1942 – 40 fejrer jul i arresten

Kolding Arrest er ikke i øjeblikket helt belagt, men der er dog flere “pensionærer” her, end sædvanligt før krigen, som der i øvrigt er det i alle landets arrester. Ca. 40 kommer til at fejre julen inden for de grå mure, men også de mærker højtiden. Det ser ud til, at der som sædvanlig kan skaffes fangernes flæskesteg, og der serveres også en dessert, men risengrøden måtte man allerede stryge i fjor. Der er pyntet i arresten med juledekorationer og gran, og fangerne får lejlighed til at høre julegudstjenesten i radio. Efter julemaden i morgen aften serveres der lidt godter i form af æbler og konfekt, og senere på aftenen vanker der kaffe – dog ikke rigtig – og småkager.

Kilde: Kolding Folkeblad, 23. december 1942.

1942 – Brev vedrørende Havnestuen

Kolding d. 23. December 1942
Fredericiagade 14
Til Kolding Borgmesterkontor

Vedr.: Havnestuen

I besvarelse af Kontorets forespørgsel ved Hr. Winther tillader jeg mig at meddele, at rumfanget af de af den tyske værnemagt benyttede to lokaler udgør 14,5 % af det opvarmede rumfang, det øvrige 85,6 %, og jeg vil anse det for rimeligt at fordele varmeforbruget i dette forhold.

Når man ikke vil påsætte en vandmåler til måling af varmtvandsforbruget til badevand, vil den bedste udvej til at afgøre spørgsmålet være at måle brændselsforbruget på 1 eller to dagedage og sammenligne det med forbruget på et par andre dage med samme udetemperatur.

Gerne til tjeneste med yderligere oplysninger.

Ærbødigst
J. Krenk
Civilingeniør

Kilde: Kolding borgmesterarkiv, kopi af brev til Kolding Borgmesterkontor, af 23. december 1942; opbevares på Kolding Stadsarkiv

1942 – På julegaveindkøb i Kolding i går

Bøger går ind som erstatning for mange af de ting, særlig i manufakturbranchen, som ikke kan fås. De røde Pigeonæbler, som det også kniber med, må erstatte appelsiner, dadler og figner.

Julehandlen er meget stor i år, og atter i går var der trængsel af mennesker i Koldings gader i eftermiddagstimerne, ligesom der har været masser af kunder i butikkerne også de sidste hverdagseftermiddage. Men på grund af varesituationen er handelen ganske naturligt lagt noget om. Der er jo mængder af ting, man ikke kan få, særlig i beklædningsgenstande. For eksempel oplyser en manufakturhandler, at ternet tøj til børnekjoler næsten ikke er til at opdrive – og så spørger alle efter det, selv om der er godt ensfarvet stof fremme. Børnestrømper er det også meget småt med, og i øvrigt er det jo sådan, at vel i ingen branche – med undtagelse af bagernes – er erstatningsvarerne så dominerende som i manufakturforretningerne. Men der sælges alligevel, folk skal jo have tøj.

Slagterne har begyndt udleveringen af juleflæsket, der som bekendt er sparet sammen fra to uger. En slagter udtaler til os, at selv om folk naturligvis vil købe meget mere, end der kan skaffes, så er det hans opfattelse, at alle kan få enten flæsk, gås and eller andet fjerkræ til julen, således at den gode julemad er reddet for alle hjem også i den tilstundende jul.

Frugtforretningerne er måske dog dem, der er værst ramt, idet der ikke er spor af sydfrugter fremme, hverken appelsiner, figner, dadler abrikoser, krakmandler eller nødder – en lille smule spanske druer er den eneste sydfrugt, der er kommet hertil, og de koster 4 kr. pundet, så det er ikke for alle og enhver. […]

En branche, som lukrerer på de andres vanskeligheder ved at tilfredsstille kundernes julegavebehov er boghandelen. Her har man den hidtil største julehandel til dato, oplyser en af Koldings boghandlere. Der sælges så mange julegavebøger, som aldrig før, og de bøger, som særlig går, er for det første den svenske virkelighedsroman ‘Rid i nat’, endvidere Knights engelske krigsroman ‘Men dette fremfor alt’, Aynrans ‘Vi, der lever’, Cronins ‘Himmerigets nøgler’, Johanne og Morten Korchs bøger og en anden, ny bog i samme genre; ‘Folkene fra kæret’. Også bøger som Hans Martins ‘Tidevand’ og ‘Frigjort’ er stadig salgsvarer, og endelig har hørespilsudsendelsen forleden styrket efterspørgslen efter Kelvin Lindemanns sidste bog; ‘Huset ved det grønne træ’ – et tidsbillede fra den danske kolonitid. Der er også Corsaris-bøger, som stadig går, og endelig lægebogen ‘Ingen må dø’ af Slaugther. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. december 1942.

