1942 – Tysk rigsprotektor i Böhmen-Mähren såret ved attentat i Prag

10 millioner tjekkiske kroner for pågribelse af attentatmændene.

Efter hvad der officielt meddeles blev der i går forøvet et attentat mod den stedfortrædende rigsprotektor, SS-overgruppefører Reinhard Heydrich. For pågribelsen af attentatmændene er der udsat en belønning på 10 millioner tjekkiske kroner. DNB erfarer yderligere, at SS-overgruppefører Heydrich blev såret, men er uden for livsfare.

Reinhard Heydrich, der nu er sidst i trediverne, var en af pionérerne inden for den nationalsocialistiske bevægelse. Som 17-årige trådte han ind i marinen, som han forlod med officersrang i 1931 for at slutte sig til Adolf Hitlers stormtropper. Hurtigt avancerede han først inden for de brune, senere i de sorte bataljoner. Efter Hitlers magtovertagelse udnævntes Heydrich til chef for det politiske politi i München. Inden for Gestapo avancerede han i lyntempo og blev chefen, Henrich Himmlers næstkommanderende. Den 27. september 1940 overtog SS-overgruppefører Heydrich posten som stedfortrædende rigsprotektor i Böhmen-Mähren, da rigsprotektor von Neurath af helbredshensyn søgte orlov indtil videre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. maj 1942

1942 – 20.000 norske skoledrenge indkaldes til arbejdstjeneste

De skal fortrinsvis beskæftiges ved landbruget.

Oslo, tirsdag. (R.B.)

På en konference har chefen for Arbejdstjenesten, general Frølich Hansen, givet repræsentanter for pressen en orientering om Arbejdstjenestens opgaver i år, og hvordan indsatsen er tilrettelagt. På grund af den herskende mangel på arbejdskraft er det besluttet, at Arbejdstjenesten skal sættes ind i det sædvanlig landbrugsarbejde sommeren igennem. Godt 20.000 drenge er i år kendt pligtige til arbejdstjeneste og kan indkaldes.

Arbejdstjenestedrengene vil blive indkaldt i tre omgange, første omgang maj-juni med ca. 8.000, en anden omgang august-oktober med et noget større antal, og tredje omgang, som bliver vinterperiode, bliver betydelig færre indkaldt. Til at lede disse drenge disponerer Arbejdstjenesten over ca. 1.200 befalingsmænd, deraf ca. 400 holdførere. Der vil i første omgang blive etableret 54 hold, som fordeles på lejre, der er spredt over de fleste amter syd for Troms.

Gennem en fast og organisk opbygget sanitetstjeneste bliver der sørget for drengenes sundhed og hygiejne. Endvidere sikrer en ny lov om syge- og ulykkesforsikring mandskaberne mod sygdom og skader. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. maj 1942

1942 – Sverige indkalder landstormsmænd

For få frivillige til luftværnet.

Sveriges indkaldelser af landstormsmænd forestår i Sverige, meddeles det. Det er første gang i 2 år, at man har måtte skride til indkaldelser af landsstormsfolkene, der i første række gør tjeneste i luftværnet. Grunden til, at landstormen må indkaldes, er først og fremmest den i den sidste tid forholdsvis ringe tilgang af frivilligt mandskab til luftværnsorganisationerne. Imidlertid synes indkaldelserne at volde visse vanskeligheder. Landstormen rekrutteres først og fremmest fra landbruget og fiskeriet, og en indkaldelse af mandskab fra de to vigtige erhvervsgrene vil sandsynligvis bringe alvorlig forstyrrelser i levnesmiddelforsyningen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. maj 1942

1942 – 15 nordmænd skudt for forsøg på flugt

Skaffet sig motorbåd, to maskingeværer og store mængder ammunition for at sejle til England.

17 norske statsborgere er ved dom afsagt af SS- og politiret Nord dømt til døden den 9. maj, mens en fik 10 års fængsel. De havde aftalt at rejse fra Norge til England. Til dette formål havde de købt en motorbåd med brændstof samt forskellig udrustning. De blev arresteret før afrejsen.

Ved samme dom blev 6 af de dømte endvidere yderligere en gang dømt til døden, fordi de havde skaffet sig to maskingeværer med store mængder ammunition. Desuden er tre norske statsborgere dømt til 15 års tugthus og tre til 10 års tugthus for at have hjulpet de Englandsfarere, der er dømt til døden. Endelig blev en norsk statsborger dømt til 15 års tugthus fordi han ved at sælge sin både havde muliggjort rejsen. Våbnene og motorkutteren blev inddraget.

