1941 – Tidligere OL-deltager faldet på Østfronten

Fra Finlands presse blev det den 15. august 1941 meddelt at oberst E. A. Hagelberg var faldet på Østfronten. Under vinterkrigen 1939-1940 deltog han som regimentschef ved de hårde kampe ved Summa.

Udover Hagelbergs militærekarriere, er han også et kendt navn indenfor sportsverden, hvor moderne femkamp er hans speciale. Han repræsenterede Finland ved de Olympiske Lege i 1920 og 1924.

Kilde: Finsk oberst faldet på Østfronten, avisen Fædrelandet, forsiden, 16. august 1941

1941 – Hele Norden har brug for Sverige

Formår Sverige at gå uskadt ud af stridens storme, vil dets rolle som hjælper blive sat på en hård prøve.
I den sidste tid er der i Finland fremkommet udtalelser i bladene, hvori man på en irriterende måde taler omg “Sveriges neutrale holdning” – enddog i en tone, som om begrebet et samlet Norden har været direkte skadeligt for Finland, skriver ‘Suomi Socialdemokrati’ i dag. På den anden side understreger bladet en del udtalelser fra svensk side, hvori man endog vover at påstå, at Finlands vej fjerner sig fra Nordens, og at Finland også fjerner sig fra den demokratiske statsorden.

Finsk taknemmelighed mod Sverige
En sådan måde at skrive på svarer ikke til de virkelige forhold, siger bladet. Hvis det gentager sig, kan det være skadeligt for hele Norden og specielt for vort eget land. Vi ønsker for vort vedkommende at slutte os til en udtalelse i ‘Hufvudstadsbladet’, for nogle dage siden, hvori der stod, at en sådan optræden er ansvarsløs. De omtalte citater repræsenterer på ingen måde den almindelige mening. Finlands folks taknemlighed med broderfolket mod vest har siden sidste midsommer ikke ændret sig i nogen retning, ligesom opfattelserne om Nordens fælles frihedsideal ikke har ændret sig. […]

Brug for Sverige
Hvis Sverige formår at gå uskadt ud af stridens storme, forstår vi denne gang, bedre end sidste krig, at tillægge dette den værdi, det tilkommer. Hele Norden har da brug for Sverige, og Sveriges rolle som hjælper vil blive sat på en hård prøve. Men Sverige vil sikkert ikke frasige sig denne rolle […]

Kilde: Uddrag, Aalborg Amtstidende, 14. august 1941.

1941 – Nyt hold frivillige til Frikorps Danmark afrejst igår

Tale af kaptajn E. N. Møller
Fra Ingeniørkasernen i Ryvangen afsendtes i går eftermiddag det andet større kontingent af frivillige til Frikorps Danmark. Til stede ved højtideligheden var vicepræsident, SS-Oberführer Kanstein og det tyske riges befuldmægtigede Dr. Schaler, endvidere repræsentanter for Våben SS, de tyske myndigheder, N.S.D.A.P, D.N.S.A.P samt den tyske koloni.
Chefen for Frikorps Danmarks stabskontor, kaptajn E. N. Møller bød de unge mennesker velkommen i Frikorps Danmark, idet han mindede dem om, at de rejste med den kongelige danske regerings vidende og velvilje og at de ville blive kommanderet af danske officerer og under Dannebrog. Han udtalte, at tusinder ville tænke på dem. Fremtiden ville blive uvis og Frikorpset ville sikkert blive sat overfor alvorlige opgaver […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 10. august 1941.

1941 – Dansk damper krigsforlist i engelsk fart: 8 mand omkommet

Det forliste skib er Progress’ “Elisabeth*. Blandt de omkomne er kaptajnen og 2. styrmand.