1942 – Et forslag om salg af kommunale ejendomme

For at fremskaffe penge til ejendomme for mindrebemidlede familier

Det kommunale boligbyggeri, der er iværksat såvel med henblik på de husvilde familier som på børnerige mindrebemidlede familier, skrider nu rask fremad, og allerede til nytår kan der tages fire lejligheder i brug i Vifdam og fire i Læssøegade. Det boligbyggeri, der i øjeblikket er i gang, iværksat af kommunen, ventes fuldført i løbet af det kommende forår.

Men med disse mange lejligheders fuldførelse er boligproblemet i Kolding dog ikke afhjulpet. Ganske vist kan man til nytår rømme de små lejligheder i den apostoliske kirke på Lykkegaardsvej, og da lejemålet først udløber den 1. april, kan man jo benytte lejlighederne igen, hvis det skulle komme til at knibe. Men målet er bygningen af endnu flere lejligheder for mindrebemidlede familier med mange børn, og ‘Jydske Tidende’ har i den forbindelse haft en samtale med formanden for Boligudvalget, malermester Winding.

Gøhlmannskvarteret skal helst realiseres

Som bekendt, er det min mening, udtaler hr. Winding, til foråret at forelægge Byrådet en plan til bygning af endnu nogle dobbelthuse, således at Uldspinderiet kunne blive rømmet. Men når man så spørger, hvorfra pengene skal hentes, vil jeg svar: Hvorfor ikke prøve at sælge nogle af kommunens ejendomme? Den ejer i øjeblikket ejendommene med ca. 450 lejligheder, bl.a. ved Stejlbjerg, Gøhlmannskvarteret, hvor de fleste er, Frydsvej og Buen. De ejendomme, som jeg vil foreslå slag af, skal være de, der er beliggende i Gøhlmannskvarteret, og for de penge, der så kom und her, kunne boligbyggeriet sættes i gang. Foreløbig kunne planen omfatte endnu fem dobbelthuse med 10 to-værelses lejligheder. Prisen for dem er i alt ca. 100.000 kr. eller 8.300 kr. pr. lejlighed, der består af to værelser med alkove, køkken, vaskehus og brænderum. Det er virkelig billige lejligheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis / Jydske Tidende, 20. december 1942.

1942 – En tyv ude efter fru Nordentofts penge?

Dristigt indbrud på Berring, Larsen & Co.s kontor på Banegårdspladsen

En kontordame hos firmaet Berring, Larsen & Co. ville i aftes ved 20-tiden gå ind på kontoret på Banegårdspladsen, men opdagede da til sin forbavselse, at døren havde været dirket op, og at der havde været tyvebesøg på kontoret. Alle skuffer var trukket ud, og der herskede et syndigt virvar i lokalet. Det var tydeligt, at tyven havde ledt efter nøglen til pengeskabet i skufferne, men heldigvis havde han ikke fundet den, og det var heller ikke lykkedes ham at dirke pengeskabet op. Der var ellers mange penge i skabet, bl.a. den sum, som er indsamlet til fru pastor Nordentoft. Måske har tyven vidst, at direktør Berring lå inde med disse penge. Så vidt man kan se, er det eneste udbytte, tyven har haft, fire halve kasser cigarer, så nu vanker der næppe kundecigarer foreløbig.

Tyveriet må være sket mellem kl. 19, da personalet forlod kontoret, og kl. 20, da kontordamen kom tilbage. Tyven havde været så forsigtig at afbryde telefonerne på kontoret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 20. december 1942.

1942 – Skolegangen i Kolding omlægges atter

De resterende forskoleklasser fordeles – Fra april en skoleplan, der gør forholdene ens i den sydlige og nordlige bydel.

