1942 – Juleaftensdag ingen rutebiler til Vejle og Haderslev!

Det er en “billøs” dag, og trods henstillinger er det ikke lykkedes at få kørselstilladelse

Juleaften falder som bekendt i år på en torsdag – det er den ugedag, hvor der ikke kører rutebiler på Kolding-Vejle og Kolding-Haderslev-ruterne. De, der skulle have været med bilerne denne dag, havde så småt regnet med, at bilerne alligevel kørte, da man naturligvis ikke kunne tænke sig, at kørslen indstilledes på denne årets største trafikdag. Men ikke desto mindre ser det ud til at blive tilfældet.

Driftslederen for D.S.B.’s rutebiler i Vejle Amt., hr. Pedersen, Vejle, oplyser, at han har skrevet til Generaldirektoratet om forholdet, men fik at vide at tilladelsen ikke kunne forventes givet.

Kan man ikke flytte denne “billøse” dag?

“Nej, det kan ikke lade sig gøre. Vi er nødt til at køre de ture, der står i køreplanen, for selv med nok så megen avertering, ville der altid være nogen, som ikke bemærkede ændringen, og derfor ville møde op. I og for sig kan vi også lige så godt holde stille juleaftensdag, da vi alligevel ikke ville kunne overkomme den store trafik, der bliver! Vi plejer at have 6-7 vogne i gang, men i år ville vi højst kunne skaffe 3-4, altså kun til befordring af halvdelen af de forventede passagerer. Endelig må man huske på, at fra begyndelsen af regnede man kun med, at vort gummi kunne vare til maj 1942, men vi kører da endnu, og når vi slipper for de tunge læs juleaftensdag, kan gummiet vare så meget længere!” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. december 1942.

1942 – Julekoncert i Vonsild Kirke

Den årlige julekoncert i Vonsild Kirke blev afholdt torsdag aften under medvirken af Kolding Mandskor, bibliotekar M. Iversen og lærer Bækgaard, Agtrup, og under ledelse af organist hj. E. Jacobsen, Kolding.

Koncerten indledes af organist Jacobsen med præludium i c-dur, og derefter sang mandskoret som første del fire sange: “Giv mig Gud”, “Et barn er født”, “Julen har bragt” og Davids samle 150.

M. Iversen sang til organist Jacobsens orgelspil tre sange: “Jeg ved en urt”, I falmede blade” og “Aftensuk”.

Lærer Bækgaard spillede på violin “La folia” af A. Corelli, og mandkoret sang atter: “Al himlen priser den evige ære” og “Herre, din godhed og troskab er hver en morgen ny”, to lovsange af Beethoven og endvidere “I østen stiger solen op” af Gade og “Der står et slot” af Weyse. Til sidst kom en fællessalme, og pastor Olsen holdt en kort andagt fulgt af endnu en fællessalme. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. december 1942.

1942 – Smånyt fra Kriminalretten

I løbet af de sidste par somre, har en ca. 40-årig slagteriarbejder, der var kommet i gæld, skaffet sig en pæn lille ekstraindtægt ved at arrangere baller, på kroerne i omegnen af Kolding. Omsider lykkedes det politiet at gennemskue ham og få sat en stopper for hans balarrangementer. I går eftermiddags mødte han i Kolding Kriminalret, hvor han måtte vedtage en bøde på 100 kr.

En 21-årig C.B.-betjent rendte for nogen tid siden sygemelding. Sygdommen har været af en egen art, for kuren bestod i, at han rejste til Fredericia og gik på sold – og det så grundigt, at han måtte udeblive fra tjenesten de næste par dage. I går anviste dommeren i Kriminalretten ham til en – forhåbentlig virkningsfuld – efterkur i for af 20 dages hæfte.

En utvivlsom noget besværlig herre, der tidligere er straffet, mødte i går eftermiddags i Kolding Kriminalret for at stå til regnskab for at være mødt beruset til afsoning af en dom i Kolding Arrest. I ret retsmøde bestred han, at han havde været beruset, skønt der blev afhørt to politibetjente og et par kriminalbetjente, hvis vidneudsagn gik tiltalte imod. Han forlangte afhørt yderligere et par arrestbetjente og adskillige andre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. december 1942.

