det tyske Ortskommandantur få udstedt passerseddel.

Politimesteren i Kolding m.v., den 29. marts 1944.

Ahrenbrandt. est.

Kilde: Kolding Folkeblad, 29. marts 1944.