1942 – 4-500 mennesker til det kristeligt-nationale møde på Skamling

Taler af biskop Scharling, Ribe og soldatermissionær Kühle.

‘Soldaternes venner’ holdt i går sit årlige kristeligt-nationale møde på Skamlingsbanken. Mødet, der var det 25. i rækken, havde samlet mellem 400 og 500 mennesker der i det smukke vejr fik en interessant og berigende eftermiddag ud af det omkring Skamlings gamle, minderige friluftstalerstol. Efter af foreningens formand, førstelærer Madsen, Gjelballe, havde budt forsamlingen velkommen, tog biskop Scharling odert:

Der er noget at bygge i Danmark i dag

I begyndelsen af forrige århundrede, da man syntes rationalismen havde kvalt de sidste rester af kristentro, udslyngede den senere biskop Mynster disse frimodige ord: “Vi rydder bort det sammensunkne grus og rejser atter frejdigt herrens hus!”

Også nu i dag og her i vort fædreland bliver der noget at rydde bort og noget at bygge op men det er for øvrigt ikke noget, der gælder blot nu og i disse trange kår. Gang på gang i historien har vi set, hvordan, der måtte bygges op igen, og vi har set, hvordan hele folket lidt efter lidt er kommet med i genopbygningen – først bonden og derpå den danske arbejder. Og sådan må det være:

Hele folket må bære Danmarks genopbygning

Nu ved vi jo alle, at en bygherre må have en plan at arbejde efter, og således må vi også i vort genopbygningsarbejde have et mål, hvad er da vort mål?

Havde man spurgt om dette for nogle få år siden kunne man vel nærmest have samlet svarene i fire punkter: at dyrke jorden, at skabe lykkelige hjem, at opbygge en dygtigt industri og at udvide vort handel mest muligt. Dette er kun lutter godt ting, men det er ikke nok. Thi var det kun det, da ville vort folk være sunket ned i den sorteste materialisme. I dag tror jeg, svaret ville forme sig lidt anderledes. Nu tror jeg, vi alle vil kunne samles om dette. Danmarks frihed.

Vi må have noget at bruge friheden til

Dette i sig selv er imidlertid ikke nok selv om det er smukt og stort, thi hvad vil vi med friheden, hvis vi ikke har noget at bruge den til? Det danske folk – ja, ethvert folk – må have en særlig opgave, og denne opgave må hænge sammen med folkets egenart.

Biskop Scharling søgte derpå at vise hvilke bestanddele, der er i den danske egenart, idet han pegede på, at vi i blodet har en dyb kærlighed til friheden, og at Danmarks beliggenhed som broen til Skandinavien har skabt kontakt til omverdenen og derigennem givet danskerne en klarere forståelse af andre folk. “Derved har vi”, udtalte biskoppen, “fået til opgave som folk at værne den personlige frihed og åndsfriheden.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. juli 1942.

1942 – ca. 300 til Sct. Hans-mødet i Sdr. Bjert

K.F.U.M. og K. i Sdr. Bjert havde indbudt de unge fra Bjert og Stenderup til et møde i præstegårdshaven, hvor generalsektrær pastor C. Hoffmann Madsen, København, talte ud fra ordet i 2 Tim., 1,7: “Gud har ikke givet os fejheds ånd, men kraft, kærligheds og smidigheds ånd”.

Taleren sagde bl.a.: “Ungdommen af i dag er ikke dårligere end før; men den har vanskeligere forhold at leve under, derfor gælder det om at holde os nær til Gud. Mange tror at fejhed og ydmyghed er det samme – men det er det ikke. Gyd ydmyger os for at få os i tale og for at frelse os. Tre ting lover Gud os i dette ord. Hans kraft vil han give os, så vi kan sejre over synd og bekende hans navn blandt vore medmennesker. Hans kærligheds ånd vil han give os for at vi kan lære at elske hinanden, for det er livets sande lykke. […]

Efter talen drak man kaffe. Da vejret var ret køligt, tog man fat på sanglegene i en halv times tid. Der efter var der afslutning ved generalsekretæren. Inden man skiltes fra den vellykkede fest takkede frk. Thomsen, Stenderup, fordi de måtte være med og H. Bengaard takkede taleren, Kristkirkens kor, der så festligt havde bidraget til underholdningen ved deres smukke sang, og pastor Hansen og frue, som havde åbnet deres have og hjem for alle, der havde lyst til at komme. Glade og berigede tog man hjem, selvom enkelte havde savnet bålet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juni 1942.

