1943 – Dræsine knust af eksprestog ved Lunderskov

To Kolding-telegrafarbejdere i livsfare

I går formiddags kl. et kvarter over ti skete der på jernbaneskinnerne på strækningen mellem Vamdrup og Lunderskov en dramatisk ulykke, som nemt kunne have kostet et par telegraffolk fra Kolding livet. Fire af telegrafvæsenets folk var i to dræsiner på vej fra Lunderskov til Vamdrup. Det var meget tåget og usigtbart vejr, så derfor havde man forinden man begav sig på vej, aftalt, hvorledes man skulle forholde sig, hvis et modgående tog skulle dukke op. I den forreste dræsine befandt sig næstformand Jensen, Castenskjoldvej, og telegrafarbejder Hans Fevre, Graacksvej 20, i den bagerste kørte telegrafarbejder Christiansen, Ejlersvej 28, samt en ekstraarbejer.

Man var ikke klar over, om et ventet eksprestog havde forladt Farris, men pludselig så de to mænd på den bagerste vogn, der kun lå 30 meter bag den forreste, at denne knustes mod et modgående ekspreslokomotiv for derefter at blive slynget op i luften. Heldigvis havde Jensen og Fevre nået at redde livet ved i sidste øjeblik at springe af. De to passagerer på den anden dræsine var ikke længe om at hoppe af og få deres dræsine væltet af sporet.

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 23. januar 1943.

1943 – Bombeskaderne i Sydjylland

På grund af omstændigheder, som vi ikke selv var herre over, kunne vi ikke i går nærmere omtale de begivenheder, der indtraf under overflyvningerne lørdag og søndag aften. Her er imidlertid nogle billeder, der bedre end mange ord viser, hvor alvorligt Sydjylland denne gang blev ramt. Billederne viser gdr. Hvids gård i Stubdrup, som blev fuldstændig raseret, da en engelsk bombemaskine søndag aften udløste sin bombelast for at slippe fra en angribende tysk jagermaskine. En sprængbombe faldt lige ned i laden, som blæste fuldstændig om. Laden tog af for lufttrykket, men det var dog stærkt nok til også at beskadige staldbygningernes gavl, der knustes. Samtidig antændte en brandbombe stuehuset, og skønt Falcks Redningskorps hurtigt nåede frem, blev stuehuset, som det ses på billedet, helt ødelagt. Beboerne slap med chok, bortset fra Hvids lille søn, da fik et snitsår i halsen af et glasskår. På Kolding Sygehus oplyser man dog i dag, at hans tilstand er god.

Også en anden ejendom i Stubdrup, nemlig P. Markussens, blev ramt af en brandbombe, der faldt gennem taget på kostalden. Her blev ilden dog hurtig slukket. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. januar 1943.

1943 – En 4-motorers engelsk bombemaskine med 7 mand skudt ned i Sdr. Stenderup.

Under den sidste luftalarm søndag aften blev en stor 4-motorers engelsk bombemaskine med 7-mands besætning skudt ned i nærheden ar Markholtgaard øst for Sdr. Stenderup, åbenbart ramt under luftkamp. Gårdejer Juhl, der bor på Markholtgaard, kom gående på vejen i nærheden, da han hørte den store maskine komme farende ned imod sig med alle fire motorer for fuldt drøn. Han var i vildrede med, til hvilken side han skulle springe for at søge dækning – og i næste øjeblik havde den store maskine boret sig ned i jorden. Han iagttog, at en stikflamme slog ud ved faldet.

Besætningen har tilsyneladende nået at komme ud med faldskærm. Den først fundne af besætningen, en flyvemajor, indfandt sig i Sdr. Stenderup Skovriddergård, hvor han kort efter blev afhentet. Han var i begyndelsen af tyverne og havde kun pådraget sig en lille rift. Tre andre af besætningen er senere fundet i live, den ene i såret tilstand ved Middelfart. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. januar 1943.

