1941 – Finland inddrages under den engelske blokade

London, lørdag (RB).
Finland betragtes som fjendtligt land i alt, hvad der vedrører engelske love om handel med fjenden.
Det fremgår af en meddelelse fra Handelsministeriet og Ministeret for den økonomiske krig, at Finland skal betragtes som fjendtligt land i alt, hvad der vedrører lovene om handel med fjenden. Desuden skal Finland fra i dag betragtes som fjendtligt bestemmelsessted, for så vidt kontrabande angår. Alle varer, der kommer fra Finland eller tilhører personer i Finland, vil kunne gøres til genstand for beslaglæggelse.

Sverige varetager Finlands interesser i England.
Stockholm, lørdag (RB).
Regeringen har besluttet at efterkomme den finske regerings anmodning om at varetage Finlands interesser i Storbritannien og Nordirland […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 3. august 1941.

1941 – Opslidningsslaget på vejen til Moskva vedvarer

Kampene ved Smolensk har raset i to uger, men er – meddeler Berlin – kommet deres heldige afslutning nærmere.
Værnemagtens overkommando meddeler lørdag:
I Ukraine er tyske hurtigafdelinger stødt frem dybt i ryggen på fjendens tilbagetogsbevægelser. I egnen 250 km. syd for Kiev er et andet stort ødelæggelseslag i gang. De øst for Smolensk indesluttede sovjetdivisioner er blevet trængt endnu mere sammen. Kampflyvemaskiner bombarderede i nat med godt resultat forsyningsvirksomheder og militæranlæg i Moskva samt vigtige jernbaneknudepunkter ved den øvre Volga og i det sydlige Ukraine.

Situationen efter den forløbne kampuge
Som supplement til Værnemagtsberetningen lørdag erfarer D.N.B. fra militær side: Den nu afsluttede kampuge mod øst viser omtrent det samme billede som den foregående, kun med den forskel, at kampafsnittene også i den sidste uge er blevet skudt længere mod øst. I Sydafsnittet er de tyske og allierede troppet i løbet af denne uge gået over til at forfølge den vigende fjende, en aktion, der begunstiges af den indtrådte bedring i vejret. Slaget ved Smolensk, der nu allerede har raset i 2 uger, er kommet sin heldige afslutning nærmere. Også i den forløbne uge har Sovjet forgæves forsøgt at undsætte sine indesluttede hære. […]

Kilde: Uddrag; Demokraten, 3. august 1941.

1941 – Den tyske værnemagts beretning for torsdag

Førerhovedkvarteret, 31. juli. Værnemagtens overkommando meddeler:
Under forfølgelsen af de i Ukraine slagne russiske hære foretog tyske styrker fremstød dybt ind i de fjendtlige tilbagetogsbevægelser. Indeslutningen af fjenden øst for Smolensk er blevet yderligere indsnævret. De i Estland kæmpende styrker har kastet fjenden tilbage mod nord. Kampflyvemaskiner bombarderede i nat militære mål i Moskva og jernbaneknudepunktet Orel og opnåede god virkning. Undervandsbåde forfulgte de sprængte rester af den i Atlanterhavet angrebne konvoj og sænkede endnu fem bevæbnede handelsskibe på i alt 24.000 BRT. Fjendens samlede tab ved disse operationer er derved steget til 140.500 BRT.

I kampen mod England beskadigede luftvåben et stort handelsskib øst for Lowestoft alvorligt med bomber. Andre bombeangreb fandt sted i nat på flyvepladser i den sydøstlige og sydvestlige del af øen […] Over den tyske bugt nedskød jagermaskiner 5 flyvemaskiner af en afdeling på 8 engelske bombemaskiner. Marineartilleri bragte 2 kampflyvemaskiner til at styrte ned […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 1. august 1941.

