1943 – Sydjyllands luftværnschefer til møde i Kolding

Interesserede enkeltheder om arbejdet i året der gik, og i den kommende tid.

På Industriforeningen afholdes i dag som et led inden for møderne, der hvert halve år finder sted inden for distrikterne, forårsmødet for tjenestegrenscheferne fra det sydjydske distrikt. Der blev gennemgået fra i formiddags kl. 9.30 de forskellige planer og øvelser, retningslinjer for luftværnet, de praktiske erfaringer, der er indvundet i det sidste år etc., og for første gang var pressen i dag indbudt til at overvære formiddagens møde, idet der her blev omtalt de ting, der vender direkte ud mod offentligheden, mens man i eftermiddag vil hellige sig mere interne drøftelser.

Kaptajn S. A. Andersen bød velkommen til de mange tjenestechefer fra Sydjylland, som havde indfundet sig i stort antal. Indledningsvis omtalte kaptajn S. A. Andersen det nye led i hjælpetjenesten, der er blevet oprettet med meldestationerne, hvorved der, så godt som det er gørligt, er sikret befolkningen lejlighed til at tilkalde hjælp i tilfælde af katastrofe. Allerede i april 1940, da der faldt bomber over Aalborg, indtelefoneredes der flere hundreder steder fra meldinger om bomberne, så de var vanskelige at lokalisere. Det var trykbølgevirkningerne, der fik folk til at melde, at der var faldet bomber i deres ejendom. Man måtte derfor lukke telefonerne, men med den nye ordning med meldestederne, er der nu ikke over 500 meter mellem telefonerne, så at der højst kan være 250 meter til nærmeste telefon. Det bliver ikke den skademeldende selv, der får lov til at telefonere. Beskeden gives videre af en rolig, skolet og uddannet person, der kan få den rigtige besked, så personlig nervøsitet og opskræmthed ikke ødelægger meldingens korrekthed. […]

Farligt med ikke afblændede lygter. Der skydes på politi og rutebiler.

Kaptajn Andersen oplyste videre at sirenedækningen lader noget tilbage at ønske. Der er stadig enkelte sirener til rådighed, hvor mangler skal afhjælpes. En ret bemærkelsesværdig enkelthed, der vedrører os alle, blev også understeget af kaptajnen, og det var de alt for dårligt afblændede cykellygter, man kunne se på landet om natten. Det er livsfarligt at køre med dem, for erfaringerne fra året der gik, viser, at både politibiler og rutebiler er blevet beskudt fra luften i det år, der er gået. Flyverne ser lyset på jorden, og det skyder de efter. Hvidtningen blev der også lagt et godt ord ind for, ligesom kaptajnen erindrede om, at der var noget, der hed pulterkammerrydning, og siden 1940 er de ikke blevet set efter – så muligvis burde der slås til lyd for pulterkamrene endnu en gang. Tideren er jo ikke blevet gunstigere for pulterkamrenes brandfarlighed. Det var endvidere problemet husvagter. De må alle være forsynet med gasmasker, og de må også alle kunne arbejde med dem på. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. april 1943.

1943 – Den nye gade fra Rendebanen til Torvegade farbar til sommer

Efter 1. maj når de eksproprierede huse er nedrevet, tages der fat på gadearbejdet.

Kolding Kommune har som bekendt holdt licitation over nedbrydningen af ejendomme, der skal fjernes for at give plads for den nye gade, der føres igennem fra Rendebanen til Torvegade i fortsættelse af den nye del af Haderslevvej. Det drejer sig om købmand Schmidts ejendom på Rendebanen og afdøde fru Hinrichsens ejendomme i Vestergade. Nedbrydningen er allerede i fuld gang.

Stadsingeniør Lassen oplyser på vore forespørgsel, at der tages fat på selve gadearbejde umiddelbart efter 1. maj. Ved Rendebanen skal der foruden købmand Schmidts ejendom også rives en anden bygning ned, nemlig vulkanisør Thomsens ejendom. Vulkanisør Thomsen, der flytter sin virksomhed til Sydbanegade, har imidlertid fået udsættelse for nedrivningen. Han skal blot have huset fjernet inden 1. maj. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 11. april 1943.