1942 – Landbrugsfaglig undervisning i 8 skoler på Kolding-egnen

Noget enhver ung-landmand vil ønske at stifte bekendtskab med

Konsulent Ruby sender os følgende:

Over hele landet begynder i denne tid landbrugsfaglig undervisning for landbrugets unge medhjælpere, og på Koldingegnen begyndes overalt i denne uge. Som det har været averteret i dagsbladene flere gange den sidste tid, omhandler undervisningen i år ‘driftsøkonomi’, og på given foranledning skal der her anføres et par oplysninger om, hvad man i denne forbindelse forstår ved dette ord.

Driftsøkonomi er naturligvis et så omfattende emne, at de ca. tolv eftermiddage, kursuset strækker sig over, ikke er nok til at behandle ret mange af de spørgsmål, der ellers falder ind under emnet, og i undervisningsplanen er der derfor gjort et udvalg, således at der kun er medtaget de ting, der falder ind inder landbrugets praksis, og som det således er i enhver ung landmands interesse af stifte bekendtskab med.

Undervisningsformen

Som noget nyt i undervisningsformen bør nævnes, at der i år ikke anvendes nogen lærebog i almindelig forstand, men derimod har vi fremstillet et undervisningshæfte, hvori eleverne opnoterer de ting, der bliver drøftet, og hæftet er således indrettet, at det behandler driften på et almindeligt landbrug gennem et år. Der begyndes med markbruget – planlæggelse af sædskifte – og gødningsplan og de økonomiberegninger, der står i forbindelse hermed. Derefter beregnes avlen og dens hensigtsmæssige anvendelse og derunder hensigtsmæssig fodring, hvorefter der opstillet et budget for bedriften i det hele taget, og der sluttes med en regnskabsmæssig opgørelse med oversigt over pengeomsætningen. […]

Undervisning i arbejdstiden

De unge må selv betale et mindre beløb for at deltage i undervisningen, men det drejer sig kun om 5 kr. samt indtil 3 kr. for undervisningsmaterialet. Undervisningen foregår ved alle skoler om eftermiddagen og således altså i arbejdstiden, men på den tid af året, hvor det ikke vil volde væsentlige ulemper at afse tid dertil, og heldigvis er forholdet mellem husbond og medhjælper inden for landbruget således, at begge parter er interesseret i ungdommens dygtiggørelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. december 1942.

1942 – Togsammenstød på Troldhedebanen

Togpersonalet skiftede slev spor på Stakroge Station. Påfølgende særtog kørte for fuld fart ind i fire læssede godsvogne.

Ved 16-tiden i går skete der på Stakroge Station på Troldhedebanen et større trafikuheld, idet et tog, der kom fra Kolding, kørte ind på et forkert spor og der for fuld kraft tørnede mod fire tildels læssede jernbanevogne, der holdt ud for briketfrabrikken.

Der er imidlertid følgende forhistorie til, det, der skete: Der havde på stationen været krydsning mellem to plantog. Det fra Troldhede kom først ind, og efter at være ekspederet kørte dette tog helt frem og bakkede så ind på sidesporet, medens toget fra Grindsted derefter kom og kørte ind på stationen. Personalet på det holdende tog skiftede derpå selv spor og fortsatte til Grinsted. Der blev ikke af togpersonalet rettet spor efter denne udkørsel, men da der ikke var afgivet melding herom på stationen, regnede stationsmester Pedersen med, at alt var bragt i orden. Det var det altså ikke, og da der kort efter kom et særtog fra Kolding, kørte dette ind på sidesporet. På lokomotivet opdagedes situationen, og det forsøgte at bremse toget op. Skinnerne var imidlertid fedtede af briketstøv og tåge, så bremserne virkede alt for lidt. Med næsten fuld fart forsattes derfor hen mod de holdende vogne, der ramtes med stor kraft. Lokomotivet borede sig ind i den forreste af vognene og fik bufferne revet af. […]

Falck fra Grindsted tilkaldtes for at hjælpe til med at få vognen på sporet igen og for på anden måde at assistere ved oprydningen. Der kom ingen mennesker til skade, men til gengæld er den materielle skade så meget desto større. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. december 1942.