1941 – Danskernes hjemrejse fra Rusland

De er over Tyrkiet udvekslet med Sovjet-legationen i København

Udenrigsministeriet meddeler mandag:
Den danske gesandt i Moskva, minister Bolt-Jørgensen, afrejste allerede for nogen tid siden fra Moskva ledsaget af sin hustru og gesandtskabets medlemmer samt af fem danske, der på daværende tidspunkt opholdt sig i Moskva. Det danske rejseselskab er nu ankommet til Tyrkiet, hvor medlemmerne af det danske gesandtskab i Moskva ved den tyrkiske regerings velvillige bistand udveksles med medlemmer af den sovjetrussiske legation og handelsrepræsentation i København, der nu på hjemvejen til Sovjetunionen er ankommet til Tyrkiet. De således fra Moskva hjemvendende danske statsborgere er foruden den danske gesandt og fru Bolt-Jørgensen, legationsråd Oluf og fru, handelsråd Lange, vicekonsul Petersen, hr. og fru Findstrup samt sygeplejerske frk. Knudsen […]

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 22. juli 1941.

1941 – Hvorfor melde sig til Frikorpset?

En korrespondent fra den nazistiske partiavis Fædrelandet havde lejlighed til at følge med de danske frivillige, som den 19. juli 1941 draget afsted for at kæmpe i Frikorps Danmark, og her fået flere af de frivilliges egne begrundelser for at have meldt sig. Som her bringes:

Jeg blev grundet på mine sympatier smidt væk fra mit arbejde. Nu har jeg meldt mig til kamp mod kommunisme og jødedom. Jeg er 41 år og skal forsørge kone og fem børn. Men det er med let sind, jeg drager af sted. Der er sørget godt for dem derhjemme, og jeg har en dejlig følelse af, at nu gør jeg for alvor min pligt.

Julius F. Schøller, tidligere varmemester på Hellerupegnen

Jeg meldte mig for et par uger siden, og har ventet mine marchordrer med længsel. Det var en strålende festlig afsted, København beredte os. Den vil jeg sent glemme, og jeg beder dem gennem bladet sende en hilsen til alle mine venner derhjemme.

Haakon Blangsted

Jeg er glad for at komme af sted. Som gammel soldat vil jeg være med til at slås, for at Danmark kan få sin rigtige plads i det nye Europa. Nu gælder det pligten frem for alt, og det er en stråæende oplevelse at være med i dette tog. Det varmer os om hjertet, at vi nu skal ud og kæmpe under Dannebrog.

Repræsentant Ejnar Bonde Harvøe

Selvfølgelig er jeg glad for at komme med og få lov til at møde bolchevikerne. I København har vi måttet nøjes med at bekæmpe dem med de bare næver. Nu får vi forhåbentlig lov til at gøre noget mere alvorligt ved dem. Jeg vil blot håbe, at vi når fronten, inden krigen er forbi. Værnemagten har al for stor fart på derover.

Stormfører Egon Johansen

Jeg har altid været militært interesseret, og jeg hører ikke til dem, der kun er det i fredstid. Derfor har jeg nu – som dengang i Finland – meldt mig til kamp for Danmarks våbenære.

Svend Larsen, tidligere Feldwebel under vinterkrigen

Jeg meldte mig straks, jeg kunne få lejlighed til det. Jeg giver gerne afkald på mit erhverv nu, hvor det gælder kampen for Danmarks fremtid og særlig da, hvor det er den kommunistiske fare, der truer.
Til at begynde med var min kone jo ikke glad for det, men efter at hun har læst om kommunisternes ugerninger, så har hun slået sig til tåls. Hun kan indse, at den kamp, vi drager ud til, også er for kone, børn og hjem.

Formand Johannes Møller, Nørresundby

Jeg er national-socialist, og derfor har jeg selvfølgelig meldt mig nu, hvor der er en lejlighed til for alvor at bekæmpe bolchevismen. Det var en smuk afrejse, man beredte os i København. Hils derhjemme og sig tak.

Maskinarbejder Jørgen Hjort Petersen, Haslev

Jeg har haft lejlighed til at høre og se, hvad kommunisterne har gjort herhjemme, og derfor synes jeg, at jeg må være med til at bekæmpe dem nu, hvor vi kan komme til det.

