1940 – ingen nye cigarbutikker

Tobaksfabrikantforeningen meddeler til danske aviser at have holdt møde i september 1940, hvor man drøftede tobakshandlen og var kommet frem til at under vare restriktionerne, skulle der ikke åbnes nye cigarbutikker. Der findes i forvejen omkring 7.000 cigarbutikker i Danmark i 1940. 

I Haderslev meddeles det fra kriminalretten, at der i september er afsagt dom i en sag, hvor en købmand havde solgt kaffe fra en gadeautomat den 28. og 29. april 1940, til trods for det krævede kaffemærker at købe kaffen, kunne disse “trækkes”, ligesom andre automatvare uden at der skulle afleveres nogen rationeringsmærker.

Ifølge retten kunne købmanden have solgt omkring 35 kg kaffe på denne måde, før salget blev standset. Købmandenerklærede at denne kaffehandel “var gået på overskudsmærker”. Hans slap med en advarsel. 

Kilder: ingen nye cigarbutikker, Kolding Socialdemokrat, 28. September 1940
Solgte kaffe fra automat, Kolding Socialdemokrat, 28. September 1940

1940 – Vi går en rationeringsvinter i møde

Handelsministeren kom i går aftes med en lidet optimistisk udtalelse om Danmarks fremtidige adgangs til ressourcer. Der bliver brug for alt den tørv der kan skaffes, og der skal indføres rationering på brød og smør. Ikke at dette kommer som en overraskelse for danskerne. Der har i ugen op til været flere forbrydelser, der afslører denne tendens mod stramme forhold.

Klarest ses det mejeriforeningernes møder. Her har der været krav fra mejeriernes side at holde mælkepriserne forholdsvis lave til deres og forbrugernes fordel. Yderligere har der det sidste seks uger været en tilbagegang i smørproduktionen på 39%. Denne er imidlertid blevet standset foreløbigt. Det er dog ikke kun virksomhederne der oplever begrænsninger og problemer med at fremskaffe nødvendighederne. Der er blevet meldt flere forbrydelser begået af individer eller bander i forbindelse med mad og rationerings kort.

Den 22. juli f.eks. blev der meldt af en landmand fra Sædding meldt kartofler stjålet direkte fra hans mark. Tyven har tilsyneladende cyklet derud, selv gravet kartoflerne op og derefter trukket dem i egen sæk hen til en cykel, for derefter at flygte. Senere den 25 juli har en syttenårig brudt i en chokolader forretning. Yderligere dagen inden handelsministerens tale er der blevet spekuleret i indførelse af brødrationering. Dette skyldes at vognmænd havde mulighed for at købe brød som erstatning for dyrefoder som er svært at skaffe til deres heste.

Kilder:

17-aarig Knægt forsøger Indbrud i Chokoladeforretning, Kolding Socialdemokrat 25 juli 1940

Kartoffeltyverier om Natten, Kolding Socialdemokrat 22 juli 1940

Mejerierne og Mælkehandelen, Kolding Socialdemokrat 25 juli 1940

Smørproduktionen gaaet ned med 39 pCt. i de sidste Uger, Kolding Socialdemokrat 24 juli 1940

Vi går en Rationeringsvinter i Møde, Kolding Socialdemokrat 30 juli 1940

Vi kan vente Brød-Rationering, Kolding Socialdemokrat 29 juli 1940