Ifølge indberetningen fra det danske gesandtskab i London er det rederiet Progress, København, tilhørende dampskib “Elisabeth” krigsforlist på rejse i engelsk fart. Skibets oprindelige danske besætning var, da ulykken fandt sted, afmønstret med undtagelse af skibsfører Valdemar Anders Karlsen, København, der opgives at være omkommet tillige med følgende 7 danske medlemmer af den nye besætning:

2. styrmand Carlo Lindwall, Aarhus. Matroserne Chr. Andersen, København, Benhard Nielsen, Nørre Borup ved Randers, Eigil Nielsen, Oksbøl, Søren Svensson, Vorbasse St., donkeymand Karl Hansen, Valby, og fyrbøder Svend Ankerstjerne, Fredericia. Der er givet de omkomnes pårørende underretning. […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 10. august 1941.

1941 – Engelsk bombeangreb på svensk damper i dansk farvand

Den danske lods ombord dræbtes tillige med skibets kaptajn og en mand af besætningen.
Skibet slæbt ind til dansk havn.
Natten til fredag er en svensk damper “Wenersborg” i dansk farvand blevet angrebet af en engelsk flyvemaskine. Skibet blev en del beskadiget. Det er af et andet svensk skib blevet slæbt ind til dansk havn.
Ved angrebet dræbtes tre mennesker, skibets 65-årige kaptajn A. H. Björklund, den 20-årige jungmand Knut Johan Viktorsson samt den danske lods, der var ombord, den 39-årige Aage J. Bach, Helsingør.

Damperen “Wenersborg” er ifølge den svenske skibsliste et ældre skib bygget 1914, på 1.200 Brt. Det tilhørte Svea-Bolaget og var hjemmehørende i Stockholm […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 10. august 1941.

1941 – Finland ønsker større indførsel fra Danmark

Større fortrøstning til landets egen høst.
Under overskriften ‘Udsigterne i levnedsmiddelbranchen’ skriver bladet ‘Nyland’, at den handelsaftale, som Finland har afsluttet med Danmark, til en vis grad bør være egnet til at lette situationen. Adskilligt kan måske yderligere gøres for at forøge importen fra dette land. De vældige områder, som tyskerne er ved at erobre i Rusland, har i tidligere perioder spillet en stor rolle selv for Finlands levnedsmiddelforsørgelse. Nu er krigen gået hærgende frem over dem, og det er usikkert, og årets høst kan reddes i så stor udstrækning, at der bliver noget tilovers til eksport. Finlands egen høst gør dog, at man kan imødese fremtiden med større fortrøstning, end man endnu for noget tid siden vovede. Deraf følger imidlertid ikke, at vi må slå os til ro. Tværtimod må energiske anstrengelser sættes ind på at udnytte samtlige muligheder til komplettering af vore levnedsmiddelforråd. […]

Kilde: Aalborg Amtidstidende, 8. august 1941.

1941 – Hvad Finland fik af hjælp i Vinterkrigen

Centralkomiteen har modtaget over 100 millioner mark i rede penge fra udlandet, deraf 35 millioner mark fra Danmark.

Værdien af den humanitære hjælp til Finland i 1940-41 opgøres til 1½ milliard finske mark, udtalte formanden for Centralkomiteen for Udlandshjælpen i går. Oplysninger om den militære hjælp under Vinterkrigen kunne han ikke give.

En opgørelse af pengebidragene til Finlands Folkehjælp fra de forskellige lande viser, at Sverige ligger højest med 75 mill. mark, Danmark har givet 34, Svejts 13, Norge 5, Sydafrika 4,5, Holland 4, Canada 3 og Ungarn 1,5 mill. mark. England skænkede 20 mill. mark til Centralkomiteen. Foreningen Finlands Folkehjælp fik desuden 5 mill. mark, ligesom store varegaver under og straks efter Vinterkrigen. Disse beløb er kun en del af de omkring ½ mill. pund, som The Finland Fund og andre i England samlede ind, og som er gået direkte til forskellige organisationer og institutioner i Finland.

Kilde: Uddrag, Aalborg Amtstidende, 8. august 1941