1942 – Middelfart bliver centrum for dansk tobaks-tørring

Fabrikant Erik Tholstrup, Middelfart, har ifl. ‘Middelfart Venstreblad’ solgt Sneskærmefabrikken på Gl. Banegaard til et ejendomsselskab, repræsenteret ved overretssagfører Hvid Møller og grosserer Møllgaard Christensen, og det er hensigten her at indrette et moderne fermenteringsanstalt for dansk tobak.

Fermenteringsanstalten skal indrettes efter de mest moderne principper. Der skal bl.a. installeres en stor dampkedel og anlægges store dampkanaler, hvor tobakken føres igennem under behandlingen, hvorefter den i særligt indrettede lokaler tørres til tobaksindustrien. Man regner med, at hele fabrikken med køb af bygning og indretning med maskiner osv. vil komme til at stå i ca. 100.000 kr. 40 mand skal i arbejde, og 5-10.000 kg. tobak behandles pr. dag.

Sagkundskaben på tobaksindustriens område repræsenteres af grosseer Møllgaard Christensen, der er medindehaver af International Planters Corporation i U.S.A., et stort firma, som opkøber og fermenterer tobak i Amerika, hvor grossereren i flere år har ledet en af afdelingerne.

Før krigen havde grosseer Møllgaard Christensen en import af tobak for flere millioner kroner om året, og under afspærringsforholdene er det ham, der modtager al indført tobak fra Frankrig og Balkanlandene og fordeler denne til industrien og tobaksgrossisterne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. juni 1942.

1942 – 4.000 til møde på Skamling

Stiftsprovst Paul Brodersen om den kristne selvbesindelse og højskoleforstander Hans Haarder om folkestyrets vilkår. En smuk opvisning af pigerne fra Snoghøj Gymnastikhøjskole.

I det dejlige sommervejr i går stævnede 4.000 mennesker fra hele det sydlige Jylland sammen til Sct. Hans mødet på Skamlingsbanken. I modsætning til fjor, da kun en sjettedel af tilhørerne kunne rummes i den store forsamlingssal, blev hele mødet i år holdt som friluftsmøde. Heldigvis oprandt søndagen med smukt og tørt vejr. På grund af udsmykningsarbejdet i salen ville det simpelthen have været umuligt at holde mødet indendørs. Som sædvanlig var det Skamlingsbankeselskabet, De Sønderjyske Foreninger for Vejle og Ribe Amter og Sydøstjydske Hovedkreds af de danske Ungdomsforeninger, der indbød til mødet.

Efter sangen ‘Jeg elsker de grønne lunder’ bød Skamlingsbankeselskabets formand, propr. O. Juhl, Lykkesgaard, Sdr. Stenderup, på indbydernes vegne velkommen til mødet. Efter sædvane indledede formanden med smukke ord at hylde kongen:

“Vi takker kongen, fordi han ved sin mandige og frimodige optræden ved sine manende og alvorlige ord er bleven det naturlige midtpunkt for hele den danske befolkning. Vi vil ønske Guds velsignelse til, at kongen snart må blive helt rask og få kræfter til at være vor konge og samlingsmærke i denne svære og alvorlige tid” (nifoldigt leve og Kongesangen). […]

Danmarks kommende dage

Stiftsprovst Paul Brodersen, København, var første taler:

Når vi i dag er samlet på dette minderige sted med den skønne udsigt, tænker vi på vort land, på dets minder, den skæbnetid, vi nu oplever og på Danmarks kommende dage. Hvilken fremtid skal der blive for dette land? Ydre begivenheder som vi ikke er herre over, kommer til at betyde meget. Men dette skal vi ikke være i tvivl om, at uendeligt vigtigere for Danmarks fremtid end det, de ydre begivenheder kan føre med sig, er, hvilken ånd der lever og råder hos os selv. Og her har vi alle som danske et ansvar. Mest af alt afhænger det danske folks fremtid af vor tro, vor vilje og indsats. Vi danske har måttet give op på den ydre front. Så meget mere gælder det den indre front i vort folk. Den alvorlige sandhed, som vi mp se i øjnene, er, at der er så uendelig mange i vort folk, som ikke har nogen tro. Nu gælder det ikke at synes, men at være. […]