1942 – Jægerne gik marsvinelauget i bedene

Nogle lystjægerne bragte forleden alvorligt afbræk i marsvinefangsten i Lillebælt. Marsvin-jægerne havde fanget 6 marsvin og var hen på eftermiddagen på vej op ad Gamborg Fjord med en ny stor drift, da en motorbåd med tre jægere pludselig dukkede frem og begyndte at skyde på marsvinene. Dyrene, der i forvejen er meget nervøse, blev nu helt vilde og fo’r afsted forbi fangstbådene og ud i Bæltet igen, således at en god fangst gik tabt.

Marsvinelauget meldte det skete til politiet, der dog ikke mener at have hjemmel til at skride ind, men derimod vil søge at klapse jægerne af, fordi de brugte benzin til strandjagt. Jægerne forsvandt i retning af Kolding Fjord, og politiet har signalement af både mænd og båd. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. november 1942.

1942 – Beredskabskvinder i alle Koldings oplandskommuner

Arbejdet inden for D.K.B. skrider stadig fremad

Arbejdet inden for Danske Kvinders Beredskab skrider stadig fremad. Som omtalt har D.K.B. i Kolding derfor oprettet et særligt beredskabskontor på Rådhuset, der har åbent en time hver tirsdag.

Der er ikke blot en stor stab af beredskabskvinder i Kolding, men efterhånden har også hver eneste oplandskommune fået sit kvindelige beredskab. Der er nu 23 kredse, og der mangler kun en organisation i Gesten for at få ringen afsluttet, og denne kreds skal formanden for Koldings D.K.B., frk. Elisabeth Eff, ud at oprette straks efter nytår.

Som bekendt er der inden for D.K.B. i Kolding en kreds af damer, der syr børnetøj til depot. Det kniber med at skaffe hvidt tøj, og dersom nogen skulle have noget liggende, bedes man venligst aflevere det til frk. Eff. Skulle der aldrig blive brug for depotet, hvad man jo inderligt må håbe, vil tøjet til sin tid blive uddelt til fattige i Kolding. I oplandskommunerne sys der meget tøj til depot. I Ødsted f.eks. har en kreds af damer udført et utroligt stort arbejde med at fremstille børnetøj og artikler til hjælp til sygeleje. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 29. november 1942.

1942 – Falck i Kolding skal uddanne 500 brandmænd

Nyordningen af slukningstjenesten i landkommunerne

Af referaterne fra forskellige sognerådsmøder i Ribe Amt er det fremgået, at de fem kommuner, der hører under Kolding Politikreds, alle har indstillet direktør Foged, Falck i Kolding, som brandinspektør.

Bag denne kendsgerning ligger oprettelsen af en normalkontrakt i mellem de samvirkende sognerådsforeninger og Falcks Redningskorps, godkendt af Ministeriet og i korthed gående ud på at Falcks Redningskorps påtager sig at uddanne mandskab til brandslukningstjeneste for at have mandskab til rådighed i kommunerne på landet i tilfælde af brand. Mandskabet lønnes af Falck i form af en nærmere fastsat timebetaling. I øvrigt har Falck vedtaget at uddele en præmie til den af brandmandskabet, der møder først, ligesom også nummer to og tre vil få mindre belønninger i form af kontanter – dette for at animere brandfolkene til at møde meget hurtigt op på brandstedet, ikke alene for brandens skyld men også for at folkene så tidligt som muligt kan være på pletten for at redde dyrene. Her har i reglen minutter stor betydning.

Som nævnt har de fem kommuner i Ribe Amt accepteret ordningen, og det ventes at de 13 kommuner i Vejle Amt også får ind for den – foreløbig har således Vonsild Kommune således vedtaget af indgå på aftalen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. november 1942.