Som følge af ansøgning om benådning har rigskommissær Terboven den 20. maj ændre dødstraffen for de to norske statsborgere til livsvarigt tugthus, fordi disse to ikke var fyldt 20 år, da overtrædelsen fandt sted, og fordi de ikke var delagtige i opbevaringen af våbnene. Ansøgning om benådning for de 15 andre dødsdømte blev afslået ud fra principielle overvejer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. maj 1942

1942 – Tirsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret. (R.B.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

Ødelæggelsen af fjendens sidste rester på halvøen Kertsch står foran afslutningen. I området ved Charkow blev yderligere angreb, som fjenden foretog med masseindsats af styrker, slået tilbage. Herunder blev der i går ved skydning ødelagt yderligere 80 fjendtlige panservogne. Endvidere gjorde luftvåbenet 31 panservogne og over 550 køretøjer af forskellig slags ukampdygtige. Fjenden har hermed siden disse kampes begyndelse mistet i alt 447 panservogne.

I det mellemste og nordlige afsnit på Østfronten gav lokale angreb, som vi foretog, gode resultater. I det bag mellemste frontafsnit liggende afsnit blev en stor bolschevikisk bande tilintetgjort. I Lapland opnåede de tyske tropper under forbitrede skovkampe gode fremskridt. Fjendtlige modangreb blev slået tilbage.

I farvandene ved halvøen Kola blev et stort fragtskib beskadiget så stærkt ved bombefuldtræffere, at der kan regnes med, at det er gået tabt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. maj 1942

1942 – Trådte på mine

Den kendte finske krigs frontkorrespondent, redaktør ved Hufvudstadsbladet, Gunnar Johanson, er død på østfronten, efter han trådte på en mine. Johanson er kendt for hans krigsdagbog ”Vi vil ikke dø”.

Gunnar Johanson var sammen med en kollega ude i terrænet, da han kom til at træde på en mine, som sårede ham så alvorligt, at han samme dag afgik ved døden.

Kilde: Faldet på Østfronten, Fredericia Socialdemokrat, side 7, 18. maj 1942

1942 – Tysk general død

Generalløjtnant Kurt Himer er, ifølge ”Volkischer Beobachter” bekendtgørelse, død den 4. april 1942 efter at være blevet hårdt såret i kampe på Østfronten. Himer var chef for en infanteridivision.

General Himer er kendt for at have deltaget i besættelsen af København i 1940, hvorefter han angiveligt boede i en længere periode på Hotel d’Angleterre.

Kilde: Tysk General … død, Fredericia Socialdemokrat, 16. maj 1942

1942 – Mandagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret. (R.B.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

På Østfronten blev lokale fjendtlige angreb slået tilbage, delvis under hårde kampe. Ved modangreb som vi foretog, opnåedes gode resultater. I Lapland strandede påny angreb fra fjenden. Flyvemaskiner, der var sat ind til bevæbnet sørekognoscering i Sortehavet, sænkede i strædet ved Kertsch et handelsskib på 1.300 BRT. Ved fronten i det høje nord havde fjenden i går i luftkampe særlig store tab. Tyske jagermaskiner nedskød 27 flyvemaskiner, deriblandt 22 Hurricane-maskiner, og mistede selv kun en enkelt maskine. Bombe- og styrtbombestyrker beskadigede ved bombenedkastning et stort handelsskib i Lizzabugten og bombaderede effektivt havnen Murmansk samt Murmansk-banens anlæg.

I Nordafrika har begge parter udfoldet rekognosceringsvirksomhed. I havnen la Valetta på Malta blev et i dok liggende krigsskib angrebet med bomber af svær kaliber. Italienske jagermaskiner, der ledsagede bombemaskinerne, nedskød under denne aktion 8 fjendtlige flyvemaskiner. Tyske jagermaskiner fik under forbitrede luftkampe over øen 9 fjendtlige flyvemaskiner til at styrte ned. Yderligere 2 fjendtlige flyvemaskiner blev nedskudt i Nordafrika, så at der i går i Middelhavsområdet i alt blev ødelagt 19 britiske flyvemaskiner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. maj 1942.