1942 – Stor brand i Dalby i nat

Lindgaards store lade med avl, maskiner og redskaber nedbrændt. Brandskaden lige ved 100.000 kr.

I aftens ved 10½-tiden opdagede folkene hos proprietær A. H. Lind, Lindegaard i Dalby, at det brændte i laden, som man havde forladt kun en halv times tid i forvejen. Man havde hele dagen været beskæftiget med at male på lucerne-møllen, der er installeret i den østlige del af ladebygningen, og det var netop her, ilden så vidt det kunne ses, var opstået. Så såre ilden var konstateret, blev der slået brandalarm til Falck i Kolding, som straks sendte alt disponibelt materiel og mandskab til brandstedet, ligesom også Falcks Brandvæsen fra Haderslev blev tilkaldt for at deltage i slukningsarbejdet.

Laden var et flammehav.

Ved sprøjternes ankomst var ladebygningen ét fråden hav af flammer. Her opbevaredes også gårdens store avl af korn, halm og hør, alt sammen meget letfængeligt og brandbart. Man koncentrerede sig derfor først og fremmest om at redde køerne og hestene i de tilstødende stalde, og brandvæsenet gik i gang med at begrænse ilden til ladebygningen, hvor et effektivt slukningsarbejde på det pågældende tidspunkt ville være håbløst. Ret tidligt skred således taget. For den voldsomme brand havde ret hurtigt fået fat i taget på både kostald og hestestald, der begge er sammenbygget med laden, og de første par timer havde brandfolkene nok at gøre med at holde ilden fra at antænde disse to bygninger for alvor. Over loftet i kostalden var der fyldt med hø og avner, som nåede at blive antændt, men som Falck også rettidigt fik dænget vand over, at ilden ikke nåede at brede sig til en altødelæggende brand. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. januar 1942.

1942 – En god rødspættebestand oparbejdet i bælterne

Udplantningen fortsættes til foråret og efter krigen vil bestanden blive skånet.

Efter hvad direktøren for Dansk biologisk station, dr. phil. H. Blegvad oplyser, er det meningen, at der atter til foråret skal foretages en række omplantninger af rødspætteyngel. Indplantningen finder sted i løbet af april måned og ynglen skal ligesom sidste år tages ud for Thyborøn, hvorfra den i kvaser føres til omplantningspladserne. For Limfjordens vedkommende drejer det sig om 718.000 stk. yngel, medens der i bæltfarvandene vil blive omplantet 464.000 yngel. I øvrigt udtaler dr. Blegvad, at de ufrivillige fredning, som tidens forhold har medført for hele fiskebestanden, allerede viser gode resultater. Undersøgelserne viser, at rødspættebestanden mange steder er vokset, og gennem målinger på de forskellige pladser er det konstateret, at fisken allerede er vokset en del. Når krigen engang er forbi, vil vore fiskere derfor kunne vente et betydelig fiskeri. For at sikre mod, at der til den tid bliver gået for hårdt frem mod bestanden, vil biologerne søge gennemført internationale bestemmelser […]

Kilde: uddrag, Kolding Avis, 14. januar 1942.

1942 – Udsigterne til gadebelysningen ikke lyse

Og de givne bestemmelser er indiskutable.

Generalmajor Leschley udtaler til Jyllandsposten om spørgsmålet gadebelysning bl.a.:

Det kan måske nok tolereres et noget større antal lamper i de godkendte gadearmature, når de kan slukket i løbet af højst tre minutter, hvilket vil sige, at de lamper, der kan tændes ud over de nu anvendte, må være centralstyrede, således at de kan slukkes fra en enkelt eller ganske få kommandoposter, og dette må da ske ved forvarsel. Om foranstaltningen vil være nogen større fordel for publikum, er imidlertid et spørgsmål. Forvarsel er jo ikke nogen helt sjælenden foreteelse. Under de nuværende forhold aner publikum ikke når der gives forvarsel, og derved undgår man, at nerverne påvirkes. Gives der hyppigt forvarsel, og dette hver gang bringes til offentlighedens kundskab ved ændring i gadebelysningen, slides der stærkt på manges nerver. Dertil kommer, at publikum vil være dårligere stedt, når man er vænnet til det bedre lys og der derefter – når en fare nærmer sig – skal nøjes med væsentlig mindre lys. Det vil være et tveægget sværd.

Vore geografiske forhold er jo ganske særegne. Mens mange andre byer kan påregne længere tid til rådighed fra første melding om sig nærmende flyvere, indtil disser er over byen, kan vi kun påregne højst tre minutter. Om det skulle være muligt at opnå besættelsesstyrkens tilladelse til noget mere lys på gaderne, kan ikke bestemt siges, men jeg vil gerne til slut pointere, at de danske myndigheder, der overfor besættelsesstyrken har ansvaret for mørkelægningen, stedse med den største opmærksomhed søger at skaffe befolkningen de lettelser, som det er muligt at indføre, mens politiet – sikkert med største beklagelse – har måtte sørge for, at de givne bestemmelser efterkommes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. januar 1942.

