1944 – Helsingfors meddeler: Fredsforhandlinger har ikke fundet sted

Finland har kun fået kendskab til Ruslands betingelser for våbentilstand.

Helsingfors, RB.

I anledning af, at der har cirkuleret rygter om fredsforhandlinger, har Finska NotisByran fået følgende oplysninger vedrørende relationerne mellem Finland og Sovjet:

Fredsforhandlinger mellem Finland og Rusland har ikke fundet sted. Derimod har den finske regering fået kendskab til de våbentilstandsbetingelser, som minister J. K. Paasikivi under sit besøg i Stockholm fik af Sovjetunionens gesandt, A. Kollontay.

I den form, hvorom den finske regering er bleven underrettet om Sovjets betingelser, deler disse sig i to kategorier, omfattende på den ene side sådanne, hvis godkendelse udgør en forudsætning for indledning af fredsforhandlinger, og på den anden side sådanne, om hvis enkeltheder der kan føres forhandlinger i Moskva, efter at den første kategori er godkendt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. marts 1944.

1944 – Tyskland regner først med en krigsafgørelse efter invasionen

Længsel efter at få invasionen overstået – overbevisning om, at den blive blive afvist

Berlin, onsdag. STB.

Hvornår kommer den store invasionsmåned? Man henviser til, at vinteren, som er så gunstig for landgangsoperationer, snart går på hæld. Man tilføjer, at tyskerne har udnyttet vinteren fuldt ud. Noget tyder på, at Churchills antydninger i Underhuset forleden om, at invasionen vil falde på et senere tidspunkt, end hidtil antaget, virkelig svarer til de allieredes hensigter. Andre tror på den anden side på, at invasionen automatisk må komme så snart det bliver klart for de allierede, at den russiske “damptromle” vil køre fast i den tyske hovedforsvarslinje.

Tidspunktet

Dette tidspunkt turde ikke være langt borte, hører man sagkyndige iagttagere udtale. Eksempelvis henvises i denne forbindelse til tilbagetrækningsoperationerne på Østfrontens nordlige afsnit. Den fordel i forsvarsmæssig henseende, som denne frontforkortning betyder, vil, understreger man her, træde yderligere frem, når Pelpus-søens is er smeltet. Det må ikke glemmes, forsikrer man, at en sikker forsvarsvold yderligere styrker Atlanterhavsvolden mod invasioner fra vest og syd. Vestmagternes lange tøven har muliggjort en uforstyrret stabilisering af Østfronten og dermed gjort “fæstningen Europa” endnu mere invasionssikker. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. marts 1944.

1944 – Londons centrum er hårdt ramt

Rådhuset i ruiner, Londons Bank og hovedposthuset næsten ødelagt, Tower ramt.

Berlin, RB.

Der har atter natten til fredag været et storangreb mod London af tyske bombemaskiner. Der blev påny nedkastet store mængder brand- og sprængbomber i mange dele af den engelske hovedstad, og den anrettede skade er betydelig. Det oplyses bl.a. at særlig Greenwich-distriktet er hårdt medtaget. Woolwich Marine-arsenalet er blevet ramt af talrige brand- og sprængbomber, og det samme er tilfældet med Chatham-arsenalet og havnen, hvor der er mange rygende brandarner. I centrum er Londons Bank og hovedposthuset næsten fuldstændig ødelagt. Tower har lidt meget. Rådhuset ligger i ruiner.

6.000 tons bomber på en uge. 12.000 ejendomme ødelagte, 60.000 beskadiget.

Angrebet var det sjette i de sidste fem nætter og var et af de mest koncentrerede, som nogensinde er rettet mod den britiske hovedstad. Den stadige fortsættelse af de tyske luftangreb mod London betegnes i Berlin som selvfølgelig, da den nye fase i slaget om den britiske hovedstad åbenbart udgør en del af den systematiske kamp mod England. Ved de to angreb i januar nedkastedes der over 1.000 tons spræng- og brandbomber over London. I februar måned skete der, særlig i indeværende uge, en væsentlig forøgelse af angrebene, således at London, idet også forstyrrelsesangrebene må tages i betragtning, i de sidste 7 nætter ikke har fået ro. Når angrebet natten til fredag medregnes, har det tyske luftvåben i løbet af en uge nedkastet 6.000 tons spræng- og brandbomber over målområderne i den britiske hovedstad. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. februar 1944.

1944 – Nyt stort luftangreb på London natten til lørdag

Er det indledning til den bebudede gengældelse?

Førerhovedkvarteret, lørdag (RB)

Værnemagtens overkommando meddeler:

Luftvåbnet foretog i nat med store styrker påny et hårdt angreb på London. Ved massenedkastning af spræng- og brandbomber blev der fremkaldt udstrakte brande og ødelæggelser i byområdet.

Forspillet til slaget om London?

Berlin, lørdag (RB)

I forbindelse med det nye tyske luftangreb på den engelske hovedstad tager man i autoritative kredse i Rigshovedstaden ikke stilling til spørgesmålet om, hvorvidt også dette nye angreb er en, om end meget effektiv, enkeltaktion eller forspillet til det kommende slag om London.

Angrebet varede en time

Stockholm, lørdag (RB)

Reuters Bureau har ifølge DNB udsendt følgende meddelelse om det tyske luftangreb på den engelske hovedstad: I de tidligre morgentimer i dag, lørdag, foretog tyskerne det mest energiske luftangreb siden de store angreb i 1940-41 for at stikke London i brand. De nedkastede en stor mængde spræng- og brandbomber, efter at de var trængt igennem det frygtelige forsvarsildbælte omkring byen. Alarmen varede lidt over en time, og på et givent tidspunkt opstod der brande i alle retninger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 20. februar 1944.,

1944 Krigen i Italien: Cassino har i tre måneder spærret vejen til Rom

Nettuno giver ikke Østfronten noget efter

Berlin, tirsdag. INT.