1943 – 60 købmænd indfører middagslukning

Kolonialhandlerforeningen holder sig uden for nyordningen

Det ser nu ud til, at en stor kreds af købmænd i Kolding, ca. 60, fra 1. maj vil indføre middagslukning i tidsummet fra kl. 12.30 til 13.30, idet man ræsonnerer som så, at også denne branche har vanskeligheder at slås med og ikke har for mange varer at sælge i forvejen. Så man kan lige så godt holde lukket i den time om middagen. Det er dog ikke alle købmand, der er med.

VI har talt med formanden for Kolonialhandlerforeningen, materialist N. A. Nielsen, Låsbygade siger:

“Spørgsmålet har været drøftet inden for foreningen, men det blev afvist, da der ikke kunne opnås enighed. Jeg ved godt, at mange af medlemmerne er stærkt interesseret i denne lukning, og man forstår i og for sig også baggrunden, men på den anden side må man også tage hensyn til, at der er et publikum at betjene. Foreningen ønsker imidlertid at holde sig helt uden for dette problem, hvor enhver naturligvis er frit stillet”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 11. april 1943.

1943 – Krav om frihedsstraf i ‘Solar’-sagen

Efter at ‘Solar’-sagen, krisesagen mod konsul Jørgensne, ‘Nordisk Solar’, har cirkuleret i måneder mellem stats- og rigsadvokat samt forsvarer og indhentelse af yderligere oplysninger har forsinket den, er den nu atter havnet hos politimesteren i Kolding, hvor der nu vil blive udfærdiget anklageskrift, hvorefter den vil blive behandlet so men almindelige politisag ved kriminalretten.

Efter hvad vi erfarer, har rigsadvokaten nedlagt påstand om frihedsstraf og om konfiskation af forskellige beløb. Man venter, at sagen vil komme til behandling i retten inden Påske. For længere tid siden behandlede Landsretten på Domhuset i Kolding en krisesag fra Esbjerg, der var en udløber af ‘Solar’-sagen i Kolding, og hvor filialbestyreren i Esbjerg ved Underretten i Esbjerg var blevet idømt en frihedsstraf. Sagen blev optaget til dom dengang, men skønt dette nu er flere måneder siden, er dommen ved Landsretten endnu ikke faldet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. april 1943.

1943 – Kriminalpolitiets arbejde er i jævn stigning

Sikkerhedspolitiet har alene haft 465 sager

Kriminalpolitiet i Kolding har nu tilendebragt udarbejdelsen af statistikken over året 1942’s arbejde. Som det kunne ventes, er forbrydelserne i stigning, selv om der ikke i år har været så tungtvejende og mangeomfattende bedragerisager, som da Stougaard-sagen i sin tid optog flere lokaler på Domhuset. Der er i året 1942 begået i alt 2.860 forbrydelser i politikredsen; deraf falder de 1.652 i Kolding by, resten på landet – det blive 1.208. Kriminalpolitiet har opklaret 1.384 af årets forbrydelser og 110 fra forrige år. Der har været 1.205 sigtede mænd og 141 kvinder. I alt har der været anholdt 324 personer, deraf de 11 kvinder. I 211 tilfælde er tiltalte frafaldet, mens der ved Underretten har været rejst tiltale mod 369 mænd og 29 kvinder.

