1942 – Situationen forværret

Men Den røde hær skal holde Stalingrad for enhver pris

STB telegraferer i dag til morgen, at situationen i Stalingrad er blevet forværret i de sidste 24 timer. Men byen skal holdes for enhver pris, lyder den russiske ordre, og Den røde hær har fået forstærkninger ad luftvejen til det truede område.

DNB telegraferer over Geneve om den engelske bedømmelse af stillingen i Rusland:

Sidste weekend bragte to meget alvorlige antydninger om, at Sovjetunionen befinder sig i en meget akut kritisk fare, meddeler Times’s særlige korrespondent i en længere beretning om Wendell Willkies besøg i Moskva. I det ene tilfælde drejer det sig om en meddelelse i Moskva-bladet ‘Den røde stjerne’, til den russiske hær, og i det andet om Wendell Wilkies erklæringer med adresse til det amerikanske folk efter hans 10-dages besøg i Moskva. Artiklen i ‘Den røde stjerne’ bringer den militære baggrund for Willkies betragtninger ved et møde i det engelsk-amerikanske journalistforbund i Moskva.

“Donez-bækkenet, udstrakte områder ved Don og Kuban samt den vigtig del af det nordlige Kaukasus-område med dets bonde- og arbejderbefolkning, dets korn, dets malm og olie, og dets fabrikker er i løbet af sommerfelttoget faldet i fjendens hænder”, skriver bladet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 29. september 1942.

1942 – Kraftigt russisk modangreb i Stalingrad

Der er hentet forstærkninger bl.a. fra Sibirien

Skandinavisk Telegram-Bureau meddeler fra London via Basel:

Timoschenkos tropper har efter hvad der telegraferes fra det russiske hovedkvarter rettet nye kraftige modangreb mod de tyske stillinger i Stalingrad. Særlig hårdt blev der i går kæmpet i byens nordlige udkant, hvor russerne kastede forstærkninger, der er hentet fra andre frontafsnit og Sibirien ind i slaget. I de sydlige bydele trængte en tysk pionerafdeling ind og besatte efter forbitrede nærkampe flere husblokke. Stalin har rettet en opfordring til hæren og befolkningen at holde byen for enhver pris. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 23. september 1942.

1942 – 38 af 45 handelsskibe er sænket i allieret konvoj

Tysk særmelding om seks dages slag med Rusland-konvoj i Nordhavet

Førerhovedkvarteret (RB.)

Værnemagtens overkommando meddeler i en særmelding kl. 13.47 søndag:

Efter at en stor konvoj var blevet fuldstændigt tilintetgjort i Nordhavet mellem 2. og 7. juli 1942, gjorde briterne den 13. september et nyt forsøg på at føre en stor konvoj, der var sikret af store flådeenheder, gennem Nordhavet til en sovjetrussisk havn. De meget dårlige vejrforhold og isgrænsen, der tillod en kurs langt mod nord, begunstigede denne aktion.

Tyske bombemaskineafdelinger og undervandsbåde foretog angreb og slog også denne konvoj, der bestod af ca. 45 handelsskibe, sønder og sammen under flere dages opofrende kampe. Under vanskelige kampbetingelser over store afstande, ved dårligt vejr og kraftigt fjendtligt luftværnsartilleri og jagerforsvar har vore bombeflyvere sænket i alt 25 handelsskibe i denne konvoj, i alt 177.000 brt. Yderligere 8 dampere blev så alvorligt beskadiget, at de må betragtes som tabte. Af sikringsfartøjerne tilintetgjorde luftvåbnet 1 torpedojager og 2 bevogtningsfartøjer. Yderligere en torpedojager blev stukket i brand.

Vore undervandsbåde har under energisk forfølgelse sænket 5 handelsskibe på i alt 29.000 brt. i denne konvoj. Endvidere opnåede de torpedotræffere på 2 britiske torpedojagere, hvis undergang ikke kunne observeres som følge af det dårlige vejr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. september 1942.