Skoleforholdene i Kolding, der jo i længere tid har lidt under de af forholdene nødvendiggjorte indskrænkninger, står over for en yderligere ændring, som træder i kraft efter juleferien. Ordningen er foreløbig og kommer, fordi man ikke mere har rådighed over de 11 forskoleklasser, man hidtil har kunnet disponere over. Når det nye skoleår begynder den 1. april, vil der være udarbejdet en helt ny skoleplan, således at man fordeler børnene mellem lokalerne i den sydlige og nordlige bydel på en sådan måde, at alle børn får ensartet undervisning. Den vil blive noget mindre end under normale forhold, men man vil opnå, at alle børn stilles lige, hvad der ikke er tilfældet nu.

Men tilbage til den foreløbige plan, som altså træder i kraft efter nytår. De 11 forskoleklasser fordeles på følgende måde:

På Sdr. Vang Skole og Riis Toft Skolen er 1. og 2. klasserne ikke helt fyldt. Her kan i alt skaffes plads til ca. 60 børn, nemlig 30 fra første og 30 fra andenklasserne. Denne forskydning vil ikke ske klassevis, men således, at der bliver de børn, der bor syd for åen, og altså får kortest vej, der henvises til Riis Toft og Sdr. Vang.

Man får så overladt tre klasseværelser mere på Døtreskolen. Man sammentrænger de i alt frem 6. klasser fra Riis Toft Skolen og Pigeskolen til fire. Det kan gøres, uden at der bliver over 32 elever i hver af disse fire klasser, og man opnår ved denne sammentrængning at få et ledigt lokale på Drengeskolen, som kan bruges til en Forskoleklasse. Købmandsskolen har strakt sig videst muligt og overladt nogle lokaler, som kan anvendes, selv om toiletforholdene ikke er helt så rummelige, som man kunne ønske. På Købmandsskolen anbringes fire forskoleklasser og desuden en 8. klasse fra Riis Toft. Det derved frigjorte lokale på Riis Toft samt tegnelokalet her anvendes til de to sidste forskoleklasser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. december 1942.

1942 – Kolding Flyveklub har over 100 medlemmer

Kolding Flyveklub har for længst passeret de første 100 medlemmer. Dette viser, at Koldingenserne i høj grad har forstået betydningen af straks fra starten at vise, at man går ind for fremtidens transport- og samfærdselsmiddel.

At dette vil få meget stor betydning, når der skal træffes bestemmelse om og afgørelse af flyvepladsmuligheder ved Kolding, siger sig selv. Dette vil forhåbentlig fremdeles mange af byens borgere have i erindring, når de i de nærmeste dage får en henvendelse fra et af bestyrelsesmedlemmerne om at være med i arbejdet for at skabe de bedste muligheder for Kolding som flyveby – og at være med i bestræbelserne for, at Kolding straks lægger sig i spidsen, før nogen af nabobyerne kommer os i forkøbet.

Med den ret imponerende tilslutning, Kolding Flyveklub allerede har fået, er der al mulig udsigt til, at Kolding som “luftby” vil komme til at sætte rekord her i landet – og alene det vil jo være en god reklame for Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. december 1942.

1942 – Stor ejendomshandel i Kolding

Konditor Bertram Knudsen har købt resten af hjørnet med Hotel “Royal”

Efter hvad vi erfarer, har konditor Bertram Knudsen, Saxildhus, i går af forsikringsskabet Tryg købt den resterende ejendomsdel af ‘Saxildhus’, den del, hvori ‘Saxildhus’ butik og hotel ‘Royal’ har til huse. Efter forlydende er købesummen henved 400.000 kroner.

Vi spørger i dag hr. Bertram Knudsen, hvad formålet er med dette køb, og svaret lyder:

“Formålet er udelukkende at skabe klare linjer for ‘Saxildhus’ konditori, idet en del af dettes lokaler hidtil har været lejet af forsikringsselskabet ‘Tryg’. Dette var naturligvis uheldigt i det lange løb- Der er løbet sket.”

Men hvad så med Hotel ‘Royal’ og forsikringsselskabets kontorer i den købte ejendom?

“Det bliver der ingen forandring i ved købet”, svarer hr. Bertram Knudsen. “Jeg ønsker ikke at drive hotel, og ‘Royal’ ledes jo godt af en dygtig hotelmand, der fortsætter som hidtil. Ligeledes forbliver forsikringsanstaltens kontorer, hvor de er, som hidtil.” ‘Saxildhus’ og den nykøbte ejendom hører for øvrigt under samme matrikelnummer […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. december 1942.