Landarbejder Karl Børge Nyrup Larsen

Kilde: Fædrelandet, 20. juli 1941

1941 – Oberstløjtnant Kryssing om Frikorps Danmark

Oberstløjtnant Kryssing inden Frikorps Danmarks første afrejse til Tyskland den 19. juli 1941:

Tak til alle, som her står, tak for deres tilmelding til Frikorps Danmark – og velkommen!

Vi forlader nu Danmark, for hvis skyld vi drager ud. Men forinden vi drager af sted, vil jeg takke den danske regering for anerkendelsen af frikorpset, og vi vil takke Tyskland, som vil give os lov til at hævde vor våbenære ved at drage med i kampen mod bolchevismen. Tak, fordi vi må medtage vort dannebrog og føre dansk kommando. Vor opgave er at kæmpe for og med det nye Europa. Vi vil ikke være bekendt at høre til dem, der sidder hjemme og ser dådløse til, medens det øvrige Europa kæmper for en sag, der også er vor. Til slut en tak til alle, som her mødt op.

Oberstløjtnant Kryssing

Kilde: Fædrelandet, 20. juli 1941

1941 – Stabschef og kaptajn Jørgensen om Frikorpset

Stabschef og kaptajn Thor Jørgensen, til statsradiofonien den 19. juli 1941:

Det er måske en stor beslutning for en officer at tage at gå i fremmed krigstjeneste, men vi må forstå, hvad kampen gælder, og har man sagt A, må man også sige B, og har vi taget dette skridt, ja så ved vi også, at vi har vor våbenære i behold, når vi kæmper sammen med det øvrige Europa på den fælles front imod bolchevismen for at sikre Danmark en ærefuld plads i det nye Europa.

Det var først meningen at Frikorps Danmark skulle bestå af våbenuddannede mænd, men det er jo desværre sådan herhjemme, at alt for mange af vore unge ikke har kunnet komme til at gøre militærtjeneste, og da vi stadigt fik flere og flere anmodninger fra folk, som gerne ville med, men som ikke havde militære forudsætninger, besluttede vi, at også disse kunne træde ind i rækkerne, da vi alligevel alle sammen skal lære at bruge de moderne våben, som vi har for lidt kendskab til. Frikorps Danmark bliver et motoriseret Korps med de bedste og mest moderne våben, og som de ser fører vi vort flag, Dannebrog, med i kampen. – Vi håber, at vi snart har regimentet fuldt, og vi skal tjene under en division af Waffen-SS. Og foreløbig regner vi med at kunne sende et kompagni afsted hver uge.

Stabschef og kaptajn Thor Jørgensen

Kilde:
Fædrelandet, 20. juli 1941

1941 – Tre danske læger til Finland i aftes

Den danske Finlandshjælp træder atter i virksomhed.

Med Malmöfærgen rejste tre danske kiruger i aftes til Finland for at gøre tjeneste ved Røde Kors’ hjælpelazaret og bistå det finske militære lægekorps. De tre læger, som rejste i saftes, er dr. med. Harild, læge Strunge og læge Høyer. Dr. Harild og læge Høyer var i Finland under Vinterkrigen.

Chefen for Vinterkrigens Danske Ambulance, professor Ole Chieviz, som nu i nogen tid har opholdt sig deroppe, har meddelt Dansk Røde Kors, at Finland ønsker hjælp af en snes danske kirurger. Der har allerede meldt sig flere yngre kirurger, således afrejser i morgen dr. med. Winkel-Smith og læge Knipschild. Røde Kors ønsker gerne henvendelse fra endnu flere læger med kirurgisk uddannelse, som vil tage til Finland.

Findlandshjælpen appellerer til befolkningen
I radioen rettede landstingsmand, chefredaktør H. Stein i aftes en indtrængende appel til befolkningen om at støtte Finlandshjælpen, som nu, da Finland atter er i krig, må genoptage sin virksomhed, som man havde håbet at kunne slutte omkring 1. juli. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 17. juli 1941.