341 mænd har fået deres dom, og 27 kvinder. 3 mænd er dømt ved Nævningeting. der har været rejst tiltale i 203 statsadvokatsager ved Underretten, og der er i Kolding Politikreds anholdt 34 efterlyste fra andre politikredse. Politiet har anholdt 219 berusere; deraf var kun 9 indbragt af landpolitibetjentene fra landdistrikterne – resten har Kolding på samvittigheden. Der er begået 1.787 simple tyverier, 164 indbrud, og der er er anmeldt 188 bedragerisager (herunder underslæb etc.), 57 tilfælde af forsætlig vold (legemsbeskadigelser), 41 forbrydelser mod sædeligheden, 5 dyreplagerisager, 43 tilfælde af hærværk i politikredsen, ligesom man har haft 112 almindelige brandsager, men ingen uagtsomme eller forsætlige. Endelig er der begået ét drab i 1942. […]

1943 – Ny virksomhed til Kolding

Gennem erhvervschefens medvirken

Den 1. maj starter en ny virksomhed i Kolding. Det er et københavnsk garveri, der for et par måneder siden søgte passende lokaler i Jylland. Erhvervschef Høy kom i forbindelse med dem og fandt også egnede lokaler til virksomheden. Og da der i Kolding ikke mere fandtes et garveri var et sådant – set fra Kolding-synspunkter – jo velkomment her. For firmaet selv var det også meget praktisk, idet man på disse kanter både havde sine kunder og leverandører.

Københavnerfirmaet, der altså fra den første bliver et Kolding-firma, hedder Schou & Petersens Garveri. Indehaverne har en vis tilknytning til denne egn, idet den ene er født her og den anden har fundet sin hustru i Sdr. Stenderup. Virksomheden vil få til huse i det tidligere byggeri ‘Juelsminde’ på Agtrupvej, og det er etableret som et interessentskab med de to indehavere og Møller Nielsen som interessenter. Gaveriet i København beskæftiges til en halv snes mand. Mindre skulle man ikke gerne komme op på i Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. april 1943

1943 – 35 pct. dumpede til flyveeksamen

Til Kolding er der nu langt om længe – forsinket på grund af sygeeksamen og denne igen forårsagede af luftalarm under eksamen – kommen meddelelse om resultaterne af eksamen i flyveteori. Kursuset havde 96 deltagere. 60 af disse gik op til den skriftlige eksamen, og 45 af dem bestod – deraf kun to med udmærkelse. Det er hensigten at foretage uddelingen af diplomerne fredag den 14. april ved et fælles kaffebord på Saxildhus. De, der har bestået eksamen, vil få skriftlig besked derom senes på mandag. De, der ikke modtage en sådan meddelelse, har altså ikke været heldige denne gang, men vil forhåbentlig have mere held med sig næste gang, der bliver flyverkursus i Kolding […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. april 1943.

1943 – C.B.-formanden om forholdene

Ikke ubetinget tilfreds med tjenesten i Kolding

I anledning af vor samtale med politikommissær Kleberg i bladet i går om C.B.’ernes strenge og drøje tjeneste, har vi haft en henvendelse fra formanden for CB-Foreningen i Kolding, Knud Hansen, der gerne ønskede at fremkomme med forskellige supplerende bemærkninger.

Knud Hansen berører først et lønspørgsmål, idet han gør opmærksom på, at CB’erne ikke fik løn den aften, de først mødte kl. 7½ og derefter igen kl. 1 for mere end den første 5-timers periode, skønt man alle andre steder honorerer for begge perioder. Det har bevirket nogen utilfredshed.

Taknemligheden, som politikommissæren taler så smukt om, har vi heller ikke mærket meget til, siger Knud Hansen. De høje herrer inden for ledelsen omgås ikke meget de menige CB’ere, for så de lidt mere til dem, kunne mange misforståelser rettes. F.eks. burde der være et læskur oppe på slotstårnet. Nu må vagterne gå her ubeskyttet i alt slags vejr. Jeg har selv stået der forrige nytårsnat i 25-26 graders kulde – men også i anden barskt vejr kan det være ubehageligt. på dette sted burde der også være en sprængstykssikring for os. Vi må jo nemlig ikke løbe ned og gemme os på trappen i tilfælde af en luftkamp over hovederne på os, men skal være på posten og holde udkig for at indberette vore observationer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. april 1943.