I pausen underholdt K.F.U.M.-spejdernes musikkorps fra Kolding, ligesom drengene også spillede til fællessangen. Efter pausen samledes man på skrænterne omkring den store “gryde” nedenfor Skamling, hvor pastor Due, Gjesten, ledede aftenmødet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. juni 1942.

1942 – Herredledere mødes i Vejle

Søndag den 21. juni 1942 mødtes i Vejle herredslederne i DNSAPs syssel (afdeling) Jelling-Almind. Mødet var indkaldt af den lokale sysselleder Jørgen F. Kock.

Mødet blev åbnet klokken 15, hvor syssellederen Kock indledede med nogle mindeord om von Schalburg, herefter blev der sunget en sang og ”det egentlige møde” tog ”sin begyndelse”.

Syssellederen fortsatte med at trække ”linjerne op for det arbejde, herredslederne i den kommende tid skal udføre og lade udføre gennem deres respektive afdelinger, i vor fælles kamp for et national-socialistisk Danmark. Flere ting af rent organisatorisk art blev nøje gennemgået”.

Afdelingslederen for Tørrild herred kunne på mødet fremvise afdelingens nye brevpapir, bærende herredets gamle bomærke. Syssellederen anbefalede de øvrige afdelinger, om ligeledes at fremhæve deres herreds bomærker til lignende formål og anvendelse.

Kilder:
Fædrelandet, 26. juni 1942

1942 – Kriminaliteten stærkt stigende

Sagernes antal vokset med ca. en tredjedel. 10 gange så mange mænd som kvinder under tiltale.

Kriminalpolitiet i Kolding har nu arbejdet sin statistik over de sager, det har beskæftiget sig med gennem det forløbne år. Det viser sig, at kriminaliteten har været stærkt sigende. Sidste år udviste en stigning på ca. 25 pct. – da havde man ca. 2.000 sager.

I år har man haft hele 3.000 sager, af hvilke de 1.796 er blevet opklaret, og fra sidste år har man yderligere opklaret 107 sager, der ved den forrige statistiks udarbejdelse henstod som uopklarede. I år ligger opklaringsprocenten på 65, hvad kriminalpolitiet selv betegner som tilfredsstilende.

Det fremgår i øvrigt af enkelthederne i statistikken, at der har været sigtet 995 mænd og 119 kvinder. Kolding-kriminalpolitiet har anholdt i alt 300, deraf blev de 23 løsladt uden fremstilling i retten, og de 192 blev løsladt i grundlovsforhøret. 61 er blevet fængslet efter forudgående anholdelsesbegæring, og 3 er blevet fængslet i retten.

Tiltale er frafaldet mod 29 mænd og 4 kvinder efter forsorgsloven (mindreårige etc.), mens 19 mænd og 3 kvinder har undgået tiltale ved at vedtage bøder. Tiltale er i øvrigt frafaldet over for 88 mænd og 26 kvinder.

Ved kriminalretten (underretten) har der i årets løb været rejst tiltale mod 35 kvinder og 10 gange så mange mænd – 350, og det samme antal er blevet dømt. 2 sager har været behandlet ved Nævningetinget (forbrydelser mod kønsfriheden). Endelig er 19 personer blevet anholdt til fremmede jurisdiktioner.

Af statsadvokatsager har der været behandlet ved underretten 257 fra Kolding by og 58 fra landdistrikterne. Antallet af tiltalte har været; fra Kolding 314 og fra landet 71. Efter Paragraf 925 (dom i retten med det samme ved tilståelse uden udfærdigelse af anklageskrift) er 63 fra Kolding og 47 fra landet blevet dømt. Der har været 54 domsmandssager mod folk fra Kolding og 21 mod folk fra landet. Af de øvrige sager har der været 197 fra Kolding og 3 fra landet.