1942 – Der skrabes muslinger i Kolding Fjord

Arbejdsløse fiskere skaber sig en ekstrafortjeneste.

Nogle arbejdsløse fiskere begyndte for kort tid siden, velsagtens uhukommende det store muslingefiskeri i Limfjorden, at skrabe muslinger i Kolding Fjord, og over et halvt hundrede fiskere tjener nu daglig 20-30 kr. ved dette arbejde. Fiskeeksportørerne Th. Petersen og P. Christensen har organiseret en eksport sydpå af muslinger, som betales med 4 øre or. kg. Fiskeriet foregår foreløbig fra pram på lavt mand ved hjælp af grebe; men man mener at kunne få et meget større muslingeskraberi i gang ved hjælp af trawl. Hidtil har man holdt sig inde på lavt vand; men ved hjælp af trawl skulle det være muligt at gå ud på dybt vand i Bæltet, hvor man venter at finde større muslinger. Også ved Hejlsminde menes det, at et sådant fiskeri skulle kunne komme i gang. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. januar 1942.

1942 – Dræningsarbejderne er fordoblet i 1941

Dræninger og reguleringer for 2,1 mill. kr. gennem Hedeselskabets Vejle-afdeling.

Hedeselskabets Vejle-afdeling har haft et usædvanligt travlt år hvad dræningsplaner og vandløbsreguleringer angår, oplyser distriktsbestyrer Valeur-Jensen overfor V.A.Fl. 1939 var det hidtil største år, men 1941 overgår det med ca. 100 pct. Der er behandlet 487 dræningsplaner omfattende 2.166 hektar, og det samlede beløb er på 1,71 mill. kr. Der er desuden udsendt projekter over 40 vandløbsreguleringer omfattende 935 hektar til en sum af 424.755 kr. Det giver et samlet beløb på ca. 2,1 mill. kr. 1942 tegner til at gå i samme retning. Der kommer en mængde anmodninger ind til Distriktskontoret […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 4. januar 1942.

1942 – Nytårsløjer, der kunne have kostet menneskeliv

Bil mod cementrør på Kolding-Haderslev landevej.

Politiet i Haderslev søger at finde gerningsmændene til nogle ualmindelige ondartede nytårsløjer. Nogle ukendte personer har nytårsnat trillet et stort brøndrør, ca. 1 meter i diameter, ud på hovedvej nr. 10 ved Rørkjær, 5, km. nord for Haderslev, og væltet det om på enden, så det lå fast.

Da en vognmand fra Haderslev ved 2-tiden kom kørende nordpå med 7 passagerer, der havde været til nytårsfest i Haderslev, opdagede chaufføren først i sidste øjeblik det grå rør, der næsten ikke var til at skelne fra vejbanen, som har cementbelægning, og der skete et sammenstød, hvorved bilens forparti blev stærkt ødelagt. En af passagererne blev slynget frem mod glasset bag førersædet og fik nogle hårde knubs, men passagererne slap i øvrigt med skrækken. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. januar 1942.

1942 – L.A.B.s arbejde

Spildindsamlingen har givet 35.000 kr. i arbejdsløn.

L.A.B. i Kolding har udsendt en beretning over arbejdet i det forløbne år. Det hedder heri bl.a., at der for tiden indsamles ca. 9 tons vådt spild pr. uge i Kolding, og der er hidtil udbetalt ca. 35.000 kroner i arbejdsløn. I det forløbne år er der produceret ca. 300 rummeter stød (arbejdsløn 4.200 kr.) Der indsamledes ca. 40 tons blade til Fællesforeningen (arbejdsløn ca. 15.000 kr.) Med hegnsrydning er der foreløbig beskæftiget ca. 25 arbejdsløse. Kontoret har indtil nu bearbejdet spørgekort fra 460 ejendomme i 15 kommuner.

Spørgekortene er tilbagesendt Tremandsudvalget med opgørelse af, hvad de indeholder af beskæftigelsesmulighed. Det drejer sig om følgende antal arbejdsdage for de nævnte arbejder: vandløbsregulering 3.984 arbejdsdage, dræning 21.246, mose- og engafvanding 2.142, planering af afgravede moser 1.090, kultivering 140, kalkning 842, kunstig afvanding 1.062, overrisling 47, vejanlæg (nyopdyrket areal) 469, bygning af ajlebeholdere 1.550, bygning af møddingssteder 680, bygning af siloer 493, læplantning 425, rydning af krat og hegn 4.513, opsamling og opgravning af sten 151, kloakering 723, vandforsyningsanlæg 448, ombygning 5.624, reparation af bygninger 4.680, brandfrie staldlofter 588, nybygninger 2.505, optagning af træstød 1.514. Det bliver i alt en sum af 54.916 arbejdsdage, og de anslåede arbejdsomkostninger 1.667.316 kr.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. januar 1942.