1942 – Målet for dette års tyske sommeroffensiv

Efter Stalingrads fald en “tørlægning” af Rusland for kaukasisk olie

I forbindelse med afslutningen af kampen om Stalingrad, der kan ventes i overskuelig tid, betegner man i militære kredse i Berlin målet for dette års tyske sommeroffensiv på den måde, at man på en gang har haft til formål at erobre hele Don-området og resten af Ukraine, hvis frugtbare sorte jord er af en ganske særlig betydning for Sovjetrussernes ernæring. Det har også været planen at tilrive sig hele det industrielle råstofområde og bringe rustningsindustrien i dette værdifulde område over på tyske hænder, deriblandt også Stalingrad.

Som et yderligere mål for den tyske sommeroffensiv nævner man i herværende militærkredse Sovjetunionens “tørlægning” for kaukasisk olie. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. september 1942.

1942 – Ruslands krav til Finland af gammel dato

Allerede i 1937 krævede Moskva, at Finland skulle afstå store dele af sit område

Stockholm, lørdag (RB)

Det finske udenrigsministerium har i disse dage udgivet et skrift med titlen ‘Finland og Sovjetunionen, et tilbageblik’, der nærmest er en redegørelse for indholdet i de to blåhvide bøger, der blev udgivet i 1939 og 1941. Et særlig afsnit, der behandler det sovjetrussiske diplomatis fremstød fra 1937 og fremefter, afslører dog iflg. Svenska Dagbladets korrespondent visse sensationelle oplysninger:

Det fremhæves bl.a., at daværende udenrigsminister Holsti i 1937 foretog et besøg i Moskva som et led i de finske bestræbelser for at fremme de finsk-russiske forbindelser, men at Sovjetunionens krav allerede dengang gik ud på, at Finland skulle afstå dele af sit område. I 1938 søgte Sovjetregeringen gennem en særlig befuldmægtiget at formå den finske regering til at træffe en hemmelig militær-aftale om gensidig bistand samt tillade Sovjetunionen at befæste Helgeland. Samtidigt lovede Sovjetregeringen samtykke til ophævelse af forbuddet mod at befæste Åland, dog på den betingelse, at Sovjetunionen måtte have kontrollører på øgruppen. I marts 1939 foreslog Sovjetunionen ad officiel vej, at Finland for 30 år skulle overdrage Hogland, Løsskår, Tyterskär og Seltskär til Sovjetunioen. Nogle dage senere hed det, at Finland mod fuld erstatning i form af området Østkarelen skulle afstår disse øer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. september 1942.

1942 – En finsk families lidelser

Gribende brev til Kolding Husmoderforening fra en fadderskabsenke

Kolding Husmoderforening tegnede for nogen tid siden fadderskab for et finsk barn, en lille pige, og har nu fra barnets moder modtaget et gribende brev, som lyder således:

“Min ærede velgører: For nylig modtog jeg min datter Raili Rüttas krigsfadderskabsunderstøttelse, og så af fadderskabsbogen, at De har lovet at være hendes krigsfadder. Over dette føler jeg dyb taknemlighed imod eder. Tabet af fader kan ganske vist ikke på nogen måde erstattes, men da alt er gået, som det er, er den hjælp, der kommer i denne form, uudsigelig værdifuld. Vi har et lille sted, ved hvis køb og bebyggelse vi kom i gæld. Alt er dog endnu kun halvfærdigt, fordi min mand kaldtes til fronten, hvorfra han ikke mere vendte tilbage. Forgæves spørger jeg ofte sammen med mine fire små værgelæse: Hvorfor gik det således? Med dyb medlidenhed ser jeg også vor gamle farmoders tårer. Hun har i Finlands krig mistet tre af sine sønner og en fjerde under verdenskrigens blandt de amerikanske tropper ved den franske vestfront. En af de tre faldt allerede i Finlands Frihedskrig, og to, nemlig Julius Meleneri og min mand Anselmi, i den nuværende krig. Familiens offer er ikke hermed slut. Af den døde Julius’ hustrus brødre er to nu faldet, en er såret, så han ikke kan arbejde, og to er blevet nervesvækkede. To af mine mands brødre lever endnu. Men den ene af dem er sindssyg, og den andens svigersøn er dræbt under denne krig.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. september 1942.