Af sager, der har været påtalt af politimesteren, har der været 1.848 fra Kolding og 862 fra landet med henholdsvis 372 og 304 sigtede. Af berusere har man haft 280 fra Kolding og 24 fra landet. Af sekundære undersøgelser har man haft 955 i år mod ca. 800 sidste år. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. juni 1942.

1942 – Viuf Samariterforening og Viuf D.K.B.

havde tirsdag aften indbudt til en stor katastrofeøvelse på Anneksgården i Viuf samt fællesspisning i Viuf Forsamlingshus. Der var mødt mange samariter, både fra Vester Nebel, Almind, Smidstrup og Kolding. Reservekolonnefører Berthelsen, Kolding, ledede øvelserne. Sminkningerne udførtes af Kolding Samariterforenings dygtige sminkør, kulhandler Erik Clausen. Læge Møller, Kolding og læge Jensen, Viuf, overværede øvelserne.

Der arrangeredes bombenedslag, hvor en blev ramt af en bombesplint i hovedet; en anden blev ramt af en bombesplint i ryggen osv. Efter øvelserne indbød D.K.B. i Viuf den talrige forsamling til fællesspisning i forsamlingshuset (gullasch og kaffe). Ved bordet havde flere ordet, læge Møller, Kolding, og læge Jensen, Viuf gav samariterne en velfortjent kritik. Th. Christensen, Viuf, takkede Kolding-samariterne for den gode hjælp, de havde ydet, både nu i aften og mange gange før.

Pastor Koefoed takkede D.K.B. for indbydelsen til den vellykkede fest og for den gode mad, D.K.B. serverede. Berthelsen, Kolding, takkede Th. Christensen og hustru, fordi de havde givet samariterne lov til at holde øvelserne hos dem. Fru Mogensen, Kolding, takkede D.K.B. for det store og gode arbejde, der var ydet i aften. Fru Cæcilie Kristensen, Viuf, takkede for den store tilslutning, og anbefalede mange flere at melde sig ind i D.K.B. og Samariterforeningen for at være parat, om det alvorlige skulle ske. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. juni 1942.

1942 – Risikomomentet ved al trafik kan nu engang ikke bortelimineres

Nogle fredericianske jernbanemænd om de forhold, hvorunder de arbejder i dag.

Navnelisten på De Danske Jernbaners Mindelund på volden i Fredericia vokser stærkt i disse år. Navn føjes til navn på jernbanefolk, som døde i deres tjeneste, og som ikke gjorde nogen blæst af, at de ofte arbejdede under livsfarlige forhold. Om lokomotivføreren fra Aalborg, der førte toget i Tolne, er det oplyst, at han ikke havde sovet i 24 timer. De mindre ulykker bliver kun til små notitser i aviserne, men når der nu sker to store jernbaneulykker i træl, opskræmmes sindene, og man spørger sig selv: Er tjenesten for hård for statsbanernes mænd? Bliver de nervøse af det evige jag i mørket, og er det denne nervøsitet, som er den indirekte årsag til den sidste tids ulykker?

Vi stiller spørgsmålene til nogle jernbanemænd og taler først med en af guldsnorenes herværende gruppeformænd, overassistent Thejl, der udtaler:

“Jeg kender slet ikke noget til omstændighederne ved disse to ulykker, som er indtruffet lige nu efter hinanden. Der for kan jeg heller ikke sige, hvorvidt der har gjort sig særlige forhold gældende for de personer, under hvis tjenestetid og på hvis tjenestetid ulykkerne er sket. Men jeg vil mene, at disse ulykker nøjagtigt lige så godt kunne være indtruffet under normale forhold som nu. Risikomomentet ved al trafik kan nu engang ikke bortelimineres.”

Personalet har ikke mere at gøre nu end før krigen?

“Tjenestetiden er ikke længere, måske der nogle steder kan være tale om, at den er mere udfyldt af arbejde. Er der der derimod til tider ekstraarbejde, afspadserer personalet jo den tid, de har arbejdet over.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 17. juni 1942.