Cassino er pludselig rykket stærkt i forgrunden i den tyske presse og radio. Man understreger stærkt de tyske soldaters usædvanlige præstationer her, hvor de nu i tre måneder har spærret de allierede vejen til Rom. Derimod sporer man en vis tilbageholdenhed overfor Nettuno-krigsskuepladsen, som om den militære udvikling her, som det understreges fra kompetent tysk side, er gunstig for det tyske forsvar. For omtalen af Nettuno-fronten er en beretning af den tyske krigskorrespondent dr. Fritz Meske karakteristisk. Det hedder heri bl.a.: “Med en trommeild af verdenskrigens format dækker det fjendtlige artilleri, understøttet af det svære skibsartilleri, de landområder, hvor den tyske hovedkamplinje er erkendt eller formodet. Det er en djævelsk nerveprøve og grenaderer, panserjægere og pionérer, som under denne hagl af granater uden hensyn til tabene må forblive på deres post overfor fjenden. Det er ikke til at tage fejl af, at kampbetingelserne på Sydfronten såvel som i brohovedet ved Nettuno er blevet skærpet på en måde, som vi knapt har oplevet det selv i de store kampe på Østfronten.

Kilde: Kolding Folkeblad, 15. februar 1944.

1944 – Kesselring angriber stadig ved Aprilia

Hidtil blodigste salg på den syditalienske gront

Berlin, fredag. S.T.B.

Situationen i området ved Netuni-brohovedet er for så vidt uændret, som initiativet fortsat ligger hos generalfeltmarskal Kesselrings pansergrenaderer, der i løbet af det sidste døgn er stødt yderligere frem sydvest for Aprilia. Der er dog endnu ikke tale om et tysk stor-angreb. Efter hvad der meddels fra den syditalienske front, kæmpes der stadig om adgangen gennem Casino-porten til den langstrakte slette, der fører lige til Rom. I denne kamp, der er den blodigste, som endnu har været udkæmpet under Italien-felttoget, har generel Clark indsat den amerikanske 36. infanteri-division under general Rhyder. Denne divisions våbenskjold, en rød tyr, er ifølge en tysk frontkorrespondents beretning et symbol på de talrige forsøg, amerikanerne her har gjort på at “stange sig igennem” Casino-bjergmassivet til den åbne slette. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. februar 1944.

1944 – Februar-vinter på Østfronten

Tyskerne skelner nu mellem fire tyngdepunkter

Berlin, tirsdag, S.T.B.

Overalt i Leningrad til Vinnitsa er temperaturen i dalen. Temperaturen svingede i går mellem 4 og 6 graders kulde, medens den om natten var nede på minus 10 grader, og da der synes at være dårligt vejr i anmarch, anses det ikke for ubegrundet, når det nu frygtes, at februar mod forventing skulle bringe en hård vejrperiode med kulde, sne og is langs størstedelen af Østfronten. I tyske militære kredse skelner man nu mellem fire tyngdepunkter på Østfronten, nemlig Sydfronten, Pripjet-sumpene, Vitebsk-området og Nordfronten.

Sydfronten

Skønt russerne på Sydfronten fra Nikopol til området mellem Kirocograd og Belaja Zerkov angriber i talrige forskellige retninger, står den hårdeste kamp ved Beleja Zerkov, hvor de længst fremskudte russiske positioner i dette afsnit findes. Operationerne i Nikopol-området har derimod størst strategisk betydning. Fra tysk militær side erklærer man, at Nikopol stadig er i tysk besiddelse.

Pripjet-sumpene

Endvidere har et vigtigt tyngdepunkt udkrystalliseret sig i de sydelige Pripjet-sumpe, hvor kampområdet strækker sig fra Polonnoje over Rowno og Lutsk til dybt ind i sumpene. Her er russerne på flere punkter stadig under fremtrængen. Fremstødene foregår fortrinsvis langs hovedtrafikvejene, først og fremmest jernbanelinjen Rowno-Kowel, men også i området syd herfor, langs Odessa-Lemberg-banen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. februar 1944.

1944 – Storangreb på London

Flere hundrede tyske bombemaskiner sat ind i angrebet

Berlin, RB. Internationale Information meddeler:

Natten til 4. februar og i de tidlige morgentimer i går angreb flere hundrede tyske bombemaskiner London og mål i Sydøstengland.

Under begge angreb satte det britiske forsvar alle midler ind. Ballonspærringer, udstrakte, tætte ildbælter fra luftværnsbatterier og mange natjagere søgte at trænge de tyske bombemaskinestyrker bort fra deres mål. Intensiviteten af det britiske luftforsvar skyldes utvivlsom de ødelæggende storangreb den 25. og 29. januar. Ved behændig angrebstaktik, lykkedes det de tyske flyvestyrker at nå de udpegede mål også denne gang. De nedkastede tusinder af brand- og sprængbomber, der anrettede stor skade. Da de tyske maskiner fløj bort, lå der over hele angrebsområdet en tæt røgsky, der blev oplyst af ildskæret fra de brændende kvarterer. Fra de to angreb er 14 maskiner ikke vendt tilbage til deres støttepunkter. Dette tab må anses for ringe i betragtning af det antal maskiner, der var sat ind. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. februar 1944