1943 – Fredenshåb bombet

Igen er krigen kommet meget tæt på. På Stubdrup Mark, ude i Harte Sogn, er gården Fredenshåb blevet ramt af bomber fra en engelsk flyver. Hele stuehuset og hovedbygningen er brændt op, laden er også ramt af ødelæggelserne.

Gårdejeren Hans Hviid og hans familie slap med livet i behold. Det er uvist hvorfor de engelske flyvere bombede gården.

Et engelsk fly er nedstyrtet ved Skovridergården i Sønder Stenderup Sogn. Efter nedstyrtet opdagede skovridderen en engelsk navigatør Jack Kenneth Corke, som han har afleveret til politiet. Flyveren blev angiveligt skudt ned af tyskerne. Politiet har efterfølgende ledt efter flere besætningsmedlemmer. Det er uvist om flyveren i Sønder Stenderup har noget af gøre med bombningen af Fredenshåb.

Kilde: Hartebogen, side 173

1943 – Pastor Robert Hansen, Sdr. Bjert, syg af difteritis

Har haft sygdommen før som barn

Som omtalt forfaldt der forleden et difteritistilfælde i Sdr. Bjert Præstegaard, idet en ung husassistent blev angrebet. Desværre har det nu vist sig, at smitten har bredt sig, således at også pastor Robert Hansen er blevet ramt af sygdommen. I går morges følte Pastor Hansen sig utilpas, og da tilstanden forværredes, blev læge Henningsen tilkaldt. Sygdomsangrebet var så alvorligt, at pastor Hansen allerede i aftes måtte indlægges på Kolding Sygehus’ Epidemiafdeling.

Det oplystes, at pastor Robert Hansen allerede som barn har været angrebet af difteritis, og tilfældet var den gang så alvorligt, at der opstod en mindre hjertesvaghed. Heldigvis synes efter lægeundersøgelsen ikke andre af beboerne i præstegården at være smittede. Gudstjenesten på søndag varetages i øvrigt af pastor Lund, Sdr. Stenderup. I øvrigt er den prædiken, Folkebladet i dag bringer, skrevet af pastor Robert Hansen, umiddelbart før han blev ramt af sygdommen.

Det er heldigvis sjældent, at samme person angribes mere end én gang af difteritis, men man har dog været ude for det før, oplyser overlæge Niels A. Nielsen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. januar 1943.

1943 – Finske krigsfaddersaber

Der søges afløsere til ikke-fornyede fadderskaber

Vi har modtaget:

“For godt et år siden begyndte Finlandshjælpen af indtegne danske krigsfaddere for børn for faldne finske soldater fra Vinterfelttoget. Der er indtil nu tegnet 4.600 sådanne faderskaber i Danmark, og Koldingegnen er godt med, men nu forfalder de for et år siden tegnede faderskaber, og desværre er det tilfældet, at flere ikke ønsker at forny disse.

Ved konsul Stenderups død, overtog jeg hans arbejde for Finlandshjælpen i Kolding og omegn og tillader mig ad denne vej at rette en anmodning om støtte til sagen, i håbet om, at der vil melde sig afløsere til de fadderskaber, der allerede er eller vil blive ophævet, ellers står de pågældende mødre pludselig uden den understøttelse, de nu regelmæssig har fået hver måned gennem et år, og som de vel også så småt har regnet med at ville få, så længe den nuværende nødsituation varer. Thi det behøver næppe at tilføjes, at forholdene for Finlands hårdt prøvede folk ikke er bedre end i dag end for et år siden. Trangen til hjælp er desværre stadig til stede i lige stor udstrækning.

Et helt fadderskab koster 420 kr. for et år, eller 35 kr. pr. måned i månedlige rater, men det kan også lade sig gøre for et mindre beløb at blive medinteresseret i et fadderskab. De, der alene eller i fællig tegner sig for et sådant fadderskab, får fra general Mannerheims Barnskrydds Förbund tilstillet et kort med barnets og moderens navn og adresse og med påklædt fotografi af barnet. De kan brevveksle med deres gudbarn, og kan, om de ønsker det, sende det Finlandshjælpens standard-gavepakker.

