1945 – Høje udmærkelser til SS-frivillige

KE, Berlin, mandag.

Der er indløbet meddelelse om, at SS-Obersturmführer Hans Goesta Pehrsson, chef for panser-rekognosceringsafdeling og SS-Unterscharführer Alfred Jonstrup, tilhørende SS-Panser Grenader Regiment Dänemark, er blevet nævnt i den tyske hæres æresblad. Den høje ære blev dem til den på grund af særlig tapperhed på slagmarken. Samtidig med nævnelsen følger udmærkesen med æresspændet.

SS-Obersturmführer Friedrich Jensen, tilhørende SS-Pansergrenader-Division Wiking, er blevet dekoreret med det tyske kors i guld.

Kilde: Kolding Folkeblad, 13. februar 1945

1945 – Et opråb til den tyske ungdom i Nordslesvig

Om at melde sig frivilligt til fronttjeneste.

Den nye landsungdomsfører Johann Thorius har ifølge ‘N. Ztg.’ indsendt et opråb til den tyske ungdom i Nordslesvig, hvori det bl.a. hedder:

“Kammerater, Du ved, at vort folk i dag kæmper for sin eksistens. Du ved også, at vort mindretals skæbne og dermed også dine nærmestes skæbne i denne kamp står på spil. Over for denne kendsgerning er alt andet småt og intetsigende. Du hører daglig om bolsjevikkernes grusomme handlinger i øst. Det gælder om at skåne din hjemstavn for en lignende skæbne. For dig drejer det sig om mere end en frivillig-melding. Du kalder dig tysker. Vil du stå ved denne betegnelse, eller var det et tomt ord? Du skal vise, at du ikke lader dit folk i stikken i det øjeblik, hvor det mest har brug for dig. Der kan ikke længere smuttes udenom! Mindretalsføreren, som har overdraget denne aktion til mig, venter af dig, at du straks aktiv stiller dag ind i alle tyskes eksistenskamp. Vi unge Nordslesvigere lyder nu kaldet fra vore kammerater ved fronten, opfylder vore faldnes testamente. Årgangene 1909 til 1926 træder an til opfyldelse af den mest hellige pligt, som i dag gives for en tysker. Der må du, kammerat, ikke savnes.”

Kilde: Hejmdal, 12. februar 1945.

1945 – “Klokken er nu 5 minutter i 12”

En tysk appel til det norske folk.

Alle norske aviser indeholder i dag udførlige referater af en pressekonference, på hvilken informationsminister Lie, ministerialdirigent Müller og SS-Oberführer Fehlis har appelleret til den norske befolknings medvirken ved undertrykkelsen af terroren og sabotagen. “Klokken er nu fem minutter i tolv”, hedder det i en af kommentarerne, som pointerer, at “den norske regerings og de tyske myndigheders langmodighed ikke må forveksles med svaghed. Enhver nordmand står nu enten på den ene eller den anden side, på fællesskabets eller forbrydelsens side.

Kilde: Nationaltidende, 11. februar 1945

1945 – Slaget om Oder blevet en kamp om brohoveder

Betydelige styrker på begge sider engageret i det store flodslag

På Østfronten dominerer i disse dage helt og holdent slaget om Oder-linjen, af hvis udfald den tyske hovedstads skæbne afhænger. “Vi Berlinere ved”, skriver aviserne, “… at ingen høje bjerge og kun få floder beskytter os. Vi må hjælpe os selv og forsvare os selv.” Kamp om udgangspositioner I øjeblikket er situationen den, udtaler de militære kredse, at den russiske offensiv i det væsentligste er blevet opholdt ved Oder, og russerne søger nu at finde udgangspositioner på Vestbredden for kommende fremstød i vestlig retning. Slaget langs Oder en kamp om brohoveder på Vestbredden, og begge parter koncentrer i den nuværende fase alle kræfter om den ene opgave at indsnævre og likvidere modstanderens brohoveder. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 7. februar 1945.

1945 – Stille før stormen mod vest

Byen Colmar erobret af amerikanerne

På Vestfronten hersker stadig stilhed før den ventede storm, erklærer Wilhelmstraße‘s militære talsmand. På 21. britiske armégruppe og 9. amerikanske armés del af fronten rapporteres kun artilleridueller øst for Nijmegen, ved Jülich og Düren. Ellers er der ingen kampvirksomhed på denne del af fronten.

I Monschau-afsnittet fortsætter 1. amerikanske armé ifølge her foreliggende rapporter sine angreb og har nået udkanten af Roerberg henholsvis syd og vest for den opdæmmede Ourt-sø. Men alle gennembrudsforsøg i retning af denne er afvist.

Længere mod syd har de amerikanske angreb ved Simmerath og Losheim vundet yderligere terræn, og i Schneifels sydvestlige udløbere er amerikanerne trængt ind i bunker-grupper i nærheden af Scheidelt og byen Roth. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. februar 1945.

1945 – Englænderne sagde nej tak

Hellere i tysk krigsfangenskab end befries af bolsjevikkerne

KE. Berling, lørdag.

Det meddeles officielt fra tyske side, at man ved rømningen af området ved Glogau, hvor der befandt sig to store fangelejre for engelske flyvere, tænkte på at overlade disse til de fremstormende bolsjevikker. Da englænderne hørte om den tyske beslutning, bad en deputation om foretræde hos den tyske kommandant, overfor hvem de erklærede, at de på ingen måde ville “befries” af deres bolsjevikiske våbenbrødre, men hellere ville forblive i tysk krigsfangenskab, hvor de dog blev behandlet som mennesker. Da lejrens beboere fik meddelelse om, at deres ønske ville blive efterkommet, udbragte de spontant et rungende hurra for den tyske kommandant.

Kilde: Nationaltidende, 4. februar 1945.

1945 – “De vil komme til at slås for det”

Berlin (STB).

Luftkrigen stilles i skygge af det, der kan komme, skriver Berliner-pressen, men tyskerne er et folk på 80 millioner, der kun har friheden tilbage, og den vil blive forsvaret til det sidste. Tyske våben kan ødelægges, nye vil blive smedet. Tyske byer og landsbyer kan falde i fjendens hænder, men der vil være andre tilbage at kæmpe for. Tyske floder og bjerge kan overskrides, nye ligger bag dem. De allierede statsmænd på tremagtskonferencen skal ikke gøre sig illusioner af nogen art. Hvad end Tysklands fjender ønsker: De skal komme til at slås for det.

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 3. februar 1945.

1945 – Østfronten: Operative modforholdsregler dybt inde i Tyskland

Russerne støder frem mod Oder-byerne Frankfurt, Küstrin og Stettin

Langt mod vest, dybt inde i Tyskland, fuldbyrdes i disse dage de operative modforholdsregler, der skal bringe det russiske fremstød, som nu rettes mod Oder-byerne Frankfurt, Küstrin og Stettin til standsning, udtaler en tysk militærkommentator. Han fortsætter: “Det er en selvfølge, at arten af disse modforholdsregler omgives med den dybeste tavshed, lige så lidt som der udtales noget om, på hvilken linje russerne vil møde det tyske modstød.

Men mange tegn tyder på, at de langs Oder-linjen vil støde på samlet modstand.

Kilde: Kolding Folkeblad, 1. februar 1945.