1942 – Vil tyskerne fortsætte mod nord, hvis Stalingrad falder?

I løbet af nogle uger vil de russiske veje være ufremkommelige af pløre

Fra vor udsendte medarbejder. Berlin, lørdag:

Når der nu kæmpes i Stalingrads forstæder, betyder dette, at kampen om denne vigtige by snart er til ende, men russerne har under denne krig vist en forunderlig evne til at kæmpe videre, selvom om man skulle synes, at kampen var forbi. Ofte kæmper de ud over ale fornuft, og netop derfor er krigen i Rusland så frygtelig opslidende.

Som der uden for Stalingrad er blevet kæmpet fra bunkers til bunkers, meter for meter, således vil der sikkert også blive kæmpet i selve byen hus for hus, det vil sige “hus” kan man næppe bruge i forbindelse med byen Stalingrad. Det tyske luftangreb mod denne 800.000 indbyggere store fabriksby har været temmelig konstante og må have haft frygtelige virkninger. Sandsynligvis er byen blot en eneste osende og brændende ruinhob. Selv om russerne ville have været i stand til at holde byen, så ville den dog have mistet sin betydning som produktionsfaktor. […]

Offensiv mod nord fra Stalingrad?

Langt snarere vil det gå nordpå, og en mulighed diskuteres i udenlandske kredse, her, at tyskerne måske, hvis Stalingrads endelige fald ikke trækker længe ud, vil danne offensiv mod nord for påny at støde ind i russernes flanke og søge at ribbe de stærke russiske styrker op her på den sydlige del af midterfronten. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 8. september 1942.

1942 – 121 faldne ved Frikorps Danmark

Korpset får nu fire ugers orlov herhjemme

Ritzaus Bureau erfarer lørdag fra Waffen-SS: På grund af Frikorps Danmarks fremragende indsats under de hårde kampe på Østfrontens nordlige afsnit, som fandt sit udtryk i tildelingen af 91 jernkors til danske frivillige, har rigsføreren for SS tilstået Frikorps Danmark en 4 ugers hjemmeorlov som en taknemmelige anerkendelse af den frivillige danske indsat i den fælles kamp mod bolsjevismen og for de germanske folks frie fremtid. Frikorps Danmark ventes til København allerede mandag eller tirsdag og vil foreløbigt gå i kvarter her i nogle dage.

De faldne her fra egnen

[…] I den fælles europæiske kamp mod den truende bolsjevisme har Frikorps Danmark siden midten af maj d. a. på det nordlige frontafsnit stået skulder ved skulder med de tyske tropper i den hårde kamp mod Sovjetunionens talmæssigt overlegne styrke. Med fremragende heltemodig tapperhed er Frikorps Danmark trængt sejrrigt igennem overalt, hvor det skulle stå sin prøve, og har tilføjet fjenden svære tab. under disse svære kampe har 121 danske frivillige, som kæmpede i Frikorps Danmark, ofret deres liv for Europas befrielsen og for den store germanske fremtid. 5 danske SS-frivillige savnes. Disse frivillige har med deres blod ydet et ærefuldt bidrag til den danske våbenære i den største og mest afgørende af alle tiders kampe

For Danmarks ære og for en fælles germansk fremtid mod bolsjevismen:

Svend Skov, Grindsted, f. 14.12.12, faldet 27.5.42.

Johs. Frandsen, Vejle, f. 11.3.18, faldet 11.6.42.

Martin P. S. Feddersen, Haderslev, f. 11.1.15, faldet 11.6.42.

Alf. Nielsen, Haderslev, f. 10.6.15, faldet 11.6.42.

Willy D. Nielsen, Vejle, f. 1.1.18, faldet 11.7.42.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. september 1942.