Samhørigheden i Norden har fået en stærk understregning gennem dette hjælpearbejde. Jeg har haft lejlighed til at læse utallige breve fra finske mødre eller fra børn til deres “Fadder-farbror” i Danmark; de bærer alle præg af, at der gennem dette arbejde skabes bånd, der sammenbinder Norden fra grænse til grænse. […]”
Thorvald Andreasen.

Kilde, Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. januar 1943.

1943 – Troldhedebanen har besvær med brunkulstransporten

Svigtende trækkraft bevirker, at transporterne ikke går så hurtigt som ønskeligt

Det vækker en del forundring at nu, da brændselsmangelen er så stor i landet, står der på Troldhedebanens brændselsstationer rækker af læssede banevogne med brunkul, som ikke transporteres bort, så de kan komme den betrængte industri til gode. Det fortælles os, at der flere steder på Troldhedebanen står læssede vogne i både et og to døgn, inden de køres bort. Ligeledes vækker det forundring, at der hver dag går tørvetransporter fra Nr. Virum ved Troldhede over Esbjerg til Sønderjylland, hvilket er en meget længere befordring, end hvis man kørte ned over Troldhedebanen. I en tid som den nuværende, hvor det gælder om at spare både vognmateriel og brændsel, skulle man synes, det var naturligt, om Statsbanerne satte materiel ind på Troldhedebanen, når man derved kunne opnå både besparelse og hurtigere transport. Men måske er spørgsmålet ikke så lige til.

Vi har forelagt det for formanden for Troldhedebanens bestyrelse, grosserer I. P. Jensen, Grindsted, som udtaler til spørgsmålet, om det kniber for Troldhedebanen at klare brændselstransporterne, at det gør det, og det skyldes navnlig svigtende trækkraft. “Banen har 6 lokomotiver”, oplyser formanden, “og af disse har man, som omtalt, i de sidste uger haft uheld med de to, så de er til reparation for tiden. Maskinfolkene klager over, at olien er dårlig og har et for lavt brændpunkt. Derfor er der komme til at stå nogle brændselsvogne ude omkring på stationerne. Men de skal nok komme ind efterhånden”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. januar 1943.

1943 – Maskinmester Petersen fra Harteværket død

Efter længere tids sygdom er maskinmester Petersen afgået ved døden i dag på Kolding Sygehus. Afdøde arbejdede på vandkraftcentralen Harteværket ved Alpedalen, hvor han med hustruen boede. Petersen var en aktiv mand, blandt andet kendt for hans tid i Harte-Bramdrup Sogneråd og som mangeårig formand for Harte-Bramdrup Socialdemokratiske forening.

Efter det seneste sognerådsvalg meddelte Petersen at han ikke ville genopstille på grund af helbredet, han lod sig dog alligevel overtale til og overveje det. Ved den seneste generalforsamling i Harte-Bramdrup Socialdemokratiske forening nytårsdag i år, kunne Petersen ikke deltage på grund af sygdom, han ønskede at fratræde formandsposten, men foreningen havde besluttet og vente til Petersen selv kunne deltage på en generalforsamling.

Maskinmesteren blev født under navnet Jørgen Christian Peter Petersen, født i Odense den 10. November 1879, som søn af smedesvend Lars Anton Petersen og hustru Maren.

Maskinmester Petersen efterlader sig hustruen Inger Christiane Theodora f. Eriksen.

Kilder:
– Kirkebogen har Harte Sogn, se link, åbner på Danish Family Search
– Forhandlingsprotokollen for Harte-Bramdrup Socialdemokratiske Forening. Opbevares på Kolding Stadsarkiv.

Maskinmester Petersen var medarbejdere ved Vandkraftværket Harteværket, der i dag er et oplevelsescenter som du kan besøge, læs mere på værkets hjemmeside